Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Double Take spejle med RAM kuglemontering

- det' no'et der du'er

 

Er du træt af dine spejle knækker, eller at du må skrue dem af/ændre deres indstilling, hver gang du kører af asfaltvejen for at finde lidt eventyr udenfor alfarvej?

AllRoadAdventures.dk har løsningen til dig.

For mig har virket rigtig godt. Jeg har ikke mistet et eneste spejl siden jeg monterede "Double Take" spejlene. De er geniale og leveres oven i købet med livsvarig garanti for brud! Også værd at tage med i betragtning.

 

AllRoadAdventures hjemmesiden hedder det, citat:

 

"Når motorcykeleventyret byder på andet end asfalt, og du kører i tæt bevoksning, eller når du vælter på motorcyklen - foretager en strategisk nedlægning - er der en irriterende risiko for at dine spejle bliver beskadiget.

 

Med et sæt sidespejle fra DoubleTake til din motorcykel er det problem løst. Selve spejlet er skabt til tæsk og monteringen gør det ultrafleksibelt, så spejl og arm "bøjer af" i stedet for at knække eller bøje. Spejlet foldes let væk når det er mere i vejen end til gavn i svært terræn. Spejlarmen har livstidsgaranti og RAM-stumperne i Powder Coated Marine Grade Aluminum kan holde til mange års misbrug. Og så gør det jo ikke noget, at spejlet se rigtig lækkert ud." Citat slut.

 

Hver eneste gang posten banker på /eller man finder en seddelmed besked om at hente en pakke på posthuset, er det spændende. Uanset om man ved hvad der er i kassen! Når der står AllRoadAdventures.dk

Hvis du bestiller et sæt spejle, ser det således ud når du åbner kassen.

Jeg kan og vil gerne give AllRoadAdventures.dk ret. Spejlene fungerer! De ser ikke værst ud på en 1200GS'er. De ligner til forveksling de spejle der sidder på når motorcyklen forlader fabrikken. Men de er bedre! Ikke at man kan se mere eller se bedre bagud. Nej, men armen med de to kubler monteret i en RAM-arm gør, at de ikke kan knække ved styrt (?), når du "taber" motorcyklen eller rammer en stor gren/et træ med spejlet.

 

Mine spejle blev monteret i april 2014. Og de har været udsat for meget, ikke mindst en del "nedlægninger", og de har ikke taget skade, er ikke knækkede, og jeg tror faktisk ikke engang de er blevet ridsede. Selve spejlfladen er også stadig flot. Ingen ridser og den antirefleksbehandling spejlets overflade har fået, er ej heller blevet reduceret eller ødelagt, på trods af vind og vejrets påvirkning, og de (få) gange de er blevet pudset. (Dog, vil jeg lige nævne, at såvel spejle som motorcykel bliver vasket/pudset minimum én gang om året, uanset om spejle/motorcykel trænger eller ej!)

 

Spejlene får min ubetingede anbefaling.