Èn druknet og 2 punkteret


Endnu inden det nye år var et døgn gammel, var den første motorcykel druknet og 2 andre punkteret. En fjerde måtte justeres i ledningsnettet. Men sådan er der jo så meget, og hvis nogen tror småting af denne karakter forhindrer os i at køre det nye år i møde, tager de fejl.


af Pter Kr. Riber


Endnu inden årets første dag havde tændt det store lys på himlen, famlede jeg mig vej i mørket over til skuret, hvor min den Lille Ny står. Vi skulle på tur sammen. Endda en tur jeg havde glædet mig meget til, fordi det var første gang jeg skulle møde Krusifix for at køre sammen med ham og den flok, der gennem efterhånden en del år, hver den første januar mødes hos Krusifix for at køre det nye år i møde på to hjul.

    Lige så snart jeg rundede hushjørnet tændte den kraftige projektør på gavlen. Den lyser over på skuret, så jeg kunne se til at låse både døren og den tunge kædelås op, således jeg kunne slæbe Hondaen uden for . Min taske med regntøj, kædespray og kamera blev monteret på bagsædet. Nøglen fandt sin vante plads i låsecyllinderen. Som så mange gange før, blev nøglen drejet mod højre, hvorefter jeg trykkede på startknappen, som højre tommel fandt inde i styrluffens mørke indre. Motoren sprang igang, og snart efter futtede jeg stille ud af indkørslen.

   Aftalen med Jens, en frisk gut fra Esbjerg, var vi skulle møde ved Korskroen og følges derfra. Jeg så Jens svinge ind på pladsen oppe fra rundkørslen over motorvejen. Næsten i samme nu jeg stoppede Hondaen ved benzinstanderen, om Jens over og vi hilste pænt på hinanden. Medens jeg tankede snakkede vi llidt praktiske detaljer hvorefter vi satte afsted mod Vandel med Jens forrest.

   Kort før Grindsted så jeg Jens forsvinde forude, medens jeg manøvrerede motorcyklen ind mod rabatten. Hondaen var gået i stå, den ville ikke længere. ØV ØV ØV for den åndsva...... nå, jeg stod af. Kiggede ned på cyklen. Gik en omgang, og stak hånden ind i styrluffen igen. Trykkede på knappen og jo, motoren sprang igang igen. Hurtigt op på geden og afsted efter Jens. Lidt før jeg skulle dreje af mod Billund, kom han imod mig i venstre side af veje. Vi stoppede kun længe nok til han fik en hurtig melding, hvorefter vi fortsatte, som om intet var hændt. Vi fandt til Vandel og kørte ind på adressen hvor vi skulle møde de andre.

   I modsætning til mange andre træf, er det helt normalt man ankommer i bil med trailer eller har motorcyklen parkeret i varerummet på en kassevogn. Ofte er det mindre maskiner man kører på, 250 - 350 kubik og de er ikke altid lige sjove at køre mange kilometer på asfalt på. Og slet ikke hvis man kommer langvejs fra eller det er koldt, regnvejr eller noget..........! Ingen ser skævt til de som vælger den løsning.

   Såldes også denne fine første januar, hvor VejrGuderne var med os. Vinteren var stadig en blanding af efter- og forår temperaturer. Minus graderne havde ikke vare mange dage. Himlen var overskyet, men det var tørt. Iført min vest fra INNERheat havde jeg ingen problemer med at holde varmen. Faktisk var vejret lige til en køretur på motorcykel, hvis man ikke var alt for sart. Og det var der bestemt ingen af de fremmødte der var.

Efter en del indledende øvelser, hvoraf flere ikke var planlagte, bød Kursifix velkommen. Flokken var vokset til 12 ekvipager, som med højt humør og masser af smil, dels så hinanden an, dels kammeratlig uddelte krammere til de kendte og udspurgte os nye, om hvad vi dog var for nogen. Hyggen bredte sig. Gruppevis eller parvis, som man nu kendte eller ikke kendte hinanden.

   I medens nogen snakkede, var vi nogen som knoklede for at få motorcyklen til at virke som den skulle, for at kunne modstå de strabadser som ville møde os ude på ruten.

   MIn gode ven Lars ankom med et punkteret forhjul, som kunne skiftes med en anden slange. Værre var det for mig, idet jeg kom med en periodisk fejl, som optrådte med meget uens mønster, som gjorde at motoren standsede i utide. Når motoren gik ud, skulle cyklen stå nogle minutter, hvorefter den igen ville starte og køre, uden mærkbare følger! Virkelig underligt. Rådene var mange, og et af disse lød så overbevisende, at jeg begyndte at tage sideskjolde og sæde af, for at komme ind til ledningsnettet, idet fejlen kunne være en løs eller manglende forbindelse til sidestøtte-kontakten. (En kontakt som gør motoren  ikke kan køre med sidestøttebenet slået ned, hvilket er en go opfindelse, idet sidestøtten er en hyppig årsag til styrt, hvis man ikke husker at få den slået op).

