År 2021 i tekst og billeder

Efter min hustru og jeg købte hus og grund i oktober 2020, var der rigtig mange idéer og projekter, som vi ønskede at sætte igang.
Derfor er der ikke kørt mange kilometer på motorcyklen i 2021.

Alligevel er det blevet til knap 10.000 km. De fleste kørt i Danmark.

Billedet af min Gamle Slæde foran en grund, som bærer præg af noget roderi i jorden, er valgt fordi det gengiver rimelig godt, hvad vi har brugt meget tid på i år 2021. I baggrunden ses den ny garage, som afsløer den gamle, som vi jævnede totalt. Samtidig med bygge- og nedrivningsopgaver, har min skønne hustru og jeg arbejdet med små og større ændringer af vores MiniPrimiCamp.dk. Vi har bygget nyt overdækket bålsted og fandt plads til et par mindre shelters. Vi har lyttet til råd og forslag fra vores gæster, altsammen med det formål at gøre pladsen lidt mere egnet til hygge, afslapning, bålmad, fuglefløjt og toldfrie tanker.

Et af projekterne var at opføre et nyt overdækket bålsted, hvor jeg også fik plads til et par mindre shelters. Flere gæster har udtrykt stor tilfredshed med det nye overdækkede bålsted, og vi er også selv godt tilfredse med resultatet. Der mangler stadig nogle detaljer, men alt i alt fungerer stedet, og vi har glædet os over de mange, som har 'prøvesovet' og efterfølgende givet udtryk for stor at stedet fungerer. Tak til jer alle, for indput, råd og jeres udtrykte begejstring. 

Netop på grund af de mange 'bolde' vi har haft i luften, er der ikke blevet kørt mange ture på vores motorcykler. Enkelte éndags - og weekend ture er dog blevet kørt. Derfor har der også været stille, meget stille på denne webside, idet jeg ikke har haft ro til at sætte mig ved skrivepulten, for at lade ord beskrive hvad vi har oplevet. Kræfter og energien er i stedet blevet brugt udenfor, hvor vejret heldigvis har været 'meget forstående' overfor vores projekter, således at vi har haft meget gunstige forhold, til at arbejde uden tag over håret. Tak til alle VejrGuderne.

I stedet for at skrive 'reportager' fra hver af mine/vores ture, har jeg derfor valgt at lave en slags årsoversigt, hvor jeg vil bringe billeder med forklarende tekster. 
På flere måder vil du, kære læser, kunne se at min indsats måske bedst kan karakteriseres som værende af "middelmådig" karakter, men tro mig, jeg har gjort mit bedste, selv om mange måske vil mene jeg har 'kogt suppe' på 'tema med variationer'!

Shelter overnatning i minustrader

Midt i vinter, vil nogen sikkert hævde, havde jeg meldt mig til et lille februar træf, hvor vi skulle køre noget motorcykel, lave mad over bål og hygge i skoven ved et shelter, som vi desuden skulle overnatte i. Ove, fra Holstebro, havde fået den glimrende idé, og sammen med bl.a. Michael, Thomas og René dukkede jeg op, iført det meste af mit varmeste vintertøj. Det med at 'lave mad over bål' blev ændret til 'varme mad over bål', idet Thomas hjemme i køkkenet havde kogt en fantastisk go chili-con-carne, som udover at smage rigitg godt, også gav en indvendig varme. Tak for go mad, Thomas.

