Èn druknet og 2 punkteret

Endnu inden det nye år var et døgn gammel, var den første motorcykel druknet og 2 andre punkteret. En fjerde måtte justeres i ledningsnettet. Men sådan er der jo så meget, og hvis nogen tror småting af denne karakter forhindrer os i at køre det nye år i møde, tager de fejl.

af Pter Kr. Riber

Endnu inden årets første dag havde tændt det store lys på himlen, famlede jeg mig vej i mørket over til skuret, hvor min den Lille Ny står. Vi skulle på tur sammen. Endda en tur jeg havde glædet mig meget til, fordi det var første gang jeg skulle møde Krusifix for at køre sammen med ham og den flok, der gennem efterhånden en del år, hver den første januar mødes hos Krusifix for at køre det nye år i møde på to hjul.

    Lige så snart jeg rundede hushjørnet tændte den kraftige projektør på gavlen. Den lyser over på skuret, så jeg kunne se til at låse både døren og den tunge kædelås op, således jeg kunne slæbe Hondaen uden for . Min taske med regntøj, kædespray og kamera blev monteret på bagsædet. Nøglen fandt sin vante plads i låsecyllinderen. Som så mange gange før, blev nøglen drejet mod højre, hvorefter jeg trykkede på startknappen, som højre tommel fandt inde i styrluffens mørke indre. Motoren sprang igang, og snart efter futtede jeg stille ud af indkørslen.

   Aftalen med Jens, en frisk gut fra Esbjerg, var vi skulle møde ved Korskroen og følges derfra. Jeg så Jens svinge ind på pladsen oppe fra rundkørslen over motorvejen. Næsten i samme nu jeg stoppede Hondaen ved benzinstanderen, om Jens over og vi hilste pænt på hinanden. Medens jeg tankede snakkede vi llidt praktiske detaljer hvorefter vi satte afsted mod Vandel med Jens forrest.

   Kort før Grindsted så jeg Jens forsvinde forude, medens jeg manøvrerede motorcyklen ind mod rabatten. Hondaen var gået i stå, den ville ikke længere. ØV ØV ØV for den åndsva...... nå, jeg stod af. Kiggede ned på cyklen. Gik en omgang, og stak hånden ind i styrluffen igen. Trykkede på knappen og jo, motoren sprang igang igen. Hurtigt op på geden og afsted efter Jens. Lidt før jeg skulle dreje af mod Billund, kom han imod mig i venstre side af veje. Vi stoppede kun længe nok til han fik en hurtig melding, hvorefter vi fortsatte, som om intet var hændt. Vi fandt til Vandel og kørte ind på adressen hvor vi skulle møde de andre.

   I modsætning til mange andre træf, er det helt normalt man ankommer i bil med trailer eller har motorcyklen parkeret i varerummet på en kassevogn. Ofte er det mindre maskiner man kører på, 250 - 350 kubik og de er ikke altid lige sjove at køre mange kilometer på asfalt på. Og slet ikke hvis man kommer langvejs fra eller det er koldt, regnvejr eller noget..........! Ingen ser skævt til de som vælger den løsning.

   Såldes også denne fine første januar, hvor VejrGuderne var med os. Vinteren var stadig en blanding af efter- og forår temperaturer. Minus graderne havde ikke vare mange dage. Himlen var overskyet, men det var tørt. Iført min vest fra INNERheat havde jeg ingen problemer med at holde varmen. Faktisk var vejret lige til en køretur på motorcykel, hvis man ikke var alt for sart. Og det var der bestemt ingen af de fremmødte der var.

Efter en del indledende øvelser, hvoraf flere ikke var planlagte, bød Kursifix velkommen. Flokken var vokset til 12 ekvipager, som med højt humør og masser af smil, dels så hinanden an, dels kammeratlig uddelte krammere til de kendte og udspurgte os nye, om hvad vi dog var for nogen. Hyggen bredte sig. Gruppevis eller parvis, som man nu kendte eller ikke kendte hinanden.

   I medens nogen snakkede, var vi nogen som knoklede for at få motorcyklen til at virke som den skulle, for at kunne modstå de strabadser som ville møde os ude på ruten.