   Om jeg fandt fejlen ved jeg ikke, men jeg fik konstateret - hvad jeg vidste i forvejen - at sidestøttekontakten var defekt, ude af funktion, men om al det rod jeg fik lavet i "ledningsreden" (virvar af ledninger der er samlet med en strip, til senere sortering) virkede hensigtsmæssigt, ved jeg ikke. Men fejlen har ikke optrådt siden!

Afsted kom vi. Dog måtte et par af flokken skubbe en 350 kubikker igang, idet chaufførens anstrengelser med kickstarteren ikke gjorde nogen som helst forskel på motorens ydelsesevne. Den forblev tavs og trodsig. Men da der kom 2 par hænder på bagskærmen, hænder som i den anden ende var forbundet med nogle velvoksne muskuløse ben, måtte Yamaha'en overgive sig. Nu kunne vi komme afsted.


Først ad en smule asfalt. Dernæst ind på en gruset vej, et par drej omkring en gårdsplads og så var vi ude på et markvejsspor, hvor der var lidt sand, lidt mudder, forskellig størrelser pothuller og et pænt dyb venstre spor! De der kendte vejens farer, valgte at køre enten ud på marken eller i det højre spor. Men én, Pauli, valgte bevidst, påstod han bagefter, det venstre spor. Og sad fast.........

Foto: Dan Uno

Selvfølgelig fik vi cyklen hevet op på land. Men den var død. Piv død, som i "Karburator-og-indsugning-er-fyldt-med-vand-motorcykel"!!!

Ude midt på sporet måtte Pauli igang med at tømme karburator, indsugning og udstødning for vand. Selve problemet var ikke svært at lokalisere. Når der er vand i de vitale dele på en motor (uanset hvor denne er monteret), vil den ikke springe igang!

   Alt skulle tømmes, og blev det.  En blev sendt afsted for at fortælle de andre om grunden til forsinkelsen, og Pauli gik "stedkendt" igang med at skille de dele ad, der var nødvendige for at vand - og eventuelle fisk - kunne finde ud af indelukket igen.

Operationen lykkedes. Med starthjælp fra en Yamaha blev motoren tømt for vand. Efter en del forsøg lykkedes det. Motoren sprang igang. Olien blev kontrolleret. Ingen vand der. Og snart gik det videre ud over stepperne for at finde de andre igen.

   Det lykedes uden problemer, men BMW'en havde lidt lidt mere skade end som så. Koblingen havde badet for længe, der var kommet skidt ind nogle steder sammen med vandet, med det resultat at koblingen ikke ville arbejde efter forskrifterne på resten af turen. Ærgerligt for Pauli, men han gennemførte hele ruten på BMW'en. Godt tysk kram er hvad der skal til, når chaufføren ikke kører uden om en smule vand i et traktorspor!


Nogle kilometer senere, hvor det ene spændende spor med skiftende underlagt, afløste det andet, blev flokken samlet. Krusifix, iført tændt cigaret, fortalte, at nu var det tid at montere "pølse svøbt i staniol" på forrøret.

Pauli lagde BMW'en ned i græsset. Han havde nu konstateret fejlen ved koblingen, og ville kontrollere om det var en opgave han kunne udbedre på stedet? Snart vrimlede det med hjælpende hænder (?), gode råd og velment mobning af såvel mandens evner som svære hentydninger mellem cyklens oprindelsesland, dette lands historie (ikke mindst detaljer fra 1940'erne) om landets militære køretøjer og deres kunnen. Én i flokken konstaterede desuden: Utroligt så mange folk der kan stå rundt om en BMW uden at komme til skade!!!!

Men, det var pølserne dette stop drejede sig om.................

For langt de fleste - hvis ikke alle - var det at få placeret pølserne rigtigt, bare endnu en lille opgave, som ikke voldte problemer. Snart var alle igen klar til afgang. Der blev vurderet på hvor langt pølserne skulle stege. Om det var bedst at køre med høje omdrejninger? Om der skulle gøres et stop således der blev tid til at vende pølserne? Eller hvorvidt gear- eller motorolie er bedst at stege i? Svarene blæser endnu i vinden, som var tiltaget noget, fra starten var gået og til her sidst på formiddagen!

Rundt regnet, ca 5,432 meter længere fremme på ruten, var det tid at se til pølserne. Nu skulle det afsløres hvem der havde fået de bedste pølser ud af kørslen? Alle kunne konstatere at ståltråden var varm. Staniolen ligeså, og pølserne? Tja, de fleste var ihvertfald varme - og havde skiftet farve - på den ene side. Men - mig bekendt - var der ingen der var totalt gennemristede eller misfarvede, og skulle en uvildig bedømme om pølserne havde fået nok, vil jeg tro alene den smasken der lød fra flokken af sultne mænd, ville kunne afgøre alle var tilfredse med pølserne!

   Mig bekendt opgave arrangørerne at afgøre om det er forrørerne på KTM, Yamaha, BMW eller Honda, der er bedst at varme pølser på!

