Kald det ikke en drøm....

.......kald det en plan

Flemming Ehlerth Jørgensen, 66 år, havde en drøm, som han gennem mange år havde dyrket intenst. Nu er drømmen realiseret via en meget detaljeret og organiseret plan. Flemming gjorde, hvad mange af os drømmer om. Han forfulgte og fuldførte en plan og gennemlevede en drøm.

Flemming havde siden sine drengedage været fascineret af motorcykler og betaget af Afrika. Drømmen om turen delte han med sin morfar, som begejstret udbrød, citat fra bogen: "- Så må du hellere tage mig med på turen", hvilket den unge dreng lovede højt og helligt. 45 år senere indfriede Flemming sit løfte til sig selv og morfaren. Morfaren var ikke med 'live', men han var med i tankerne.

At der skulle gå mere end 42 år inden drømmen blev til en plan, som det så tog yderligere tre år at få på plads i familie- og erhvervslivet, samt på papiret (exelark), var ikke til at vide dengang. Siden de første hede ønsker om at køre en tur på motorcykel fra Nordkap i Nordnorge til Cape Town i Sydafrika, er der sket rigtig meget i Flemmings liv. Uddannelse, giftermålet med Mona, børnene, karrieren og hensynet til såvel familie som karriere, vejede tungt. Men tanken, håbet, planen, idéen, drømmen har ulmet i baghovedet helt siden barndommen.

Flemming E. Jørgensen med sønnen Jan, hustru Mona og datter Michaela på afrejsedagen 20. maj 2015.

Flemming E. Jørgensen havde forberedt sig grundigt. Dels ved studier af forholdene i de forskellige lande i Afrika han ville køre igennem. Dels ved valget af motorcykel. Dels med styrketræning for kroppen, og kørekursus for off road håndtering af den store tunge BMW R1200 GS Adventure motorcykel, han valgte som sit transportmiddel.

Økonomisk skulle der en kæmpe udskrivning til. Motorcyklen alene kostede over 280.000 kr. Dertil kom diverse udstyr og forplejning undervejs, samt andre små og større udskrivninger, hvoraf mange ikke kunne forudses. Flemming søgte, og fik hjælp og støtte til turen. Mange var villige til at give sponsorater, som gjorde rejsen mulig.

Onsdag den 20. maj 2015 var Flemming E. Jørgensen klar til afgang fra Haderslev. Familien var samlet for at tage afsked og ønske god tur.

Verdenspressen fra Sønderjylland var mødt frem for at forevige turens første meter .......................

Tornen i Afrikas øje

Bogen "Tornen i Afrikas øje" er en beskrivelse og fortælling om en 3 måneder lang rejse. En tur på 33.000 km. Alene på en motorcykel, med telt og trangia, og en kæmpe lyst til at se og opleve den verden han mødte undervejs

"Advarsler og velmenende formaninger" fra familie, venner og bekendte fulgte Flemming hver gang han i årene inden fortalte andre om sin plan. Ikke mindst når han undervejs i sin begejstrede fortælling om den forestående tur, forklarede han ville rejse alene. Nået så vidt, blegnede de fleste, og har i deres stille sind sikkert tænkt: Den mand er ude på at begå selvmord på sin helt egen måde!

Turen skulle desuden køres på en 1200 kubik stor motorcykel, som i sig selv kan være en ordentlig mundfuld, læs: meget tung, at rejse, hvis den er "landet horisontalt" af den ene eller anden grund.  Mange var helt overbeviste om, at det ikke ville ende godt.

   Foruden at vise læseren hvilken oplevelse Flemming fik af Afrikas geografi og kultur, set gennem de briller han må bære for at se klart, fornægter hans interesse for det enkelte menneske, sig ikke i bogen. Flemming stiller spørgsmål om, hvordan det enkelte individ håndterer livet, med de muligheder kultur og natur giver hver enkelt. Alle må - mere eller mindre bevidst - kæmpe mod dæmoner, meget i form af embedsmænd, som skummer fløden og meler egne kager, inden den nære familie og venner får mel til deres kage. Først langt, langt nede i rækken, får de som ikke kender nogen der kender nogen, mulighed for at slås om de smuler og krummer, der kan fejes sammen fra gulvet.

