Måske til Iran

Hvordan man arrangerer et foredrag. 
Historien om hvordan Kyösti Schmidt kom til Kvong

 


Hvad? Et skriv om et foredrag! Hvad er nu den af?

   Hvad har en reportage om en motorcykeltur der udgik fra København i den hensigt at skulle bringe  foredragsholder Kyösti Schmidt til Iran, med min  webside at gøre, tænker nogen sikkert. Jo, eventet har det med mig at gøre, at det var mig - på vegne af "MCTC Landsforeningen af motorcyklister" der arrangerede aftenen. Og derfor har denne reportage sin plads på sitet, fordi det viser endnu en side af mit liv med, på og om motorcykler.


Alt starter med det første skridt. Det første skridt til hvordan jeg blev til 'foredrags arrangør' var, at min Facebook ven Kyösti lavede et opslag på Facebook, hvori han annoncerede sit foredrag i København. Jeg komplimenterede initiativet, og en anden jyde skrev i tråden, om Kyösti også kom til Jylland med sit foredrag. Straks tænkte jeg, at det gør han sikkert når eller hvis han får en invitation! Min tanke blev til en kommentar i opslaget, og 10 min. senere var Kyösti og jeg igang med at stable et arrangement op i gymnastiksalen på Kvong Gamle Skole i Sydvestjylland.

   Vejen fra tanke til handling var således meget kort og inden mørket sænkede sig over Kvong by den aften, var dato fastlagt, sal booket og tanker omkring hvordan alt det praktiske skulle foregå, sat igang.

Eftersom jeg ikke tidligere havde besøgt gymnastiksalen på den gamle skole, som nu er omdannet til medborgerhus, fik jeg inviteret mig selv til - sammen med én af de lokale ildsjæle Lillan D - et besøg med rundvisning. Som jeg havde frygtet var salen en 'rigtig gymnastiksal'. Altså væge med ribber, loft med bomme og klatretov og ved den ene endevæg opmagasinering af kæmpestore springmadrasser, som ikke kunne være i redskabsrummet, hvortil der i den anden ende var en 'grim' dobbeltdør. Intet, absolut intet lugtede det mindste af olie, motorcykler eller eventyr!

   Allerede efter de første mails fra Kyösti gjorde han det klart, at han ønskede at inddrage "MCTC Landsforenignen for motorcyklister" som vært. Ikke underligt når man tænker på, at Kyösti er bestyrelsesmedlem af foreningen. Men helt ok for mig, som i anden forbindelse har rigtig meget at gøre med foreningen. Altså kontaktede jeg Søren, forretningsfører på MCTC og jo, de var meget interesserede i at stå som arrangør. Fint. Så var vi igang.

   Med tanke på hvordan der så ud i salen, var der ingen tvivl om at noget måtte gøres. Jeg kunne ikke invitere motorcyklister til foredrag om en motorcyklerudflugt, i et lokale der var 'dekoreret' med effekter og synlig slitage fra et langt liv, som ramme om unge og ældre menneskers gymnastiske udfoldelser. På ingen måde. 
   Meget hurtigt fik jeg idéen om at kontakte de Syd- og SønderJyske motorcykelforhandlere, og høre om de var interesserede i at låne mig materiale, det være sig plakater, bannere, rollers eller hvad de nu lige havde. Hvad jeg ikke havde tænkte jeg på var, at datoen for foredraget lå meget tæt på en kæmpe udstilling "Life on Whells" i Herning. Sammenfaldet blev jeg gjort opmærksom på allerede ved den første kontakt med en forhandler. Mere om det senere.
   Mit første tiltag i forbindelse med at kontakte forhandlere, blev at sætte en mail sammen. I mailen fortalte jeg kort om hvad jeg havde gang i, og hvad jeg ønskede hjælp til. Mailen blev sendt afsted til alle forhandlere i Syd- og SønderJylland, samt til Phonak, experter i beskyttelsesmidler til ørerne og høreappperater, samt til Heidenau, tysk producent af dæk. De to firmaer havde ydet stor støtte og sposoreret Kyösti's tur. Alle fik den samme ordlyd og min hjemmegjorte plakat blev vedhæftet. I mailen oplyste jeg at jeg dagen efter ville kontakte dem telefonisk, for at høre om de havde noget de kunne - og ville - hjælpe mig med.


Og sikke en modtagelse. Allerede ved første telefoniske kontakt blev jeg rigtig godt modtaget. Og den fine modtagelse jeg havde fornemmet i telefonen, blev i meget høj grad fulgt op af velvilje og hjælpsomhed. 5 forhandlere, Phonak og Heidenau sagde "Ja" og jeg fik lovning på bannere, rollers, plakater og gaver. Desuden fik jeg så mange gaver til bortlodning, at der var gaver til ca. 2/3 af gæsterne. Det var overvældende og glæden voksede sig kæmpe stor.


