Småt - men godt fra 2024

Indtryk fra de godt 12.000 km der blev kørt på min Gamle Slæde og en Yamaha XT600 i løbet af året 2024.

Grundlaget for at kunne køre udenfor kommunegrænsen og krydse grænser i Europa uden at være nervøs for hvordan man kommer hjem, er en ny serviceret motorcykel. Den side af sagen sørger Glen fra Toftlund Mc for. I marts måned lavede Glen stort service på den Gamle Gule, som han har gjort så mange gange tidligere. Hvis jeg bad Glen om at lave service på den bind for øjnene, tror jeg han ville kunne gøre det. Han ved hvor hver eneste skrue sidder, og han ved nøjagtigt hvordan han skal angribe den meget bøjede styrtbøjle, som han, stille for sig selv, bander over hver gang, Den er nemlig bøjet så meget ind mod højre cylinder, at den kræver speciel behandling for at komme af og på. Lad det være sagt straks, så der ikke forekommer misforståelser: Glen har aldrig brokket sig til mig. Dog synes jeg at der kommer et dybt suk fra ham, når han går igang!

Nu er år 2024 overhalet af 2025 og den "Lille", min Yamaha XT600 er solgt. I pænt mange år har jeg haft to motorcykler. Den Gamle Slæde, en BMW R1200GS fra 2005, til ture på fortrinsvis asfalt, og en mindre til "det sjove", altså ture der køres udenfor asfalten. I marts blev den "Lille" luftet flere gange. Sammen med Thorkild og Steen undersøgte jeg den sydligste del af TET (Trans Euro Trail). Vi havde meldt os til at........ nej, det er mere spændende hvis du klikker dig over og læser min reportage fra turen. Klik her.

Skærtorsdags hygge

Nedenfor kan du se min XT600 en dag den var ude i regnvejr. Sammen med en lille flok gode venner, har vi en tradition for at mødes til morgen Skærtorsdag. Når maden er spist, kaffen er drukket og løgnehistorierne fortalt (der er et underligt sammenfald af historier år efter år!) kører vi ud og beskidter vores motorcykler.
Skærtorsdag er den dag mange forbinder med sæson start. Og sæsonen starter for 2-3000 motorcyklister (når det er fint vej måske 3.500) med at mødes på Torvet i Esbjerg kl. 13. Over nogle timer går man rundt i Esbjergs midtby for at se på motorcykler, udstyr og møde venner man ikke har set hele vinteren. Hyggeligt og opbyggeligt. Alle møder op på Torvet i nyvasket tøj og blank poleret motorcykel.
Vores lille flok har ikke helt den samme opfattelse som flertallet. Vi synes en motorcykel gerne må være beskidt. Så kan man se den bliver brugt. For at møje vores motorcykler til, kører vi efter morgenmaden en tur ud i skoven, til stranden eller ad mark- og andre sjove ikke asfalterede veje. Når klokken nærmer sig 13, er vi klar til at køre mod Torvet, hvor vi parkerer i rækkerne mellem de mange modeller, som har fået et ekstra lag polering i dagens anledning. Vi får en del opmærksomhed. Og mange publikummer kommer med kommentarer. Langt de fleste synes det er et sjovt indslag og smiler til os.

   Sidst på sommeren blev XT'eren solgt. Jeg mærkede en usikkerhed komme snigende. Når jeg bevægede mig rundt på snævre spor, hvor balancen blev udfordret havde jeg en oplevelse af at jeg blev lidt bange. Når forhjulet havde retning mod mudrede markveje, mærkede jeg usikkerheden snige sig under huden. Selv om lysten stadig bankede på nervebanerne, fik jeg det langsomt svært ved at tage tøjet på og trække min dejlige Jams ud af garagen. Jeg tog en svær beslutning at det måtte være tid at bevæge mig ud hvor jeg følte uro og blev nervøs. I stedet agter jeg at fortsætte med den Gamle Slæde mest på asfalt. Jeg kører selvfølgelig stadig gerne på grusede veje og tørre markstier, men hvis underlaget ser for udfordrende ud til at jeg vil fortsætte på min dejlige GS'er, så finder jeg en anden vej.

