Når man ankommer til træffet, skal man melde sig hos enten Jeanne eller undertegnede. Vi sidder klar med en liste, hvor alle tilmeldte er noteret med navn og hvilken fællestur man ønsker at køre med på. Efterhånden som der er sat kryds ved alle navne, når vi længere og længere ned i bunken af træf mærker. Man får udleveret et sticker, så man kan vise man har været med til træffet.

   Desværre var der gået kludder i mit pc-maskineri. Jeg havde købt en ny computer. Den kunne ikke det samme som den gamle. Jeg havde alt for meget jeg skulle have styr på, og tænkte det går nok. Men det gjorde det så også. Med hiv og sving, sammen med go vilje og forståelse fra vores gæster. At det gav lidt problemer i forhold til indskrivning var én ting. Værrer var det at jeg havde fået så meget kludder i tilmeldingerne, at der kom flere gæster end normalt, og flere end beregnet. Resultatet blev bl.a. at flere ikke fik smagt på kartoffelsalaten fredag.

   I år havde Per Tusindfryd taget sin drone med, og han har lavet billedet af pladsen, set fra oven. Tak for billedet Per, det er så fantastisk fint at se campen med alle teltene, fra samme højde som fuglene.

Sandy og Mette, to skønne smilende unge kvinder, havde sagt 'ja' til at hjælpe med maden. Sidst på eftermiddagen gjorde de klar til at servere store lækre, velsmagende pølser fra Frøstrup Limosine Gårdbutik.  Vi har i flere år købt pølser til fredagens aftensmad hos Egon, og pølserne får stor ros hvert år. Igen i år slog de til, men der var ikke mange tilbage, da alle havde fået nok! herligt at gæsterne ka' li de lokale pølser.
   Anderledes med Jeanne's gode kartoffelsalat. Den slap op. Endog inden alle havde fået første gang. Dette vender jeg tibage til.

Kreative Sara. Hvad fru Turner laver inde i busken, ved jeg ikke! 
   At der sker meget på sådan et lille træf som vores, kan et billede lavet af Sara bevidne. Om den gode Møller er igang med at fri til fru Turner, skal jeg ikke sige. Men måske - og hvis det ender med et bryllup, vil os bag BAT Træffet, meget meget gerne være værter for en sådan begivenhed <3

   Birdy, endnu én af de skønne quinder i Rosé Banden, fejrede fødselsdag sammen med vores gæster. Hun havde et billede med. Så kunne hun altid finde sig selv, tænker jeg?

   En gruppe fra Sjælland havde ikke deltaget på træffet tidligere. Om de ville være helt sikre på at få mad nok, eller de legede "børnehave på tur" skal jeg ikke kunne sige, men fakta var, at de havde det sjovt med at lave og spise snobrød.

   Et andet sted på campen holdt en lille gruppe off rødder åbent i Saloon'en.

   I haven findes et lille område, kaldet Gryden. Omkring to bål, roterede "de gamle", d.v.s. de af gæsterne som havde været med på træffet flere gange, rundt og snakkede med hinanden. I bedste BAT-ånd minglede, og delte nye og gamle 'nyheder'. Fra første træf, afviklet i 2014, har idéen med Bike Adven Turist Træf været, social samvær på tværs af alder, køn, religion, politik og hvilken model motorcykel man kører. 

Fællestur - én blodåre

Hvor fredag er 'ankomst dag', er lørdag 'festdag'. Når lejren vågner lørdag morgen sitrer luften over trætoppene, af forventning. Hvad venter mon forude. Morgenmadsbordet står klar fra ca. kl. 08, hvor de første gæster allerede står klar med de medbragte kaffekopper. Træffet i 2021 forløb som alle tidligere år, og gæsterne ved at det første der kommer på bordet, når terassedøren fra køkkenet åbnes, er kogende vand til kaffen. 
   Snart bugner bordet under terrassetaget af ost, marmelade, pålæg, smør, brød og andre gode sager. Duften af den gode mad, kildrer i næserne, på de mange morgenfriske gæster, som sagtens kan række ud efter æg og chokolade til brødet, samtidig med de snakker med sidemanden.
   Programmet for lørdagen byder at alle smører en madpakke, som skal fortæres undervejs på fællesturen. Derfor er der både staniol og mellemlægspapir, samt masser af brød og pålæg, så ingen skal lide nød.

