Hyggemand i modvind

Fredag formiddag var jeg - som næsten hver dag - et smut inde på Tenere.dk. En hjemmeside for offrødder, altså motorcyklister med hang  til at "lege ude i al slags vejr"!

   Sidste indslag i tråden om "Hyggemand" var en Jakob/Wisnewski fra København. Fordi der var ændret i programmet, manglede han et sted at overnatte. Han ville komme fredag efter arbejde, men var ikke helt klar til at sove i sin bil, så hvis............?

   I en sms smed jeg en besked til Jaokob om, at han gerne måtte parkere sin bil med motorcykel på trailer i vores grus, medens han sov på en madras i vores gæsteværelse. Gæsteværelset er ikke ret stort, og der står en del forskelligt, som vi kyldede derind og stakkede ganske planløst op, da vi flyttede hertil for et par måneder siden.

Jakob skrev straks tilbage at det ville han gerne, og aftalen blev han ville køre fra Kbh, når han havde sagt pænt farvel til hende han deler huslejen med. Desuden ville han give besked når han vidste hvornår han kunne være fremme. Alt var såldes i orden. Jeg flyttede madrassen fra lodret til vandret på den sparsomme gulvplads. Vurderde der kunne være én person på madrassen og eventuelle tasker kunne stilles ind mellem en tønde lavet af flettet pil (eller lignende) samt nogle kasser og en slags motionscykel, som min kæreste og sambo fra tid til anden forsøger at slide lejerne op på.

Jakob arriverede hen mod aller sidst på dagen. Jeg hilste ham pænt velkommen i det vestjyske, hjalp ham med tasker og snart sad vi bænket i vores dejligt varme stue, hvor jeg havde holdt ilden i brændeovnen ved lige, så der var en smule (hjerte-)varme til Jakob. I hånden holdt vi hver et glas rødvin, og meget hurtigt havde vi fået hinanden "sat lidt på plads", så vi gensidigt vidste hvem vi skulle sove under samme tag med.

Lørdagen oprandt. Efter en kop kaffe og lidt snak, fik vi Jakobs Tenere ned fra traileren, pakkede os ind i vores outfit og fulgtes mod Ølgod, hvor vi skulle møde de andre, på den store parkeringsplads på Torvet. Præcist hvad der skulle ske der, vidste vi ikke. Men vi vidste "vi var i gode hænder" for ny turansvarlig var Jens og Per. Altså ingen grund til panik eller bange forudanelser.

Der er noget specielt ved arrangementer i vintermånederne! Det er næsten altid de samme der dukker op. Enkelte nye ansigter sniger sig frem, ikke mindst hvis vejret ser ud til at holde sig nogenlunde på "ingen regn". Således også til dette arrangement.

   Straks motorcyklen var slukket og sidestøtten havde overtaget jobbet med at holde motorcyklen nogenlunde lodret, blev det tid til gensyns smil, håndtryk og venneknus. Jens og Per havde helt styr på "leder rollerne".

Programmets første indslag var morgenmad i Pagoden, hvor der blev disket op med varme brød, lige taget ud af ovnen, pålæg, ost og syltetøj, herlig økologisk æbledrik og varm kaffe ad libitum.

Bollerne blev hurtigt spiselunkne. Fik overfladerne dækket af pålæg eller ost, som samlet gled ned og fornøjede gane og smagsløg. Inden fadene var  helt tømte, rejste Jens sig for at fortælle om dagens udflugt. Sammen med Per havde han været rundt i et større område mellem Ølgod og Vesterhavet og fundet adskillige kilometer fine veje og stier, som de efter morgenmaden ville vise os. Det eneste vi skulle gøre var, at følge efter Jens. Jeg tilbød at være "sidste mand" - og, sluttede Jens af, vi skulle køre efter "sætte en mand af"-rotations princippet. Da der var et par stykker som ikke lige vidste hvordan det foregår, fulgte en forklaring af princippet.

Morgenmaden blev trukket lidt. Der manglede endnu en mand, d.v.s. en quinde, nemlig Maren, som, da hun kom, friskt og fremdigt smøgede ærmerne op for at hun i en fart, kunne indtage sin del af morgenbordets glæder. Som en ekstra service fra Pagodens personale, fik hun et par helt frisk bagte brød. Hun skulle sandelig ikke snydes, selv om hun kom lidt senere end vi andre. Meget fin service.

Hyggemand, som turen denne lørdag hed, rullede langsomt videre efter planen. Efter morgenmaden tilbage til cyklerne, på med hjelme, handsker og slå kontakten til den elektriske starer, eller en fod på kickstarteren.

   Snart brummede hele torvet og den ene cykel efter den næsten fik lov at varme lidt op, med en lille tur rundt på parkeringspladsen, inden man linede op bag Jens, som var trukket ud på gaden.

Carlsen listede på sin ældre R-model fra BMW forbi rækken frem til Jens, for at fortælle der (som vanligt) var én ekvipage, som havde lidt startvanskeligheder.