Selv nemme skovstier kører ikke sig selv

Medens rapsen dannede gule bølger over det danske landskab, drog jeg mod Sverige. Sammen med Michael og Jørgen pakkede jeg sovepose og liggeunderlag. I samlet flok havde vi meldt os til en weekend, hvor RallySuppoert.dk skulle stå for underholdningen. Måske en anelse overdrevet. For det var os der skulle stå for at køre rundt på stier og spor, som for nogens vedkommende, ikke var helt så nemme at klare på store motorcykler, hvorfor flere situationer fra sådanne steder, kaldte brede smil frem bag visiret.

   Ganske kort fortalt havde  vi en helt fantastisk god weekend sammen med næsten 100 andre off rødder. Der var motorcykler i alle størrelser, ligesom nogle chauffører var mere erfarne i at køre off road end andre. Men sammenholdet var fantastisk. Der var smil og hjælpsomhed overalt og hos alle. Løgnehistorier og tekniske forklaringer fløj gennem luften, medens den helt igennem let fordøjelige og velsmagende mad, krydret med lidt øl eller rødvin, gled gennem halsen, og ned i de indre regioner, hvor madens energi blev omsat til nye kræfter, som så kunne tages i brug, for at klare de næste kilometer på svenskens land og dennes skove. 
    Også derfra har jeg skrevet en Ride Report. Den kan du læse her.

Søndagsudflugt med Køregruppen

I tråden på Messenger hvor man kunne melde sig til en tur til Hanstholm, lød det at man skulle møde op i Henne St. by med fuld tank. Altså, tankede inden vi i Lunde, inden vi mødte op på pladsen i Henne St. by. John S stod klar sammen med Laila til at byde alle velkomne. På ansigtsudtrykket mente jeg at kunne se John ikke havde forventet helt så mange, men da alle var ankommet og klar til at køre mod nord, var der omkr. 25 ekvipager samlet. Klogeligt mente John det var på sin plads at komme med en længere forklaring på turen. Herunder hvordan han havde beregnet at alle ville kunne finde derop, hvis han anvendte "sæt af" metoden. D.v.s. at hver gang John, som Førerhund ændrede kurs, 'satte han én vejviser' af.

   I et forårsvej som de færreste landmænd ville brokke sig over, klistrede vi et stort smil på ansigtet, lukkede visiret og starte4de turen mod delikatessen, som Hanstholms Gamle Røgeri er så kendt for. Turen gik kæmpe fint. 

Første stop, vej- og lyskryds undtaget, var i Thorsminde, hvor flokken fik en del opmærksomhed, da de ca 25 ekvipager var linet op på parkeringspladsen ved museet. Heldigt at de fleste motorcyklister ikke har noget imod opmærksomhed. Det er rigtig fint at få en snak med ikke-motorcyklister om det at køre og håndtere en motorcykel. Måske der mellem publikum er én der gerne vil, men som har svært ved at finde modet, pengene eller tilladelse fra andre i husstanden. Disse kan måske få lidt råd, mod og vejledning fra erfarne kører?

   Fra Thorsminde fortsatte John med at finde små snørklede veje. Alle med belægning, selv om der iblandt gruppens medlemmer var flere, som ikke har det mindste imod at køre på ikke-asfalterede veje.

Turen langs Vestkysten mod Thyborøn er en fin, men lidt kedelig rute. Landskabet er fladt og vejen anlagt efter lineal. Ikke just hvad de fleste motorcyklister ønsker. Tankerne fløj forbi "høfde 42" medens vi kørte over Harboøre Tange, for at komme frem til færgen "Kanalen", og sejle over Thyborøn kanal til Agger. Thyborøn kanal er adgangsvejen til Nordsøen for det vand som flyder i Limfjorden. 

   Gruppen fyldte næsten færgens ene række.

Motorcyklerne fik ca 10 minutter til at køle af. Længere tager sejlturen med færgen over til Agger Tange færgelejet ikke. Med udsigt til vand næsten helt op til vejen, fortsatte gruppen ad tangen mod fastlandet.

