BAT 2022 i smukkeste vejr

Som altid når vi afholder BAT Træf, var vejret godt

 

Faktisk var vejret lige efter bogen. Hverken for varmt eller koldt. Vi fik et par mindre regnbyger, således at støvet ikke generede alt for meget. Aftnerne var lyse og lune; alle kunne nyde livets ulidelige lethed omkring bålfadene med øl i hånden og smil om munden. I det hele taget var der, som altid, et fantastisk godt humør. En hjertelig varm stemning. Og et mindre hav af glade gæster, som hyggede sig i hinandens selskab.


Som værter og ansvarshavende er det intet mindre end fantastisk at opleve den hjælpsomhed gæsterne udtrykker i form af ekstra hænder til opstilling af de mange forskellige ting, der skaber rammerne omkring træffet, samt i forbindelse med de mange gøremål, som der nu engang er i løbet af sådan et træf. Og selv om teltrejsningen i år foregik på selveste Sct. Hans aftens dag, troppede de sædvanlige op for at give en hånd med.
   Jeanne har fået uvurderlig hjælp i køkkenet, og jeg har et hold 'drenge' der maser, løfter og bærer såvel den tunge teltdug, når den skal på plads på stellet, som holdet forinden har samlet, fordeler skraldespande på pladsen, eller tømmer kasser og spande med tomme flasker og dåser. Der blev svedt over gryderne i kkkenet, og i haven over arbejdet med teltet. Men ingen sure miner eller negative udmeldelser. Selv ikke når sveden drev ned i øjenene, og der var brug for endnu et hårdt nap, gav de trofaste hjælpere op.
   Da vi sent om eftermiddagen torsdag - inden det rigtig gik løs om fredagen, endelig mente at nu var det tid at holde fyraften, havde Jeanne og køkkenholdet fyldt en stor gryde med lækkert mad. Alle hjælpere blev tilbudt at spise med, og aftenen udviklede sig til det vi havde håbet på: hyggeligt samvær omkring bålet.
   Kæmpe tak til jer alle. Nu var vi igang igen.

P.s. på nedenstående foto fra torsdag aften, mangler flere af de frivillige.

Fredag startede med solen stod op i øst, lige så rund og varm som vi kunne ønske. I løbet af formiddagen gik jeg og rodede med at få de småting der gør pladsen til den træfplads, vi ønsker at tilbyde vore gæster. Samtidig med jeg rodede med mit, dukkede gæsterne op. I hast blev det tykke motorcykeldress hevet af kroppen, for derefter at startede på at bygge hver sin lejr op. Fuglene sang, som havde jeg betalt dem for det. Gæsterne smilede og var spændte på weekenden, og alt åndede af idyl.

For mig at se var der ingen grund til bekymring. Men det skulle ændre sig. Ind fra syd trængte et mørkt skyhav hurtigt frem mod os. I løbet af ganske kort tid, var der ingen tvivl om, at vi ville blive ramt af et regnskyl, måske torden? Heldigvis var bygen hurtigt overstået.

Foto: Bente Å, som fangede regnen på fineste vis.

Heldigvis varede regnen kun ganske kort. Der kom flere og flere gæster, og pladsen summede af liv og gensyns glæde, når de nyankomne så gamle bekendte. Fra hele Danmark og en enkelt fra Norge, kom glade træfdeltagere. 

Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.

Henad klokken 18.30 havde køkkenholdet lykkedes med at få tændt op i nogle brikettet under et par grillriste. Snart sneg duften af friskgrillede pølser, produceret af kød fra limousine kvæg, sig ind i næsen og øgede den fornemmelse af sult, som Jeannes hjemmelavede kartoffelsalat sammen med pølserne, snart skulle bekæmpe.

  I ly under træernes grønne blade, var der heftig aktivitet. Som efter et fælles regelsæt, ville de fleste have deres natteleje klargjort, telt eller hængekøje, inden man søgte op i festteltet. Også de, som havde reserveret plads i shelterne, havde travlt med at pumpe luft i madrasser og brede dyner og hovedpuder ud.

   Fællesspisning i det store festtelt er en fast tradition. På menuen er de frisk slagtede ko-pøler fra Frøstrup Limousine Gårdbutik. Iøvrigt den samme menu hvert år, siden jeg opdagede hvor gode de pølser er. Undervejs i aftensmaden, snakkes, grines og prøves der kræfter! Eller, faktisk fik jeg ikke fat på hvorfor Ann og Allan sad og viste hinanden overarmsmuskler, men sjovt så det ud på asftand.

En af de 'opgaver' jeg har tildelt mig selv), er at lave billeder til den reportage, jeg altid laver efter træffet. Småsmilende og snakkende, 'lusker' jeg rundt på pladsen, og finder mine motiver, laver stemningsbilleder. Herunder har jeg fanget Flemming, i et tænksomt øjeblik. Men det er jo oss sin sag at deltage for første gang på BAT.

Som ovenfor nævnt er der en første gang for alt. Også for hvilket år vi havde en Harley Davidson chauffør med på træffet. Året blev 2022, modellen var HD Pan America Adventure modellen, og chaufføren var Anders Tuk. Mit indtryk var at Anders, kom, så og overbeviste os alle om, at en Harley D Pan America er en brugsmaskine, på linje med alle de andre store tunge enduromaskiner. Den amerikanske motorcykel industri var også repræsenteret af en flot Indian. Samt masser af Japanske, tyske og et par Italienere.

Stemningen er høj, når maverne er mætte af Jeannes kæmpe gode kartoffelsalat, limosine pølser og et par øller eller måske lidt rosé. Omkring bålet i gryden, 'kommer der hurtigt en herlig stemning af vennesnak, grin og af og til også fællessang.

Nogen skal rundt og sparke dæk, og se hvilke motorcykler folk er ankommet på. Ole og Bente kom på et par store GoldWings, hver med sin 'kæmpe kuffert' i form af en 'camplet' og trailer til habenguttet.


'Mørket kommer listende, og sådan en dunhammeraften får man stort håb', fortæller Steppeulvene i deres sang Dunhammeraften. Sådan føltes det også denne fredag aften. Mørket kom listende. Gæsterne hyggede sig omkring bålfadene. Leg, fnis og skønt samvær var koden under den dunkle sommerhimmel.