Uanset vi ikke er en klub, og ej heller har fælles tilholdssted. Uanset vi kommer fra mange forskellige egne af Danmark, er vi en flok, som mødes engang i løbet af januar-februar for at køre en "Hyggemand".
Hyggemand-turen er en tur for endouromotorcykler, helst monteret med knopdæk, bredt styr, go gasrespons, 17-18" baghjul og 21" forhjul, håndbeskyttere og pigge på fodhvilerne. Har man sådan en ged, er man udstyret til at deltage i bl.a. "Hyggemand"-turen, men også mange andre køreture, hvor hovedparten af kilometerne køres uden fast underlag for dækkene.
Invitationen til årets Hyggemand trak ud. Jeg kiggede flere gange de sædvanlige steder, hvor sådanne ture bliver offentligggjort, men der var ingen antydninger af dato for turen. Faktisk nåede året at blive ca halvanden måned gammel, inden invitationen indløb! Til gengæld var der så kun én uge til turen skulle køres. Uagtet den korte frist, nåede 18 ekvipager at melde sig til og møde op på torvet i Ølgod.
Store smil smurt ud over hele ansigtet hos de allerede ankomne, skinnede mod mig da jeg trillede min Lille Yams hen over torvets brosten og asfalt.
Undervejs mod Ølgod havde jeg flere gange tænkt på, det måske var lidt overkill at købe den Nye Yams. Min XT 350'er kørte fantastisk og opførte sig totalt eksemplarisk hele dagen. På turen mod Ølgod reagerede den totalt fint på gassen. Havde et underholdende greb i asfalten. Smuttede rundt i gearene, som var der smør mellem tandhjulene. Jeg sad godt og afslappet i sædet. Spejlet, et DoubleTake sidespejl monteret med RAM monteringssæt, netop indkøbt hos AllRoadsAdventures.dk, fungerede optimalt. Jeg kunne se det meste bag mig, efter jeg havde justeret det, så min brede venstre skulder ikke spærrede for udsynet. En varm og dejlig fornemmelse af en god dag forude, bredte sig mere og mere jo nærmere jeg kom Ølgod.
Nøj hvor jeg glædede mig til at komme på tur sammen med kendte som nye Gutter.DoubleTake sidespejl
Samtidig med alle gik rundt og gav hånd, udsekslede man nyheder, diskiuterede set up, kommenterede på udstyr, dæk valg og regntøj, kunne man høre hvordan det brummede fra de tilstødende gader, når næste ekvipage eller en lille gruppe, nærmede sig.
En enkelt KTM rytter måtte hive værktøjet frem og efterspænde et par bolte. Men det er kun hyggeligt at rode med legetøjet.
Denne ekvipage er kørende på en ældre BMW R65 GS. Fin cykel, som dog desværre ikke altid vil som ejeren ønsker. På turen denne lørdag gennemførte motorcykelen dog ruten. Ingen kunne være i tvivl om det. Ret kort tid efter start fortrød det højre forrør sin forbindelse til topstykket, og hægtede sig af. En reparation var ikke sådan lige at gennemføre. Efter forrørets fald, var der ingen der var i tvivl om, hvor Ove befandt sig i flokken!
Samling på tropperne, og klar til afgang. 18 ekvipager kører ud fra torvet i Ølgod. Humøret er højere end fuglefløjt i foråret.
På det ene foto ser det ud som om Carlsen vil køre sin egen rute, men betænk lige, det er en stor motorcykel og en velvoksen mand, så der skal bare bruges lidt mere plads til at vende ................ eller noget!
Nedenfor et sjældent syn. En GyllePumpe som kører sammen med en flok endouroentusiaster. Det kræver sin chauffør at gennemføre ruter for knoldhoppere på sådan en fin Honda. Men Per, han kan. Nogen steder måtte han kæmpe lidt mere end vi andre, og svede ligesom os der er knap så gode til at køre endourospor. Men Hondaen kom igennem, og fik ikke nogen skrammer eller varige mén af turen.
En stubmark er et herligt underlag for knoppede dæk. Og bonden har forhånbentlig ikke noget imod at få lidt hjælp til forårspløjningen!
Det skal nævnes, vi kører ikke på marker hvor der er afgrøder! Vi kører udenfor asfalten, men vi er os vort ansvar bevidst.
Her ses den gamle GS'er endnu en gang i front. Men nu uden højre forrør!
Dagens overraskelse bestod af et besøg hos Laila og Sniger. De to, som tidligere har været arrangører af Hyggemand-turen, havde inviteret på suppe og varm kaffe. Det var totalt hyggeligt at sidde og spise suppe og snakke, medens kroppen fik sig et lille hvil.
Tak for kaffe og go behandling Laila og Sniger
Jow jow, der bliver hygget på "Hyggemand". På transportstrækninger, hvor motorcyklerne næsten kører af sig selv, er det tid til afslappet kørestil.
Men tag ikke fejl. Det kan også være farligt at køre endouro. En enkelt ekvipage fik "næseblod". Dog ikke på den helt almindelige næseblod-facon. Næ, at køre med åbnet visir giver adgang for flyvende sten og grus, at finde vej til næsetippen, som i dette tilfælde fik et lille hul, hvor det friske røde blod fandt vej ud på overlæben. En anden ekvipage, som også kørte med åbent visir, fik en sten mod brilleglasset. Stenen holdt til mødet, men brilleglasset gjorde ikke!
Hvem gemmer sig bag røgsløret?
De moderne e-cigaretter giver meget røg.
En flok svaner blev rådvilde og tog flugten.
Lørdagen sneg sig langsom over i historien. Turen var næsten forbi. Tilbage i Ølgod hang vi lidt ud. Der var ikke rigtig nogen der ville hjem, men arrangementet var slut, og nogen havde længere hjem end andre. Det var tid at sige farvel og tak for turen.
Jens og Per som havde arrangeret, kunne konstatere der igen kunne sættes flueben ved "Hyggemand" afviklet. Ingen uheld. Flere havde været nede og botanisere med motorcyklen. Skaderne var, som ovenfor beskrevet, ikke omfattende. Dog kan et par nye briller koste en del, men jeg håber og tænker der er noget forsikring der kan komme ind over. Det var jo et hændeligt uheld, og noget som sagtens kan ske.
Tilbage er at sige pænt tak til Jens og Per fordi de tog teten, og nu kan vi så glæde os til næste gang der udbydes en tur. Det bliver så for mit vedkommende, ret sandsynligt på min nye Yamaha XT 600 E. Jeg glæder mig allerede.