Flere steder i bogen citeres uddrag af samtaler ført med personer, Flemming mødte på sin tur. Læseren får gennem disse, et indtryk af, at en af de overvejelser Flemming gjorde sig undervejs, eller måske havde planlagt inden turen, var at se nærmere på, måske endda at ville definere, hvorledes man som menneske klarer sig under de forhold der gives, på det store kontinent Afrika er. Hvordan overlever et menneske i en verden, som alle udenforstående tror og mener at vide - måske med rette - er én stor sammenkogt gryde af korruption, magtbegær og – misbrug? Hvilke muligheder har personer uden skoleuddannelse, med deraf følgende dårlige og mangelfulde færdigheder til at forstå, hvordan verden hænger sammen? Hvorledes kommer de igennem livet uden at sulte, med tøj på kroppen, bolig og arbejde og ikke mindst værdighed, når de samtidig, blot ved at taste på deres smartphones, kan se hvordan vi, i vores del af verden, lever og har det.

Flemming E. Jørgensen er skandinav. Dansker, født på Djursland. Udlært som slagter. Senere tog han en lederuddannelse, og har i mange år arbejdet med ledelse og organisationsudvikling.  Med i sin personlige bagage, findes mange års erfaring fra et langt liv på arbejdsmarkedet herhjemme og i udlandet. Blandt andet også nogle år som selvstændig med pølsefabrikation. Bogen er skrevet af en dansker, uden særlige forudsætninger for at drage ud i verden som etnograf. Og bogen er Flemmings første forsøg som forfatter. Et forsøg jeg gerne vil bakke totalt op om. Som skribent er der sproglige og grammatiske områder der skal arbejdes med, men det ødelægger ikke læseværdien eller forståelsen. Flemming er ikke uddannet cand mag i dansk, men skrive om sine oplevelser når han er på tur på sin motorcykel, det kan han.  Og det endda så de små hår rejser sig i begejstring, og man har svært ved at lægge bogen fra sig.

At der skulle skrives en bog om turen, var ikke med i planerne inden turen tog sin begyndelse. Men, under en pause, i skyggen af et træ, medens vandet til kaffen blev kogt på trangiaen, kom idéen,. Flemming indså han var nødt til at skrive en bog om sine mange oplevelser. I et øjebliks klarsyn, gik det op for Flemming, at han måtte sætte ord (og enkelte billeder) på de mange forskellige indtryk, oplevelser og eventyr han mødte på ruten fra Nord Kap, gennem Vestafrika til Cape Town i Sydafrika.  Som dagene gik, blev der lagret alt for meget, som han ønskede at dele med andre. Af bogens 318 sider, handler de ca. 250 om begivenheder og hændelser oplevet gennem Afrikas mange lande.

At tumle en BMW R1200GS Adv. i terræn er en ordentlig mundfuld. Den er tung, men smidig og agil. Man skal lade motorcyklen om "arbejdet" og arbejde for selv at blive på fodhvilerne. Billederne er fra Flemming E. Jørgensens deltagelse på off road kursus i det sandede terræn i Oksbøl og Vejers.

Løst sand og motorcykler, kræver meget af chaufføren, hvis de to emner skal krydses i harmoni og fordragelighed. Kobmi'en kan være meget svær. Men motorcyklen er bygget til at skulle "botanisere", eller lede efter rav. Der sker derfor ikke noget med materiellet, og chaufføren gik til fittnes træning!

Bogens gribende detaljer

I løbet af de mange sider i bogen, får læseren et indtryk af forfatteren som menneske, som motorcyklist, som far, erhvervsmand og interesseret nysgerrig opdagelsesrejsende. En (selvlært) antropolog, der kører mod syd, når andre kører mod øst. Hurtigt går det op for læseren, at for Flemming er det vigtigt at bevare integritet. Holde sit mål for øje. Han følger ikke strømmen, men finder sin egen vej. Hvis man går i andres fodspor, kommer man aldrig foran. Flemming er foran. Han har oplevet - og senere beskrevet - en helt igennem fantastisk rejse. Nemlig den rejse han gennem et langt liv, har drømt om.

Jeg er imidlertid helt sikker på rejsen ikke afspejler drømmen. Dertil var der alt for mange episoder, oplevelser og hændelser, som en dansker ikke på forhånd har kunnet forestille sig. Endsige kunnet drømme sig til. Ikke engang hvis vedkommende har en meget livlig fantasi!

