Året '22 i tekst og billeder II

Danmark dejligst. Blå himmel. Modne, gule kornmarker. Kuperet landskab.
Ferie og udflugter på små og mindre veje.

Såvel i 2021 som i '22 har huset og matriklen i Åsted, krævet meget opmærksomhed. Efter vi købte huset sidst på året 2020, fik vores drømme og planer for stedet for alvor luft. Der var store projekter. Der var mindre, og så var der de helt små opgaver. Alle havde det til fælles, at vi gerne ville realisere alle, og helst "i går", hvilket alle ved er umuligt. Men de fleste af vores idéer fik liv, og mange blev sat igang. Vores energi og kræfter blev brugt indenfor matriklens indhegnede område. Og tiden var ikke til ret mange andre ting.

Men, lidt ferie ville vi have. Derfor pakkede vi telt, soveposer og kogegrej på cyklerne, og kørte mod syd, i første omgang. 

Planer eller rute var ikke fastlagt. Turen skulle køres i det tempo vi følte for på det givne tidspunkt.  Vejrudsigten var fin. Humøret var højt. Stemingen i top. Knallerterne fuldt servicerede. Lysten til at komme lidt ud var stort. Pengene små. Men der var højt til loftet, og livet var jo lige her og nu. 

Sådan uden egentlig mål, kørte vi til Sønderjylland. Vi var kommet lidt sent afsted hjemmefra, så turen denne fine dag, blev ikke særlig lang. I XXXXXXXXX fandt vi et par shelters på en spejderboplads. Shelterne var ikke i bedste stand, men de kunne give ly og læ. Der var bålsted, og brænde fandt vi i resterne af et nedbrændt Skt. Hans bål (?) midt på pladsen, og resten i et hegn, hvor der var masser af afsavede grene og mindre træer.

Vi kiggede på hinanden, og blev enige om, at dette måtte være stedet vi slog vores første lejr op. Medens Jeanne indrettet 'hjemmet' gik jeg hen i den lokale bruge og købte aftensmaden. Vi nød den stille aften i den lille by. Jeg husker ikke om vi tog et spil 500, men det skulle ikke undre mig. 

   Vi var knap færdige med at spise, da vi blev opsøgt af en mand, der ville høre om vi havde i sinde at blive for natten. Da vi svarede ja, forklarede han at det skulle koste os 25 kr. Han fik pengene og forlod os med et ønske om en go nat. Og det blev det.

Pladsen havde både fint toilet og bad. Vi var godt tilpasse, nød stedet, roen og ikke mindst, det at vi var afsted. Foran os lå flere dage, måske endda helt op til et par uger, hvor vi kunne lade to og fem være lige. 
   Denne tur var en kør-langsom-se-omgivelserne-tur. Det fik vi i sandhed at mærke da vi ombord på færgen mellem Ballebro og Hardeshøj. Billetmanden var i et fint snakkehumør, og kunne fortælle os et par sjove oplevelser han havde haft ombord. Herligt, alle har en historie at fortælle, men desværre varer turen over Als Sund kun kort, og vi måtte nøjes med et par af billetmandens historier.

Et af højdepunkterne var et besøg på "Bøjden Rast", hvor vi fik en fin rundvisning.

Et andet sted jeg synes jeg er nødt til at nævne, er Hacienda Helnæsbugten. Stedet fandt vi på mobiltelefonen. Efter lidt søgen fandt vi stedet. Herlig beliggenhed, et par små fine shelter. Ro og masser af fuglesang. Vi ledte forgæves efter ejer. Der var ingen opslag om priser. Der var ingen personer, heller ikke andre gæster. Så vi tænkte, at når vi 'kom først' måtte vi gerne slå os ned. Det gjorde vi. Pakkede grejet af motorcyklerne. Nød de fine vejr, og fik et glas rødvin. Dagen var ved at forsvinde over i hvad vi kalder aften. Endnu en gang var maverne begyndt at gøre opmærksomme på en sult, der ville nage på et tidspunkt. Altså fandt vi jetboilerne frem, og startede med at lave mad.

Medens Jeanne indledte stegning af bacon, fandt jeg et telefonnummer på mobilen, til ejer af stedet. Ringede op, og fik kontakt. Indldningsvis fortalte jeg hvem vi var, at vi havde slået os ned, fortsatte med at spørge om vi måtte bruge af brændet. Manden lød meget overrasket, men fik fortalt at vi meget gerne måtte bruge af brændet. Det var inkluderet i lejen. Åh fint. Så var det ligesom hos os på vores MiniPrimiCamp.dk

   Inden jeg lagde på, ville jeg også gerne vide hvor, hvordan og hvor meget vi skulle betale for to personer i én nat. Manden svarede, uden betænkgeligheder, at det kostede 600 kr. at bo i shelteret!    Jeg var ikke lige ved - jeg FIK noget galt i halsen.

