Bike Adven Turist Træf 2017

En kæmpe succes hvor hygge og samvær i store mængder, mængede sig med fællestur på grusede veje og ren asfalt, samt grillet grissebasse

Altsammen noget drengene og pigerne ku li

Sikke en fest vi har haft her på matriklen. Ud af godt 40 tilmeldte mødte 38 op til træffet. Gæsterne kom fra hele landet, samt et par fra Norge. Grisen blev spist. Pladsen blev udnyttet. Fællesturene var fantastiske. Alt spillede. Ja, selv vejret, omend de meteorologiske forudsigere, havde tvivlet så meget på vi ville få godt vejr, at mange valgte at melde fra, fordi de troede mere på meterologerne end på undertegnede, der havde lovet godt vejr om lørdagen!

Som hvert år indtil nu, ankom de første gæster, inden vi var færdige med forberedelserne. Som de andre år, var gæsterne ligeglade og forstod at får det bedste ud af situationen. De slog telte op. Hængte tarps i æbletræerne. Trak en øl op som hurtigt forsvandet. Eller gav en hånd med i forberedelserne.

Efterhånden som den ene time efter den næste blev lagt oveni den del af dagen der var gået, kom der flere og flere gæster. Pladsen blev - ikke fyldt op - men fyldt med telte, tarps, motorcykler, soveposer, liggeunderlag og andet nødvendigt lejrmateriale. Som ansvarlig for sikkerheden og for hele træffet (i al beskedenhed) var det en helt fantastisk oplevelse at se den ene fornøjede gæst efter den næsten dukke op og "forsvinde" i mængden på pladsen. Med fare for at blive misforstået, vil jeg afsløre jeg var en "meget glad" mand. Med det fremmøde, tegnede træffet til at blive netop hvad vi havde ønsket: En fantastisk eminent oplevelse for alle.

I god tid forud for træffet havde Mette R fra Esbjerg tilbudt at give en hånd med ved træffet. Et tilbud vi snuppede med kyshånd og glade smil, for med knap 40 gæster, var der rigeligt at se til, således det meste af arrangemente skulle følge den plan, vi havde lagt. D.v.s. der var - selvfølgelig  - huller og meget vi havde (ikke glemt :-) ) men overset at vi også skulle have gjort/klaret/tænkt på/ordnet, men på et tidspunkt er man, d.v.s. vi, nødt til at sige: "Det er som det er, og det bli'r som det bli'r" (citat lånt fra en go bog). Og vi var lykkelige over vejret havde trodset VejrGuder og Meterologiske forudsigelser, og faktisk holdt pænt tørt. Næsten ...........

Menuen fredag var pølser fra CS Pølsemageri, Vejen. Med pølser fra Carsten var vi sikre på alle, som kan spise pølser, ville juble og blive mætte. Grillen blev passet af Mette R, som viste sig at have flair for at vende pølser, og med sikker hånd skilte de færdige fra de halvtfærdige, så alle pølser fik lige netop den mængde varme de skulle have, for at leve op til deres ry. Rygtet ville vide at pølserne var så gode, at én enkelt af træffets deltagere, var forbi  Mette hele 11 gange efter en pølse :-D

   På grund af de spåmænd der havde truet med regn (som vi også fik lidt af) havde vi lejet et telt, hvor træfdeltagerne kunne nyde aftensmaden, uden at øllet og rødvinen blev fortyndet uønsket, med vand fra himlen. Heldigvis blev regnen væk (næsten)  men teltet var alligevel en god idé, så måske vi lejer det igen til næste års træf?

Træffet holdt 70 års fødselsdag

Nu var det ikke selve træffet er havde fødselsdag, men for én af deltagerne, nemlig Leif H fra Århus, som i anledning af han fyldte 70, havde valgt at festligholde dagen ved vores træf. Leif havde inviteret alle træfdeltagere samt nogle venner fra hjembyen til at drikke hans skål fredag aften. Til lejligheden havde Leif bestilt "et sted han kunne stå med et par flasker og lidt tilbehør til drinks"!