   Flere af de mange flot beskrevne, og med rigelige tillægsord illustrerede hændelser, er så fjerne fra dansk sindelag, kultur og handlemåde, at de har været totalt umulige at forestille sig forud for rejsen. Endda oplevelser som jeg tror man skal være af et specielt stof, for at kunne kapere. At rejse fra en almindelig dansk dagligdag, til at opleve stærke følelsesmæssige oprivende begivenheder, tror jeg kræver et enormt emotionelt register at trække på.

Jeg forestiller mig, at kun de der har rejst meget i mange lande, kun de der har set og oplevet kulturforskelle blandt samfund og folkeslag, på egen krop, og været opmærksomme og lydhøre overfor disse forskelle, kan håndtere og forstå, når en mor begraver sit nyfødte barn i det skjulte! Jeg forestiller mig det må det kræve enorme resurser på det emotionelle plan, at komme så tæt på mennesker i en anden verden.

At han også flere gange mistede tålmodigheden med afrikanere, når de forsøgte at omgås sandheden noget lemfældigt, og kort sagt forsøgte at snyde ham, eller trække penge ud af "den rige turist", ja det kan ikke undre, men omvendt må jeg sige, at jeg flere gange sad og tænkte: Det Flemming gør der, det slipper han da vist ikke godt fra. Som for eksempel når toldere (og syndere) ved grænseovergangene gentagne gange vendte tilbage til spørgsmålet: "What do you have for me?", hvortil hr. Jørgensen barskt (tænker jeg) og garanteret rimelig irriteret replicerede: "Det der, det kommer bare ikke til at ske!", sagt på engelsk eller fransk, så embedsmanden forstod hvad der blev sagt.

Før rejsen "Cape 2 cape on 2 whels" var Flemming E. Jørgensen på Borbjerg Møllekro og fortælle om planerne for turen. Her forklarer Flemming et par af gæsterne på Borbjerg Møllekro om en detalje i planlægningen.

Citat fra "Tornen i Afrikas øje"

"Uanset hvor godt jeg var forberedt inden afrejsen fra Haderslev, dukkede der hele tiden nye udfordringer op, de fleste af disse udfordringer relaterede sig til personlige papirer som pas, visum og forsikringer. Der var ingen faste regler i Afrika, hvis der endelig var regler, blev de ændret eller fortolket efter forgodtbefindende og med kort varsel. Der kunne ovenikøbet være forskel på, hvordan reglerne fortolkedes på samme side af grænsen i det samme land. Det kan man ikke planlægge sig ud af. I virkelighedens verden måtte man forhandle eller betale sig ud af det. Alternativt bevæbne sig med en enorm stor tålmodighed og måske vente i dagevis. Myndighedspersonerne ved nogle af grænseovergangene havde masser af tid, de skulle jo bare sidde i deres til tider ret usle blikskur og have dagen til at gå...."

Flere afsnit i bogen er "som taget ud af en film". Scenerne er så forfærdelige at jeg som læser, har svært ved at tro på noget sådan sker. Men omvendt, er jeg almindeligt oplyst om at der findes mennesker, for hvem intet er helligt, og der sker hændelser, som jeg aldrig i min vildeste fantasi eller mareridt kunne forestille mig.

Et sted fortæller Flemming han gør et stop for at få lidt vand, drikke en kop kaffe og nyde omgivelserne. Han standser ved et træ, i hvis skygge han tilbereder sin kaffe. Stilheden forstyrres af nogle lyde, som Flemming vil undersøge nærmere. Han går ind mellem træerne, og ser en kvinde med en skovl i den ene hånd og en bylt i den anden. Der går lidt tid inden han forstår sammenhængen. Da sandheden om hvad kvinden har gang i, går op for ham, tror han knap sine egne øjne og ører.

Et andet sted i Afrikas land, slår Flemming sit telt op for natten i et område, hvor han hører hyæner og løver. Selv om han var urolig ved at have hyæner i nærheden, var det ikke hyænerne han fik nærkontakt med. Måske heldigt for ham. Men når man liggende i sin sovepose, ganske tydeligt kan ane en han løve med stor brun manke, markeret ganske tydeligt i silhuet mod den tynde teltdug, som det eneste der skiller løven fra ham, tænker jeg, at selv de mindste hår i nakken, rejser sig mere i frygt end begejstring, ved at være så tæt på Afrikas vilde dyr!

Tidligere var det - mig bekendt - normalt at afrikanere på stepperne og i urskoven, ikke dækkede sig med klæder, som vi kender det. Men i dagens Afrika er det mere undtagelsen end reglen, og når man så møder flere helt nøgne kvinder langs de veje man følger, tænker man helt uvilkårligt, her er da vist noget galt.

