2016.10.09. Sommeren er ved at forsvinde ind i historien

Afløseren hedder efterår. Efterår er tiden med de mange mange farver, som på trods af indretningsarkitekter, smagsdommere og andre kloge hoveder, blander sig med hinanden, uden smålig hensyntagen og skelen til, hvad der er in, hvad der kan gå sammen, hvad der er passende, tidens trend og mode.

For Mini Primi Campen betyder det at vi kan se tilbage på et år, ja vi har boet her på matriklen et år, og kan huske hvilke skønne mennesker der indtil nu har opdaget og benyttet pladsen. Vi er mægtig glade for at så mange har besøgt os.

Over året er vores ønsker for pladsen langsomt ved at udvikle sig til at blive det lille Paradis herude i Sydvestjylland, vi har drømt om. Nedenfor følger et lille album af billeder fra pladsen netop nu.

Vi er glade for og lidt stolte over at så rigtig mange har udtryk glæde ved at benytte pladsen. Vores første 12 måneder her har været forrygende. Vi glæder os i den grad til de næste mange år. (P.s. pladsen er ikke lukket for vinter - så kom bare *s*)

2016.07.08. Sommeren er stadig intakt,

Med lidt held, burde vi have en måned endnu, som hører til kategorien "sommer", når året i deles ind i fire årstider. Hvor herligt og heldigt. For os betyder det endnu flere kan opleve denne skønne tid (selv om nogen måske synes sommeren kun varede én dag sidst i juni), endnu i år, medens de nyder tilværelsen på vores matrikkel.

Matriklen, som vi kalder Bike Adven Turist Place, er nemlig klar til at modtage gæster. Pladsen blev officielt indviet da vi holdt vores Bike Adven Turist Træf 2016, hvor mange af vore venner (både de som vi kender og flere som vi ikke havde mødt endnu) dukkede op for at deltage. For fru Nielsen og mig var det meget livgivende og energiforøgende at se pladsen blive "indtaget" af det ene telt efter det andet. Der var også et par stykker som ikke havde telt med. De boede i shelteret.

Projekt bad- og toiletbygning er ikke helt færdige endnu, men toilettet virker, ligesom håndvasken med varmt og koldt vand også er tilsluttet, således man kan vaske hænder efter toiletbesøg, eller skylle søvnen ud af øjenkrogene.

Brusebadet er igang. Men der mangler nogle detaljer, nogle vigtige detaljer såsom blandingsbatteri og bruser, førend det fungerer. Ting tager tid. Vi har tiden og arbejder hver dag på at gøre pladsen mere og mere brugbar. Seneste er der kommet en dør i til toiletrummet.

2016.06.01. Så kom shelteret..............

Brian fra BH BjælkeByggeren.dk i Oksbøl, kom med en trailer trykket godt ned i fjedrene af mange lange lyse bjælker. Til lyden af nogle takfaste klap af en stor hammer, svunget af en stærk hånd, i en hastighed som var det et lego hus der blev sat op, voksede shelteret hurtigt på de fliser, jeg forinden havde gravet ned i græsset.

I løbet af et par dage, rejste Brian og John et shelter, som jeg har drømt at kunne tilbyde de der har lyst til en overnatning eller to.Dermed er vores Bike Adven Turist Place kommet lidt nærmere den drøm, vi, min kære fru Nielsen og jeg, har glæder os meget til at se realiseret på den skønne grund vi bor på i Åsted, lidt nord for Varde.

Nu glæder vi os enormt meget til at byde gæster velkomne på pladsen. Det er så stort, det her, at det der uendeligt svært at få armene ned.

Arbejdet fortsatte næste dag, hvor Brian og John kom med tag og bund. Delene var tilpasset hjemme fra værkstedet, men de sidste detaljer blev klaret på stedet. I det smukkest tænkelige sommervejr skred arbejdet frem, medens sveden sprang på panden.

En rigtig tømrer, eller skal jeg sige, en tømrer i 2016, går ikke af vejen for at tage en almindelige kendt sav i hånden. Brian ved udmærket hvilken vej sådan en Fuchssvans skal vende, for at klingen kan skære sin vej gennem en stak bjælker *s*

Medens Brian arbejdede med at få taget lagt op, sørgede John for at sætte rigler op til gulvet.

