Endnu inden vi var helt klar til at tage mod træfdeltagerne, ankom de første. Jon, Börje og Kenneth fra Sverige havde meldt sig til træffet, og ankom som spydspidser. Under vores korrespondance inden træffet havde de givet udtryk for de glædede sig meget. Det gjorde vi, fru Nielsen og jeg også, men der var lige det lille "aber dabei" at vi ikke var helt færdige til at tage mod gæster, da de tre svenskere ankom. Bad- og toiletbygningen havde intet tag. Tryk- og slip funktionen var ikke funktionsdygtig, der manglede både vand og afløb. Men både Ole AI, Søren M, Vivian N og jeg var i fuld gang med at lægge tag, knokle med afløb til toilettet, gøre rent og udtænke en plan for hvordan døren til wc skulle se ud og fungere (en rigtig dør var der ikke tid til at sætte i)
Da jeg hørte svenskernes motorcykler, smed jeg hammeren, og gik dem i møde. De fortalte lidt om turen herover. Jeg viste dem rundt på matriklen, og bad dem om at finde den bedste plads at slå lejr på. Derefter vendte jeg tilbage til "arbejdet", medens mine gæster forsvandt ned i æblelunden, hvor de satte teltene op.
Til "musik" af fuglefløjt, afbrudt af kraftige eder og lyden fra vinkelsliberen, dukkede de næste gæster op. Og de næste - og sådan blev det ved resten af den fredag eftermiddag.
Efterhånden som græsset blev dækket af telte, steg stemningen stille og roligt. Der blev givet gensyns- og velkomstknus til bekendte. Snakken kom godt igang, medens solen tog sin sædvanlige runde, som altid slutter med den forsvinder bag hegnet mod vest.Drillepinden, vinden, var i sit moderate lune, men blæste dog nok til at gøre det lidt svært for nogen, at stille telt op.
Aftenens menu var pølser stegt på grillen. CS Pølsemageri havde leveret ringridder- og ostepølser, som vores gæster gnaskede i sig med største velbehag. Vi var blevet anbefalet Christians pølser, og blev bestemt ikke skuffede. Fru Nielsen havde lavet en velsmagende kartoffelsalt ved at blande æg, mayonaise, kartofler og andet godt sammen i en stor skål, som man kunne nyde til pølserne. Skålen med kartoffelsalat blev tømt, inden de sidste pølser var stegt, hvorfor vi ikke er i tvivl om, at gæsterne kunne lide hendes kokkekunst. Fru Nielsen lover der bliver lavet en større portion til næste Bike Adven Turist Træf i 2017.
Efter spiseriet var det tid at "sparke dæk" eller gøre motorcyklerne klar til næste dags fællestur. Klargøringen var mest for KTM-folket, som der var en del af.
Os der kører Yamaha og BMW kom med gode og velmente råd. På trods af det ikke skortede på viden og indsigt, var det som om Knud G ikke var særlig begejstret. Det syntes ikke som om han fandt de indkomne forslag lige gode. Hvorom alting var, KTM'en blev - efter megen latter, et par eller tre "Gajoler" og Knud's ihærdig anvendelse af forskelligt værktøj, hvoraf noget blev "fløjet" ind på en ældre BMW, meldt klar til start på morgendagens fællestur.
Solen skinnede, insekterne summede medens der fra flere telte lød takfast buldren fra lunger, hvortil adgangsvejen var begrænset af afslappede muskler!
De mest morgenfriske dukkede op fra teltene, med morgenhår og søvn i øjnene. Kaffen, som Marianne S og fru Nielsen havde forberedt, gjorde godt, og fik smil frem i øjnene, medens maverne mere sukkede efter det gode grovbrød fra bageren.
Leif H prøvestartede sin knallert, hvilket gjorde at de sidste blev vækket. Med rolige hænder blev søvnen gnedet ud af øjnene, teltdugen blev åbnet, for at man kunne se hvem den formastelige var, der havde larmet så meget at drømmene forsvandt op i den smukke blå himmel,hvorfra solen lod sine varme sprede over pladsen!
Klokken kvart over et eller andet, var der briefing omkring fællesturene. Ole AI fortalte om ruten for de som ønskede at køre mest mulig grus og markspor, medens Fru Nielsen redegjorde for ruten for de der ønskede at køre mest mulig asfalt. 5 minutter senere var alle klar ved motorcyklerne, iført hjelm, handsker og mc-dress.
Asfaltturen gik med fru Nielsen i front, bl.a.Skallingen, hvor holdet spiste frokost i Vogterhuset, og til Blåbjerg, hvor de to hold mødte hinanden. Ole AI havde forberedt et mindre foredrag omkring Vestjyllands højeste punkt, og havde flere interesserede lyttere.
Grusholdet kom ud på meget forskelligt underlag. Ole AI havde gjort sig stor umage,og var desuden hjulpet af VejrGuderne, i stand til at give de fleste lidt udfordringer. Og legemuligheder. Vandpytter og sand gav andledning til leg og hjulspin.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke en kæmpe TAK til samtlige lods- og jordejere, husmænd og landmænd og alle andre, som havde givet tilladelse til at vi måtte køre over - eller ad - deres marker og -veje. Vi havde, takket være disse tilladelser, en meget fin tur, som alle gav udtryk for, havde været fantastisk varieret og godt planlagt. Også en stor TAK til Ole AI.Flere steder undevejs var flaget røget til tops. Det var nok ikke fordi vi skulle køre forbi, men det så smukt ud *s*
Ingen ture kører sig selv. Altså ned fra "bjerget" op på cyklerne og afsted igen.
