Kørt fast - ja 

.....men aldrig mere end at jeg kommer videre

Billedet er fra Skærtorsdag, hvor jeg - som vanligt - mødtes med en lille gruppe venner i Esbjerg. Over en skøn morgenmad hos Jens og Anja snakkes om tidligere tiders mange oplevelser. Vi ser videoklip fra udflugter og ture, oftest klip hvor der sker 'lidt ud over det sædvanlige'! Nogle skønne timer serene starter vi motorcyklerne op for at køre en tur ud i området. Helst steder hvor cyklerne kan blive godt smadret til, så vi på den måde skiller os væsentlig ud fra de alle de andre, det også skal ind på Esbjerg Torv og Kongensgade for at fejre sæsons start.

For mit vedkommende er Skærtorsdag ikke ensbetydende med sæsonstart. Jeg kører hele året. Ikke kun til frisør eller andre aftaler, men også fordi jeg elsker at køre på mine motorcykler. Billedet ovenfor er et indtryk af en tur jeg kørte den 18. januar, medens jeg endnu havde en fin Kawasaki KLE500. Den var rigtig fin, og jeg var faktisk meget godt tilfreds og tilpas med den, men, en dag jeg kom ned til Toftlund MC stod der den fineste Yamaha XT600 lige indenfor døren.
   Yamahaen råbte: "KØB MIG", og det måtte jeg jo så gøre. Derfor røg Kawa'en ud og ind kom endnu en XT-model fra Yamaha.

Skærtorsdagstræffet i Esbjerg er kendt over hele Danmark. Rigtig mange mener det er 'et træf man SKAL til'. Og ja, jeg har da også været dernede mange gange. Siden jeg kom med i MudHogs, har det altid været på en møgbeskidt motorcykel. Det trækker opmærksomhed, idet stort set alle andre der dukker op i Esbjerg, er nypudsede og blandpolerede. Billedet ovenfor er fra JydskeVestkystens videoreportage, hvor Farmer og jeg kører ud fra Torvet.

Mandø i skøn april sol

I april måned, medens jeg stadig havde den blå Kawa, mødtes jeg med en lille flok på diget lidt syd for Ribe, hvor ebbevejen starter. En af mine venner, Kurt K havde inviteret på tur. I smukt forårsvejr startede jeg Kawa'en op, fulgte de små veje, flere med grus, for at køre ned for at deltage på turen. I samlet flok, under en skøn blå himmel, satte vi kursen ad den ved ebbe (lavvandede) tørlagte vej, kaldet Låningsvejen, tværs over Vadehavets bund mod den knap 8 kvm. km. store, af ca. 40 fastboende befolkede ø, der ligger i Vadehavet mellem Fanø og Rømø. 

Øen ligger som en grøn oase midt i Vadehavet, når det er højvande. Øen beskyttes af et dige. Hvis diget ikke var der, ville store dele af øen være oversvømmet når tidevandet er højest. Der finde lidt landbrug på øen. Mandø er meget kendt for sin store betydning for træffugle. Over årene er der set mere end 270 forskellige arter, der har rastet eller boet på øen.

Mandø er en lille ø i Vadehavet. Øen 'fylder kun ca. 7,5 km2. Der findes en vej langs diget, men den valgte vi fra, og i stedet parkerede vi motorcyklerne ved Brugsen. Herefter gik jagten ind på at finde et sted vi kunne købe en kop kaffe og evt. få lidt frokost. Det lykkedes da vi fandt Café MandøPigen. 

Livet består af andet end mad og drikke. Ture kører ikke sig selv. Vi skulle videre.

    Frem og tilbage er ligelangt. Også når man skal til eller fra Mandø. Og vejen er den samme. Det vil dog sige, kører man traktor - og har godt kendskab til vind, vejr og tidevand, kan man køre ad Ebbevejen, som ikke er en vej, men en række koste, der er placeret i Vadehavet og viser hvor havbunden er hård nok til at køre på. Bemærk: Det er ikke lovligt at køre ad Ebbevejen i bil. Om man må køre der må motorcykel, det ved jeg ikke. Hvis man ikke er sikker på tidevandet, skal man lade være, og kan fint køre over med Mandøbussen i stedet. Mandøbussen er en traktor med stor transportvogn efterspændt, hvor passagerer/turister til Mandø kommer tørskoet og sikkert til øen.

Vi kørte retur på Låningsvejen. Og vores hastighed var lidt højere end bilernes, så de blev overhalet.

Tilbage på fastlandet havde Kurt lagt sig i selen og fundet en perlerække af snoede lande-, skov- og markveje, som vi alle nød i fulde drag. Solen fulgte os hele eftermiddagen. Fuglene klemtede med garanti også deres forskellige lyde ud, men dem kunne vi kun høre, når motorerne var standset. Og det skete ikke så tit.

