Tekst og foto: Jeanne og Peter Riber
Og forventningerne blev såvel opfyldte som overtrumfet af virkeligheden, skulle tiden vise. Med rigelig tid til forberedelserne, nød vi i fulde drag den danske sommer frem mod bryllups- og ferieturen. Jeanne og jeg lavede en plan og fik ferie tur og bryllup passet sammen, således vi fik en kæmpe oplevelse.
Der er langt til Sydfrankrig, sådan ca. 2000 km, men hvis man har et par dage eller tre går det rigtig fint, også på motorcykel. Allerede under planlægningen havde vi valgt motorveje fra. Betonstier med masseproducerede sandwich og burgere, dyr benzin og stressede billister er oplevelser og stituationer vi sagtens kan undævre. I stedet vil vi gerne drive afsted gennem land- og byskaber, hvor vi kan følge og fornemme, hvordan såvel landbrugskultur, landskaber og byggestil ændrer sig i takt med vi kommer længere og længere væk fra vores egen baghave.
Forud for denne tur var der forberedelser som normalt ikke ikke indgår i vores turplanlægning. Endda nogle forberedelser som gjorde det ekstra svært at få pladsen i sidetasker og duffelbags til at slå til. Når man skal være gæst ved et bryllup, er det ikke helt ligegyldigt hvilket tøj man trækker på kroppen, og for mit vedkommende var det en ekstra udfordring, da jeg befinder mig godt i skjorte og habit (eller hvad det nu hedder :-) ) Men det var min ældste søn der skulle vies til sin elskede Sophie, så jeg måtte finde på noget. Nu kom jeg bort fra opgaven. En ting var at vores bryllupstøj skulle med, uden at blive alt for krøllet. Uanset hvad, skulle den plads tøjet optog i den samlede bagagemængde, findes. Og det gik selvfølgelig også. Og heldigt for os, var der plads i Lillian og Anders' bil da de skulle køre hjem fra festen, og de sagde "ja" til at tage vores festtøj med til Danmark, således vi blev fri for at have det med på resten af turen. Kæmpe tak til familien Barbre.
Som allerede noteret, der er langt fra Varde til Croix-Valmere. Dejligt langt, fristes jeg til at bedømme turen. Vi nød turen, og havde fine oplevelser undervejs mod syd. Dem vil jeg ikke trætte med her. Hvis du gerne vil se og læse om turen mod Middelhavet, kan du finde en RideReport her.
Hotellet La Cigale i Croix-Valmere havde et værelse parat til os. Et lille, meget lille værelse uden skabsplads, men med fin udsigt, og - ikke at forglemme - AC = air condition. Når solen skinner og varmer luften op til 35+ og luftfugtigheden er på 75-80% er AC en meget meget god opfindelse. Hurra for den.
Vi ankom til Croix-Valmere den 31. juli. Invitationen fra Sophie og Søren lød på flere dages festligheder. Dog var der ikke i deres fine mail, planlagt arrangement den 1. august, men det havde en lille flok venner sørget for. Craig og Alexander havde lagt hovederne i polterabends-mode og lagt en fin plan for Søren's sidste tid som ungkarl, og nogle af Sophies veninder havde lagt planer for hende.
Sidst på formiddagen mødtes en større folk kvinder og mænd på en parkeringsplads et sted i bjergene. Pladsen var velvalgt, for bag hegnet lå det fine hus, hvor bryllupsfesten et par dage senere skulle holdes. I huset boede Sophie og Søren. Og nu skulle de hentes for at blive kørt afsted til nogle gode timer med venner og familie.
Hverken Sophie eller Søren vidste noget om arrangementerne. De blev glædeligt overraskede. Kun ganske få kendte hinanden. Snart genlød terassen af glade stemmer, der - for de fleste vedkommende - med engelske gloser, fortalte hvem de var og hvilke relationer de havde til Sophie og Søren.
Snart var det tid at tage afsted. Kvinderne skulle nyde en go frokost, inden de skulle ud og besøge en vingård.
Mændene skulle dyste i go-carts og derefter ud og sejle på Middelhavet i en katamaran.
Medens kvinderne nød deres frokost og fik udvidet eller ny viden om vindyrkningens store kunst, morede drengene sig på go-cart banen. Og der blev kørt efter alle - skrevne som uskrevne, fine som knap så fine - regler!
