JuleKøreTur på Djursland

Når beslutningen om ikke selv at arrangere en JuleKur med indlagt køretur, kunne jeg lufte Julemandsdragten ved et arrangement på Djursland

Når jeg ikke selv arrangerede en JuleMandsKøreTur i år, kunne jeg i stedet deltage på den køretur som Emil F i flere år har arrangeret på Djursland. I flere år har jeg ærgret mig over jeg ikke kunne være med deroppe. Rygterne om - og billeder fra Emils tur, har jeg hørt og set. Altsammen så herligt ud. I stedet for selv at stå for en tur, kaldet Prinsens Jule Kur, hvor jeg sammen med min dejlige kone Jeanne, stod for det hele, var jeg nu fri for alle spekulationer og forberedelser.

Et par af mine venner havde meldt sig til Juleturen på Djursland, og jeg fik mig møvet ind hos dem. Derfor kunne jeg en fredag inden jul, sætte mig ind i en varm bil, som var standset lige udenfor min dør. I bilen sag Steen og med Thorkild ved rattet, satte vi kursen mod Rønde, hvor jeg havde booket et værelse på Danhostel. Eftersom der er mere end et par timers kørsel fra Kvong til Rønde, havde vi aftalt at overnatte deroppe. Vi skulle alt for tidligt op lørdag, hvor turen skulle køres, hvis vi skulle nå frem til kl. 09. Så vi lavede en lille udflugt ud af eventet.

Inden det blev lyst, havde vi fået motorcyklerne spændt af traileren. Vi havde fundet Nissetøjet frem, og var klar til udfordringer. 

Samlingspladsen var Kalø Vig parkeringsplads. Da vi dukkede op på pladsen, var der kommet nogle, herunder også nogle af dem jeg kendte. Tro mig, det er fantastisk dejligt at blive mødt med et friskt hej og et knus fra folk man kender. Ikke mindst når det er til særlige arrangementer såsom en motorcykelkøretur lige inden jul.

Disen han tungt over Kalø Vig. Temperaturen var 3-4 grader Celsius. Med korte intervaller kom de, Nissemændene. Næsten alle havde været kreative og fundet på udsmykning af motorcyklen,  medens chaufførerne var klædt i Nissedragter. Sikke en fest der var lagt op til. Forventningerne om at det skulle blive en helt speciel og meget hyggelig dag, fik lige et par omdrejninger til på skalaen.

Mekanikeren Michael Klessner fra Mesballe har monteret et ukendt antal lysdioder, rensdyr m.m. på en Lupo bil, som meget passende har et anhængertræk, således Lupoen kan trække den kane, samme Michael har kreeret, udelukkende for at skabe julestemning. Bilen og kanen anvendes år efter år, til at sprede glæde og skabe glimt i øjnene på tilskuere. Michael fortalte han hvert år fra midt novenber og frem til jul, kører land og rige rundt og besøger børnehaver, plejehjem og deltager i juleoptog i mange byer. Overskuddet fra disse arrangementer går til hjemløse i Århus. 

   Inden vi motorcyklister startede juleturen fra Kalø Vig, kom Michael på besøg og gjorde sit til at arrangementet fik den bedste start overhovedet.

Emil havde sørget for kaffe til at varme kroppen indefra, kager og chokolade til at glæde ganen og maven, så vi, JuleMænner, ikke skulle kede os, inden vi skulle afsted. 

Inden afgang kaldte Emil alle sammen. I løbet af ganske kort tid havde han forklaret hvad det hele gik ud på. Vi fik oplyst at vi var 42 ekvipager, at der var mange nye, hvilke hjørner af Djursland vi ville få at se, ligesom vi fik besked om at turen blev kørt efter Cornerman-princippet. Alle havde forud for dagen fået tilsendt et link til en video, som viste hvad der forstås ved, at man kører med Cornerman, LeadRider og Sweeper.

   På den måde sørgede Emil for at alle vidste hvad der skulle ske i løbet af dagen. Snart lød det: Sæt igang, og alle skyndte sig med de sidste forberedelser, fik  tisset af, placeret en hjelm på hovedet, handsker på hænderne, motorerne startet, hvorefter alle snart var klar til afgang.

Nå ja, det kan være noget af en svær opgave at holde motorcyklen på markvejen, når jorden er smattet efter lang tid med regn og sne. Men der skete ikke noget. Situationen blev klaret i fineste stil.

Sådan en søndag kort før jul, var der, på trods af solen gemte sig i lavehængende skyer, pænt mange folk på gåtur rundt omkring på vejene i det skønne Mols. Den lange kortege af Nisseudklædte motorcyklister fik smil frem på læberne og mobilkameraer frem fra lommerne. Vi blev filmet rigtig mange gange, og fik utallige vink fra julestemte molboer med glimt i øjnene.

