Prinsens Jule Kur Tur er en årligt tilbagevendende køretur på motorcykler, fortrinsvis monteret med knopdæk, rundt på nogle af de mindre veje i SydVestVandKantsDanmark.

I 2014 blev "Prinsens Jule Kur Tur" kørt den 21. december.

Når man sidder hjemme i stuen og tænker, nøj jeg kunne godt tænkte mig at køre en tur lige inden jul. Og når man endelig tager sig sammen og gør noget ved ideen og tanken, altså sætter sig for at den tur skal da køres, og giver sig til at tilrettelægge, planlægger rute og finder steder turen skal offentliggøres, sidder man pludselig hjemme i stuen og tvivlen kommer luskende: Mon der overhovedet er nogen der har tid og lyst til at køre en tur sådan en søndag lige før juleaftensdag?

   Men jo, det var der. Jeg havde luftet tanken om der nok ikke kom nogen, inden de første tilmeldinger kom. MIn tvivl blev grundigt gjort til skamme. Der var stort opbakning lige fra første opslag.

   Men der var så også et par stykker der fortrød tilmeldingen, da de så billeder fra ruten! Nogle holdt ved, og summa summarum stillede  8 ekvipager til start. Et par havde lidt besvær med at finde frem til vores lille sted, men det lykkedes og efter lidt summen og snak over en kop varmende kaffe, kom vi afsted.

   Efter en lille kilometer opdagede jeg der manglede nogen. Min bagstopper Ole var ikke med! Og Mikkel på den grønne Kawa kunne jeg heller ikke se. Et opkald på mobilen afslørede den grønne Kawa havde startproblemer. Ups, det tegnede ikke godt. Men med hjælp fra et par flittinge hænder, blev cyklen "overtalt" til at sætte igang. At Ole og Søren samtidig fik deres daglige portion motion, var en god ting, mente Mikkel,som brugte de to herrers indsats for at få den genstridige motor i gang.

   Andre mente Kawa'en var sur på Mikkel fordi den blev transporteret på trailer!

Efter de omtalte startvanskeligheder, troede og håbede jeg, vi kunne køre en tur uden flere problemer. Men sådan skulle det så ikke være.

   Snart var gruppen samlet og vi fortsatte. Jeg holdt den forudlagte rute. Førte gruppen ad et meget vådt spor, men med fast grund. Op over en lille sandet bakke, gennem lidt skov,mere grus med sving. Gennem Ho by og ud på Skallingen hvor vejen flere steder var oversvømmet, men dog ikke dybere end der ikke skulle være problemer. Ihvertfald ikke lå længe vi holdt os til betonvejen.

   Efter nogle ture gennem de store pytter, ville min Lille Ny dog ikke mere! Den opgav ånden. Gode råd var indenfor rækkevidde, men intet hjalp. D.v.s. efter en lille pause, hvor motoren fik lov at holde pause, ville den gerne starte igen, og alt var ok.  Gruppen rundede Vogterhuset yderst ude. Tilbagevejen blev kørt med lav hastighed gennem vandpytterne, idet flere mente Holda'en nok havde fået lidt fugt, da jeg passerede pytterne på vejen ud. Jeg lod derfor på det nærmeste den Lille Ny krybe gennem vandet. Men alligevel satte den ud og opgave endnu en gang. Øv.

   Endnu en ufrivillig pause, og vi kom afsted igenl. Endnu en gang var der flere kloge hovedet som kom med hver deres eller enslydende forslag til hvad der kunne være galt. Men, da Hondaen igen - efter en pause - opgav modstanden og startede, fortsatte vi turen.

   Fra Ho gik det mod Blåvand. Omkring Tirpitz - stillingen fandt jeg den vej der går ned mod Hvidbjerg strand, ledte gruppen den vej. Forbi den store Hvidbjerg Camping og ud mod Kallesmærsk Hede, hvor cyklerne fik lov at strække ud på den ca 7 km lange grusvej tværs over det millitære øvelsesterræn.

   Ude ved Vejrsvej fortsatte vi lige over. Der er kun den asfalterede vej gennem området. Selv om der er jeg ved ikke hvor mange sjove kilometer grus- og sandveje, er der ingen vi må køre (lovligt) på for komme til Vrøgum.