Uvist af hvilken grund, havde Ove valgt (?) at netop én af de koldeste nætter denne vinter, skulle vi 'lege' med motorcykler i hans baghave. Kulden mærkede vi ikke så meget til. Ihvertfald ikke om dagen, idet frosten havde sørget for der skulle arbejdes hårdt i mange af sporene. Dybe spor i mudder, sand eller græs, fra tunge landbrugs- og andre maskiner, er en udfordring, når forhjul - hvad enten de er med 19" eller 21" dæk - skal føres ad - eller over de hårdt frosne spors kanter. Køreturen var krydret med stort set alt der kan tænkes egnet til at skabe 'miljø' for knoldhoppende motoriserede entusiaster, iført store Tyborønhabitter på sprælske maskiner. Udfordringerne var store, ihvertfald for en amatør som mig, selv om jeg til opgaven havde en rigtig fin maskine.
   Området omkring Holstebro er leveringsdygtig i alle slags underlag, som amatør-enduroister (undertegnede) kan ønske at træne færdighederne på. Uden at prale, fik jeg sat flere af mine grænset på alvorlige prøver.
   Såvel jeg som cyklen, en Yamaha WR250, overlevede uden nævneværdige skrammer. Og sandelige, så blev det endvidere til den sidste tur jeg kørte på den WR250, for inden søndagen var blevet til mandag, havde jeg en aftale om at sælge den Lille Blå. Den er nu kommet i (andre!) gode hænder, og jeg måtte ud og lede efter en afløser.

Forberedelser til BAT 2021

Sideløbende med de spændende opgaver vi havde valgt håndværkere til at udføre for os, brugte vi tiden til dels af forberede håndværkernes ankomst, bygge en nye bålhytte og forberede BikeAdvenTurist Træf 2021, som selvfølgelig ikke skulle aflyses. Ting tager tid. Mange ting, tager længere tid. Heldigt jeg ikke har et arbejde jeg skal passe. 
   Som en konsekvens af Jeanne og jeg ønskede hjælp til at afvikle vores træf, BikeAdvenTurist Træf, som i år skulle afvikles for 7'ende gang, havde vi spurgt et par venner, Laila og John, om det var noget for dem at give en hånd med. De sagde 'ja', og de fik ansvaret for at lave to ture, som skulle køres på asfalt. Jeg havde i min vildeste fantasi ikke forestillet mig der skulle bruges så meget tid og energi på den opgave, men John var svær at gøre tilfreds. Det var ikke mig der stillede de høje krav. Det var John selv! Turene blev derefter. Kanon flotte ruter og en timing, som gjorde, at de to hold, på trods af næsten ens ruter og forskellige hastigheder, mødtes og holdt frokost sammen. 
    - For, som John fastslog, der er en rigtig god grund til at de to hold mødes. Hvis nogen ønskede at skifte gruppe, fra langsom til lidt hurtigere, eller omvendt, kunne det ske gnidningsfrit under frokostpausen. Den mulighed var der flere som benyttede sig af, da turene blev kørt, iøvrigt i det smukkest tænkelige vejr, under BAT 2021.

   På en af de tidlige recce-ture var jeg med, og fik udover et godt indtryk af Johns forarbejde med ruteplanægning, også et smukt indtryk af det forår som vi, coronadeprimerede danskere, længtes så meget efter.

Frokost på Frederikshavner Grillen

Blandt de mange motorcykelvenner jeg har, er én sjællænder, som i løbet af året, flyttede fra Storkøbenhavn til Frederikshavn. Kort efter vedkommende var gået på en slags overførselsindkomst, nemlig efterløn, købte han sammen med sin Frue, Frederikshavner Grillen, som, som navnet siger, ligger i Fredrikshavn. Inden du får tanken galt i halsen, skynder jeg mig at fortælle at Lars, som hans borgerlige fornavn er, har nogle fantastisk skønne venner og familie deroppe, bl.a. Helle og Poul, som jeg lærte at kende i 2021. Lars kendte derfor byen og området, og de er faldet rigtig godt til deroppe Nordenfjords.

Flytningen og købet af grillen, betød at jeg fik en invitation til at Turen op til at smage de berømte Frederikshavner Burgere, som Frederikshavner Grillen er kendt for at servere. Turen til Frederikshavn gjorde jeg sammen med Flemming, som faste læsere af mine reportager, vil vide har kørt på motorcykel fra Haderslev til Nordkap, hvorfra han fortsatte turen til Cape Toen i Sydamerika. En bedrift som Lars iøvrigt kopierede et par år senere. Flemming har jeg tidligere været på tur med flere gange, bl.a. til de Brittiske Øer i 2018, og vi tre, Lars, Flemming og jeg var i 2020 rundt i Norge i sol og regn.
   Nok om de ture. Med Lars på hjemmebane, spiste vi os godt og grundigt mætte i et par store burgere, hvorefter vi satte os på motorcyklerne for at køre en tur til Løkken, hvor Hanne og Poul (Lars' familie) ventede os med højt humør, et par øl og herligt store bøffer, som vi godt vidste hvad vi skulle stille op med. Efter den perfekt stegte bøf, serveret med dertil hørende garniture, var det tid at sænke ryglænet og sludre med et par små glas med alkoholisk indhold, i den ene hånd, medens den anden blev brugt til at tørre kinderne med, så der var bedre plads til de næste grine-flip-tårer. Nattelejet var enkeltsenge i en lejet hytte. Perfekt dag og herlig aften i det bedste selskab.