Medens solen skinnede ude på græsset, knoklede Brian og John i skyggen. De sidste skurer var sat i tagpladerne. De sidste seje træk med saven var klaret således gulvpladerne kunne dække "bunden" af shelteret.

Snart kunne en tilfreds mester "prøveligge" shelteret, medens han smilende forklarede, at shelteret var klar til brug, men dog ikke helt færdigt. Der skal lægges tagpap på taget, men det må vente en dag eller to. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og nu glæder vi, fru Nielsen og jeg, os helt vildt til at kunne byde gæster velkommen på pladsen og tilbyde en overnatning eller to i "vores shelter".

Kæmpe tak til Brian og John for deres indsats. Det er kanon godt arbejde de har leveret og vi er meget tilfredse med resultatet.

2016.05.06. Samtidig med vi knokler for at få pladsen klar til at modtage gæster, ikke mindst til vores BikeAdvenTurist Træf 2016, arbjeder jeg også på at skabe "forhindringer" på endourosporet. Ole AI kom forbi og fik æren af - som den første - at gennemkøre de det meste af sporet. Resultatet af gennemkørslen viste flere steder hvor der skal rettes og ændres på forhindringerne. Men det var jo netop også meningen med testen.

Vi skulle finde svagheder og styrker. Hvis der er noget der skal ændres, og det er der, skal det gøres inden der kommer gæster for at prøve kærfter med sporet. Jeg ønsker absolut ingen ulykker! Sporet skal være en udfording, men ikke en "ulykkesfælde". Sporet skal bruges til træning for de der gerne vil prøve kræfter med endouro - og off road kørsel. Den skal være sjov og give vame og sved på panden og under sikkerhedsudstyret.

Kig på billederne og kom gerne med en kommentar, hvis du mener der er noget der kan gøres bedre!

2016.04.03. Vinter er afløst af forår. Over vinteren er der sket meget på pladsen. Noget er fjernet. Andet er kommet til.

Sidste er at arealet omkring bålpladsen, er blevet lidt mere åben, idet et stykke af volden omkring "bålplades hullet" er fjernet. Det giver luft, og, ikke mindst vigtigst, det giver mulighed for jeg kan køre med plæneklippertraktoren, min lille Jonsered, helt ud til kanten. Der er således blevet lidt mindre der skal passes manuelt!

Desuden er den mini-endouro-sti jeg er igang med at etablere, har fået en lille bakke.

Lige inden påske kom én af Billum Vognmandsforretnings biler forbi med harpet muld samt noget stabilgrus. Nu er alt dette - sammen med noget af volden fra bålpladsen samt "overflødigt jord/materiale" fra andre steder på matriklen, placeret omkring og ovenpå et par cementrør, som skal fungere som brændeopbevaringssted. Derved har jeg fået lavet en lille bakke, som nu vil indgå i endourostien.

Jeg var så heldig at Thomas J *lige kom forbi' med sit grej. En knækstyret Schâffer og en minigraver på larvefødder, som viste sig at være yderst effektive, og meget hurtigere end to mand med skovl og spade! Morten L kom også til Åsted, for han havde lige lyst til at være lidt udenfor på denne dejlige forårsdag. Skønt og dejligt med hjælp til arbejdet. Og med to maskiner, og to mand der kunne operere med disse jernuhyrer, gik arbejdet meget hurtigt. Jeg svedte, for jeg skulle jo give instruktioner og fortælle i detaljer, hvordan jeg ønskede tingene gjort. Det var lidt svært, for jeg har normalt ikke nogen særlig detaljerede planer, men arbejder gerne efter "hvordan udvikler det jeg har gang i, sig".

Men det lykkedes. Til fulde. Mine idéer blev synlige og mine drømme viste sig at kunne realiseres. Endda uden større sværdslag! Thomas og Morten viste sig meget samarbejdsvillige, og de lyttede til hvad jeg (og fru Nielsen) havde af forestillinger. Herligt.

Stor TAK til Thomas og Morten. I gjorde en enorm stor indsat og jeg er en glad mand. Nu et kæmpe skridt nærmere de mål jeg/vi har sat.

2016.03.01. Med de lysere dage, kom lysten til at grave i jorden.

I baggrunden ses en lille høj, hvor man skal op over et par - eller tre- træstammer for at komme hen over højen. Forhindringen er tænkt som en del af endourostien, ligesom den grøft jeg har fyldt op med sten. Grøften endtet (i første omgang) med at blive knap 6 m lang og kører man hen over stenene, får man en oplevelse af stenene er '¨levende'!