   Er man kravlet ud af soveposen i god tid, har man mulighed for at nyde livet med en snak, inden der er afgang på fællestur. I 2021 var der hele fire ture man kunne vælge mellem. To ture fulgte asfaltveje, og to andre ture havde sektioner med off road indslag, af forskellige slags indlagt. Tiden mellem morgenmad og fællestur, kan fint betegnes som "stilheden før stormen".

Frem mod starten på fællesturene, stiger aktiviteten over hele pladsen. Alle der har meldt sig til at deltage på én af fællesturene, skal være klar til afgang. Inden det første gear lægges i, skal kørerne have en introduktion, hvor stifinder, den der kører forrest på turen, fortæller detaljer om turen, heruden hvor turen går hen, hvordan man kører i kolonnen, hvem der kører bagerst - og meget andet. Er der spørgsmål til turen, er intro- mødet sidste chance for at få svar på spørgsmål.

   Grupperne samles på den smalle Åstedvej, og sendes afsted i hold. Fra tid til anden er der lidt forvirring, men alle finder sin gruppe og en plads i kolonnen, inden stifinder blinker til venstre, sparker første gear i og slipper koblingen for at sætte igang. 

Drengen på billedet nedenfor, hedder Kian. Sammen med sin mor og far bor Kian på en mindre ejendom, hvor Ole og jeg ynder at køre forbi. Efter grusvejen ned til gården, fortsætter vi ad en markvej, som hverken blive brugt, eller vedligeholdt. Rent guf for off rødder. Men inden vi kommer dertil, har vi spurgt og fået fået lov at køre ad den skønne tilgroede markvej, der fører deres hus. Vi gør ofte stop for at hilse på Kian, som synes det er sjovt med alle de "Tosser" der kører rundt udenfor vejen.

En sektion på årets off road rute, gav ægte modstand og krævede ekstra meget af såvel udstyr som teknisk kunnen hos chaufføren. Stykket var en sej mundfuld for flere, og en enkelt ekvipage var heldig, og slap for at komme en tur i kanalen! Men det var tæt på, fik vi fortalt.

   Til vores, Oles og mit forsvar, skal det siges at vi - desværre ikke havde kørt en recce-tur på dette stykke. Vi stolede på at alt var som det plejer at være. Men det var ikke tilfældet. Det dige vi kører på, var i år totalt groet til. Der hvor der altid har været en trampet sti, ujævn ja, men de andre år har det altid været muligt at se 'et spor'. Det kunne vi ikke i år. Diget var groet til, og ingen benytter - åbenbart - diget til traveture! Derfor fik alle en udfordring i at køre de ca. 1000 meter ovenpå diget.

Holdene der fulgte asfalten, havde ikke de samme problemer. Det forlød der var en enkelt ekvipage som var lidt uheldig, men der skete - mig bekendt - ikke noget med hverken cykel eller den kvindelige chauffør.

Fællesturene starter omkring kl. 10, og varer til man er tilbage på campen. Nogen grupper bruger mere tid end andre. Nogen - især off rødderne har lidt svært ved at finde tilbage. Ruterne, som Ole AI næsten altid står for, er så spændende, at ingen har lyst til de slutter. Hvor det er sådan nogenlunde til at sætte tid på ture på asfalten, er der så meget der kan gå galt - og gør det - at selv om tilrettelægger mener ruten tager 4 timer og 43 min., sker det ofte at 'noget går galt', og at tiden derfor som oftest ikke holder. Nej, det er ikke altid fordi vi kører på en Gammel Havelåge. Det kan også være terrænnet der kræver mere end bare at "give gas", selv om det næsten altid er det vi 'råder hinanden til', når vi bagefter kommenterer på ruten.