Lørdagen kom alt for tidligt, husker jeg tydeligt. På trods af jeg var overbevist om, det ikke var sent da vi kravlede i soveposerne, var klokken nok blevet mere end 21! Og jeg skulle forholdsvis tidlige op, for jeg havde to MCTC køretekniske kurser (link til tidligere kursus)  i Ålborg om lørdagen. Kurserne afvikler jeg som instruktør for MCTC, som jeg har 'arbejdet' for, siden 2013.
Billedet nedenfor er fra Ålborg 2021. 
    Flemming og Lars hentede mig i Ålborg. De to havde været på tur, medens jeg underviste. Da jeg fik 'fri' fulgtes vi og kørte op til "Bikers Rest", et B&B i Løkken, som jeg kendte, men ikke havde besøgt tidligere.

Ulla og Kai, parret bag Bikers Rest, tog venligt imod os. Efter en kort introduktion, blev vi vist rundt på deres "Bikers Rest" B&B indrettet på en tidligere landbrugsejendom. Flot, imponerende og godt udført. Uagtet jeg ikke har 'boet' hos Kai og Ulla, er jeg helt sikker på alle vil få og nyde et ophold hos de to venlige værter, som har gjort meget ud af at skabe motorcykel-miljø-stemning. Man skal dog ikke ankomme på motorcykel for at kunne bo på Bikers Rest. Stedet fungerer også som almindelig B&B.

   Ingen ture kører sig selv, som jeg ofte hævder, så vi tog pænt afsked med Ulla og Kai, ved at ønske dem en fantastisk go sæson. Lørdagens aftenhygge var en gentagelse af fredagens. Go mad, masser af snak og hygge med lidt rødt vin i glassene.
   Søndag jeg sagde farvel til mine to venner. Med masser af ny energi, tappet ud af samværet med de kvikke Sydafrika-farer, drog jeg atter sydpå. I Ålborg gjorde jeg endnu et stop for at afvikle et MCTC kørekursus. De mange kilometer hjem til Kvong fra Ålborg, blev kørt med smil over hele hovedet, som afspejlede det humør samværet med Lars og Flemming havde efterladt i mig.

En tur der ikke blev til noget

Ærgerligt. Kæmpe ærgerligt, men én tur jeg havde glæde mig kæmpe meget til, blev opgivet. I ly af Corona-virussens mangeartede indflydelsesrige og aktivitetsdæmpende 'overfald' på hele verden, blev mange ture, ferier og arrangementer aflyst eller udsat på ubestemt tid. Coronaen gjorde det svært for os i Norge Klanen at finde 'vej til Norge'. Normænnerne havde lukket for grænserne, og alternative rejsemål må blev drøftet på et Klan-møde på Kammerslusen, nogle kilometer vest for Ribe.
   Maler, Toft og Knudsen danner samme med mig, grundkernen i Norge Klanen. Tilbage i 2016 genoplivede vi fire Norge Klanen på en Revival tur. Nu var det tid for en nyt geoplivningsforsøg. Men turen blev ikke gennemført. Dels måtte jeg melde fra fordi tømrerne havde meldt deres ankomst (for at bygge garage) og dels var der tvivl om hvorvidt vi måtte køre udenlands. Danmarks grænser var åbne, men Tyskerne og Nordmænnerne var ikke vilde med besøg. 
   Men os fire, den seje kerne, mødtes. Fik spist noget rigtig godt mad, snakket og grinet, samt drukket en enkelt øl og kaffe efterfølgende. Det var rigtig hyggeligt at mødes med Klanen. Men på tur, nej det kom vi ikke i 2021. Måske i 2022?