    Stille og roligt spurgte jeg igen, og manden forklarede dernæst, at hos dem betalte man for "hele pladsen". Altås om man var én, to eller 6 personer, var lige gyldigt. Man betalte for alle faciliteter, men havde til gengæld også hele pladsen for sig selv!
    Med venlig, men sikkert lidt bævende stemme forsøgte jeg at forklare, at vi var kun to personer. At vi ikke havde spor imod hvis der kom flere, og at vi kun ville blive én nat. 
   Manden forklarede - igen uden mærkbare betænkeligheder - at vi var meget velkomne. At prisen var fast. At vi havde hele pladsen for os selv. Og hvis vi mente det var for dyrt for os, kunne vi forlade stedet og fortsætte vores tur.

Jow jow, men det med at forlade pladsen, kunne vi ikke. Vi havde nydt et par glas rødvin, og mente ikke vi kunne forsvare at køre motorcykel. Stedet var fint og manden fik også forklaret hvor toilettet var. Og bade kunne vi også - det var med i prisen for overnatning.

   Altså, vi blev og betalte hvad det kostede. Sidst på aftenen kom fruen i huset og forklarede os brugen af stedet. Hun tog også imod pengene. Alle 600 kr. På én gang. Nøj jeg kviede mig. Men deres sted, deres regler. Til damen forklarede jeg - som jeg også havde gjort til hendes mand - at vi selv havde et lign. sted. At vi tilbød stedet gratis, men at vi også meget gerne modtager beløb for overnatning og brug af faciliteter. Desuden forklarede jeg at vi havde opslag om stedet, om priser og om vores gæste-politik flere steder på vores plads. I modsætning til dem. Der var intet sted opslag om brug af eller prisen for at leje. Der skulle man ind på nettet og lægge mærke til "det med småt" hvoraf deres priser m.m. stod at læse. Alti alt var det vores egen skyld at vi ikke havde fundet prisen. Og hverken manden eller fruen tilbød at sænke prisen. Så vi betalte kr. 600 for 'hele pladsen' - og kommer aldrig igen.

   Og Jeanne kom ikke i bad. Det viste sig at hanen til badevandet var defekt, og skulle håndteres meget specielt for at den ville tillade vand at komme ud af brusehovedet. Jeg fik den til at virke, men Jeanne opgav. 
   Vi følte ikke vi havde fået værdi for pengene, men accepterer / accepterede deres måde at drive forretning på. Men sådan bliver det aldrig hos os. Vi har drøftet det, og et par gange fået forespørgsel på, hvad det koster at leje hele vores plads. Men vi har ikke en pris for hele pladsen. Ønsker nogen at 'leje hele pladsen, må vi forhandle os frem til en rimelig pris, så både lejer og os, udlejere, er tilfredse. Vi elsker glade gæster :-)   

Inden vi næste morgen forlod pladsen, gik vi en tur ned til stranden. Det var lidt køligt, men det gør en varm trøje meget ved.

Fra den dyre oplevelse med overnatning til 'hotelpris for et shelter' fortsatte vi ud på Helnæs. Halvøen vi kunne se fra shelteret vi overnattede i. Ad den ca. 1,5 km lange dæmning, som er kunstig opført for mere end 150 år siden, kørte vi ud til det lille kuperede samfund ude i Lillebælt. Fyrtårnet ragede op og trak som en magnet. Der måtte vi ud og kigge. Og lede efter hul-sten. Jeanne fandt - som næsten altid - et par fine eksemplarer. De kom med hjem og hænger nu, sammen med mange af de andre, rundt om på matriklen.

Dæmningen til Helnæs set fra Helnæs. Smukt og fin lidt snoet vej. Med Jeanne i som vejviser fortsatte vi op til et gammelt savværk. Jeanne havde lagt mærke til og husket en meget smuk brødskål, som min Ynglings Kusine serverede brød i, da vi besøgte hende for et par år siden. Siden da havde hun ønsket sig en smål mage til, og nu var vi i nærheden. Så nu ville hun gerne besøge savværket.

Nårup Savværk, som huser LOP Furniture, gør ikke meget væsen ud af sig, set fra vejen. Men hold nu op et fantastisk sted.

Vores - lidt tilfældige besøg - blev til en kæmpe oplevelse.