Vejen videre frem bragte os bl.a. tæt på Cold Hawaii, hvor surfere har deres paradis. Uden at skænke det kolde vand i Nordsøen mange tanker, fortsatte vi langs kysten, over Thy Nationalpark og var snart fremme ved Det Gamle Røgeri i Hansholm. Vi havde nået målet, og kunne alle mærke sulten, fordi turen havde taget lidt længere tid at køre, end flere af os havde beregnet. Men fint, for nu var vi fremme, og maden, for de flestes vedkommende et Stjerneskud, er altid rigtig godt, og der er rigeligt og det er lækkert.

Tilbage på bordet i Det Gamle Røgeri stod flere tallerkner med rester. Flere havde bestilt det store Stjerneskud med hele tre stegte og én kogt fisk, garneret med røget laks og alskens andre gode sager, og havde måttet give op inden tallerkenen var tom. Jeg er derfor helt sikker på at ingen fortsatte uden at være mætte.

   Den store gruppe blev splittet op i to. Og med tanke på næste færge, som vi på det tidspunkt ikke vidste noget om, var det måske godt nok. Der blev hilst farvel og ønsket go tur hjem til en 4-5 stykker (?) som havde andre planer efter Hanstholm. Resten fulgte atter efter John S, som stedkendt (eller via GPS) førte os til Vildsund, hvor broen var nede, og vi kunne passere uden at gøre holdt.

   John S fortsatte ad skønne snørklede veje gennem landsbyer, forbi landbrug og små bindingsværkshuse med bonderoser. Idyllist og sødt blomstrede Mors for os denne lørdag i maj..

   Målet var at køre ned til det lille færge der sejler mellem Næssund og Hurup, som er Danmarks ældste bilfærgeforbindelse med100 år på bagen. Færgestedet har mere end 600 års historie at berette om.

   "Næssund" er en fin lille færge, som når den kom ud i det 'internationale farvand' mellem Næssund og Hurup, solgte 'toldfrie' spiritusholdige drikke. Der var ikke servering og ej heller borde, og man kunne ikke nå at drikke en øl, inden færgen var i havn. Men et fint og sjovt lille indslag på lørdagens tur.

   Færgen er lille, og gammel, men der var fint plads til vores motorcykler og en bil.

   Om billedet herunder vil jeg sige, det i mine øjne er lidt mislykket, men jeg bringer det alligevel. Ikke mindst for det skarpe bliks skyld. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en idé om at jeg kunne få billedet vist i MCTC Magasinet!!!

Ø-hop for at komme til fest

Midt i juni havde vi fornøjelsen at deltage i festligholdelsen af et par kære venners fødselsdag. Tina M (som bortførte min gode ven) Ole (nu også med efternavnet 'M') til østkysten, skulle fejre runde fødselsdage, og det skulle foregå på Hjarnø. En begivenhed vi havde set frem mod med store forventninger og glæde. For at vi ikke skulle køre hjem efter festen havde vi booket en tipi på den lokale campingplads.
   Festlokalet, kendt som Café Den Gamle Smedie, ligger nabo til campingpladsen, så værtsparret kunne køre os hjem i trillebøre, hvis vi ikke selv kunne gå! Vi valgte også overnatningen på øen til, for at Tina og Ole kunne se på regningen, at vi havde deltaget! Det blev en overvældende dag, med mange skønne indslag.

   Jeanne og jeg ankom på motorcyklerne til Hjarnø færgen lige tidsnok til at vi kunne direkte ombord. Ingen spildtid der. Sejltiden er kort, men da billetteringen ikke tager lang tid, har kontrolløren rigelig tid til en snak med min dejlige hustru Jeanne.

   Fra færgelejet til campingpladsen er der 5 min kørsel hvis man kører i første gear. Vi fandt vores tipi og slog os ned. 

I fejringen af det kære vennepar indgik en gåtur øen rundt. Næsten, ihvertfald. Værtsparret påstod hårdnakkede de ikke havde bestilt regnvejr, men da alle gæster havde forberedt sig på at vejret kunne udvikle sig i den retning, havde alle regntøj med, og turen var stor succes.

