BMW GS Meeting i Oksbøl

BMW-GS-TEAM.dk havde endnu en gang inviteret til "leg i sandkassen", kammeratlig samvær over mad, motorcykler og off road manøvrer ad  libitum


af Peter Kr. Riber

Sidste weekend i august 2013 var det tid til endnu et BMW GS MEETING ude i det Vestjyske.. En lille arbejdsgruppe havde planlagt og inviteret knoldhopper entusiaster fra hele Danmark samt et par svenskere til fælles leg i den store sandkasse, i daglig tale kaldet "det millitære terræn" ved Varde. Sandkassen tilhører militæret, men ciile kan få adgang til området. BMW-GS-TEAM havde lejet området og opnået tilladelse til at invitere medlemmer, som måtte slå sig løs på motorcyklerne, uden at skulle tage hensyn til anden trafik. Og der var ingen veje med belægning. Med andre ord: de monterede dæk fik sand og mudder mellem knopperne.

   Ialt mødte 25 legesyge motorcyklister (de fleste med knopdæk) op fredag aften. En lejr blev indrettet omkring Mc-Turklubben Ho Bugts

klublokaler i skoven, Oksbøl. Pølser blev grillede. Nogen pølser fik for lidt varme på den ene side, andre for meget på begge. Men alle blev spist. Alt blev skyllet ned med halvlunkent øl og koldt vin. Aftenen sænkede sig, bålet blev tændt, hygge og socialt samvær med gode

historier overfaldt flokken mendens fredagen blev til nat.

   Lørdagen kom - og gik. Fælleslegen i sand og bakker optog hele forsamlingen. Der var instruktion for de som ønskede hjælp til kørslen.  Alle fik udvidet deres grænser og alle der ønskede det, fik udfordringer som oversteg hvad de hidtil havde været udsat for. Men ingen blev tvunget til at udføre noget de ikke mente de kunne magte. Opgaver og udfordringer blev stillet op, men om den enkelte ville udføre/prøve

kræfter med opgaven, var noget hver kører skulle tage stilling til.

   Søndagen bød på fællestur rundt i det Sydvestjyske landskab, inden frokosten blev fortæret. Efter nedtagning af lejr og oprydning af plads og lokaler, blev der taget pænt afsked. De fleste havde brede grin smurt ud over hele ansigtet. Enkelte havde lidt "maskinproblemer" de skulle hjem og ordre. Alle delte håbet om vi snart skal ses igen til mere leg i store sandkasser, bakker, skove og lignende terræn.!

   Tak til alle for et herligt samvær. Og en speciel tak til Kristian, Henning, Søren og Ole, uden jeres bistand i forbindelse med arrangementet ville det ikke være blevet til den store og gode oplevelse der nu er lagret et sted på Memory Lane.




Fortsættes /til næste side.                      Til toppen / menu