Oles sandkasse.......

En kæmpe jorddynge inspirerede Ole til at invitere til legedag i det Sydvestjyske. Jeg inviterede til overnatning - og så var den weekend planlagt

En stille og lun efterårsaften cyklede Ole forbi en stak sand, som en bonde havde lavet, da han gravede ud til en ny gylletank. Bunken er kæmpestor, og den ville, tænkte Ole, kunne bruges til at lege på. Fra tanke til handling var der ikke langt. Ole besøgte Preben, som landmanden hedder, og de fik en aftale om, at så længe stakken ikke var solgt og fjernet, måtte Ole bruge den som legeplads.

   Næste skridt var at besøge mig og aftale hvilken weekend "der var fri på Bike Adven Turist Place"! Ole ville lave en weekend for offrødder med overnatning på vores plads. Og det skal være hurtigt, understregede Ole, idet Preben landmand har gang i at sælge jorden til en vognmand. Når nu tingene hang sammen som de gjorde, fandt vi ud af at lørdag 23. juli kunne bruges.

   I hast fik Ole lavet en invitation som blev sendt ud via internet.Invitationen omhandlede fri leg i stakken samt en længere tur på af- og bagveje med og uden belægning, som Ole havde fundet egnet til en fællestur.

   En lille gruppe meldte sig hurtigt. Nogen havde meldt sig lige hurtigt nok, og måtte melde fra, men det gav så andre mulighed for at melde til. Gruppens størrelse havde Ole bestemt til 12 ekvipager, og antallet blev meget hurtigt nået.

   Fredagen oprandt. Allerede omkr. kaffetid ankom den første til BAT Pladsen. Et par mere fulgte, og da der skulle tændes op i grillen var vi en pæn lille flok, som dog sidst på aftenen blev udvidet med et par tøser. Maren og Sara dukkede op af mørket men nåede lige at hilse på alle, inden det var tid at finde soveposerne.Vi skulle være friske til morgendagens udflugt og leg i sandkassen.

Lørdagen kom alt for tidligt. Ganske som normalt for lørdage, hvor en fredag aften i venners lag, havde udviklet sig til at være en overordentlig hyggelig omgang sludder, sladder og spark til de knoppede dæk, der var parkeret rundt omkring på pladsen.

Inden solen fik al dug til at forsvinde, listede jeg ned forbi shelteret, hvor nogle af gæsterne havde lagt sig godt tilrette. Det så hyggeligt ud, og senere fik jeg at vide, at Per (endnu en gang) havde underholdt shelterselskabet med anekdoter og eventyr, illustreret med "skyggefigurer" på de lyse rå loftsplader.

Morgenkaffen og de varme rundstykker gjorde deres arbejde godt. Erik ville varme op på plænen og tage en genvej til sit telt, men .......... Nå ja, grøftekanten var for stejl, og forhjulet nægtede at kravle op, hvorefter Erik måtte give op! I mangel af et bakgear, var der, som det vil være de fleste bekendt, kun én ting at gøre! Cyklen skulle manuelt trækkes op af grøftens mudder. Publikummer kom med gode råd......................

Inden vi i samlet flok kørte de tre kilometer om til Ole, fik vi, den lille flok der havde hygget om aftenen, følgeskab af endnu et par ekvipager.

Hos Ole var der linet op med kaffe til at fordrive ventetiden (= tiden indtil de sidste ankom) med. Man hilste på de nyankomne. Snakkede på kryds og tværs. Forventningerne til turen blev pisket op, idet Ole i sin velkomsttale og brifing, opregnede ca hvor mange procent af ruten, der var uden fast underlag. Det var noget overvældende, og lød næsten for godt til at være sandt. Men, de som kender Ole ved, at han har "næse" for at finde gode veje og stier, og jo længere Ole fortalte, jo bredere blev smilene. Der var lagt op til en kæmpe go tur.

Hvis man kører som bagerste mand, opsamler, bagstopper (kært barn......) hvilket jeg havde tilbudt at gøre, behøver det ikke regne for at man bliver våd!

Det kan også i mange tilfælde resultere i man bliver beskidtet, uden selv at køre i mudderhuller. Og man kan sagtens få sin forlygte smadret af flyvende sten eller andet løst materiale, som de grovmønstrede dæk fra de forankørende, meget af tiden spreder i store mængder!

