Min BMW R1200GS, årg. 2005 med 42.000 km på tælleren, netop købt, kørt hjem og fotograferet 29. april 2008 i Varde, hvor jeg boede dengang.

BMW R1200GS

"Yes, så blev jeg ejer af en gul BMW R1200 GS’er, købt hos MP motorcykler i Odense.", skrev jeg som det første, i den logbog jeg fører over min dejlige gule BMW GS'er.

Dengang, tilbage i april 2008, var jeg netop kommet tilbage fra en tur hvor jeg i løbet af 6 uger havde kørt rundt på en Suzuki VStrom 650, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at min tidligere BMW R1200ST skulle byttes ud med en endouro maskine.

I løbet af den uge der ca var gået siden jeg steg ud af flyveren i Hamborg for at køre retur til Danmark, efter at have kørt  ca.11.000 i Australien, havde jeg støvet nettet tyndt for at finde en endourocykel. Jeg havde flere krav til cyklen. Den skulle have kardan. Den skulle være til at holde ud at sidde på, også når jeg ville køre langt, hvilket jeg ofte gjorde.Den skulle være i god stand og være af solidt mærke, således jeg ikke skulle bekymre mig om hvorvidt den kunne starte, og holde til de evenytyr jeg ville afsted på.

Jeg var bidt af og solgt til endouro motorcykler. Det var en fantastisk oplevelse at farte rundt på en endouro motorcykel. Oplevelsen af hvor letkørt sådan en model er , var og er stadig fantastisk.

   Jeg sad ikke helt godt på VStrom'en, men det blev klaret med en AirHawk pude. Fornemmelsen af det var mig og mig alene, der bestemt hvad og hvor jeg ville hen, var ny og himmelsk. Fornemmelsen af at have styr på alt, fornemmelsen af at have et fantastisk stort overblik over trafik og omgivelser, var overvældende. Frem for at sidde fremadlænet og på det nærmeste glo lige ned og frem i asfalten (som jeg fornemmede jeg gjorde på mine ST-modeller)  sad jeg nu helt oprejst, hvilket gjorde mine ture meget bedre.  Udsynet og manøvredygtigheden var i meget høj grad forandret til det bedre. Kørslen blev mere afslappet, og jeg mente mig helt klart meget bedre til at se, følge med og vurdere den øvrige trafik.

Hovedets stilling i forhold til kroppen, er ikke nær så belastende når man sidder opret,, som når man sidder "og hænger hen over tanken", hvor kroppen har en hældningsgrad på ca 45 grader i forhold til længdeakslen på motorcyklen. Når man sidder fremadlænet på en motorcykel, og holder noget af kroppens vægt med armene, skal man strække nakken tilbage, for at se lige ud. For mig var det vidunderfuldt at opdage hvor godt jeg sad på endouromotorcykelmodeller.

  Fra at se trafikken "lidt skævt" ud gennem visiret (med deraf følgende forvrængning og forstyrrelse af udsynet på grund af overgangen ved pinlock-monteringen)v var der, fra sædet på en endouro cykel, frit udsyn, hvilket gav mig en fornemmelse af mere sikkerhed, samtidig med jeg sad rigtig godt.

Mit valg faldt altså på en BMW R1200GS. Ikke kun fordi den havde BMW-navnet til fælles med min tidligere motorcykel, ikke kun fordi den har kardan, ikke kun fordi jeg hos MP Motorcykler i Odense fandt en fin gul GS med lavt km stand, til en ok pris, men også fordi jeg fik en god pris for min ST'er. Altså en ok byttepris, for den sum jeg fik for ST'eren var for lavt i forhold tl hvor meget jeg skulle "tabe" ved at handle så hurtigt efter jeg havde købt ST'eren. Men jeg SKULLE ha en endouro. Og jeg har ALDRIG fortrudt købet. Det var en fantastisk maskine, og nu hvor jeg skriver dette (januar 2015) har cyklen kørt 220.000 km uden væsentlige problemer.

Lige efter købet oplevede jeg nogle problemer med en lambda sonde, men det fik MP Motorcykler styr på efter to forsøg. I andet forsøg blev der, ifølge mekanikeren, skiftet meget forskelligt for at få motoren til at gå bedre. Det lykkedes. Næsten samtidig fik jeg monteret en anden lydpotte, en Schnitzer potte, som fulgte med da jeg købte ST'eren. Den sidder på endnu.