På langt de fleste off road ture møder der en skøn blanding af nye og ældre motorcykler frem. Som vanligt er der næsten også altid mindst én som ikke vil starte, selv om chaufføren gør sig de mest ihærdige forsøg med startknappen eller kickstarteren. Denne gang var det en  ældre fød Honda, som nægtede at slå igang, selv om der blev sparket hidsigt til kickstarteren.

   Per 1000 MC trådte til og forsøgte sig med sine følsomme fingre og tekniske viden, men heller ikke det hjalp. Underligt, den mand kan ellers få alt til at køre.

   Efter nogle ihærdige spark og meget fumlen, var næste skridt at forsøge at skubbe cyklens genstridige motor igang. Men, heller ikke det ville Honda'en reagere på. Flere kloge hoveder kom til.

Efter endnu nogle spark på kickstarteren, sprang Hondaen pludselig igang som om det var noget den da altid havde gjort. Ingen bøvl der, og chaufføren var glad, hvilket alle andre også var, for nu, nu kunne vi endelig komme afsted.

Turen gik i samlet flok ud af et måbende Ølgod. Folk på fortovene kiggede måbende. De var ikke vant til at se en flok motorcyklister på fællestur "midt om vinteren". Jens førte flokken afsted på asfalterede veje, ad grusede veje, på skovstier og markspor. Som bagerste mand, måtte jeg til hænge i for at følge med. Tanken om at Jens vist syntes vi skulle have lidt mere fart på, nu vi var kommet lidt senere afsted, slog mig, men helt ok. Jeg kunne følge med og alt gik som aftalt. "Rotationsprincippet" blev fulgt af alle, og det var nemt at følge efter flokken.

Efter nogen tids kørsel, var det tid for rygerne at få fyldt lungerne med nikotin, hvorfor Jens blinkede af til et rast. De der ikke skulle ryge, kunne strække benene, sparke lidt dæk, kontrollere dæktryk (selv eller få andre til det *s*), fortælle - eller lytte - til gode historier, hvor jeg er sikker på at fortælleren ikke lod sandheden stå i vejen for at gøre historien lidt mere interessant eller hårrejsende, og skulle det ikke være nok, kunne man jo altid bruge store armbevægelser til at understrege historiens pointe.

Efter en pibe tobaks tid, fortsatte turen gennem det SydVestJyske terræn, inden det igen var tid til et stop. Denne gang var det for at lægge en lille krans, for at mindes et uheld Jens havde haft på en af de forudgående ture! heldigvis var der ingen større skade sket, hverken på pæl, kæde, motorcykel eller Jens! Og der var brede smil og højt humør ved gensynet med pælen *ggg*

Billeder fra ruten må du, kære Læser, undvære i denne reportage. Jeg havde haft et uheld to dage i forvejen. Som den kloge person jeg er, har jeg ofte vejledt yngre håbefulde personer, med en bemærkning om, at når man kløver brænde (eller laver andet med et værktøj der skal hamres mod noget andet) skal man ikke lægge sine fingre imellem økse/hammer/etc. og nedslagsstedet!

   Men, det var netop hvad jeg selv havde gjort, med det resultat at pegefingeren på min venstre hånd, kom til at se således ud:

Fingeren gjorde ondt, men forhindrede mig ikke i at kunne bruge koblingen, og dermed forhindrede den mig heller ikke i at kunne deltage i Hyggemand-turen. Men jeg kunne ikke lave billeder fra kørende motorcykel på løst underlag denne dag. Det forhindrede fingerskaden mig i!

I stedet får du billeder fra de pauser vi lavede undervejs, og da der var flere pauser, højt humør, god stemning og fin service, er det hvad jeg forevigede på denne tur.

Efter pausen ved "mindestenen" var næste pause en  kaffepause. D.v.s. Jens & Co fandt JetBoiler og citronkage m.m. frem fra rygsækken, for derefter at lave kaffe til hele holdet med vand medbragt i en colaflaske!

Sidste indslag på lørdagens Hyggemand tur var frokost. Ad finurlige veje med meget forskelligt underlag, førte Jens os tilbage til Ølgod, hvor de gode folk i Pagoden, havde reserveret et bord til os. I løbet af meget kort tid, sad vi alle bænket om bordet med hver sin kæmpe burger! Midt på bordet stod desuden kæmpe skåle med hjemmelavede pomfritter. Maden smagte herligt. Og det var ikke kun fordi vi var sultne efter den omkr.140 km lange tur i den friske vestenvind, men også fordi maden bare er GOD når den er tilberedt af Pagoden.

   At burgeren desuden var så stor, at den var uoverkommelig at spise for flere, ja det siger jo med al ønskelig tydelighed at man fra Pagodens side, ikke ønsker deres kunder skal gå sultne fra bordet.

Tak til Jens for en formidabel rundvisning, kaffe og kage, samt for exelent planlægning (i sidste sekund). Tak til Per for hans bistand og tak til Pagoden for kanon go og nærende mad. Også en tak til Sniger og de'Laila fordi de havde kaldt os sammen. Jeg ønsker god og hurtig bedring - og håber snart at se jer på vejene igen.

Til toppen / menu