Tur efter øl med overnating

Til en lille fest der er plangt til senere i år, drog fru Nielsen og jeg mod broderlandet i syd, for at købe et par kasser øl. Med bagtanke på en overnatning, havde vi forberedt os hjemmefra. Lysten til at sove i shelter var stor. Ingen af os havde overnattet på Als. Det måtte kombineres.

af Peter Kr. Riber

Cyklerne blev læsset med diverse effekter vi - muligvis - skulle bruge. På den måde var vi forberedte, hvis lysten til at overnatte et eller andet sted undervejs blev for stor. Så med ingenting i sidetaskerne, men så meget desto mere i diverse duffelbags satte vi kursen mod syd. Ad små skønne veje, omkranset af valmuer, lupiner, kløver, tidsler og andre flotte blomster og planter, altsammen dækket af en blå pressenning med spredte pletter af hvidt som i blå himmel med luftige sommerskyer, smuttede vi gennem den ene kommune efter den næste. Vi gjorde stop hos Toftlund Mc for at drikke en kop midtvejskaffe og sludre med de dejlige mennesker som arbejder der, inden vi fortsatte mod grænsen.

   Vi valgte denne gang at besøge Skandinavia Center ved Flensborg. Købte de øl og sodavand vi kunne få plads til sammen med det grej vi ellers havde bragt med. Nå ja, og så købte vi hver et par handsker. Jeg fandt netop de handsker jeg gennem et år har ledt efter. Nemlig et par Eska, akkurat mage til dem jeg ødelage for et år siden, ved at skrabe dem hen over ruflet asfalt. Det er en anden historie, og den skal ikke ødelægge den skønne reportage vi var igang med at lave forarbejdet til.

Hvordan man får plads til 6 kasser øl og sodavand på to motorcykler? No problem. Vi havde ihvertfald rigelig med plads.Men da vi også skulle ha plads til sovepose, liggeunderlag, tandbørste m.v. nøjedes vi med 6 ks. Hvis de ikke slår til, kører vi bare en gang mere. Det giver jo kørerutine på motorcykel *s* og frisk luft i lungerne.

Alt er væk fra fliserne, altså har vi fået plads til det hele. Vi er nu klar til at fortsætte turen. En lille smut rundt i det flotte kuperede område langs Flensborg Fjord. Inden vi kørte over broen til Als, gjorde vi stop ved Høruphav iskiosk. Der er smukt og meget godt besøgt, især denne dag af tyske motorcyklister. Nå, men det kan man som dansker jo sagtens forstå. Der er både rart, kønt og gode pølser og store is.

På Als søgte vi ud for at finde mindre veje. Hjemmefra havde vi sonderet lidt på mulighederne. Især Nørreskoven, hvor jeg engang for år tilbage, havde været på en fin tur, havde vores interesse. Fra en go ven på øen havde vi fået bekræftet der skulle være mulighed for overnatning i shelter, hvorfor vi ikke medbragte telt. Vores ven mente der skulle være skiltet til disse, men hvis der er, er skiltene godt gemt. Med hastigheder så det til tider var svært at holde ballancen, kørte vi forbi det ene skilt efter det andet. Vi kunne nå at læse hver eneste bogstav, så langsomt kørte vi, men llige lidt hjalp det. Ingen steder var der symboler for shelter eller bogstavsammensætninger der kunne forledes til at danne ordet: Shelter.

De skulle jo være der, sagde både venlig folk på Facebook og vores gode ven. Men hvordan skulle vi lige finde dem, når skiltene ikke kunne lede os frem. Jeg standsede ved et bålsted hvor tre mænd sad og hyggede sig. De var tyskere, men kendte åbenbart meget til området, idet de kunne fortælle hvor vi skulle lede.

   "Durch die Wald, quer über eine kleine Wiese. Da, im Waldrand gibts eine Shelter. Leider müssen Ihr Eure Motorräder am Wladrand stehen lassen, und zur Fuss fortsätsen, aber dann ist auch nur 20-30 Meter zu die Shelter".