Nøj for en stemning der bredte sig medens pølser og kaffe forsvandt ned i halsen på flokken af sultne endourister, der gjorde holdt  i tunellen  under motorvejen denne første januar *s*

Næste pause på dagens tur var en uforudset én af slagsen. Farmer måtte opgive at køre med nedsat dæktryk, idet han ikke havde mere dæktryk at køre på! Dagens anden punktering var en realitet.

Ovenstående foto er et forsøg på at lave et billede af min den Lille Ny i felten den første januar 2015. Billedet har altså intet, med tryk på INTET, med personen midt i billedet at gøre. Hvad personagen laver, skal jeg ikke kunne afgøre, men det ligner et forsøg på at lave benstrækninger eller mavegymnastik, hvilket sagtens kunne være på sin plads, sådan her lige efter den gode julemad! Hvad motorcyklen angår, tror jeg, den 1) blev træt eller 2) mangler en sidestøttefod at hvile sig på, eller 3) andet, gæt selv! Jeg lader billedet stå, og oploader et andet imendens du gætter. På næste foto, hvor jeg har bevæget mig en smule tættere på, kan du bedre se hvor fint pyntet Hondaen er i anledning af jul og nytår. Dejlig maskine...........

Ovenstående fotos viser også med al ønskelige tydelighed, hvor svært det er at være fotograf! Medens jeg skulle vælge om jeg ville fotografere min Honda eller følge slagets gang med skift af slange i terræn, og altså valgte Hondaen, nåede Lars og Farmer at afmontere forhjul og indlede operation "fjern dæk".

Hvis det var en smule utydeligt hvad manden med den nedlagte motorcykel (scroll 2 billeder op) var i færd med, er det nu ganske tydeligt hvad manden på nedenfor viste foto har gang il (Scroll ned og vend tilbage til tekst) Manden, som er min ven Lars, (kendes på nakkekraven) benytter lejligheden til at lave armbøjninger. Om det er 1) kulden eller det er 2) erkendelsen af 1) at have spist for meget i julen eller 2) raget for mange pølser til sig ved uddelingen en time tidligere, ved jeg ganske enkelt ikke. Men, hvis der kommer nyt i sagen, skal jeg gerne lave en opfølgning.

Endnu en gang vil jeg forlade pausens årsag/brændpunkt og trække mig lidt tilbage, for at gå over til den Lille Ny. Dnne gang helt tæt på Hondaen, for at vise at selv om turen blev kørt ad smadrede traktorspor og skovstier, behøver man ikke beskidte sin motorcykel væsentligt for at følge med.......... 

   Og husk, at vaske en endouro motorcykel, er som at rive blade ud af biblen. Blasfemi af værste skuffe.

Sidste - men ikke mindst spændende - insslag på turen er "Hill climb", som foregår på i en lille smeltevandsdal (fra istiden) hvor motorvejen er ført hen over. Som på alle tidligere ture (har jeg ladet mig fortælle) er denne sektion forbeholdt de skrappe.

   Jeg kunne - fordi jeg skulle dokumentere seancen - ikke vise hvordan man gør, nårman kører op ad en skrænt, der er nærmere 30 gr. end 20 gr. stejl. Derfor overlod jeg scenen til bl.a. Jens, Dan og hvad de ellers hedder, de gæve gutter der tog mod udfordringen og kørte op og ned ad skrænten.

Efter de der ønskede, havde prøvet bakke klatringen, satte alle sig i sæderne igen, fandt første gear og kortegen satte igang mod værkstedet, hvor vi skulle slutte af med en kop kaffe og citronmåne. Herligt og tiltrængt. Nåde den forfriskende kaffe og sukkerstoffet i kagen var tiltrængt efter en fine tur gennem det våde første januar landskab omkring Vandel.

   Søren Krusifix smilede over hele hovedet da alle var tilbage efter en kanon god tur, hvor vi hvad vendt mange græstørv, lavet utallige bøler i vandpytter, blæst våde blade væk fra skovvejeg og grinet og haft det sjovt i flere timer. Kaffen gled ned sammen med citronmånekage og noget andet kage, som Pauli var helt sikker på, var noget nymodens pjat som absolut ikke hørte hjemme på denne traditionsrige Første tur i de nye år.

Varmen inde på værkstedet, kaffen, citronmånekage, det gode selskab, turens indtryk der kørte som en film, illustreret af de kommentarer de andre bidrog med, medens kaffen blev drikkekold, farvede mændenes kinder røde. Snart begyndte opbruddet. En runde med fremstrakt hånd, smil om læben og velmente ord om et "Godt Nytår" efterfulgt af et "Tak for i dag og kom godt hjem, afsluttede den førstefælles tur på motorcykel i 2015.


Videoen nedenfor er lavet af Jens Eskildsen, den giver et fint indtryk af Hillclimb set hen over styret på Jens' motorcyklen *s*


En stor tak for invitationen Drenge, en stor tak for jeg måtte være med, en stor tak for pølser, kaffe og citronmåne. Jeg kommer gerne igen, og håber inderligt vi ses

på flere spændende ture i 2015.












Til toppen / menuen