Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Endnu en dag på kontoret

 

"Arbejdsdagen" sluttede med et manøvrekursus i Varde

Det er skønt at være frivillig MCTC instruktør

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

af Peter Kr. RIber

Blæsten sang og legede med knopperne på syrenerne, som stadig ikke er sprunget helt ud. Ovenover hang nogle mørke skyer. De var ikke helt tætte. Det småregnede lidt. Heldigvis kun minimalt, så jeg behøvede ikke have visiret helt lukket. Små fine dråber legede på det klare palstik forand mine øjne, da jeg kørte mod Varde. Lidt æv, for solen havde skinne tidligere på dagen, og jeg havde ikke lige forudset regnvejret.

 

Som også sidste onsdag havde jeg en "aftale" med en flok MCTC-medlemmer. De havde booket sig på et manøvrekursus jeg slog op i februar. HoldetIfølge det brev jeg havde modtaget fra Anne på MCTC's kontor, var der 8 tilmeldte. Fuldt kursus. Fint, men realiteten var anderledes. Der kom 4 ud af 8.

 

Grundlag og baggrund for kurset, samt formål og indhold, er beskrevet i en anden reportage. Se den her. Ingen grund til at gentage disse ting her, Har du lyst og interesse i at se og læser om dette, klik her.

 

Inde på pladsen foran Carstes MC møder jeg kursisterne. Denne aften var jeg trukket ind under det halvtag, Carsten bruger til at give ly for de motorcykler der venter på at blive ekspederet videre i deres system. Det er tømt om aftenen, og gav derfor mulighed for at både jeg og min Gamle Gule kunne komme i ly. Dog, det var faktisk holdt op med at regne. Kun blæsten spøgte stadig. Hvilket den blev ved med hele aftenen, men det ødelagde intet. Faktisk tørrede fliserne på pladsen foran Aplus hurtigt op. Tror vinden hjalp med den opgave.

 

Om kurset vil jeg ikke skrive noget særligt. Min dejlige kæreste fru Nielsen kom forbi med et kamera, og hun har lavet alle de billder der følger nedenfor. Nyd billederne som fortæller hvordan "min dag på kontoret" sluttede denne aften *s*