Holdet på denne tur, hvor vi fandt foråret, bestod dels af en Københavner, en Fynbo og en lille flok jyder. Et godt mix, som havde en kanon go dag i det sydjyske.

Forberedelser til Bike Adven Turist Træf 2022

Når juni måned går på held, for at lade juli komme til orde, gerne med det skønneste sommervejr til turister og alle andre godtfolk, er det tid for BikeAdvenTurist Træffet. I år skulle vi holde træffet for 7 gang i Kvong, og for 8. gang ialt.

   Blandt de mange ting der skal forberedes er Fællesturene. I 2018 blev der ændret lidt på 'fællesturene', idet vi for første gang i BAT's historie, tilbød 3 forskellige ruter. Senere er der kommet yderligere én tur på, således at gæsterne på BAT Træf har hele fire ture at vælge mellem. Én tur for hyggekørsel på asfalt. Èn tur for de friske, som gerne vil køre hurtigt og friskt gennem sving og trafik. Samt to ture for off road kører, hvor den ene tur er for rookies, d.v.s. begyndere, og én tur er for de erfarne, hvor der turtilrettelægger Ole, forsøger at finde udfordrende, teknisk sværere spor og sektioner, til de øvede. 

Alle ture, såvel som alt andet til træffet, kræver forberedelser. Vi har haft stor glæde og fornøjelse af at John S og dennes hustru Laila i et par år har stået for de to ture på asfalt. Midt i maj, medens sennep og raps markerne stod i deres smukke stærke gule flor, med masser af 'bilyde' fra de summende insekter, der trak honning ud af kronerne, samtidig med de bestøvede blomsterne, inviterede John og Laila på tur, for at prøvekøre de ruter John havde udtænkt hen over vinteren.

   Foråret var nu ganske tydeligt for enhver. Flere gange undervejs tænkte jeg på, at den rute John havde valgt, burde køres der midt i maj, hvor der i år for alvor var kommet gang i alt det frodige liv, der kendetegner foråret i Danmark. Træer hvor grønne blade skyder frem. Marker der bugner af afgrøder i fuldt flor. Køer og kvier på græs. Friske spor efter store traktorer med tunge redskaber. 

Hos Xpedit i Ølgod, og senere i en skov oppe omkring Borris, blev der gjort stop. Små pauser er ofte det krydderi der giver ture 'smag og indhold'. Hos Xpedit var der fællesturen under BAT Træffet mulighed for at strække ben samtidig med der var kaffe ad libitum. De er ikke karrige med kaffen i det store BMW hus. I skoven var det frokosten der skulle expederes ned hvor den gør gavn.

Som så ofte tidligere, blev turen denne søndag sluttet af i vores have med kage, te og kaffe. Turen blev kommenteret og evalueret, og alle havde haft en skøn dag. Ingen var i tvivl om, at netop den tur ville skabe glæde til træffet. Og det gjorde den :-)

Forlænget weekend tur til Nederland

Længe så det sløjt ud med at finde mulighed for at køre hjemmefra et par dage eller fire. Selv om jeg var meget opsat på det skulle lykkes, kom der hele tiden noget på tværs. April og maj gik med kørekurser, påske og andet forefaldende. BAT Træffet nærmede sig, men jeg blev enig med Jeanne om, at jeg altså trængte så meget til at komme lidt ud. Derfor startede jeg knallerten, den Gamle Slæde, hentede Michael i Esbjerg, og sammen fulgtes vi sydpå. Forbi Ribe, Tønder og videre ad B5 mod Glückstadt, hvor vi kørete forbi den kæmpe lange række af ventende last- og andre biler.
   Om det var drengerøven inden i min aldrende krop der smilede, eller det var tanken om alle de par øjnene der fulgte os køre forbi den lange kø, der hev i mine kindmuskler så mundvigene trak op til ørerne, det ved jeg ikke. Længe inden jeg når færgen, tænker jeg på om der mon er kø? Og når jeg når frem til krydset Am Neuendich og Op de Wurt og ser bagenden af de første biler i køen, klapper jeg på den gule tankskal og sender en hilsen til MotorcykelGuderne, med en kærlig hilsen om at jeg er taknemmelig for jeg er én af de mange der tilbeder disse, og elsker at køre på tohjulet motorcykel.

Endskønt jeg har sejlet med færgen fra Glückstadt til Wischhafen rigtig mange gange, havde jeg endnu aldrig kørt til højre, når jeg kom op til Glückstadter Str. møder Stader Str. Men det skete på denne tur. Og netop det gjorde at Michael og jeg fik et spændende indtryk af dette flade nordtyske område. Hjemmefra havde vi besluttet vi ikke ville jage. De små og mindre veje skulle findes, og køres, uanset det ville tage meget længere tid end at følge de store. Foran os lå fire dage, inden Michael skulle være hjemme.