   Af andre ting jeg har ladet lave er, benzinstudsen er ændret, således det er hurtigere at fylde benzin på. To mindre huller gjorde udsalget. Nu kan benzinen fyldes hurtigere i, fordi luften kan komme ud fra siderne. Jeg har fået monteret tåge- eller kørelygter. Har haft nogle problemer med disse, idet det første sæt ikke kunne holde til rystelserne. Pærerne sprang. Meget irriterende. Nu kører jeg med LED lys og de holder godt, men er ikke så "pæne", men bare de virker efter hensigten, som er, at jeg skal kunne ses bedre i trafikken, er det ok.

Over tid har jeg eksperimenteret med forskelligt tilbehør. Har kørt med forskellige vindskærme. Er endt med Givi AirFlow. Langt de fleste vil sige den "ikke er pæn" og jeg giver dem ret. I stedet vil jeg fremhæve, den er meget effektiv og gør jeg kan køre i timevis med op til 130-140 km i timen uden at få "for meget frisk luft i ansigtet.

   På et tidspunkt fik jeg en inderskærm foræret. Skærmen kunne placeres over baghjulet - og blev monteret, men ikke længe efter "tabte" jeg det på en tysk motorvej! Det gik lidt stærkt, men det burde ikke være grunden til den sled sig løs. Skærmen var monteret efter forskrifterne, men den kunne ikke holde sin plads. Jeg har aldrig savnet den!

Over årene har jeg slidt mange dæk I starten havde jeg Metzler Tourence, som jeg har været rigtig godt tilfreds med Nu køer jeg med Heidenau Scout K60, som er semi off road dæk, hvor egenskaberne på grus er noget bedre end på Tourance.

Jeg ved ikke hvor mange liter olie jeg har "slidt", men jeg kan regne det ud. Ikke helt præcist, for som så mange andre BMW boxer motorer skal den Gamle Gule ha en "snaps" engang imellem. Det er ikke meget den bruger ekstra, men jeg (og alle andre chauffører på disse modeller) ved der skal holdes øje. Så det gør jeg, og når olien dykker ned i nærheden af bunden på "koøjet" foran gearpedalen, så finder jeg dunken med 20W/50 olie. Uha hvor den så spinder igen.

Set over tid har cyklen gjort det rigtig godt. Den har slidt de dele der betegnes som sliddele. De er slidt godt og grundigt, på grund af mange kilometer. Derudover har cyklen fungeret fuldt tilfredsstillende. Når jeg skal afsted, starter den ved tryk på knappen. D.v.s. én gang gjorde den ikke. Jeg måtte have hjælp til at købe et kabel og starte med tilslutning til en anden motorcykel. Hændelsen afgjorde sagen, og cyklen fik et nyt batteri.

Omkring de 100.000 kom der en smule knas (læs: hakken) i motoren. Jan mente der var styrboksen der  ikke kunne følge med mere. En forespørgsel hos BMW om de ville skifte styrboksen på en reklamation var negativ. Valget stod så mellem at vælge en original til mange penge, eller en Power Commander til halvt så mange penge. Jeg valgte Power Comanderen, som blev monteret i Toftlund, medens jeg holdt ferie i bil sammen med familie og kæreste.

   Power Commanderen fungerede fint et halvt års tid. På en tur rundt i et regnvådt Norge, stod Power Commanderen af. Heldigvis var Jan med på turen. Han fik pillet ved maskineriet. PC'en blev koblet fra. Cyklen kørte i nødprogram, og det har den gjort lige siden! Og den kører rigtig godt. Og har faktisk kørt længere på hver liter benzin end med PC! Spørg ikke mig hvorfor! Hvis du vil vide det, kontakt Jan

I april 2013, med 165.000 km på tælleren, mente jeg det var bedst at få kigget til kobling og kardan. Jeg havde ingen problemer oplevet, men skulle senere på året ud på én "så meget som muligt på grus og lignende belægning" -tur, endda den lange vej, rundt om Bornholm og ønskede at være helt sikker på kobling og kardan var ok.

   Begge dele blev skiftet, men Glenn, mekaniker hos Toftlund MC, mente ikke det var nødvendigt. Såvel kobling som kardan ville have kunnet mange flere kilometer uden problemer. Alligevel besluttede jeg der skulle nyt til, og da koblingens tilstand kun kan konstateres ved at åbne op for herlighederne, var det også mest smart at skifte, medens cyklen var skilt ad i to dele.

   Michael og Glenn havde ingen problemer i at dele cyklen i to stykker! Senere kunne en glad og tilfreds Glenn smilende aflevere cyklen, som igen kørte som en drøm.'