Ad diverse om-, bi- og bagveje, lykkedes det at nå frem til Bork Havn. Dog var der et lille pit stop ved tanken i Nymindegab. Om det var fordi Lene og Knud savnede et knusende hjelm-mod-hjelm-kys eller det var for at tanke benzin, lader jeg stå hen i det uvisse!
I Bork Havn spiste vi vores hjemmefra, efter morgenmaden smurte madpakker. Bag HavneKiosken fandt vi læ for sydvestenvinden, som var noget legesyg denne lørdag. Knud G måtte teste størrelsen på kugler i HavneKioskens hjemmelavede vaffelis. De var pænt store *s*
Efter en gang blandet kørsel med grus, sand, mudder og asfalt under knopperne, nåede gruppen frem til Lønborg Kirke, hvor Ole AI endnu en gang havde et mindre kulturelt mundtligt indlæg. I korte vendinger og anvendelse af store tal, fortalte Ole AI om Skjern Å's renovering og udvikling frem til i dag, hvor engene mellem Ringkøbing Fjord og Skjern by, er et sandt eldorado for fisk - og fugle, som elsker vand.
Alle knopdæk elskere holder af at køre gennem vandhuller. Det skal - og kan vist ikke forklares. Sådan er det bare!
Omkring kaffetid, midt på eftermiddagen, nåede grupperne tilbage til nr. 51 i Åsted. Nu skulle motorcyklerne hvile. Ihvertfald de motorcykler der havde været med på fællesturene. Andre motorcykler tog over. Jan, Helle og Henriette med efternavnet Ahrenkiel, havde taget hver sin trial motorcykel med til Bike Adven Turist Place for at køre rundt på forhindringerne og vise hvordan de "leger" med deres hobby.
At køre trial, er en kunst, hvor det at holde ballancen på motorcyklen, går hånd i hånd med at køre, kravle, hoppe over diverse forhindringer. I konkurrencer er der et tidsaspekt, men for kørerne er det ikke tiden, men måden at angribe en forhindring på, der gør forskellen. Fuld kontrol over cyklen, kræver du kan ballancere på køretøjet samtidig med du finder den rette angrebsvinkel, evt. ved at hoppe på/med motorcyklen til positionen er helt rigtig.
De tre Ahrenkiel'er gjorde et rigtig godt indtryk på publikum, som var træfdeltagere samt venner og naboer, som vi havde inviteret over, så de ved selvsyn kunne se hvad det er vi har gang i på matriklen. Der kom dejligt mange og alle havde nogle fornøjelige timer. Enkelte naboer og en del træfdeltagere prøvede trial maskinerne, hvilket afstedkom mange sjove kommentarer - og billedmuligheder *s*
Lørdagens kulinariske oplevelse koncentrede sig om et stk. grillet pattegris. En go ven af huset, Steffan M havde de rigtige forbindelser til en gril og gris, som han arriverede med lørdag formiddag. Grisen blev anbragt og tilbragte hele dagen i den lukkede kasse.
På et tidspunkt først på aftenen meddelte Steffan at nu var grisebassen sprød og gennemstegt, hvorefter der blev kaldt til samling omkring aftenbordet. Grisen var særdeles velsmagende. Sværen var sprød og kødet smeltede på tungen med en skøn smag, inden kødet forsvandt i ganernes dunkle mørke. Steffan gjorde et rigtig godt stykke arbejde med at grille og senere skære og fordele de gode kødstykker. Stor TAK til Steffan.
Tilbehøret var grøn salat, hjemmelavet kartoffelsalat og ovnstegte kartofler. Underligt nok, blev al salat spist! Underligt, fordi jeg troede "rigtige offrødder" var kødædere og ikke vegetarer!
Desserten var, tro mod traditionen, citronfromage, hjemmefabrikeret af Søren M og fru Nielsen. Nogen fik ekstra service, idet Marianne S kom ned til bålpladsen, hvor flere var trukket hen efter spisningen. Marianne mente der måtte være plads til mere dessert, idet der var så rigelig meget tilbage i køleskabet. Hun bød fadet rundt - hvilket var en go idé *s*
Vejret var fint. Morgenstunden kom, for nogen (mig selv inklusive) alt alt for tidligt. Men op kom jeg, og alle andre. Dagen kom igang. Morgenmaden var anrettet fra kl. 08, men der var ikke mange der mødte så tidligt op.
De der var tidligt oppe, fik set lidt af solen og flere nåede at pakke lejren sammen, inden regnen kom.
De sidste forlod pladsen med meget tunge mørke skyer hængende lavt i vest. Med stor hastighed kom de buldrende, idet skyerne også indeholdt noget torden. Dråberne faldt med store plask mod hjelmen, da den sidste forlod pladsen godt middag.
Tilbage er at sige en kæmpe tak til alle som kom og var med til at åbne vores Bike Adven Turist Mini Primi Camp. BAT Træf 2016 var også den officielle åbning af pladsen, som et fristed hvor godtfolk har mulighed for at bo en nat eller to. Pladsen er tænkt som udgangspunkt for eventyrlige oplevelser i Eventyrets land. Kontakt os for yderligere oplysninger eller se mere her.
Jeg vil sige et KÆMPE TAK til alle de mange, som har hjulpet med at lave pladsen til det den nu er blevet - og gøre det muligt at afvikle BAT Træf 2016.
Tak allesammen
bmwenliGSt
Jeanne og Peter