   Fra Helnæs havde vi sneglet op op mod Tommerup, hvor Nårup Savværk ligger et par km sydvest for. Adressen havde vi på GPS'en. Fremme ved adressen hvor savværket skulle være, standsede vi på vejen. Kiggede os omkring, og så stedet, som det er vist på Google Maps billedet ovenfor. 
   Under et stort træ sad to mænd omkring et havebord. De nød det varme vejr, og sad og snakkede, kunne vi se. Jeanne og jeg snakkede om hvorvidt vi var det rigtige sted, og overvejede muligheden for at finde ud af om der var åbent?
   Det var der. Åbent altså. De to mænd kom ud til vejen, og vi spurgte pænt om vi var det rette sted. Det blev bekræftet, og den ene af mændene, Oluf hed han, spurgte om vi var interesserede i at se savværket?
   Ja da, helt sikkert. Inden vi gik rundt og kiggede på det enormt gamle savværk, fik vi en snak om motorcykler og vi fik forklaret at den ene af mændene var Oluf Lund, så vidt jeg husker tredje eller fjerde generation på savværket. Den anden var - og da måtte jeg smile - Oluf's kones tidligere mand. Han var ankommet på cykel fra Randers- området. Noget af en tur, men de to mænd kendte hinanden godt, og ex'en var IKKE kommet for at 'hente konen tilbage'!

Rundturen var meget spændende, og endte i et showroom, hvor Oluf viste og forklarede om sine designs. Oluf Lund designer møbler og brugskunst. Der var mange både flotte, funktionelle, spændende og specielle funktionelle indretninger. Vi var benovede, men havde desværre kun brødkurven i tankerne. Så det blev ved køb af brødkurven. Men den har sidenhen fundet sin plads i vores køkken, og bruges næsten dagligt.

Vores lille ferie-rund-tur bragte os også til Nøffelskoven. Jo, du læste rigtigt. Skoven hedder Nøffelskoven og ligger tæt på Nybøl, lidt vest for Sønderborg. Skoven tilbyder shelter overnatning, bålhytte og gå tur i skoven med skønne vue til skulpturer udført i træ. Da vi var i nærheden, skulle vi selvfølgelig gå en tur og kigge på herlighederne. Inden vi kom var der nogen som havde haft en uimodståelig lyst til at brænde shelterne af, og havde til dels lykkedes med forehavendet. Æv, og ærgerligt.

   Èn af skulpturerne er en 'Tronstol' hvor Jeanne straks følte sig helt hjemme!

Når vi ikke sover i shelter, bruger vi ofte vores Atacama telt, som vi er meget glade for. Teltet er stort nok til at vi kan rode, og småt nok til både at vi kan finde vores ting i rodet, og have det med på motorcykerne, uden at få overlæs. 
   Desuden har apsis en fin størrelse til at vi har plads til vores lille bord og to stole, så vi kan sidde indenfor og spille 500. Der er også plads til madlavning. Her er det - igen - en omgang bacon der steges. Campingpladsen hed Gammelmark Strand Camping, og var et meget fint sted, hvor vi nød at være.
   Tæt på pladsen bor en af mine gode venner, Ove, og han var hjemme så han ville gerne give en kop kaffe. Det fik han lov til, men først efter vi havde været et smut i Sønderborg, hvor man havde hejst Dannebrog. Vi var helt sikre på det var til ære for os!

   Vi gik en tur i gågaden, hyggede med vindueskiggeri, et par mindre indkøb, en frokost, og et besøg på Den Spanske Trappe, dekoreret af kunstneren

Kristian Vodder Svensson. Spændende.

Vores tur fortsattte

Nu med kurs mod nord, hvor første stop blev et stop hos et par skønne venner, hvor vi nød et par kopper kaffe, alt medens både det nære som verdens situationen blev drøftet til duften over duften af det frisk lavede kaffe og lidt mundguf. Inge og Daniel altid smilende og altid 'plads til en snak og en kop kaffe'. Tak for jeres gæstfrihed og venskab. 
   Kommer du til Sønder Vissing, byen ligger lidt syd for Ry, skal du unde dig selv et stop og nyde en kop kaffe i Torvehallen skønne lokaler. Inge serverer gerne kaffe med kage, eller hun smører en sandwich til dig. Er du træt og synes dagen skal slutte, har Inge også værelser du kan leje. Se mere og bliv inspireret på Torvehallen.com - det vil du ikke fortryde. Du må meget gerne hilse fra mig :-)

At sige jeg slår mit telt op på MCTC Touring Camp i Nødager hvert år, vil være en overdrivelse. Men der er ikke mange år jeg ikke har besøgt campen, i løbet af de år jeg har været medlem af MCTC. 
   Når talen er om Touring Campen i Nødager, håber jeg at pladsen bliver åbnet for alle der kører/ankommer på motorcykel. Jeg har stillet forslag til den kommende generalforsamling i '23, hvor jeg anbefaler at alle danskere der ankommer på motorcykel - uanset medlemsskab af MCTC - kan booke en plads. Som det er nu skal man være medlem af MCTC, eller være udlænding. Spændende at se hvad der sker med forslaget.

   I 2022 slog Jeanne og jeg teltet op til en enkelt overnatning og hyggede sammen med andre gæster. 