Kun knap 11.000 km senere kom den skade/reparation der har irriteret mig mest. På vej hjem fra tur hvor jeg var guide på en kaffeaftentur for Toftlund MC, reagerede motorcyklen pludselig underligt, da jeg - som altid - brugte motorbremsen/gearede ned for at afpasse hastigheden til den rundkørsel, jeg skal igennem et par kilometer før hjemmet.

   Den sagde en underlig lyd, trak en smule anderledes, mindre, men jeg havde ingen problemer med at skifte gear efter rundkørslen. Alt syntes næsten normalt igen. Jeg listede hjem.

   Hjemme i garagen, satte jeg cyklen på centralfod, drejede forsigtigt på baghjulet og hørte den lyd, jeg frygtede. Inde fra gearkassen under sædet, lød der en frygtelig knasen, som om der var kommet grus mellem tandhjulene.

   Næste morgen lånte jeg en trailer og kørte til Toftlund Mc, hvor Mickael hurtigt kunne konstatere der var gået et leje i gearkassen! Øv, 5 uger og 11.000 km senere skulle motorcyklen skilles ad på midten - IGEN! Det var næsten ikke til at bære! Men der var ingen vej udenom.

Nøj det var surt, men der var ingen vej udenom. Altså måtte Glenn på opgaven igen. Skille cyklen ad, åbne gearkassen, fjerne den/de defekte lejer og samle cyklen igen. Tilsyneladende ikke en større opgave for den erfarne motorcykelmekaniker. Han gjorde det, endda pænt hurtigt, d.v.s. lige så hurtigt han kunne få lejerne til Toftlund. Selv om det kun var det ene leje der havde mistet evnen til at "rulle rundt" i olien, blev alle lejer i gearkassen skiftet. Det ville være dumt andet, fik jeg hurtigt på fornemmelsen. Cyklen, og dermed også gearkassen havde arbejde samtlige 176.000 km. Lejer er vel en form for sliddel? Det vil med andre ord sige, at netop lejer hører under hvad der normalt skal skiftes en gang imellem! Og det blev de så. Glenn bemærkede samtidig at samtlige tandhjul havde det fint. Der var ikke synlig slitage at se, på trods af de mange kilometer. Herligt. Godt gået af min dejlige Gule cykel. Og vel oss godt gået af mig, chauffør på langt de fleste kilometer, og dermed den der har ”skiftet gearene” korrekt?

   12.000 km senere var turen kommet til forhjulslejet. Det blev skiftet i forbindelse med dækskifte. Jan kunne høre der var noget galt da han - helt rutinemæssigt - drejede forhjulet rundt inden han afmonterede det! Netop sådan ønsker jeg "mit motorcykelværksted" skal være. De skal ikke kun lave det jeg opdager! Nej, de skal holde øje med og kontrollere cyklen hver gang den er på liften. Altså være med til at holde cyklen i perfekt stand. Og da de kender mig, ved de også at jeg ikke selv ved en hulens masse om det maskimekaniske, hvorfor det er meget nødvendigt de er mine "ekstra øjne".

Året 2014 gik uden de større ting. Alm. service fik jeg lavet 3 af. Fik nyt gummi på håndtagene. Gummiet i venstre styrside, var slidt helt ind til varmetrådene. Sjovt, for jeg synes ikke jeg sidder og vrider med venstre hånd, men det må jeg jo på en eller anden måde gøre! Ved andet service, 210.000 km, fik jeg besked om at BMW havde indkaldt modeller fra bl.a. 2005 til sikkerhedscheck. Der var risiko for brud på det plastik benzinpumpen er monteret på, og BMW ville derfor skifte pumpen pr. kulance. Flot. Jeg fik en ny benzinpumpe selv om cyklen nu havde rundet 210.000 km.

      Cyklen runder om ganske få kilometer 220.000 km. Toftlund MC har været på mekanik-holdet siden de 40.000 og det er helt sikkert deres ekspertise og know how der har været med til at holde cyklen "på hjulene" helt bogstaveligt.

   Ganske uforståeligt fra en glad og tilfreds kunde hos Toftlund MC er den beslutning BMW Danmark hat taget - og offentliggjort.

Ikke engang to måneder efter BMW har fejret og tildelt diplom til Toftlund MC fordi værkstedets kunder har kåret Toftlund MC til det værksted/forretning i hele Norden, der har de mest tilfredse kunder, tropper samme BMW op i forretningen (på åbningsdagen efter juleferien) og overleverer forretningen en fyreseddel med besked om de efter udgangen af 2015, ikke er autoriserede forhandlere af BMW motorcykler. Ganske uforståeligt. Men ikke desto mindre sandt.