   En sjov opgave, som resulterede i, at Leif fik en bar, pyntet til anledningen, og jeg skal da lige love for, baren var populært. Leif måtte stå bag disken hele aftenen og lave drinks, som gæsterne nød. Nedenfor er Leif igang med at lave en drink til fru Riber  :-)

Hansi, hønsehusets stolthed og ukronede flotte hane, fornåede ikke at vække alle, på trods af den begyndte som vanligt kl. 04.30 at lade sin galen lyde fra hønsegården. Ej heller de underlige gurglende lyde fra genboens farvestrålende hankalkun gjorde de trætte træfdeltagere vågne.

   Lejren vågnede langsomt denne skønne lørdag morgen. Bålet ved shelteret var ikke helt dødet ud. En lille søjle af røg steg op fra gløderne, som et minde om at ikke alle fandt i soveposerne lige tidligt.

   De friske hjælpere sørgede for terassen kom til at dufte af kaffe og friskbagt brød, således at de morgenfriske kunne få en kop kaffe omkr. kl. 08, som der stod i programmet. Langsomt kom der liv i alle telte. Tarps hang slatne tilbage med sovegrejet krøllet sammen. Spredte Go morn"-hilsner lød til alle, når nye dukkede op ved termokanderne.

   Ved toilettet var der en smule kø, men alle viste go køkultur og ventetiden kunne have været værrer!

Lørdagens højdepunkter

"Hvornår starter fællesturen?" blev der spurgt ved morgenbordet. Tja, ifølge planen skulle turene, der er nemlig to, starte kl. 11.00. Det var for mange, lige vel sent, men for andre meget passende! Inden starten var der introduktion af turene.

   Ole AI er turleder og var ophavsmand til såvel ruten for asfaltkører og for endourofolket. Inden det tik løs på motorcyklerne, fortalte Ole detaljer fra begge turen, således alle havde et indtryk af, hvad der ventede forude. Ole kører forrest på endouroruten, medens Jeanne, min dejlige hustru og kæreste, fører an på fællesturen der følger de asfalterede stier.

   Efter en længere tale, blev deltagerne bedt om at møde op til mere information i den gruppe de havde valgt. Endourofolket mødtes ved Gryden, hvor Ole kom med flere henstillinger og vejledninger, bl.a. i forbindelse med gennem- og forbikørsler af gårdspladser og andre trafikanter, herunde gående og cyklende, på de mindre veje og stier, som turen ville føre deltagerne forbi.

Som det tydeligt fremgår af billederne, havde VejrGuderne lyttet til mine bønner, og lod solen skinne fra en dybblå himmel med enkelte uskyldshvide skyer, som lovede godt for udflugterne.

Snart efter var alle klar med skinnende motorcykler (nogen/-s skinnede ihvertfald) og chaufførerne iført mc-dress, hjelm og handsker.

D.v.s. der var lige et par stykker der ikke var klar. Hvad der egentlig skete, er ikke blevet klargjort, selv om ledelsen nedsatte en arbejdsgruppe, som iværksatte en undersøgelse af en hidtil ukendt størrelse! Fakta var, at Carlsen og Eskildsen ikke nåede frem til afgang i deres foretrukne gruppe, og derfor fulgte asfaltgruppen indtil de to grupper mødtes ved den flinke bager i Sdr. Omme, der havde givet lov til at vi måtte besætte de borde og stole han har stillet frem foran den fine butik på hovedstrøget i Sdr. Omme. Derfra fulgtes de Herrer Carlsen og Eskildsen med endourogruppen, resten af dagen.

Nedenfor følge nogle indtryk af ruten og grupperne.  Nyd billederne, jeg lader det stå et øjeblik :-D

Madpakken som alle havde smurt ved morgenbordet, var fortæret. Der var røget et par cigaretter. Hvilet lidt, snakket meget. Snart var alle igen klar til at fortsætte turen. For endourogruppens vedkommende, gik det hurtigt over stok, sten, græs, rødder og ande godt. Og så -selvfølgelig, vi er vel i Danmark - via asfalterede strækninger til nye og flere bag- og omveje, inden alle igen mødtes på campen.