Om cirka en kilometer, kører vi ind på Djursland Folkehøjskole, hvor jeg håber I er med på at køre et par runder i gården. Emil stoppede kortegen, og gik ned langs rækkerne for at fortælle om et indslag, som han havde aftalt kort inden start. Kortegen kom igang igen, for kort efter at følge en lille vej rundt om hovedbygningen på Djursland Folkehøjskole. DJFH er en højskole for alle, herunder også mennesker med udviklingshæmning og handicaps. Forstanderen havde lovet eleverne en overraskelse. Overraskelsen var os, motorcyklister i nissedragter.

Folkehøjskolen havde arrangeret vores besøg som et sidste indslag i juleafslutningsfesten. Eleverne havde pakket og skulle hjem på juleferie når vi havde været forbi. Lige så snart de første motorcykler viste sig i gården, brød elever, lærer og forældere ud i klapsaler og tilråb. Overraskelsen gav smil og glade ansigter overalt. Vi vik mange tilkendegivelser om at alle på skolen havde nydt og værdsat vores 'optræden'. Som tak for vi lagde vejen forbi, inviterede skolen på kaffe og æbleskiver, snak og hygge med de som endnu ikke var kørt på juleferie.

Kaffen, de mange high-fives, smil og venlige forklaringer om hvor fantastisk elever, forældre og lærer havde nydt vores lille entre, gav varmen helt ind i de inderste kamre. Godt fyldt op med gode minder, satte kortegens sig igang igen. Nu var det meste af den planlagte tur overstået. Tilbage var et par runder inden i Ebeltoft, inden vi skulle have frokost.

Førend vi nåede Ebeltoft kørte vi ad en vej ltæt på vandet. Hu hej og nøj hvor det gik. Underlaget var fint. Humøret højt, og farten, nå ja, måske en anelse til den gode side. Foran mig kørte en ekvipage på en CFR som mistede kondentrationen, eller kiggede forkert vej eller noget, og hun endte med at ramme rabatten. I første omgang så det ud til hun redde situationen og var på vej ud af det lange græs, men lykken vendte. Forhjulet fandt vej ind i noget tornekrat. Cyklen lagde sig ned, og det gjorde chaufføren også. Jeg stoppede straks og forvissede mig om at der ikke var sket noget væsentligt. Fandt et sted at parkere min XT og skyndte mig hen til 'gerningsstedet', hvor flere andre allerede var stoppet op og igang med at få cyklen tilbage på sporet.

Sidste stop på JuleMandsTuren denne december på Djursland, var på haven. Motorcyklerne blev parkeret overfor restaurant Stockfleth, hvor vi havde bestilt bord til alle mand. Kajen var, om ikke fyldt med glade lokale og turister, så dog pænt befolket. Vores kortege fik endnu en gang stor opmærksomhed, og mange kom tæt på, og spurgte ind til hvad det var der foregik.

   Emil, arrangør af det yderst vellykkede arrangement, havde skrevet på Facebook at han sammen med en flok venner ankom til havnen søndag over middag, og at  alle ville ankomme iført Nissedragter. Jeg snakkede med et par skønne damer, som forklarede at det opslag havde de set og det ville de ihvertfald ikke undvære at se. Så de havde fundet de tykke vinterjakker frem, og havde taget opstilling ved havnen, selv om den ene kvinde "led lidt af efterveer" af en julefrokost.

De to skønne *Unger' ville gerne prøvesidde sådan en motorcykel, og det fik de selvfølgelig lov til. Måske de nu drømmer om at blive motorcyklister, når de bliver ældre? Det håber jeg.

   Inden den sene frokost skulle nydes på Restaurant Stockfleth havde Emil modtaget en del gaver, som blev delt ud til bl.a. den flotteste ekvipage. Det er kæmpe fint med gaver fra gavmilde forretninger. 

Døren til Restaurant Stockfleth gik let og ubesværet op, da første mand trykkede håndtaget ned. I hastig rækkefølge fulgte vi alle med ind i varmen. Duften var helt uovertruffen. I løbet af nul-komma-nul gjorde min mave opmærksom på, at det var meget lang tid siden den sidst havde modtaget energifremmende elementer, og at den altså var klar.
   Flokken af motorcyklister var stor. Pladsen til 'overtøjet' var lidt trang, men det lykkedes alle at finde plads til jakker og nissedragter, og i løbet at forbavsende kort tid, havde alle fundet en plads og fået bestilt drikkevarer. Restauranten havde pænt besøg af andre gæster end os. Alligevel lykkedes det tjenerne at få drikkevarer og mad rundt til os alle, inden nogen var 'døde' af sult!!!

   Maden, tja, hvis du aldrig har været på Restaurant Stockfleth, så kan du tage min anbefaling af stedet for gode varer, og roligt invitere svigermor med flere til spisning og hygge. Dine gæster er garanteret et godt veltillavet måltid i skønne lokaler.

Emil - tak for en kæmpe fin oplevelse. Det var en fornøjelse at være 'din gæst' og nyde din skønne baghave, sammen med dig og den store flok af skønne motorcyklister. Jeg kommer gerne igen.

Til toppen / menu