   På andet billede herunder kører vi - igen igen - i en tilsået mark. Bemærk - det er med tilladelse fra landmanden. Jeg spørger ALTID lodsejere om lov til at køre på deres markveje. Indimellem tager jeg forsigtigt fat på at spørge, om vi 'måske må følge/køre i et sprøjtespor'? Og tænk jer, der er landmænd her i omegnen af Kvong, som tillader dette. Og kære landmænd, I skal vide, at det sætter vi stor pris på, og jeg kunne ikke drømme om at køre, uden først at spørge. Kæmpe TAK til de mange landmænd, som giver lov til at vi må køre på jeres jorder.

Grillet gris og hygge omkring bålene

Tilbage på pladsen, er der kaffe og hjemmebagt kage. Min dejlige kæreste Jeanne bager hvert år nogle kager, som stilles frem når holdene kommer hjem fra turene. Et par af kagerne - og vi snakker store bradekager - forsvandt inden alle nåede frem til kaffebordet. 
   I år har bierne, som nogen måske har lagt mærke til, været ekstra arbejdsomme. Derfor har biavlere haft meget travlt med at lave honning. Et par af vores skønne naboer, Carl og Helle, har mange bifamiler stående rundt omkring, og de kom over med smagsprøver til vores Træf-gæster. Ægte honning, som ikke var slynget, men stadig sad i voksen. Uhm, det smager altså godt. Stor TAK til Helle og Carl.

Tiden frem til den grillede gris skal spises, går med at hygge. Rundt omkring på pladsen blev der snakket og diskuteret. Nogen fik en Morfar, andre nød et par kolde øl eller et glas rosé vin.  At Danmark skulle spille noget bold, blev jeg gjort opmærksom på, da jeg kommenterede det store Dannebrog, som pyntede træerne hos Rosé Klubben.

Tistrup Slagtehus leverede den grillede gris. Nøj den så godt ud, som den lå der i grillen med sin sprøde svær og duft af bacon. Vipper blev meget forslsket - og meget opsat på at komme igang med at spise, men nej nej. Man kunne ikke få noget grillet gris, førend man havde været forbi salatbordet. "Uden salat på tallerkenen, får du ikke noget gris" lød beskeden. Men Vipper fik lov at kysse grisen, som dog ikke sprang ud som en flot Prins!

Grisen blev spist. Der blev levnet en ganske lille smule, i en størrelsesorden som en alm. spisetallerken kunne rumme. Det er herligt. Og vi glædede os over at der tilsyneladende var nok til alle. Og en lille smule skuffet var jeg nok samtidig. Udsigten til at jeg skulle spise rester af skøn grillet gris, var jo nemlig væk!

   Som også tradition byder, havde Jeanne forud for træffet, lavet citronfromage. Hjemmelavet citronfromage med fløde. Det er noget vores skønne træfgæster sætter stor pris på. Og det skal de selvfølgelig have. 
   Når alle er mætte - og glade (for det er vores gæster nemlig ) er det tid for hygge i aftenskumringen. Selv om træffet afvikles sidste weekend i juni, tænder vi bål og lader snakken gå, inden det bliver mørkt. Lørdag aften i Gryden, omkring bålene, det er blevet indbegrebet af Bike Adven Turist træffet. Det er de timer nye venskaber forsegles. Her udveksles nyheder og gamle rygter verificeres siden sidst, eller aflives. 

Aftenroen sænkede sig over.......... Nope, det gjorde den så ikke. Selvfølgelig ikke. Lørdag aften er altid en fest. Også i 2021, omend aftenen udviklede sig i en anden retning, end tidligere år. Der blev - som altid - snakket og hygget omkring brændende ild i bålfade. Men i år var der bålfade og hygge flere forskellige steder rundt på campen. At træfgæsterne søger ud i mindre grupper, for at hygge, snakke og sprede gamle som friske nyheder, har vi ikke set ved andre af vores BAT Træf.

Søndag er afrejsedag

Søndag morgen er der igen dækket op med lækkerier fra ca. kl. 08, hvor de første gæster - igen - stod parate med deres kaffekopper. Uanset det for nogen blev sent inden de kom i soveposerne, var der overraskende mange, som allerede var oppe, parate til at tage fat på morgenmad og nedpakning af lejr. En enkelt var endda kørt hjem meget tidligt.