Alle kom i mål. Ingen uheld og ingen skrammer. Ihvertfald ikke på huden. Måske lidt på selvtilliden. Fakta var, at der kom en Mahaine øverst på podiet, men han var skarpt forfulgt af 2 stk. Riber :-D
Fra Grimaud Karting Loisir fortsatte gruppen i busser til havnen i Cogolin, hvorfra en katamaran sejlede os til Nikki Beach.
Efter drengene havde leget, og kvinderne havde snakket over en frokost og erfaret hvordan man laver vin, var det tid at mødes. Kvinderne ankom i busser, og mændene blev "evakueret" fra katamaranen og sejlet ind på stranden, hvor personalet på Plage L'orangerie tog godt imod os. Alt klappede.
Planerne var perfekt timede og snart var såvel kvinderne som mændene samlede til beach party med go mad og skønne drikke.
Festen var fantastisk. Hvor mange der var med, ved jeg ikke, men det var en stor oplevelse at snakke med Sophies og Sørens venner og familie. Hvor længe dagens skønne og smukke afslutningsfest varede, ved jeg ikke. Men jeg var træt da jeg langt om længe kom i seng, efter en fin og begivenhedsrig dag.
Dagen efter polterabend-fejringerne var aftenen reserveret til en "Welcome Dinner" på Café Valmer. Jeanne og jeg havde indlogeret os kun ca. 100 fra den café, så vi havde ikke langt at gå.
Selv om varmen er meget heftig om dagen i Croix-Valmere, gik Jeanne og jeg en tur og kiggede lidt på byen mange tilbud i forretninger og restauranter.
Skal der være fest, så lad det blive festligt. .............og det blev såvel festligt som rigtig hyggeligt, den aften på Café Valmere.
Sådan en aften, får man masser af indtryk. En rigtig fin aften med Middelhavs stemningen i top. Ved midnat blev Lulu fejret, hun havde fødselsdag.
Lørdag 3. august 2019. En stor dag for Sophie og Søren. Nu skulle de fejres efter alle kunstens regler.
Festen blev holdt i et hus på en skrænt, bevokset med nerier i fuldt flor, mange forskellige træer og blomster, som i Danmark kun kan vokse indendøres, eller i haven, og da kun som sommerblomster. De meget smukke omgivelser, hvor der var kælet for detaljerne og hvor der var tænkt på alt, var en perfekt baggrund for et bryllup. Gæsterne blev mødt med et par kurve, hvorfra man kunne tage et par sandaler, hvis man havde høje hæle på skoene. Der var dømt fest i haven, og høje hæle på græs, er svært, har jeg ladet mig fortælle. I en anden kurv var der vifte, så man kunne lave en sval vind, som modsvar til solen, som bagte med ca. 35 gr. celsius fra en blå himmel, der højt oppe lod et par ensomme hvide skyer flyde forbi.
Bryllupsfesten - der ingen ende ville tage - var et bombardement af hjertelige, skønne og fantastiske indtryk. Bruden var meget smuk. Gommen stolt og meget forelsket. Gæsterne var herlige mennesker, trommet sammen fra næsten alle verdenshjørner. I det mest fantastiske vejr startede festligholdelsen af de unge menneskers bryllup. Og jeg tror det var lyst da de sidste gæster sagde god nat. Der var engang jeg kunne være med hele vejen, og der var engang jeg elskede at være med blandt de som "lukker festen". Den tid er ovre, men jeg er overbevist om, at såvel min hustru Jeanne som jeg, fik alt det væsentlig med.
Søndagen startede lige så stille. Alle gæster var inviteret til "Poolside - grillout" i Villa le Migon.
Med et flot brunch-bord blev der søndag 4. august sat et smukt punktum for bryllupsfesten, hvor Sophie og Søren overfor familie og venner, havde bekræftet de ønsker at dele deres fremtid med hinanden.
Det store selskab og al festivitasen, som nu havde varet 4 dagehavde nået sin slutning. Janne og jeg sagde pænt farvel og tak for en fantastisk oplevelse.
Vi ønsker brudeparret Sophie og Søren al mulig lykke og held.
Charlotte og Imad skal have en særskilt TAK for deres indsats, som bl.a. bestod af at stille hus til rådighed for bryllupsfesten. Det var de smukkest tænkelige rammer.
Herb, Ellen, Rosemary and Charlotte - Sophies famili from USA, thanks a lot, you are wounderful people.
Alex, Craig and all you other Guys who succeeded in putting together a fantastic bachelor party for Søren, great thanks for letting me into the party
Big hug for everyone
Jeanne og Peter