Go lyd - og go røv

- Det er slet ikke så tosset at blive ældre (50, red.), når en yngre mand kommer hen til én og siger" "Din motorcykel har en go lyd, og du har en go røv", grinede Knaldpotten, som Marlene hurtigt blev døbt af de andre på holdet.

Marlene mødte fredag op på Marken for at deltage i et "Terrænkursus for begyndere og lettere øvede" som Vejes.dk havde indkaldt til. Kursisterne skulle bo i eget - medbragt - telt på MARKEN. De kom fra hele Danmark.  De der kom længst væk fra var Steen og David. De kom begge fra Sjælland. Marlene var fra Århus ligesom et par andre. Fyn var repræsenteret med et par stykker, ligesom det lokale også var, nemlig med deltagere fra Skjern. Flere havde måtte melde fra i sidste øjeblik. Andre var sprunget til, og ialt mødte 11 ekvipager, som alle ønskede at lære om teknikker til at køre i terræn.

Fredagen blev brugt til at slå lejr, hygge ved bålet, og lære hinanden at kende. Nogle af kursisterne fik en lille forsmag på hvad weekenden ville byde på. Midt i opbygningen af lejren, kom Maler, Henny og Maren, fra "Mc Klatten", Kolding. De var sendt i forvejen (en ugen for tidligt) for at se på forholdene i Marbæk, hvor der er en shelterplads. Den koldingensiske klub havde planlagt besøg ved Vestkysten, og jeg havde pralet af vores område, hvorfor de tre skulle over for at "blive overbevist om" jeg ikke havde taget munden for fuld. Altså skulle jeg vise "Klatten"s udsendte lid rundt, og jeg spugte flokken( der skulle på kursus), om de ville med på tur. De sagde "Ja da" og således blev de introduceret til området lidt før resten af holdet (som ikke var mødt frem på det tidspunkt).

TIlbage på Marken blev der slået telte op i fint vejr, medens morgendagens vejrudsigt højydt blev diskuteret tværs over teltduge og pløkker. Selv om ingen kan gøre noget der ændrer vejret, var alle en smule betænkelige ved DMI's forudsigelser, og kun få havde positivt at sige. Faktisk havde såvel DMI som YR.no meldt om byger og blæst. Noget alle sagtens kunne undvære. Meterologerne fik desvære ret. Inden regnen satte ind i løbert af natten, fik vi dog den nye bålplads behørigt indviet med ild, hygge, smil og en enkelkt øl.

Ovenover alting, skinner solen, siges man. Ingen på Marken kunne konstatere om det var rigtig. Ihvertfald ikke denne lørdag. Skyerne var grå. De var utætte. De hang lavt. De var uvelkomne, men umulige at drive væk, selv om vinden gjorde en del forsøg på at skubbe det grå tæppe mod øst.

Morgenmaden blev overstået. Cykler trukket af trailer og på anden måde klargjort. Regnen gjorde at de fleste fandt hygge i carporten, omend den er trang, kunne der være mange. Kl. lildt forsinket i forhold til programmet, kom flokken afsted mod banen, hvor øvelserne var linet op. Regnen fortsatte med at regne. Kursisterne fortsatte med at smile. Der blev arbejdet så sveden sprang frem fra elle mulige såvel som alletænkelige pletter på kroppen. Kort fortalt, var alle hurtigt våde, uanset om man havde regndragt på eller ej.

Det var en kæmpe fornøjelse at se hvordan der blev knoklet med motorcyklerne på det "efter forholdene" alt for svære terræn. Vådt jord er glat som is. Vådt græs er vådt som is. Friktion er stort set nul - og ikke alle havde dæk med knopper. Men alle gjorde hvad de blev fortalt og forklaret de skulle. Og alle kom igennem de fleste af øvelserne. Der var en enkelt BMW R1200GS med landevejsdæk, der ikke kunne komme op ad de mest stejle bakker, så ekvipagen fik overdraget min den Lille Ny Yams, og så kunne han komme op!