   Rundt i den grønne vegetation langs stranden, så vi mange små mågeunger. Det var højsæson for udklækningen og de små dunede væsner tumlede næsten bogstaveligt rundt mellem fødderne på os, medens mågemor og -far skrigende forsøgte med raids og høje skrig at fange vores opmærksomhed, så vi ikke opdagede hvad der gemte sig i græsser og buske.

Søndagen dukkede op efter lørdagens fest. Vi sov vidunderfuldt i den gode seng. Tipiens teltdug holdt os tørre. Kun den sagte trommen på det bløde bomuldsstof fortalte os, at himlen havde åbnet for vandhanerne. Igen igen. 

   De tunge grå skyer forsvandt og solen kom langsom frem, da vi stod på færgen tilbage til Jylland. Tæt på hvor færgen til Hjarnø ligger til, bor min ynglings kusine. Hun tilbød en kop kaffe og udveksling af nyheder, så vi kørte forbi hos dem, og fik såvel en go snak som rigeligt godt til maven. Tak til Peter og Grethe. 

   Mætte af weekendens gode oplevelser fortsatte vi mod Kvong. 

BAT Træf ano 2024

I 2023 fortalte Jeanne og jeg at vi stoppede med at arrangere Bike Adven Turist Træf på vores lille camp. Kræfterne svigtede og jeg måtte kapitulere. Nogle af de faste træfgæster ønskede at "fortsætte i mindre omfang" og derfor havde Kenn H sat kræfter ind på at samle nogle af de folk, som ønskede at fortsætte med at mødes på MiniPrimiCamp.dk. En go idé som Jeanne og jeg bestemt ikke havde noget imod, og gerne lagde shelters, græs og træer til telte og hængekøjer til alle der måtte ønske at deltage.

    Kenn lykkedes med at samle en lille flok, inklusive Jeanne og mig, til en hyggelig weekend.

Der blev snakket om oplevelser på tidligere BAT træf. Nogen fortalte om nye oplevelser. Andre kunne genfortælle løgnehistorier vi har hørt så ofte før. Pølser, bøffer, kartofler og meget andet blev spist med grådighed, og der blev drukket flere forskellige sodavand, men mest øl, rødvin og lidt stærkere drikker.

   Et par stykker havde brug for lidt mekanisk hjælp. Som altid er der hjælp at hente blandt deltagere på BAT. Og alle ved at en Honda kan repareres med en økse, bare øksen er stor og tung!

Smil når du ser det!

Vi var ikke så mange, men der skulle dog to borde til for at alle kunne få plads.

MiniPrimiCamp.dk havde mange skønne gæster i 2024

Ingen nævnt, ingen glemt. Dog, jeg har lyst til at nævne at du i denne lille flok dejlige Quinder, kan genkende "Danish Rally Cats", aka Pia og Ida, og sikkert også Henriette aka "For The Love Of Weels". Dorte K. som har rejst meget i Australien, er der sikkert også mange der kender. Pigerne havde sat hinanden stævne for at hygge og køre lidt i området. De boede i shelter og havde det herligste vejr til deres ophold hos os.
   På det tredje foto ses vores nederlandske ven Ysbrand W som har fundet sammen med en flok sønderjyder. Campen har i flere år langt græs til et træf for en flok skønne TukTuk-kører. De har lovet det kommer igen i 2025. Et besøg vi glæder os særligt til. Lokale har også brugt campen. En aften i august blev pladsen brugt som pause- og udskænkningssted for DGI, som havde arrangeret en march rundt om Kvong. Jeanne og jeg glæder os rigtig meget når andre kan og vil bruge det vi har skabt.

Bornholm og Christians ø, Danmarks østligste punkter

Næste generation er klar til at deltage i motorcykelferier. Jeanne, hendes yngste søn Morten og jeg gjorde Bornholm usikker, da vi sammen kørte over for at undersøge hvad solskinsøen havde at tilbyde. Det blev til et 5 dage langt ophold uden regn. På den måde levede Bornholm op til sit kælenavn "Solskinsøen".
   Vores skønne naboer, Helle og Carl, vinkede farvel og ønskede os en god tur, da vi forlod Åsted for at køre over tre broer for at nå færgen i Ystad, som skulle bringe os det sidste stykke til vores destination Bornholm.