Det er altså ikke noget jeg gør for at "overtale" fru Nielsen til at skifte til en GS'er *ggg* Men vejen frem til skovkanten gik via en skøn og fin grusvej, over i en lidt stor-stenet-markvej som siden forsvandt til fordel for to ikke særligt benyttede spor, hvor græsset hersker og regearer. Sporet var dækket af højt græs, så vi ikke kunne se underlaget, men på udslagene på fjederbenene og de mange hop-på-stedet-i-sædet kunne vi afgøre der stadig var en del store sten.

   Vi kom frem. Gik de sidste få meter ind i skoven. Fandt shelteren. Den var fin og ok, omende den også var lidt slidt, samt hist og pist var både lidt råden og utæt. Vi besluttede at den skulle være vores ly for natten. Gik tilbage til cyklerne. Vi fik dem vendt, så det var nemt at komme til bagagen. Slæbte vores habengut ind i ly og læ af det græsbevoksede tag og lod roen overfalde os.

Tilbage af denne skønne dag, var at nyde tilværelsens ulidelige lethed. Når man har "redt sin seng" som vi havde gjort, og hvor vi havde redt op, var der ligesom ikke så meget andet at gøre end tænde et bål, sætte sig godt tilrette og lade tankerne flyve hvorhen de ville.

   Engang imellem delte vi vore tanker. Fortalte hinanden hvor de flyvske tanker og ideer jog hen, for bl.a. at lade tankerne fare i samme retning. Så kunne vi kommentere på hinandens indfald.

   Bl.a. snakkede vi om hvor meget vi glæder os til at se "vores mark" fyldt med glade motorcyklister den sidste weekend i juni i år. Altså om en måned. Da laver vi nemlig et "BikeAdvenTurist Meeting" hvor venner og hobby-lidelsesfæller inviteres til at komme og dele vores skønne plet. (Info følger snarest. Følg med her på siden)

Når vi nyder livet ved et shelter, kan det så således ud:

Nej, du har fuldstændig ret. Det er ikke en gryde fru Nielsen står og rører i. Hun passer bålet. Skubber en pind ind i flammerne. Lægger lidt mere ved på bålet.

   Maden, for selvfølgelig skulle vi også have lidt mad, men det fiksede jeg. I min duffelbag havde jeg puttet et par poser Turmad. En ret med kylling og nudler. Meget nemt at tilberede. Alt jeg skulle gøre var at koge noget vand i den lille Jetboiler, hælde tilpas meget vand i posen, røre rundt og vente 10 min. Voila og værs'go, der er serveret. Jeg tog også lige opvasken nu jeg var i køkkenet *ggg*

Natten faldt på. Flammerne blev mindre og mindre. Vi lagde ikke mere brænde på bålet. Flammerne fik lov at dø ud, inden vi lagde os i soveposerne. TIlbage udenfor på ildstedet var kun gløderne, som lyste ganske svagt.

Morgenen kom som en tåge. En eller anden havde ladet døren til "køleskabet" stå åben over nat, med det resultat at den flotte blå/hvide himmel fra i går var væk. Grå skyer havde overtaget sammen med en tiltagende blæst. En kop varm te og kaffe senere begyndte vi med sovepose i sæk, liggeunderlag også i sæk, og så fremdeles, indtil alt var pakket ned. Sække, læs duffelbags, fastgjort på motorcykel over en kasse sodavand/øl gør det fint ud for sikker befæstning af gods til transport på vej.

"Den Grønne Bro" er en 100-200 år gammel granitplankebro, som fremhæves i brochuren over Nørreskoven på Als. Den er oss flot, men grøn, det syns jeg nu ikke den er! Men sjovt og tankevækkende er det når så gamle sager holder stand mod tidens "trængen sig på med nedbryfdende kræfter" hvis man sætter disse op mod nutidens byggerier, hvor for eks. Storebæltsbroen har sine svagheder og mere end jævnligt må efterses og repareres/vedligeholdes.

Inden vi for alvor satte kursen mod VestDanmark, besøgte vi et marked på havnen i Sønderborg. Vi nød en laksesandwich med udsigt til Sønderborg slot. Og så var gik turen hjem til vores egen skønne plet.

Til toppen / menu