Kurset blev delt op i tre faser. Første afsnit var kørsel på grsæ og jord, vådt og blødt. Andet afsnit var grus med diverse øvelser, inkl. standsning ved fuldbremsning. Tredje og sidste afsnit denne dag var kørsel på sand ude ved havet vest for Oksbøl. Heldigvis blev vejret mere og mere tørt. D.v.s. regnen holdt op, men blæsten fortsatte med at suse om hjelmene.

En smule forkomne, godt trætte i næsten alle muskler. Lidt kolde og meget kaffe- og kage "tørstige", kom frru Nielsens invitation til hele holdet, om at komme indenfor til et lækkert traktement meget tilpas, da vi vendte tilbage fra dagens sidste indsats på motorcyklerne. Stranden. En løselig optælling kundgjorde, at kun Ole ikke havde haft styret på sin motorcykel i jorden, men dad der ingen skader var af større betydning på nogen af motorcyklerne, var det helt ok. Alle kunne køre hjem på egen maskine. Også Steen, som en venlig sygeplejerske lagde sin varme hånd på, hvorefter hun kunne konstatere at "benet" ikke fejlede noget. Han lånte et sæt krykker, og var lige så frisk som inden faldet, men dog knap så hurtig på benene. Men alle kvinderne tog sig kærligt af ham, så han led ingen nød.

Aftenen gik med fælles spisning i "Lysthuset" ude på Marken. Søren tændte op i grillen og alle måtte selv stege sin bøf og pølser. Altså lige med undtagelse af Steen. Han fik hjælp af pigerne, men jeg bemærkede dog han selv spiste den serverede mad *ggg*

Mørket faldt på. Det blæste stadig, men vi havde fundet nogle presenninger som kunne dæmme op for det værste. (Jeg lover her og nu at vi gør en indsats for at finde en mere varig løsning, således det bliver endnu bedre at være i "Lysthuset", også når vinden kommer fra øst og nord.)

Der blev skålet, spist, og ikke mindst snakket. Nøj hvor havde man mange kommentarer og indtryk fra dagen, som skulle afleveres, selv om kroppen var træt. Det er rigtig hyggeligt, og vejret og dagens strabadser til trods, blev kl. mere end 23 inden de sidste gik i soveposerne.

Søndagen startede meget stille. Blæsten legede lidt med presenningen, men det forstyrrede ikke de sovende. Morgenmaden blev stillet frem i "Lysthuset", hvor solen skinnede varmt på de stadig lidt søvninge morgengæster. Sten kom humpende. Han havde sovet godt i shelteret. Benet havde det meget bedre, og han så lyst på udsigten til hjemturen.

Kl. 10 blev der givet signal til fællesturen. Vejes.dk havde lavet en rute hvor kursisterne skulle prøve der nyvundne kunnen af. Over stok og sten, mest sten, gik det i en større bue rundt om Oksbøl.

Turen bød på stop ved Henne Mølle Å Hotel og ved "Madpakkehuset" på Skallingen. Meget apropos var der der dækket flot op på bodet i Madpakkehuset, og de første der kom ind, troede det var Uddannelses Team Vejes.dk der havde sørget for den pyntelige bordopdækning. Desværre måtte jeg skuffe dem.

Efter pitstoppet på Skallingen var det tid for sidste gang i denne weekend, at køre hejm til "Marken" og lejren, hvor Søren og fru Nielsen vendtede med søndagsfrokosten. Solen smeltede smørret og varmede de trætte kroppe.  Der blev spist og ikke snakket så meget. Folk var trætte, men glade. Efter frokosten i det grønne, var det tid at pakke lejren ned og sige farvel og på gensyn.

Der er flere billeder fra weekenden på Vejes.dk

Fru Nielsen og jeg takker alle for jeres måde at være på. Det var en stor fornøjelse at have jer boende. I er meget velkomne til at vende tilbage.

Til toppen / menu