Turen tværs over Jylland, Fyn, Sjælland til den svenske færgeby Ystad gik helt som forventet. Jævn fart, ingen panik på nogen måde, lige efter bogen. Morten er ny motorcyklist men det kunne man ikke se. Han klarede alle de situationer der opstod på den ca. 400 km lange strækning uden at beklage sig eller på anden måde gøre opmærksom på, at han er ny som chauffør. Godt klaret!

   Når færgen forlader Ystad i Sydsverige, varer det ca 1 time og 20 minutter førend du igen kan sætte hjulene på dansk jord. Samlet brugte vi omkring 6,5-7 timer på at nå frem til campingpladsen Lyngholt Familiecamping i Allinge. Vi havde booket en plads. Blev vel modtaget af personalet og fik os installeret i et hjørne, mellem en stor campingvogn med tilhørende stor bil og noget buskads. Der var fint plads til vores store - nye - telt, og det lille telt Morten havde lånt.

   Hvis du kigger godt efter, kan du se at vi var nødt til at åbne en flaske øl, så vi kunne holde den værste tørst borte, medens vi rejste teltet. Da alle formaliteter og formalia, inklusive udpakning af det nødvendige var overstået, var det tid til 'rejsegilde'. Jeanne og jeg skålede med Morgen med et glas rødvin. Nu var ferien rigtig begyndt.

Allinge var valgt som vores opholdssted fordi et par af vores dejlige venner, Tina og Ole også var på Bornholm i samme periode. Vi havde aftalt vi sammen skulle sejle med turbåden til Christians Ø. Mit besøg på Bornholm var mit tredje. Første gang var med syvende klasse jeg i Folkeskolen. Dernæst har jeg været på motorcykel til øen, men det ligger nogle år tilbage. Nu var jeg så på ferieøen med min dejlige hustru og hendes yngste. En tur jeg har glædet mig til lige fra idéen blev født i det tidlige forår.

Hvis man kigger på et kort over Bornholm kan man se der er omkring et par kilometer fra campingpladsen til Hammershus. Derfor blev Hammershus den første attraktion vi studerende på tætteste hold. Vi gik gennem skoven for ikke at komme for meget ud i direkte sol. 

Ruinerne er pænt spændende. Udsigten fra klippen betagende. Østersøens blå vand skvulpede mellem stenene på stranden. Flere sejlbåde luftede deres sejl. En turbåd gled langsom forbi. Solen gjorde sit til at alt så lyst, venligt og imødekommende ud. Et brudepar brugte de gamle mure som baggrund for et foto fra den minderige dag. (scrol op for at se parret!) Varmen var for mig, en fjende. Der var alt for mange graders celisus til at syntes det var behageligt når der var læ. Der hvor vinden kunne lege med hår og løsthængende tøj, var det til at holde ud.

Når man er færdig med Hammershus, kan man følge en sti langs vandet for at komme til Vang, som er et lille, tidligere fiskerleje. Inden vi kom til Vang, kom vi forbi Pissebækken (jo, det hedder stedet!). Pissebækken er Danmarks tredje højeste vandfald! Jo, den er go nok. Men desværre var der ingen vand der 'faldt' ned over klipperne. Vi kunne knap nok se om klippen var våd!

Lyngholt Familiecamping har forskellige tilbud til deres gæster. Et af disse tilbud var gratis sild, som man kunne lære at spis....... pille. Det med at pille kødet af en røget sild, er en kunst. Morten fik 'privat' undervisning, og vi så med over skulderen på den ældre fisker, som inden seancen havde røget en stor portion sild. Det var ganske gratis, og der var rugbrød, rå løg og persille til, når man var klar til at spise. 
   Silden var fint og godt røget. Vi klarede - med god vejledning - at få ben og kød skilt ad. Og jo, sådan en røget bornholmer smager godt. Og fungerer godt som forret. En lokal Camping Ølled hører med, men den skulle man betale for. De røgede og selvplukkede Bornholmere fristede ikke min kære Hustru.