   Citat fra bogen "Tornen i Afrikas øje": ".......... Da jeg kørte ud ad vejen væk fra Grand-Bassam fangede mit øje en skikkelse, som kom gående langs vejen i samme side, som jeg kørte. Da jeg kom helt tæt på, kunne jeg se, at kvinden var splitternøgen. Hun forsøgte at dække sine kvindeligheder med arme og hænder og så ikke særlig komfortabel ud. Jeg tænkte: Hvad pokker handler det om?", citat slut.

   Senere i kapitlet får læseren fortalt om grunden til kvindens mangel på klæder. Afsnittet er en historie om kvinders rettigheder og muligheder i et samfund hvor kvinder undertrykkes på mandens præmisser!

At en sort himmel kan lukke vand ud i store mængder, det kender vi. Men at himlen i løbet af ganske kort tid formørkes, for straks derefter at lukke op for sluser, som formelig oversvømmer veje, marker og sågar river huse med sig, medens man står og betragter fænomenet, det er vi - endnu - ikke vant til i Danmark. I Afrika så Flemming det ske.

   Selv måtte Flemming kæmpe med din motorcykel i det stigende vand med kraftig strøm. Vejen han fulgte blev til en rivende flod, medens han søgte efter et sted at redde sig selv og sin motorcykel. For en far og hans tre børn, blev Flemming den helt, der greb ind og hjalp. Fordi han netop kom forbi - og var parat til at gøre en indsats og give en hånd, bogstavelig talt, blev tre børn hjulpet ned fra taget på deres hus, inden vandstrømmen væltede huset og rev alt med sig.

I denne tilsyneladende uddøde landsby oplevede Flemming, han pludselig var centrum i en situation han ikke var herre over, og ej heller brød sig om! 

Foto: Flemming E. Jørgensen

Der var ubehagelige situationer, enkelte kunne måske også betegnes som farlige. Men langt de fleste Flemming mødte på sin tur, var venlige, hjælpsomme, interesserede og imødekommende.  Foto: Flemming E. Jørgensen

Vilde dyr skal behandles og omgås med respekt. Denne er ikke den i bogen omtalte løve, som Flemming oplevede på aller nærmeste hold. Foto: Flemming E. Jørgensen

Varm anbefaling af bogen

Læs bogen. Få et varmt, medrivende og fantastisk indblik i en rejse på 33.000 km på motorcykel gennem 33 lande, heraf mange i Afrika.

   Rejsen - og bogen - er gjort af en ganske almindelig dansk mand, Flemming Ehlerth Jørgensen. I en alder af 64 år gennemførte han turen, han havde drømt om siden han var ganske ung.

Bogen handler ikke om motorcykler. Men turen blev gjort på en motorcykel. Bogen er ikke en analyse af afrikanske forhold, men kommer tæt på begivenheder og hændelser, som illustrerer og fortæller Afrikas historie, som den udspiller sig i dag. Bogen er ikke en biografi eller selvbiografi, men som læser kommer man tæt på, - og sine steder - ind under huden på manden, faderen, eventyreren og nu forfatteren Flemming E. Jørgensen.

Flemming tager dig med på sin tur gennem to verdensdele. Set hen over styret på en 1200 kubik stor motorcykel, som bringes til standsning, mange steder hvor andre ikke ville standse. Flemming er ikke cand.mag. i dansk. Sproget i bogen er hele vejen igennem, et almindeligt dansk, uden mange fremmedord. Med gentagelser og refleksioner, der går igen, men som forstærker indtrykket af, at Flemming oplevede alt han så og mødte undervejs, med åbne øjne og et følsomt hjerte.  Ærligt fortæller Flemming om sin tur, skriver detaljeret om mange af de indtryk, som for stedse har sat sig fast i hans indre bevidsthed.

Tak til Flemming E. Jørgensen for at dele sin rejse og oplevelser med os andre.

Fakta: Flemming E. Jørgensen bor i Haderslev, er født på Djursland i 1951.Arbejder som konsulent i Dansk Industri.

Hvis man ønsker at få¨besøg af Flemming for at han skal holde et foredrag om sin tur, se mere her "Cape 2 cape on 2 whels".

Bogen kan købes i boghandlen eller på nettet: "Tornen i Afrikas øje" udgivet oktober 2017 af Flemming Ehlerth Jørgensen

Til toppen / menu