Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Det andet Bike Adven Turist Træf er halvvejs i mål.

Ny plads er fundet. Forberedelserne er i fuld gang.

Alt tegner lyst og imødekommende.

 

Verdens andet Bike Adven Turist Træf holdes i weekenden 1. til 3. juli 2016. På trods af gode intentioner og ønsker, måtte træffet i 2015 aflyses. Men i 2016 kommer vi styrkede igen. Efter fundet af et nyt sted at holde træffet, er alle sejl sat ind på at gøre pladsen anvendelig til formålet. Det lykkes og i skrivende stund, mangler kun småting. Herundet toilet og bad! Mendens der arbejdes ihærdigt på at finde en permanent løsning på toilet-opgaven, er resten af pladsen ryddet for brændenælder, tidsler og andet ukrudt. Huller er jævnet og nyt græs er sået. og bålplads er etableret.

 

Stedet er en skøn plet i Åsted ved Kvong, ca. 20 km nord for Varde. En ca et hektar stor grund skal danne rammerne om træffet, hvor gamle venner mødes og nye venskaber opstår.

 

Program for træffet

 

Fredag 01. juli: Ankomst fra kl. 12. Lejr etableres. Ved ankomst hilses til højre og venstre. Hyggen breder sig over pladsen medens røgen fra bålet søger mod skyerne.

Omkr. kl 19 – 19.30 når grillen er godt varm lægges et par pølser (pr. fremmødt) på risten, for derefter at blive fortæret sammen med en flute og almindeligt tilbehør. Bålet er tændt hele aftenen, så man kan nyde de varme stråler, eller sparke dæk eller snakke med de andre, nyde naturen eller krybe tidligt i posen for at være frisk til lørdagens strabadser.

 

Lørdag 02. juli: Lejren vågner. Morgenmad, brød, ost, marmelade, pålæg m.v. fra 0800 til ca 0930. Samtidig med man nyder morgenmaden eller lige efter, smører man en madpakke af de ingredienser der står på morgenbordet.

KL 1100 afgang på fællestur. Der køres ad 2 ruter, som man frit kan vælge mellem. En rute ad jævnt og sine steder nylagt asfalt, som fører deltagerne rundt i det SydVestjyske område.

Den anden rute fører også deltagerne gennem området, men ad herlige af- og bagveje, hvor underlaget er grus- jord, sand- og lignende løst underlag.

Man vælger selv hvilken tur man vil deltage på.

Den madpakke man smurte ved morgenbordet skal med på turen, for at blive spist et sted på et for maveuret passende tidspunkt.

Omkring kl. 14 mødes de to grupper igen på pladsen i Åsted. Det er tid at sparke til de nu lidt mere slidte dæk. Eller deltage i de ”julelege” vi har fundet på/stillet op, evt. køre en rundtur på vores endurosti.

Ca. kl. 15.30 vil Jan Ahrenkiel sammen med sine 2 piger, Helle og Henriette, give opvisning på trial motorcykler.

Sidst på eftermiddagen/først på aftenen løfter vi låget på grillen. Under låget ligger et stk. godt stegt pattegris, som - i passende store stykker - skal gøre godt i træfgæsternes maver. Fru Nielsens hjemmelavede kartoffelsalat står i store skåle på bordet, og sammen med gris og kartoffelsalat, kan man nyde en grøn salat med dressing.

Når alle er mætte, vil aftenroen sænke sig over pladsen. Mange vil samles omkring bålet, eller i mindre grupper rundt omkring på pladsen.

Når bålet er brændt ned, når man er træt og føler det er tid at kravle i posen, trækker man sig tilbage med et venligt: ”Go nat folkens” til os andre, der bare ikke kan få nok af den skønne nattestemning.

 

Søndag 03. juli: Hvis man kravler ud af soveposen mellem 0800 og 0930 kan man nå at spise morgenmad (ca samme sammensætning som lørdag, dog uden mapakkemuligheder) i selskab med andre morgenfriske.

Resten af søndagen bruges til at få ”hygget af”, og pakket sin lejr ned.

Bemærk, man behøver ikke skynde sig, pladsen lukker tidligst kl. 23.55 natten mellem søndag og mandag.

 

Det med småt:

Du skal medbringe: telt, tarp el. lign., sovepose, evt. liggeunderlag.

En stol er måske også en go ting.

Husk også lige tandbørste, bestik og glas/kop og tallerken til eget brug. Har du specielle ønsker eller behov, kontakt os, så forsøger vi at hjælpe så godt vi kan.

 

Der vil være mulighed for at købe øl og sodavand m.m. til meget rimelige priser.

 

Toilet og badeforhold er ikke totalt ideelle, men vi finder ud af det, hvis alle er indstillet på at denne hurdle ikke skal være et problem! Vi arbejder på sagen, og der vil være en løsning som alle kan deles om *s*.

 

Pris for weekenden er kr. 325,- pr. person og inkluderer:

fredag: 2 pølser m/brød

lørdag: morgenmad m/kaffe eller te, madpakke (smør selv), eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, grill stegt pattegris/eller en god oksebøf, kartoffelsalat, salat

søndag: morgenmad m/kaffe eller te

 

Pladstildeling sker efter ”først til mølle”-princippet.

 

BEMÆRK:

 

Tilmelding skal ske inden/senest mandag 20. juni.

 

Din indbetaling af kr. 325 gælder som tilmelding.

Send beløbet på mobilpay til 2023 3090

eller overfør til konto: 6237 – 0000699160.

Seneste framelding med indbetalte penge retur er 20. juni.

Spørgsmål besvares på mail til r1200gs@live.dk

 

 

Ses vi?

Ja, det håber fru Nielsen og jeg ;-)

 

 

Læs om det første Bike Adven Turist Træf 2014 her og her

Bike Adven Turist Træf 2016