Er man historisk interesseret, har Bornholm meget at byde på. I fyrreskoven ved Dueodde kan man se resterne af en tysk kanonstilling, opført i 2. verdens krg. Stillingen er én af ialt fire som skulle hjælpe tyskerne til at kontrollere skibsfarten mellem Bornholm og Polen. Kanonstillingerne, hvoraf kun 2 blev opført, var monteret med 17 meter lange kanoner, der kunne række op til 42 km. Billederne er fra kanonstilling G3.

5 minutter fra kanonstillingerne kan man besøge Bornholmertårnet. Et spiontårn fra den kolde krigs tid. Tårnet er opført som en NATO lyttepost, hvorfra NATO skulle opfange samtaler og aktivitet i Warszawapagtlandene. Topsikret og effektivt, efter datidens muligheder. Lyttetjenesten blev indledt få år efter krigen i 1948. I start 1960'erne rykkede lyttetjenesten ind i det gamle fyrtårn. Fyrtårnet fungerede frem til 1986, altså tre år inden murens fald, byggede man et 70 meter høje tårn. Nemlig det høje hvide tårn,som sammen med de øvrige bygninger, nu er museum. Publikum har adgang til tårnet, og med elevator kan man komme op og overskue næsten hele øen.

   Udstillingen i Bornholmertårnet omfatter også et russisk bygget MiG-15 jagerfly, som en polsk pilot flygtede i. Piloten landede den5.marts 1953 på Bornholm med sit jagerfly. Han blev den første af ialt tre polske piloter, som flygtedemed deres fly under koldkrigstiden.

Når vi ikke var på går tur, eller var i gang med at studere seværdigheder eller Bornholms historie, kørte vi ture rundt på øen. Der er lækre sving. Fine asfalterede veje mellem marker, med nøjagtig samme afgrøder som på fastlandet. Byerne har snoede - og til tider pænt smalle - gader, som vi selvfølgelig også skulle se. 

Selv om vi gjorde holdt mange steder, nåede vi ikke at besøge alle de steder turistbrochurerne foreslår. Vi valgte at standse motorerne ved Østermarie kirke, for at kigge på ruinerne af den gamle kirke, som blev revet ned i 1800 tallet.

   Opalsøen finder man ved siden af Hammersøen, lidt nord for Sandvig. Selv om vi boede meget tæt på, tog vi mc-dresset på, startede knallerterne og kørte derud. Jeg frydede mig lidt, for vi måtte køre på en grusvej for at komme frem til parkeringsvejen. Ikke noget egentlig at berette om, men det var det eneste vejstykke uden belægning på denne tur!

Ligesom Kong Frederik og dronning Mary skulle vi også besøge Ekkodalen i 2024. Der var mange andre gæster, så vi gik en tur rundt om dalen,, inden vi satte os ind på restaurant Ekkodalshuset for at bestille en tartelet. Gåturen rundt om Ekkodalen kan varmt anbefales hvis man er til lidt udfordrende stier i meget varieret terræn. Der er flot og meget anderledes end hjemme i Sydvestjylland. Èn ting er det kupperede terræn. Noget andet, og endnu mere anderledes er de mange klipper og sten man skal forcere.
   Turen gav appetit. Restaurant Ekkodalshuset skriver om den tartelet de serverer, at det er 500 gr. hjemmelavet fyld af mundrette og håndplukkede hønsekødsstykker og en lummerlækker sovs med asparges smides i en sprød og håndbagt tarteletbund. Og ja, den var stor. 500 gr. er meget og de sidste mundfulde havde jeg vanskeligheder med atm få til at glide ned. Jeg blev ihvertfald træt af den store portion ens smagende fyld. (Her sammenligner jeg med et kæmpe stjerneskud, hvor smagen hele tiden varieres efter hvor meget af de forskellige ingredienser man lægger på gaflen til at putte i munden!)