I 2020 siden havde vi på MiniPrimiCamp.dk fornøjelsen at have besøg af Marianne og Frank.  Disse to herlige mennesker indviede mig i, at de også havde planer om at lave et sted "noget i stil med vores" oppe omkring Ålborg, hvor de boede.

   Det gav selvfølgelig anledning til en længere snak. Inden de vinkede farvel, ønskede jeg dem Knæk & Bræk med deres planer. Corona gjorde at de blev lidt forsinkede i forhold til at få deres planer ført ud i virkeligheden. Men det lykkedes, og de endte med at finde et egnet sted i Gøl, hvor de satte et skilt med "Bikers Barn" op til indkørslen til deres nedlagte landbrugsejendom.

Denne august  var det tid at gengælde besøget. Altså satte Jeanne og jeg kursen mod Gøl, hvor vi dog ikke blev modtaget af Marianne og Frank. Eneste grund til dette var, at de begge var på arbejde! Frank blev kontaktet via mobiltelefonen. Han bad os om at 'slå os ned'. Vi var meget velkomne, og skulle bare lade som var vi hjemme. Herligt. Og senere kom både Marianne og Frank. Og så gik snakken.
   Vi vil gerne anbefale "Bikers Barn" - det er et skønt sted, ejet af et dejligt par, som udover at være meget gæstfrie, også selv nyder livet som motorcyklister.

Når Jeanne og jeg er afsted, har vi altid et spil kort med, eller vi køber et spil. Vi synes det er herligt at sidde med en go hånd, drikke et glas rødvin med den anden, og snakke om såvel spillet som livet i al sin uendelige lethed. Hos Marianne og Frank valgte vi at sove i hytte, stillet op inde i en stor lade. Anderledes, men vi sov rigtig godt. 

Motorcykler som blomsterbud

Indrømmet, motorcykler, selv med topboks og sidetasker, er ikke det mest praktiske når man vil ud og købe nye planter til haven. Men, det skulle prøves. Og det gik faktisk også rigtig godt.

   Oppe omkring Holstebro ligger en stor planteskole, som iflg. reklamer, har rigtig meget i planter til haven. Og alt er - stadig ifølge reklamer - så godt, så godt. Jeanne har anlagt en gårdhave, hvor der tidligere lå en gammel staldbygning og garage. Hun har lagt et fantastisk og omfattende arbejde i projektet, som også har inkluderet flere besøg på blomstermarkeder og planteskoler. 

   Netop den dag vi ville til Holstbro og kigge på blomster, var det et herligt efterårs vejr. Beslutningen om at køre på motorykler i stedet for bil, var nem at tage. Og sådan blev det.

At kigge på og købe planter til et større projekt, kræver at man ikke går til opgaven med sulten knurrende i maven. Altså spiste vi en lækker frokost inden vi kørte ud til planteskolen, lige udenfor byen. 
   Hold op et kæmpe udvalg. Planteskolen fylder rigtig meget og har et kæmpe udvalg af ...... alt! Synes det. Men oprigtig talt blev jeg skuffet over planternes stand. Langt de fleste planter hang med hovederne'. Alle så meget 'tørstige' ud. Jeg havde forventet en helt anden standard. Mit indtryk kan nemt være et udtryk for at jeg ikke har forstand på området, så jeg skal undlade at nævne planteskolens navn.

   Det korte af det lange var, at Jeanne fandt nogle få blomster og lidt græsser, som hun gerne ville have med hjem, til gårdhaven, som medio august så således ud.

Rundt mellem de mange planter og blomster, havde vi slæbt en lille vogn, som efterhånden blev fyldt. Da vi kom tilbage til motorcyklerne var jeg et øjeblik lidt skeptisk. Kunne vi få alle planter med hjem på motorcyklerne, uden at de tog skade, naturligvis?
   Men ja, det kunne vi. De små blomster og planter blev forsigtigt pakket ind i Jeannes sidetasker og topboks. De større græsser, ja de kom op i topboksen på min GamleSlæde.

Til beroligelse af alle, have- eller motorcykelejere, så gik projekt "hente planter til haven" godt. Græsser og blomster overlevede. Og groede fint. Jeanne har en meget fin fornemmelse for hvad hun vil med hendes gårdhave. Og helt fra starten har projektet vokset sig fint og flot. Og - bekræftet af mange - hendes gårdhave pynter i meget høj grad huset og matriklen. Endnu en gang må jeg slå fast: Vi er kæmpe glade for vores lille sted i det Sydvestjyske, og glæder os til sæson 2023, hvor vi igen kan være aktive i haven, ligesom vi kan nyde resultaterne af den indsats vi har gjort. 
   Desuden glæder vi os til at få besøg på vores camp, som sideløbende med alt det andet, også har fået et par 'opdateringer'. Se evt. mere om vores primitive lejrplads med shelter, grill og teltpaldser på MiniPrimiCamp.dk   

Til toppen / menu