Endourogruppen var knap kørt omkring hushjørnet, f'ørend duften af grillstegt pattegrissebasse tvang sig vej ind gennem hjelmen til næseborenes fryd. Steffan var ankommet en gang i løbet af formiddagen. Med på en trailer havde han en gril samt en grissebasse, som han havde placeret  i grillen sammen med en masse kul. Grisen var i efter nogle timer i grillen blevet pænt lysebrun og lidt branket hist og pist. Nøj det duftede godt. Træfdeltagernes kroppe reagerede med mundvand og tarmelyde, men der var stadig nogen tid til grisen var helt færdig.

Ventetiden blev fordrevet med snak og hygge. Solen skinnede flot og varmt. Nogen søgte ind i skyggen, andre smed overtøjet og nød de bagende stråler fra oven. De fleste med en pilsner eller et glad rosé eller rødvin i hånden, eller ihvertfald indenfor rækkevidde.

   Indenfor i køkkenet havde hjælperne travlt med at forberede aftensmaden. Der skulle hakkes grøntsager til salat. Der skulle varmes kartofler, hentes ditten og gøres datten. Overalt var der liv og glæde. Snakken gik, grej blev diskuteret. Ombygninger, dæk og nye dimser blev kommenteret.og diskuteret.

   Under og ved siden af det store bøgetræ, blev flokken langsomt størrer og størrer.

Klokken nærmede sig det i programmet nævnte tidspunkt. Den sneg sig over tidspunktet, men endelig, lidt forsinket (i forhold til det tidligere nævnte officielle program) var tiden, og ikke mindst, grisen, moden til at blive serveret.

   Steffan skar for. Og snart voksede køen foran anretterbordet. De af gæsterne der havde været med sidste år, var spændte på, om grisen var lige så go som ik 2016. Alle andre var bare forventningsfulde ikke mindst fordi jeg havde "lovet en kæmpe madoplevelse"! Kort fortalt: Steffan havde gjort det igen. Grisen forsvandt ned i maverne, hvor den fyldte godt op, så flere måtte undvære at spise dessert.

Lørdagen forsvandt i midsommernattens lune dunkelhed. Bålet brændte ned, medens de fleste fandt deres telte - eller krøb ind i shelterens ly, hvor soveposer og liggeunderlag blev taget i anvendelse til deres primære formål.

Søndagen kom. For en enklet meget tidligt. Han skulle hjem til noget vigtigt, og forlod pladsen, næsten inden de sidste var gået til ro. Andre sov længe efter morgenkaffen stod på bordet. Flere skulle vækkes - eller hjælpe ud af posen. Jow jow, det havde været en go og lang lørdag. I løbet  af formiddagen, forlod den ene træfdeltager efter den næste pladsen. Nogen så lidt trætte ud, men alle havde smil smurt ud over ansigtet, når de sagde farvel og på gensyn.

Pladsen så tom og trist ud, efterhånden som de mange telte og tarps blev pakket ned og læsset på motorcyklerne. Det var vemodigt. Og nøj hvor blev der stille, da fuglene kunne tage over og genoprette det for os der bor på matriklen, så kendte lydbillede, hvor det er fuglekor der sørger for "musikken" over campen.

Vi vinkede og hilste pænt af med vore gæster. Gav knus til hver og én der havde lyst. Smilede når vi fik rosende ord for weekendens forløb og vinkede glade tilbage, når gæsterne forlod pladsen.

   Tak til alle deltagere for jeres fantastiske opbakning til vores Bike Adven Turist Træf. Vi håber at se jer igen. Enten til træf eller til  almindelig hygge og ophold på vores Mini Primi Camp, som er åben for gæster hele året.

Tak for denne gang. Kom snart igen ................

Til toppen / menu