Hele turen højdepunkt var turen til Christiansø. I det smukkeste sommervej kørte vi til Gudhjem for at være klar til ombordstigning af færge til Christiansø kl. 10. På kajen mødtes vi med Tina og Ole samt Sara og Markus. Vi var alle så klar til at gå ombord. I samme nu færgen kaster los og starter turen, indleder Gudhjem Havnekor deres sang. I turist sæsonen synger koret hver dag den første færge med kurs mod Christiansø, afsted. Til glæde for byens borgere og ikke mindst til stor fornøjelse for færgens passagerer. 

   Sejlturen bød ikke på overraskelser. Eller, måske dog. For, der var så mange gæster med færgen, at der ikke var siddepladser nok til alle. Trængslen var stor. Både ved toiletterne og ved det lille udsalgssted.

Færgen sejler ind mellem Græsholmen og Frederiksø for at finde den lille anløbsbro, som er bygget umiddelbart nord for den gangbro der forbinder Christiansø med Frederiksø. Vi havde tre timer til at gå rundt på øen. Dog startede vi hos købmanden, hvor vi købte ind til frokost. På en eller anden måde havde vi glemt at vi bliver sultne omkring middagstid. Eller noget. Fakta var, at vi ikke havde mad med. Hvilket var en fejl. Men så støttede vi det lokale marked, hvilket jo oss var fint.

Christiansø er Danmarks østligste punkt, og har sin helt egen særstatus i Danmark jf.kongelig resolution af 1845. Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet. Christiansø Administration er Forsvarsministeriets lokale myndighed, som står for vedligeholdelse og drift af Christiansø, samt varetagelse af statslige, regionale og kommunale myndighedsopgaver.

   Der er knap 100 fastboende, børn og ældre er talt med. Øen har sin egen skole, 1.ste til 7.ende klasse, og lever som et lille isoleret samfund. Der findes ingen biler. Kæledyr som hunde og katte er ikke tilladt og må ikke medbringes af gæster. Jeg havde ikke sat mig ind i øens historie inden turen derover, men efter besøget har jeg læst en del om Christiansøs historie. Der er meget spændende læsning.

   Under turen øen rundt, som vel kan klares i løbet af en times tid, hvis man skynder sig, talte vi meget om hvordan det mon er at bo i sådan et isoleret samfund. Jeg kunne ikke, men jeg har nemt ved at forestille mig, hvordan roen overfalder én, når man slår sig ned. 

Besøget på Christiansø var feriens sidste punkt. Punktummet var et værdigt og meget minderigt indslag. På kajen i Gudhjem sagde vi pænt farvel til familien Mørck. Det havde været en dejlig dag og vi nød at være sammen med disse venner. Nu var det tid at køre tilbage til campingpladsen. Om aftenen starte4de vi med at pakke de ting sammen vi ikke skulle bruge mere i denne omgang.
   Færgen fra Rønne til Ystad, som vi skulle med, afgik tidligt onsdag formiddag. Vi havde valgt den afgang for at der var tid til vi kunne nå at køre hele vejen retur over Sverige, Sjælland og Fyn til Sydvestjylland i et stræk. Morten skulle hjem og starte på jobbet, Og vi skulle hjem for at kunne være med til fællesspisning i Kvong (Idræts- og festuge).

   Vi nåede det hele. En færge, tre broer og et skøn gensyn med hjemmet.

Med hovedet fyldt med nye oplevelser, kørte vi ind i Kvong sidst på eftermiddagen. 400 km uden problemer sammen med Morten og min dejlige hustru var kørt, siden vi tidligt om morgenen havde slutafregnet med Lyngholt Familiecamping. Undervejs havde vi et par stop for at få lidt at tanke, drikke og spise.
   Kort fortalt havde ferieturen til Danmarks solskinsø været en stor og fornøjelig oplevelse. Man kan sagtens bruge mere tid på øen end vi gjorde. Men, som nævnt havde vi valgt og prioriteret oplevelser til en lille uges tid, som så også blev en intens og smuk oplevelse.

   Tak til Morten og Jeanne for selskab hele ugen, og tak til Sara, Markus, Tina og Ole for en spændende og indholdsrig oplevelse på Christiansø.

Til menu / toppen