Campen

fik

sin egen

motorcykel

Den sidste weekend i april måned, kom gode venner på besøg. Sammen med Per og Gitte, skulle Inge og Daniel være vores gæster . Ole skulle også være med, og han havde forberedt en køretur til os. Et par andre venner var også inviterede, men måtte dersværre melde afbud.


Weekenden kom. Lærker, traner, fasaner og alle de andre fugle i haven og marken, sang deres hyldest til foråret, som nu endelig skulle vise sig fra sin bedste side. April havde budt på lidt af hvert, hvad vejret angik. Men nu, nu havde DMI's udsendte spået at sommervejret skulle være på vej.


Lørdag aften var afsat til noget godt fra fru Ribers kødgryder. Maden bekom vore gæster godt. Det sagde de ihvertfald, og der var ikke levenet meget, så det vælger vi at tro på :-)

   Snakken gik og hyggen bredte sig. Nattens mørke sænkede sig og humøret steg, samtidig med at der blev grinet og fortalt historier. Uagtet jeg ikke husker alle de mange indlæg, er jeg sikker på de fleste var sande og live-oplevede.


Søndagen kom alt for hurtigt. Tror vist nok vi var kommet lidt sent i seng. Solen skinnede gennem hvide mælkeskyer. Blæsten legede med pigernes lange hår, men intet kunne ødelægge vores glæde.


Ikke nok med vi fik blomster og vin-gaver. Daniel havde skåret og tømret, ikke én men to motorcykler i egetræ, som de havde med til vores MiniPrimiCamp, således campen nu har en "permanent" motorcykel. De to motorcykler er fantastisk flotte, og vi er meget glade for de fine cykler. Jeg er benovet og kæmpe glad for de to cykler, og de vil pynte som pladsens ikoner, og desuden vil de for altid minde mig om vores gode forhold til Inge og Daniel, to dejlige mennesker som vi er kommet til at holde rigtig meget at.


Weekenden blev sluttet af med en tur til Henne Strand. De to midtjyder havde ikke været ved havet i meget lang tid, så de skulle ud og ha lidt vind i håret og salt på huden, inden de kørte retur til Sdr. Vissing, hvor de bor.

Jeg skal gerne indrømme at Daniel "stjal" billedet lidt denne weekend. Men jeg er så benovet og så enormt glad og stolt over at han har lavet sådane fine motorcykler i egetræ til os. Kære Daniel, en kæmpe tak for dit flotte arbejde. Det er helt eventurligt, og du skal vide, at de vil blive placeret således at alle der besøger os og vores MinPrimiCamp vil se og beundre dem.

   Også en stor tak til Inge,  Gitte, Per og Ole som gjorde hver deres til at vi, Jeanne og jeg, havde en helt igennem fantastisk weekend. Vi glæder os til næste gang vi skal være sammen.




Til toppen / menu