På tur i Kr. Himmelfart dagene

Hvis der var lidt stille i Norge Klanen, var - eller rettere - kom der fart over feltet, da John og Laila annoncerede en tur i "MC køreklub 2020". De to havde udtænkt en plan om at følge Marguritte ruten over Fyn, 0g videre over Langeland, hvorfra færgen til Lolland, skulle fragte de medlemmer der ønskede at deltage, videre på turen. På Lolland var indlagt et besøg hos Hanne og Poul, et par venner som Laila og John kender fra "VW klubben".

   Jeanne og jeg havde sagt 'Ja tak' til at deltage. Vi pakkede telt og rent tøj, mødte John og Laila ved Falck i Varde, inden vi sammen søgte vi ad den gamle hovedvej fra Korskroen mod øst. I Fredericia stødte Patrick og Andreas til. Dermed var holdet fuldtallig.
   I smukt, omend lidt blæsende og koldt vejr, ledte Johns os videre ad de sorte, men af lysegrønne forårs klædte bøge- og andre løvtræer omkransede asfalterede veje, mod sydøst. John havde lagt Marguritte rutens snoede veje ind på sin GPS.

Allerede inden vi nåede Svendborg, trak mørke skyer op over himlen. Sådanne varsler vidste vi godt hvad betød, og ganske rigtigt, vi måtte finde os i nogle mindre byger. 
   Færger er hule og tætte. Vi kom i tørvejr, fik igen styr på humøret, og kørte fra borde på Lolland, hvor VejrGuderne atter havde sørget for tørvejr. 

Det flade lollandske landskab inspirerede ikke mig til at lave billeder. Målet for dagens køretur var snart kørt op. Hanne og Poul kører ikke motorcykel, men tog alligevel hjerteligt pænt imod os. De måtte tænke at når vi kom i selskab med John og Laila, måtte vi være 'gode nok'! Hvilket de jo havde helt ret i.

   Snart sad vi bænket på hver sin havestol i Pouls værksted, klods op ad en kraftig drejebænk. Hyggeligt, og duften af frisklavet kaffe, passede perfekt til de svage lugte af olie og værktøj. Svaler kringlede sig ind gennem åbentstående vinduer, tilsyneladende uden at sænke vingernes hastige slag, og uden at tage større notits af os kaffedrikkende fremmede, fandt de vej til rederne, oppe under det hvælvede, tidligere stald loft.

En havevandring hører sig til. Vi havde forud hørt noget om et shelter, som også fungerede lidt som et øldepot. Interessant. Og ganske rigtigt. Poul havde gemt et par øl. Sikkert placeret til lejligheden. Sådan en kold øl, drukket i godt selskab, sunktet med fuglekvidder i ørerne, smagte godt, og lovede godt for aftenen. Nu var vi ihvertfald igang.

   En klog ven sagde engang til mig, at man altid skal have styr på sit natteleje. Derfor fik alle - der ville sove i medbragt telt - John og Laila valgte at sove på 'høloftet', stillet telte op, inden vi gik igang med at spise aftensmaden, hvor John havde sørget for at pølser og flutes blev forsvarligt ristede over grillkullene.
   Pølserne passede godt sammen med kartoffelsalaten, og såvel snak som hygge bredte sig i som en varmende pude, igen 'pakket' pænt ind i duft af maskiner, olie og benzin. Vi havde en kæmpe go aften sammen med vores nye venner, Hanne og Poul.

Næste punkt på turen blev et besøg hos "MC-Camp Sydhavsøerne" Planen var igen at følge Marguritte ruten, men den lille omvej som et besøg på én af Danmarks skønne motorcykel camping pladser, tog alle med et smil. Besøget på campen ændrede heller ikke meget i forhold til at vi var på vej mod Stubbekøbing, hvor John havde planlagt vi skulle borde en gammel træfærge.
   Desværre traf vi ikke værten på MC-Camp Sydhavsøerne. Dog var der andre, stedkendte, der kraftigt opfordrede os til at tage på kiggetur rundt i haven, hvilket vi gjorde. Og det al siges, der er meget at kigge på. Inden vi forlod Camp Sydhavsøerne, skulle Jeanne og Laila kigge landkort, så de var helt sikre på, hvor vi var. Og hvor vi skulle hen. Da pigerne havde styr på det, fortsatte turen.