Herunder et par kig ind i æblelunden. De mange æbletræer gav rigtig mange godt æbler, selv om de ikke just fik lys og kærlig pleje. Det bliver der lavet om på til næste æblesæson. Træerne bliver beskåret. Flere af de andre ikke frugt-bærende træer bliver fældet og resten bliver studset.

I læhegnet mod vest, startede jeg allerede i august med at etablere en "Kærlighedssti". Indgangen var i starten en åbning mellem 2 fyrretræsstammer, hvor man skulle bukke hovedet for at komme ind på stien.

Nu er der ryddet op. De to fyrrestammer ligger i brændestakken, kløvede for at tørre inden de skal fyres af enten på bål til sommer, eller i brændeovnen til næste vinter. På andet foto er stammerne væk, åbningen er gjort større og der er ryddet op foran indgangen. Tredje foto herunder er et kig et sted på stien i læbæltet, som efterhånden er markeret med kvas og grene ved siderne, som både viser vej og beskytter mod vinden.

Hegnet ud mod marken er blevet studset. Det fik jeg startet op på endnu inden marken blev mejet af den blå traktor, og er nu (okt. 15) nået ned til den grøft der går på tværs af marken.

Grjøften, som har mærket hvor skarp min spade er, virker igen som det dræn, den i sin tid blev etableret til at være. Den leder vandet væk fra markens nederste ende. Der hvor grøften går gennem læhegnet, har jeg etableret en midlertidig bro, så det er muligt at komme tørskoet rundt på stien.

Efter den - i tid - ret korte men særdeles effektive indsats af mand og maskine, så der sådan ud fra terassen, da solen var på vej ned i havet, et sted langt borte bag det vestre hegn! Vi er ovenud tilfredse med besøget af den Blå Traktor. Søren og Vivian og deres piger kom over og fejrede "slaget" sammen med os. Såedes blev afrundingen af denne dags arbejde dejlig hyggelig og familiær *s*

Grunden er 'kæmpe' stor. Den ligner det den er, nemlig en legeplads for "NyByggere". Vi har taget huset og grunden til vores hjerter. Noget af udenomspladsen er ryddet for at blive gjort til vores nye "Mini Primi Camp" - og denne gang er det ikke noget vi laver, for så at rage det altsammen ned igen et år senere!

Vores tidligere Mini Camp blev aldrig helt færdig, men den nåede alligevel at blive populær hos mange. Vores glæde voksede hver gang vi fik tilkendegivelser fra vores venner og bekendte, at det var det helt rigtige vi havde startet på. Vores idé og hensigt var Campen skulle ligge tæt på Oksbøl, men sådan skulle det ikke være.

Nu flytter idéen med os til Åsted, og vi glæder os for fulde omdrejninger til at byde de første gæster velkomne. Men - det varer altså lidt tid endnu. Der er meget der skal gøres, inden vi kan "åbne leddet" og sige, værsgo' og kom *s*

Dels skal huset gøres klar indvendigt, så vi kan flytte. Det så sådan ud ............. Maja Louise og Anne Maj hjalp til med malearbejdet, samen med deres mor Vivian og far Søren. Martin, Sara og Mette kom også forbi og gav en hjælpende hånd. l

Samtidig med vi havde en sjov dag sammen med hele familien Mathiesen, Mette R, Martin og Sara, blev hele huset malet hvidt indvendigt. Alle gjorde en kæmpe indsats, og det var imponerende som alle tog del i alle de opgaver der var, og som skulle løses, førend arbejdet kunne skride frem.

Kæmpe stor TAK til alle *s*

Uden om huset er en grund som kommer under betegnelsen "storparcel". Kun mod vest er der begrænset friplads ud til den kommunale asfalterede vej.

Nord for huset er en mindre lund, som har været med til at give stedet sit navn, Åstedlund.

Der, mellem træerne og frem mod huset, bliver grunden ryddet og planeret Træerne studset og buskads fjernet, således der blive en herlig plads omkranset af høje træer.

Det er vores plan og vi arbejder ihærdigt på at udføre den.

Til toppen / menu Billeder af vores første Mini Camp