   Som traditionen byder (ikke nødvendigvis...... eller hvad?) var der et par motorcykler parkeret, med for- og baghjul gravet dybt ned i mulden. Nå ja, det giver lidt ekstra arbejde med at fylde jord i hullerne, men pyt, det går nok! Når cyklen skal 'hentes' op af hullerne, giver det varmen, og kræver nogen gange både én og to mand ekstra. Godt man har venner i flokken.

   Overalt var der gang i nedtagning af telt, pakning af tasker og afskedsknus.

Peter har været gæste flere år, og samler på træfmærker. Jeg håber vi ser dig igen Peter, og du må meget gerne tage søster Thea, mor og far med. Det er rigtig fint at have jer på besøg.

   Jo, det er lidt trist når alle gæster forlader pladsen i løbet af søndagen. Ok, næsten alle. Der var et par stykker som blev et par dage ekstra, hvilket man selvfølgelig er meget velkommen til.

Endnu inden alle havde sagt pænt farvel og var kørt ud fra pladsen, gik en stor flok hjælpere i gang med at rydde festtelt, flagguilander, borde, stole og andre træf-ting væk. Det er en stor hjælp at så mange bliver og giver en hånd med ved nedtagning. Det gør alt meget nemmere, når vi får hjælp. Flokken hjalp også med at spise rester, hvilket også er herligt. Selvfølgelig kan nogle af resterne fryses, og bliver anvendt senere, men det er bedst når køleskabet er tømt, så der er 'klart skib', hvis jeg må udtrykke mig sådan.

Efterskriften i år skal være en stor hilsen og tak for besøget til alle vores gæster. I kom, tog del i festen og løjerne. Selv om det et par gange var lige ved at I fik spist al vores mad, tog I det pænt. Grunden til maden slap op (?) var at jeg havde lavet fejl i bookingsystemet. Derfor kom der flere gæster end planlagt, og derfor svarede indkøbet af mad, ikke til antal personer der skulle bespises. VI fik dog en fornemmelse af at alle blev mætte!
   Jeg vil beklge og undskylde fejlen. Den var min alene. Og jeg skal gøre alt jeg kan for at det ikke vil gentage sig.
   Når det er skrevet, vil jeg også fortælle, at vi i 2022 - selvfølgelig - håber at vende tilbage med et nyt BAT Træf, den sidste weekend i juni. Datoen er 24. til 26. juni.

   Antal gæster vil blive recuceret. Vi var for mange i år, og spredningen i hvad man gerne vil på et træf, var for stort.

Da Jeanne og jeg - for år tilbage - snakkede om at lave et træf, var vores grundidé at vi ville samle en lille flok motorcyklister til en hygge weekend med telt og fuglefløjt, hvor vi ville snakke, være sammen og være sociale med alle. Vi har aldrig haft musik, hverken orkester eller elektronisk. Og det ønsker vi ikke. Hvis en gæst har en guitar med, og vil spille til fællessang eller sidde og hygge med baggrundsmusik, vil det være helt i vores ånd. Bare det sker uden højtaler eller anden elektronisk gengivelse.

   Vores Bike Adven Turist Træk er tænkt som et træf hvor 'hygge (hvad det end er?) sammen med go mad, fællestur, -sang og -samvær omkring motorcykerne, bålet og høre hinandens historier og levned, skulle være overskriften.

   Netop sådan har det også været. Lige indtil nu. Flere af vores træfgæster i år, kom med en lidt agenda. Vi oplevede at der var grupperinger, hvor en større eller mindre gruppe, hyggede sig for sig selv. Det er helt klart iorden, men det er ikke sådan vi ønsker BAT afviklet. Hvis man ønsker at holde sig indenfor sin egen gruppe, kan man "være alle steder, til alle tider". Man behøver ikke køre til træf (ikke til vores ihvertfald) for at "holde træf med sig selv og sin gruppe". Hvis man ønsker at "være for sig selv" er man meget velkommen til at 'låne' vores camp til sådan formål, bare ikke den sidste weekend i juni.