Et uheldigt nedslag i noget løst sand, gjorde en af ekvipagerne ukampdygtig. Skaden viste sig senere at være den skål kravebenet sidder i på nøglebenet, der var slået i stykker! Øv, for Carsten, som var den uheldige. Han mente dog sagtens han selv kunne køre og finde vej tilbage til Åsted, men han fik ikke lov at køre alene.

På grund af skaden, blev han den 3. af 4 som måtte melde fra. Første til at vende om, var Leif som havde glemt sin nøgle til benzintankens dæksel. Nr. 2 måtte udgå på grund af teknisk defekt. Udstødnings røret var røget af oppe ved cylinderen! Cyklen larmede som 21 HD'ere i samlet flok. Nr. 3 var som nævn Carsten og nr. 4 måtte give op, da kræfterne slap op! Det er urimeligt hårdt at køre off road, ikke mindst når Ole giver den gas *s* på såvel rute som rulle.

Oles sandkasse

.............. gjorde lykken nærværende denne lørdag i juli.

Inden kørerne blev sluppet løs på stakken, tog Ole alle med på en gåtur rundt på det spor han har etableret i den kæmpe store bunke sand, ler og jord, iblandet store sten, som tidligere lå i det hul, hvor der fremover skal opbevares gylle fra et nærliggende landbrug.

Ole forklarede og viste, hvor han mente, han med sine mange års erfaring, vidste det kunne blive teknisk svært. Sikkerheden er i top når Ole fører an, og ingen skulle efterfølgende kunne sige, jamen det var jo meget værre og sværere end vi troede. Der var snævre passager mellem toppe. Der var nedkørsler der nærmede sig de 30 gr. Endda et par nedkørsler, hvor man så snart man ramte bunden, skulle fortsætte i en 90 graders sving, give rigeligt med gas, for at komme videre op ad en næsten lige så stejl opkørsel.

Let the fun begin...........................

Nedenfor viser en anden ekvipage, hvordan man kommer helt op................ d.v.s. oss med lidt besvær og en enkelt fod i jorden som hjælp.

Senere kom også den anden (uheldige) chauffør godt fra forsøget med at køre ned og op i en og samme omgang..................

Nogen vil nok mene at legen i sandkassen skullen have ligget tidligere på dagen. Når man har kørt ca.160 km i vekslende terræn og højt solskin, er kræfterne for manges vedkommende, ved at slippe op. Men sådan skulle det ikke være denne gang.

Efter endt "leg i bunken" var der samling på Bike Adven Turist Place - og opstilling til ære for fotografen. Den tager vi to gange, for Stefans skyld...... *s*

Uden mad og drikke, kan selv den skrappeste chauffør ikke fortsætte i det uendelige. Grillen blev tændt op, samtidig med et par stykker blev sendt i byen med fællespungen. Indkøbet bestod af pølser, bøffer og flutes. Dertil nød de fleste en enkelt øl. Desværre måtte nogen køre hjem men de der blev, fik endnu en gang hygget igennem, bl.a. til liflige rocktoner der flød lifligt ud af de forkromede højtalerne, monteret på Per's TT'er.

Bålet blev tændt da mørket hyllede pladsen i sin bløde lune sommerdyne. Skumfiduser blev spist med velbehag. Historier blev fortalt, øl blev drukket. Flere støttede statskassen betragteligt, kunne vi se om morgenen, da askebægrene skulle tømmes. Per lærte fru Nielsen at blande en liflig drink, som selv Sara kunne skylle ned, uagtet drikken indeholdt en vis portion kaffe!

   Jo jo, grænser blev flyttet. Nye venskaber opstod. Nogen snorkede mere end andre, men alle havde en go dag og vi der tog aftenens hygge med, blev ikke skuffede

Efter endnu en go aften i skønt selskab, kom dagens lys tilbage. Nogen havde ikke fået kørsel nok, og skulle prøve vores endourosti og forhindringer. Det gik godt for flere, men en enkelt landede i grøften! Heldigvis skete der ikke skade på hverken mand eller maskine.

Snart blev det tid at tage afsked. Drybags blev strammet ud med soveposer, tandbørster og andet habengut, for efterfølgende at blive stroppet fast på bagsæder og bagagebærere. Én efter én forlod gæsterne pladsen. Der var smil og glad vinken, hvilket jeg tager som et tegn på de havde nydt weekenden i det SydVestJyske

Fra os på Bike Adven Turist Mini Primi Camp skal lyde et kæmpe TAK til jer alle for go ro og masser af hygge. I er bare så dejlige at ha besøg af........... *s*

Til toppen / menu'en