Med skønne tanker om en herligt mc-camp i baghovedet, fortsatte vi. Nu skulle Marguritteruten på Lolland og videre på Falster, kigges lidt mere efter i  detaljerne. Ad ganske smalle veje, gennem mange små landsbysamfund, flankeret af ældre bindingsværks huset, grønne skove og næsten 'uendelige' flade marker, søgte vi ganske langsomt mod den gamle træfærge Ida, som John havde planer om, skulle fragte os fra Stubbekøbing, som bl.a. er kendt for sit fine motorcykelmuseum (som der desværre ikke var stemning for at besøge!) til Bogø.

Færgen "Ida" er historien om lokal indsats og forståelse. Historien om færgen, kan læses på dette link: "Idas venner", hvor jeg har hentet følgende citat:
   "I 1950´erne blev det besluttet at bygge en ny bilfærge af træ til ruten Bogø-Stubbekøbing. Kontrakten med Stege Skibsværft lød på 694.000 kr., og færgen blev bygget i årene 1958/59. Man valgte at bygge et træskib, både fordi det var billigst, og fordi der ved samme vægt kunne skabes mere plads på en træfærge end en stålfærge. Stabiliteten er bedre, og det er billigere at vedligeholde en træfærge. Ved stabelafløbningen i 1959 blev færgen døbt Ida efter datteren af amtmand Wechselmann i Præstø."

Midt i maj måned, hvor det arbejdende folk havde et par fridage i forbindelse med Kr. Himmelfarts dagene, havde foråret været aktivt længe nok, til at alle træer havde blade på grenene, markerne var grønne af spirende græs og eller gule hvor afgrøder som raps og sennep stod i fuldt flor, medens flere frugttræer stadig hang lidt i bremsen, og derfor ikke havde foldet alle deres frugtblomster ud. 
   Kulden, som havde 'forsinket' foråret en smule, mærkede vi bl.a. ved ad de lave skyer dækkede for solen, og gjorde det nødvendigt for os at have tykke trøjer på under motorcykeltøjet. Heldige mig, jeg har varme i såvel højre som venstre håndtag, - og det var sat til at virke!

Næste punkt på vores tur var et besøg på Møns Klint. Jeanne, den friske kvinde, tog sammen med unge Patrik turen ned på stranden, ad en hulens masse trappetrin.
Vi andre gik modsat vej. Op i skoven, også ad trapper, dog med væsentlig færre mange trin, som de to "vilde" måtte forcere for at komme ned og høre vandet klukke mellem de mange sten på stranden, nedenfor klippen.

   Oppe mellem de grønne bøgekroner, fik John pludselig en uimodståelig lyst til at optræde som danser, og opførte en fiks lille sektion med ungdommelige spjæt og armerulninger til indre raptoner.

Dagens mange oplevelser, havde krydret den lidt flade ture fra det østlige Lolland, over Falster, Bogø og Møn, frem til Ugledige, cirka midt på Sydsjælland. I Ugledige, en mindre landsby, fandt vi et skønt shelter i en skovkant. Desværre var shelteret optaget, men vi havde jo telte med, så vi slog lejr.

   Aftensmaden blev tilberedt over bål. Brændet blev samlet ind fra skoven, men det var ikke helt så let, som vi havde troet. Stedet er meget brugt, fortalte utallige brugsspor, og eftersom de fleste frilufts elskende gerne vil lave bål, måtte vi lede nogen tid efter brænde, og slæbe det vi fandt langt, førne vi havde en lille stak, som vi håbede ville række til både madlavning og aftenhygge.