   Ved den næste rast, jeg mener den indlagte og planlagte pause vi skulle holde i Ballonparken (og ikke den ufrivillige pause min Honda igen mente den trængte til midt på skovvejen kort før Ballonparken) ventede Søren og fru Nielsen. De var kørt i forvejen med en stor gryde gullasch og noget tørt brænde. Ude i bålhytten i Ballonparken havde de tændt op under brændet og varmet gullaschen, så den var rygende varm, da vi ankom.

Med hjælpere som Søren og fru Nielsen er det ingen sag at servere gullasch suppe på en skovtur. Og med gæster som de der deltog i Prinsens Jule Kur 2014 er det umuligt at lave for meget. Al maden blev spist. Og der var altså lidt over 10 ltr. i gryden!!! Jo, vi var jo oss 9 ekvipager, 2 hjælpere og et barnebarn samt en hund til at nyde den lækre suppe. Alle tilkendegav suppen smagte vidunderfuld, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Til glæde for de som har tænkt sig at deltage i Jule Kuren 2015, kan det allerede nu afsløres at gullasch suppe står på menuen igen. Fru Nielsen har lovet at finde en større gryde, så der skulle være plads til endnu flere deltagere.

Opvasken, den lod vi hjælperne om at ordne. Alle gav en hånd med ved oprydningen, men ellers gjalt det om at komme afsted igen. Vejrguderne havde ladet en mindre regnbyge fare over himlen ved Vrøgum medens vi spiste. Det dryppede stadig en smule da vi forlod Ballonparken, men der var ingen piben af den grund. Nogle iførte sig regntøj, hvilket nok var en fin ide, men da det ikke var alle der havde sådanne klæder med, var vi nogen som trodsede Gudernes "sjove" indslag og bare kørte. Det gik fint. Alle var friske (og mætte, håber jeg). Vi fulgte noget asfalt et par kilometer, inden jeg slog ind på endnu en grus vej. Et par kilometer nede ad den, var det igen galt med Honda'en. Den strejkede igen. Endnu en gang lykkedes det at starte motoren og fortsætte turen, ad en markvej og nogle skovstier jeg havde fået lov at føre gruppen igennem. Også her gik det fint, dog havde et par stykker lidt problemer med det meget våde, tunge og smattede underlag, fordi de ikke havde store knopper på dækkene. Man alle kom igennem. Uden uheld eller nedlægninger!

Bl.a. på grund af de irriterende stop min Lille Ny havde bidraget til turen med, var vi ved at være lidt presset på tid. Derfor opgav jeg at køre over Janderup enge, som ellers er en meget fin vej, med en masse gode pothuller *ggg*

   Jeg fortsatte derfor direkte mod Marbæk, hvor jeg førte gruppen lidt rundt på nogle af de bedre stier og veje derovre. Inden vi nåede Marbæk måtte Hondaen igen ha en pause. Nu var jeg ved at være noget træt af den.Johni, en yngre fyr jeg ikke kendte, som havde tilmeldt sig turen fordi én af hans venner havde gjort ham opmærksom på den, mente nu jeg måske skulle kigge lidt på tomgangsskruen. Det gjorde jeg. Hondaen fik lidt flre omdrejninger, og siden kørte den - og kører stadig - rigtig fint.  Tak til Johni for det gode råd *s*

Klokken nærmede sig kaffetid (normal vestjysk udtale af "kl er 15") og jeg sendte en sms hjem til fru Nielsen om at "vi kommer om et kvarter". Sms'en blev modtaget og straks vi landede på matriklen i Skødstrup, fik vi serveret varm chokolade og hjemmebagte småkager. Det var dejligt at få lidt varmt og slutte dagen med.

   Lige inden gryden  med den varme chokolade var tom, sagde de første at "nu er det tid at vende hjem". Med røde kinder og glimt i øjnene, våde bukser til op omkring knæene og tomme benzintanke, sagde vi pænt farvel, ønskede hinanden en dejlig jul og et glædeligt nytår, hvor alle var sikre på vi vil mødes igen,

   Jeg vil sige endnu en tak til Ole, Flemming, Mikkel, Henrik, Erik Johni, Maren og Søren fordi I fandt tid og lyst til at gøre Prinsens Jule Kur 2014 til en skøn tur og en særdeles spændende dag. Også en stor tak til Søren V og fru Nielsen, uden jeres indsats og indblanding i turen og dens planlægning, var den aldrig blevet til den gode oplevelse den blev. Tak til alle, jeg håber I vil være med en anden gang *s*

Til toppen / menu