   MIn gode ven Lars ankom med et punkteret forhjul, som kunne skiftes med en anden slange. Værre var det for mig, idet jeg kom med en periodisk fejl, som optrådte med meget uens mønster, som gjorde at motoren standsede i utide. Når motoren gik ud, skulle cyklen stå nogle minutter, hvorefter den igen ville starte og køre, uden mærkbare følger! Virkelig underligt. Rådene var mange, og et af disse lød så overbevisende, at jeg begyndte at tage sideskjolde og sæde af, for at komme ind til ledningsnettet, idet fejlen kunne være en løs eller manglende forbindelse til sidestøtte-kontakten. (En kontakt som gør motoren  ikke kan køre med sidestøttebenet slået ned, hvilket er en go opfindelse, idet sidestøtten er en hyppig årsag til styrt, hvis man ikke husker at få den slået op).

   Om jeg fandt fejlen ved jeg ikke, men jeg fik konstateret - hvad jeg vidste i forvejen - at sidestøttekontakten var defekt, ude af funktion, men om al det rod jeg fik lavet i "ledningsreden" (virvar af ledninger der er samlet med en strip, til senere sortering) virkede hensigtsmæssigt, ved jeg ikke. Men fejlen har ikke optrådt siden!

Afsted kom vi. Dog måtte et par af flokken skubbe en 350 kubikker igang, idet chaufførens anstrengelser med kickstarteren ikke gjorde nogen som helst forskel på motorens ydelsesevne. Den forblev tavs og trodsig. Men da der kom 2 par hænder på bagskærmen, hænder som i den anden ende var forbundet med nogle velvoksne muskuløse ben, måtte Yamaha'en overgive sig. Nu kunne vi komme afsted.

Først ad en smule asfalt. Dernæst ind på en gruset vej, et par drej omkring en gårdsplads og så var vi ude på et markvejsspor, hvor der var lidt sand, lidt mudder, forskellig størrelser pothuller og et pænt dyb venstre spor! De der kendte vejens farer, valgte at køre enten ud på marken eller i det højre spor. Men én, Pauli, valgte bevidst, påstod han bagefter, det venstre spor. Og sad fast.........

Selvfølgelig fik vi cyklen hevet op på land. Men den var død. Piv død, som i "Karburator-og-indsugning-er-fyldt-med-vand-motorcykel"!!!

Ude midt på sporet måtte Pauli igang med at tømme karburator, indsugning og udstødning for vand. Selve problemet var ikke svært at lokalisere. Når der er vand i de vitale dele på en motor (uanset hvor denne er monteret), vil den ikke springe igang!

   Alt skulle tømmes, og blev det.  En blev sendt afsted for at fortælle de andre om grunden til forsinkelsen, og Pauli gik "stedkendt" igang med at skille de dele ad, der var nødvendige for at vand - og eventuelle fisk - kunne finde ud af indelukket igen.

Operationen lykkedes. Med starthjælp fra en Yamaha blev motoren tømt for vand. Efter en del forsøg lykkedes det. Motoren sprang igang. Olien blev kontrolleret. Ingen vand der. Og snart gik det videre ud over stepperne for at finde de andre igen.

   Det lykedes uden problemer, men BMW'en havde lidt lidt mere skade end som så. Koblingen havde badet for længe, der var kommet skidt ind nogle steder sammen med vandet, med det resultat at koblingen ikke ville arbejde efter forskrifterne på resten af turen. Ærgerligt for Pauli, men han gennemførte hele ruten på BMW'en. Godt tysk kram er hvad der skal til, når chaufføren ikke kører uden om en smule vand i et traktorspor!

Nogle kilometer senere, hvor det ene spændende spor med skiftende underlagt, afløste det andet, blev flokken samlet. Krusifix, iført tændt cigaret, fortalte, at nu var det tid at montere "pølse svøbt i staniol" på forrøret.

Pauli lagde BMW'en ned i græsset. Han havde nu konstateret fejlen ved koblingen, og ville kontrollere om det var en opgave han kunne udbedre på stedet? Snart vrimlede det med hjælpende hænder (?), gode råd og velment mobning af såvel mandens evner som svære hentydninger mellem cyklens oprindelsesland, dette lands historie (ikke mindst detaljer fra 1940'erne) om landets militære køretøjer og deres kunnen. Én i flokken konstaterede desuden: Utroligt så mange folk der kan stå rundt om en BMW uden at komme til skade!!!!

Men, det var pølserne dette stop drejede sig om.................