Efter en go nats søvn, kom en ny dag, med sine tilbud om oplevelser. Et par fra gruppen kontrollerede hvad forskellige vejrmeldestationer havde at sige. Især udsigt til regn, var interessant. Selv om vi alle kenderr forholdene for motorcyklister, er kun meget få vilde med at køre i regn. Vejrmelderne var forholdsvis enige om, at regnen ville sætte ind, engang sidst på eftermiddagen, og det skabte - ikke panik - men dog en stemning af, at det kunne vi godt undvære. Et var kulden, den var til at forholde sig til, og gøre noget ved, men regn. Nej, det virkede som en form for stopklods for videre lyst til at udforske Marguritteruten på Sjælland.
   Dog var der ingen grund til at misse Faxe Kalkværk. Jeg har været der tidligere, men det skulle ikke forhindre et gensyn. Og hvilket gensyn. Kalkbruddet er kæmpestort. Imponerende stort. Hvis du er i tvivl, så kig på Google Maps. Kalkbruddet fylder næsten lige så meget som byen, med dens godt 4.000 indbyggere.

Kalkbruddet i Faxe blev denne turs sidste turistbesøg. Gruppen blev hurtigt enige om at nu var det tid at drage vestpå. Og eftersom et større regnvejr lurede oppe i skyerne, fulgte vi de større veje. I pæn kolonne og med passende hastighed, kørte vores lille gruppe målbevidst mod hjemmene i Jylland. 
   Vi stoppede kun for at tanke benzin og indtage lidt drikkelse og mad. Snakken gik om hvor herlig denne lille Kr. Himmelfarts udflugt havde været. Alle var godt tilpasse og ingen havde lidt overlast. Hverken mand eller motorcykler havde fået skrammer. Hvis der forud havde været tvivl at spore hos turens deltqaere, om at vi danskere bor og ejer et smukt og herligt et land, hvor vi har frihed til at gøre stort set alt hvad hjertet begærer, så var vi nu blevet bekræftet i, at sådan er det.

Ingen af os havde mere travlt med at komme hjem, end at vi havde tid og lyst til at køre ad den gamle Lillebælts bro for at komme til Jytlland. Straks efter broen tog vi afsked med Patrik og Andreas. Laila, John, Jeanne og jeg fulgtes videre mod vest.

   Senere kunne vi skrive i messenger gruppen "MC køreklub 2020" at vi havde været afsted. At vi havde haft en fantastisk go tur. At de som ikke havde været med, var gået glip af gode oplevelser og mest af alt, skrive og sige tak for en godt planlagt og afviklet tur til John og Laila.

BikeAdvenTurist Træf 2021

Som sædvanlig, fristes jeg til at sige, blev vores træf vellykket ud over alle grænser. OK, det er så en sandhed med visse modifikationer. Som noget nyt, oplevede vi i år at der var flere forhold der kan og for et par stykkers vedkommende, bør, rettes op på. Så altså "Note til mig selv" - kig i dagbogen, og husk at skrive om............ Ja, det vil jeg gøre, men ikke her. Som en anden 'madding' vil jeg lade dig, kære Læser, gætte på hvad der gik galt? Måske er 'galt' for stort et ord at sætte på, men er du én af vores trofast BAT-gæster, har du måske allerede fundet frem til hvad det er vi tænker på, og som vi vil forsøge at rette tilbage til tidligere tiders kendte BAT-træf-koncept.

   I dette skriv om året der gik (indtil nu, medio september 2021) skal du selvfølgelig også have et par indtryk af træffet, som er et absolut højdepunkt for Jeanne og mig. Vi ser frem til, længes efter træffet og glæder os meget til vi hvert år skal se og gense rigitg mange af vores glade BAT Træf gæster.

Første foto er træfpladsen set fra oven. Det er vores gode ven Per Tusindfryd som havde taget sin drone med, og bl.a. lavede dette foto. Et billede vi er meget glade for. 
   Billede nr. to er lavet på én af fælleturene. Tre skønne quinder, smilende glade og totalt ligegyldige over at make-uppen mangler. Sara, Alice og Tina var med på en af off road turene, og Sara sende efterfølgende dette foto til mig. Trolden i baggrunden er Tusindfryd!