   Jeg undrer mig rigtig meget. Toftlund MC har efter min - og mange andres mening - netop den aura, det miljø og ikke mindst, den viden vi som kunder og BMW-chauffører efterspørger og søger, når vi skal vælge hvor vi vil handle og have vore motorcykler serviceret. Toftlund MC emmer af motorcykel ånd og teknologi. De ansatte kører motorcykel i deres fritid!

   Der er rent og pænt. Både inde og ude. I forretning og værksted. De er åbent i værksted og forretning på alle de tidspunkter der kan forventes og under normale omstændigheder forlanges. De har en meget høj servicegrad. Værkstedet er åbent alle hverdage, men også om lørdagen, hvis der er noget som ikke kan vente! Jeg har endog oplevet værkstedet holdt længe åbent en lørdag eftermiddag, hvor en af mine "gæster" (ved et GS-træf) havde brug for hjælp! Jeg kender ikke deres flow, tallene for solgte NYE BMW motorcykler, men modellerne står i forretningen, og alle er køreklare til prøvetur og salg! De har et flot lagerprogram af de mest efterspurgte reservedele. Blandt deres servicetilbud er at kunder kan få tilsendt de varer de søger/mangler, og betale for varerne senere via det vedlagte girokort. BMW Danmark har reduceret antallet af autoriserede forhandlere til 2 stk. i Danmark! En i Københavnsområdet og en i VestJylland. De to har samme ejere, hvorfor hele forhandlernettet nu er samlet på en ejer! En disponering jeg ikke forstår!

Jeg har ikke overvejelser om at købe en ny cykel, og jeg har heller ikke overvejelser om at skifte værksted! Toftlund MC har den know how jeg har brug for. Jeg har 100% tillid til dem og jeg har aldrig haft grund til at klage. Jeg holder mig til Toftlund MC - de holder til Mig!

Lille opdatering december 2023

Der er ikke meget at fortælle. Den Gamle Slæde, aka min gule BMW R1200GS, kører endnu. Billedet ovenfor er fra en Løvfaldstur, hvor vi gjorde holdt ved Pårup Kro. Senere var Den Gamle Slæde, Fru Riber og jeg på en længere tur rundt i Europa, hvor vi endnu en gang fulgtes med Rita og Michael fra Esbjerg.

Kilometertælleren står nu, december 2023, på 354.510. Altså cyklen er tæt på at have kørt 355K kilometer, og det er da fantastisk. Ikke mindst fordi den jo fortfarende kører helt som den skal, helt som forventet, og jeg har ingen formodninger eller tanker på, at den ikke bare fortsætter.
   Motoren har endnu ikke været åbnet. Det er altså stadig de samme to stempler og stempelringe der farer op og ned i cylinderen, som der sad i da cyklen forlod samlebåndet i Berlin i 2005. 
   Ligeså med tandhjulene i gearkassen. Tænk lige over hvor mange gange der er blevet skiftet mellem gearene over de mange år og kilometer! Det må være utlællelige. Men det er sandt. For mig, som ikke har noget som helst forstand på mekanik, er det et mirakel. Jeg har svært ved at forestille mig at noget, uanset hvad, kan holde så længe. Da jeg sidst, d.v.s. ved 300K, så tandhjulene, lignede de nye! Jeg kunne ikke se slid eller anden form for patina. Men det må der jo have været!!!! Hertil kommer at det jo er mig der har været chauffør på næsten samtlige kilometer siden jeg købte den i 2008 med ca. 40.000 km på tælleren.

Når dertil kommer at cyklen ikke har været sparet, gemt væk eller har været skånet for noget som helst, bliver historien ikke mindre god. Cyklen har kørt i al slags vejr, og på al slag underlag. Selv vådt cement. Det var en fejl, men det skete. Stedet var Korsika. Jeg havde fundet en fin markvej, godt underlag, smuk udsigt med bjerge, marker med afgrøder der var klar til at  blive høstet. Fint kørevejr. Jeg var alene på turen, og opdagede lige sent nok, at cemtenten ikke var tør! Undskyld til landmanden.

   Hvis du kigger rundt på min webside kan du finde mange eksempeler på hvad jeg har udsat min Gamle Slæde for. Go fornøjelse!

Til toppen / menu