De store springmadrasser blev dækket af et kæmpe lærred fra Skjern MC. Ribbene blev perfekte 'holdere' til store bannere fra Xpedit, Moto Lounge og Carstens MC. Dobbeltdøren blev omdannet til 'bar' med et par små borde foran, og siderne blev flankeret af et par rollers med skønne motorcykler fra BMW.


Gavebordet var et par godt slidte bænke, som efter mange års brug som redskab til skolebørns gymnastiske øvelser på gulv, nu kom til ny ære og vædighed, som podie for gaver, sponsoreret af Skjern MC, Xpedit, Carstens MC, Toftlund MC, Moto Lounge, Heidenau dækproducent og høreværns specialisten Phonak.

Min idé om at ændre udseendet på lokalet lykkedes, syntes jeg selv. Ikke 100%, men nok. Jeg fik også banket en lille talerstol sammen, men den kom aldrig i brug. Kyösti ville hellere stå på gulvet, lige foran publikum. Helt ok. (Den er nu billig til salg :-) )


Dagen oprandt. Datoen var den 27. januar. En rimelig lun vinteraften, iøvrigt kort inden stormen Malik overtog alle mediers bevågenhed nogle dage senere. Kyösti kom tilpas tidligt til at han kunne hjælpe med at bære stole til salen. Snart efter han var dukket op, kom også Lilian, Charlotte, Bodil, Dan og min elskede Jeanne, som alle havde tilbudt at give en hånd med. Lilian, Charlotte, Bodil og Dan er lokale, som jeg havde spurgt om de havde tid og lyst til at hjælpe. Det havde de, og uden dem, ville aftenen ikke være blevet til den gode oplevelse for de knap 100 gæster, som dukkede op i salen. Kæmpe tak for jeres indsats.

Alle mine forventninger var indfriet. Omkr. kl 19 var salen fyldt med forventningsfulde gæster, som alle havde trukket et lod - i form af et halvt spillekort, som gav mulighed for at modtage en gave fra én af de mange sponsorer.

   Jeg bød på vegne af MCTC Landsforenignen for motorcyklister velkommen til gæster, hjæplere og Kyösti Schmidt, i sikker forventning om at vi alle ville få en forrygende go aften i Kvong. Efter min indledning, gav jeg ordet til Kyösti, som tog mikrofonen og startede sin fortælling om turen til Iran, der af forskellige grunde, blev til en 16.000 km lang tur, som dog aldrig nåede Iran, fordi han måtte stoppe sin 'invasion' af området, i Georgien.

I pausen var det tid for bortlodning af de mange gaver. Alle gæster havde trukket et lod, og nu skulle mine hjælpere fordele goderne. Som en Lykkens Gudinde, fik jeg Laila op at stå foran publikum. Fra en poses sorte dyb, trak hun de lodder som gav gevinst. Laila gav derefter lodderne til Bodil og Dan, som gik rundt i salen og gav de fine gevinster til de heldige vindere.
   Medens lotteriet tog det meste af opmærksomheden, havde Charlotte og Lilian halvtravlt i baren, hvor gæsterne kunne købe en øl eller sodavand. Efter der var flere der havde spurgt på kaffe, fandt de to friske kvinder en kaffemaskine og lavede kaffe, så de tørstede efter aftenkaffen, kunne få deres tørst dækket. Det var et flot og ikke planlagt tiltag, som jeg er de to hjælpere meget taknemmelige for.

Ifølge nogle regler som regeringen havde opstillet i forsøg på at dæmme op for corona epedemien, skulle vi standse udskænkning kl. 22, og alle gæster skulle forlade lokalet senest kl. 23. De forordninger overholdt vi, endskønt det var ganske tydeligt at Kyöst kunne have forsat med at underholde os med flere anekdoter og optrin på hans 16.000 km lange tur, som var planlagt til at gå til Iran, men som han måtte standse i Georgien.
   Jeg har ikke refereret fra den tur Kyösti fortalte os om. Indtryk af rejsen findes nemlig i sin helhed i det seneste "MCTC" - medlemsmagasin. Derfor find "MCTC magasinet" fra januar 2022, og nyd Kyöstis fantastiske rejse i ro og fred - derhjemme, og foretag en såkald "armchair adventure".
   Go fornøjelse og kæmpe tak til Kyösti, gæsterne for at troppe op og hjælperne for deres store indsats.




Til toppen / menu