På et stop kiggede vi på GPS'en. Der var nogle ikke-asfalterede veje vist, og de gik næsten ud til Elben. De så indbydende og spændende ud. Jeg husker ikke helt eksakt hvor vi var, men der var små kanaler med meget vand, grøfter som næsten var groet til, gårde og huse der fristede det hårde miljø med vesten- og nordenvinde, og ikke mindst de skiftende årstiders vejrs indflydelse på høj- og lavvande. Selvfølgelig er der diger, som i Danmark, men at grundvandet stod højt, var der ingen tvivl om. Overalt var der grønt, frodigt og fladt. Jorden var klistret, leret og våd. Men vejene var tørre. Ihvertfald de veje der var dækket af et lag asfalt.

Men, hvor sjovt er det lige at køre på asfalt når der indenfor få 100 meter var en mosaik af markspor og stier. Nogle blev benyttet til at komme fra mark til mark. Andre var anlagt til cyklister og gående. Flere steder var sporene totalt groet til, så vi måtte køre gennem højt græs, uden at kunne se hvor - eller om - der var spor efter landbrugsredskaber og traktorer.

Hils på dem du møder. Især og ikke mindst hvis du er "faret vild" eller er i tvivl om hvorvidt du rent faktisk må køre der hvor du kører. Det er en go refleks. Og virker også i udlandet. Selvfølgelig må vi gerne køre der hvor vi mødte denne gut, der var ude og lufte familiens hund. Men se lige, han hilser igen med et begyndende smil om munden. Et rigtig godt tegn. Et internationalt udtryk for velvilje, interesse og accept.

Hvis rhonedendron buske og blomster hører til blandt dine favoritter, skal du køre en tur i det nordvestlige Tyskland i tidsprummet sidst april, maj og først juni. Overalt - i hver en have, tror jeg - findes et større eller mindre antal af disse smukke blomstrende buske. Netop i maj måned står de i fuldt udsprungne og sætter deres smukke præg på landskabet. Både som prydbuske i haven og som hække langs vejene.

Vejret er et ofte diskuteret emne blandt motorcyklister. Vi elsker alle 'godt vejr' men er sjældent enige om hvad 'godt vejr' egentlig er. Alle er enige om at det er individuelt, hvorefter vandene sklles. Forståeligt nok. Hvem synes for eksempel det er sjovt at køre i regn? Ikke mange, men der er nogen for hvem det stort set ikke kan blive vådt og mudret nok. Andre foretrækker sol og lyseblå himmel med hvide sommerligt udseende skyer og gerne masser af plusgrader. 
Personligt er jeg stort set ligeglad, bare det ikke er for varmt, for koldt, for vådt eller for.........
   Ja, hvad er godt motorcykelvejr? Det kan jeg ikke definere, men jeg kan sige at jeg kører gerne i al salgs vejr, bare jeg er tør indenfor tøjet. En stor fornøjelse er at sende smil og hilsner gennem regn til måbende billister ved lysreguleringer, eller lign. hvor vi holder side om side.
   På denne tur havde vi - så vidt jeg husker - ikke regnverj, omend himlen på et tidspunkt så meget truende ud!

Nederland, eller som jeg foretrækker, Holland er et spændende land at køre igennem, omend det er lige så flad som Danmark. Dog er landets højeste bakke, mere end 100 meter højere end det højeste sted i DK. Meget af Holland ligger under havets overflade. Det er muligt fordi Holland ligger bag en stærk mur af diger. Grundvandet står højt, og på kryds og tværs af landet, strækker små og større kanaler bånd mellem byerne. Vandvejene bruges meget til transport af varer, og har bl.a. også forbindelse til kanaler i Tyskland.  

Elsk lidt mere.............Tanken kom straks jeg så denne nummerplade!

Som man også ser i DK af og til, bruges asfalten også til rulleskøjteløb.

Et tredje eksempel på at der er meget (?) at opleve, når man kører ad de mindre veje (ikke kun i Holland) kunne jeg ikke modstå denne træhest, hængt op bag en bil.

Hvor er det herligt at se 'legebarnet' inden i voksne. Uanset om det er mænd eller kvinder. Min rejsefælle på turen til Holland, Michael var meget hurtig til at indtage den røde rutchebane. Med høj e-cigaretføring strøg han ned ad slisken, alt medens smilet omkring mundvigene blev størrer og størrer.

Jo Michael, vi havde en fin og herlig tur. Tak for selskabet, jeg kører meget gerne sammen med dig en anden gang.

Til toppen / menu