Som instruktør får man også motion

At være omgivet af  en flok motorcyklister sådan en ganske almindelig aften, er herligt. Alle var kommet med godt humør. Alle var mødt frem for at prøve kræfter med nogle øvelser, jeg havde planlagt. Alle var friske og meget parate.

Som sædvanlig indledte jeg hver øvelse med at fortælle hvad øvelsen går ud på. Hvad formålet med øvelsen er, og forsøger også at illustrere hvor i trafikbilledet man som motorcyklist kommer ud for at "kunne/bruge" det øvelsen skal illustrere. Dels for at kursisterne kan få en fornemmelse af hvad øvelsen skal gøre godt for. Dels for at give den enkelte deltager et "billede på nethinden" af hvorfor det er vigtigt at kunne.

For eksempel øvelsen hvor man skal køre rundt i et U og stoppe når man lige er begyndt at svinge til enten højre eller venstre! Øvelsen illusustrerer et T-krydt hvor man har indledyt en svingning, men hvor man så pludselig ser en "forhindring" og kommer i tvivl om, hvorvidt det nu er forsvarligt at køre frem/ud. At standse sin motorcykel i langsom hastighed når forhjulet IKKE peger lige frem, indebærer en risiko for at man taber sin cykel, fordi vægtfordelingen ikke er "fordelagtig"! En motorcykel er en tung sag, og den bliver ikke mindre tung når forhjulet er "knækket" i forhold til længdeakslen. Går motoren samtidig ud, så har man balladen.

Øvelserne blev indledt med at køre langsom lige frem mellem to rækker kegler, som står forholdsvis tæt. I denne - som i de fleste andre - trænes "visuel styring". Fixer på et punkt langt fremme, hold blikket rettet mod det valgte punkt og kør frem mod det.

   Oversat til motorcykel sprog: "Du kører altid der hvor du ser hen".

Billederne er lavet af Fru Nielsen :-)

En af de sjove oplevelser denne aften var "køre i ottetaller". Jeg fortalte om hvordan der skulle køres. I forvejen havde jeg opstillet to baner. Holdet blev det op i to grupper, og da jeg kendte flere af deltagerene (som havde været med på kurser sidste år) havde jeg en fornemmelse af, flere havde nemt ved at køre øvelsen.

   Derfor fortalte jeg, at hvis det var for nemt for dem at køre én ad gangen, ville jeg lukke to eller flere ind i samme øvelse. Den besked afsted kom mumlen og hovedrystelser i gruppen. Tydeligvis var der minimum et par stykker der tænkte, han er da ikke rigtig klog! Det er for farligt! Eller umuligt. Jeg ved ikke hvad der blev rystet på hovedet af?

Øvelsen gik igang. Jeg koncentrerede mig om gruppe 1. Gruppe 2 var kørt ned til den anden opstilling. Medens jeg var igang med at sætte hold 1 igang, var hold 2 startet selv. Og de var alle kørt ind i samme 8-tal, hvor de snoede sig ud og ind mellem hinanden................... som havde de aldrig lavet andet!

Det ligner kaos. Men der er fuldt styr på sagerne.

Sidste øvelse er "stands din motorcykel på færrest mulige meter". Alle kan give gas og køre stærkt. Ikke mindst når det går ligeud. Men, kan man også bremse? Nogen kan - og alle andre kan lære det. Bagbremsen kender alle. Forbremsen er der nogen der har respekt for.

   Respekt for forbremsen er en god ting. Men det er bremsen på forhjulet, som aktiveres fra håndtaget på højre side af styret, samme side som gashåndtaget, der er den vigtigste bremse. Det er forbremsen der bringer motorcyklen til standsning hurtigt og effektivt.

En simpel øvelse som fortæller hvor meget forbremsen virker bedre end bagbremsen kan alle foretage. Opskriften er som følger:

Find et egnet sted. For eks. en blind vej uden færdsel. Marker et sted hvor du skal aktivere/indlede din bremsning.

   Ved første gennemkørsel kører du med jævn fart, for eks. 60 km/t. Kør frem til stedet hvor du skal indlede din bremsning.

   Aktiver i første omgang kun bagbremsen. Marker det sted du standser. (du skal bringe motorcyklen til totalt stop).

   Næste gang kører du igen 60 km/t, indleder din bremsning ved det markerede sted. Aktiverer kun forbremsen. Marker hvor du standser.

   Mål forskellen.

   Bemærk: Der skal være forskel på bremselængden. Din bremselængde med forbremsen skal være væsentlig kortere end med bagbremsen. Hvis den - mod forventning-  ikke er, er der noget galt!

Som en hyggelig tradition for gruppen (som er en lille køregruppe fra det sydlige Danmark) bydes kaffe og kage rundt. En fin og herlig måde at slutte en god aften på. Samtidig blev der evalueret og snakket.

Tak til gruppen for jeres gode humør og interesse. Tak til SuperDæk, Varde, og Carstens Mc, for lån af forpladser. Tak til fru Nielsen for fotograferingen.

Til toppen / menu