   At der sker meget i løbet af sådan en BAT-træf-weekend, fortæller tredje foto alt om. Møller på knæ foran Turner! Sara fangede øjeblikket, men da jeg ikke hørt om nogen former for udvikling i sagen, må vi vente. Men måske vi -  på et tidspunkt - skal glæde os over et BAT-Bryllup? Det vil helt sikkert gå over i historien, som noget af det aller ypperste. Så bare kør på Møller og Tina, og alle andre der føler amoriner i luften over træf pladsen.

Senere kommer en fuld reportage fra BAT 2021. Jeg er igang med forarbejdet, og håber snart at kunne offentliggøre min historie.

Hanstholm og stjerneskud

Rygterne fortæller om kæmpe store og mega godt smagende stjerneskud i Hanstholm. Laila og John havde været der tidligere, og fundet at rygterne talte sandt og nu ville de gerne overbevise medlemmer af "MC køreklub 2020" om dette. Derfor havde John lavet en fin og spændende rute, hvor turen gik nodrpå. Med start fra Henne St.by var vi 5 ekvipager og seks personer, som en lørdag sidst i august, havde besluttet at nu skulle det være. I smukt vejr og med store forventninger om at kunne nyde rigtig meget af det vestjyske landskab, blev første gearet lagt i, koblingen sluppet og afsted det gik.

   Hvis du, kære Læser, synes den ene ekvipage ser "anderledes" ud, har du fuldstændig ret. Per Tusindfryd troppede op på sin Honda Helix, et scooter-lignende levn fra sidste årtusinde, som med sine 250 kubik, læsset med to personer, skulle bringe Per og Gitte frem og tilbage. Lad det være skrevet straks: Helix'en gjorde det rigtig godt, omend den på nogen af stigningerne - især de stigninger hvor også vinden var imod - havde en smule problemer med at holde hastigheden, men ellers, så gjorde den det rigtig fint. 
   P.s. Helix'en er sep. 2021 sat til salg, hvis nogen har interesse i scooteren, hjælper jeg gerne med kontakt.

Turen mod nord, mod målet Hanstholm, gik forrygende. Undervejs på de enkelte stop vi lavede, var humøret højt som et fuglefløjt, som Dissing synger i én af Andersens udødelige sange. 
   Især de sidste kilometer, gennem nationalpark Thy var flot, og fortalte på sin egen stille måde, at den lever op til kriterierne for at være en nationalpark.Således fodret med naturindtryk på nethinden, nåede vi frem til Hanstholm, og kunne snart efter sætte os til bords på "Det Gamle Røgeri", hvor vi måtte vente nogen tid, inden det blev vores nummer der blev råbt op. Vi havde alle bestil Stjerneskud. Nogen af os 'den store' andre kunne fint nøjes med den lille, som i de flestes øjne var rigelig stor til at blive mæt af. Men vi var et par stykker der bare ikke ville nøjes. Så vi måtte døjes med at spise op!

Mere end rigeligt mætte, kunne vi sætte os til rette på motorcyklerne og Helix'en og vende forhjulet mod syd. Hjemturen var - ikke en gentagelse af opturen - vi kørte ad de lidt større veje, og var derfor hjemme lidt før. Vi sluttede af med en kop kaffe på vores terasse. Det havde været endnu en rigtig fin tur med "MC køreklub 2020".

Sauerland i sol og regn

Det er ikke kun John fra "MC køreklub 2020" der kan arrangere gode ture. Michael har i flere år været i Sauerland-området på en forlænget weekend, og i 2021 blev det min tur til at være gæst på Michaels tur. Mine forventninger til turen var store, for jeg kender lidt til området. Jeg vidste på forhånd der var masser af bakker. D.v.s. ikke bakker som vi kender dem herhjemme, men højere. Det højeste punkt jeg målte på min GPS var 702 m.o.h. så der kan vores Himmelbjerg altså ikke følge med.

   En tidlig torsdag morgen medio september mødtes jeg med Michael, Steen og John på Korskroen. Derfra gik det sydpå, mod grænsen, hvor vi ikke gjorde stop. Vi har jo frie indrejseforhold (igen) til Tyskland, og vi holdt et godt  pace. Ruten til Ansberg, hvor Michael havde reserveret værelser til os på Hotel Zur Post, var på godt 600 km. Turen derned var fin, og vi havde ingen problemer.