Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

De skinnende nyudpakkede modeller fra Honda tiltrak manges opmærksomhed, men de brugte maskiner, bl.a. dem med et BMW emblem på kåben, tiltrak sig også stor opmærksomhed. Og Tofltund Mc fortsætter med at servicere de kendte tyskfremstillede motorcykler. Den uro der har været på området, efter Toftlund MC fik frataget deres BMW forhandler status, er slut.

I en pressemeddelelse udsendt tidligere i år fra Toftlund Mc hedder det: "Det er med glæde at vi kan fortælle at vi har indgået aftale med BMW/Xpedit. Fremover kan vi stadig servicere alle BMW modeller og reservedele får vi direkte fra det Nordiske lager med dag til dag levering."

Ved Åbent Hus arrangementet kunne gæsterne deltage i to konkurrencer.

MotoStore havde udlovet et gavekort på hele kr. 10.000 kr. til de der havde prøvekørt en af de mange Honda modeller. Og Toftlund Mc trak lod om et gavekort på 1.000 kr. som kunne byttes med grej elle rudstyr i butikken.

De heldige vindere blev trukket af Henriette og offentliggjort af Jan. Den heldige vinder af gavekortet til MotoStore blev Nich Haahr Berntsen, Alslev ved Varde. Vinderen af gavekortet til Toftlund Mc blev Preben Petersen, Toftlund.

BikeAdvenTuristi.com ønsker vinderne stort tillykke.

Åbent Hus - et tilløbsstykke

 

Et sikkert forårstegn er Åbent Hus arrangementer hos motorcykelforhandlerne rundt om i landet.

 

Når datoen nærmer sig midten af marts måned, er foråret kommet til Danmark og de forskellige motorcykelforhandlere ruster sig til en kommende sæson. Ofte ved at invitere til et Åbent Hus arrangement, hvor de inviterer alle interesserede til at komme forbi og kigge på nyheder, hilse på venner og bekendte, spise go kage og drikke godt brygget kaffe dertil.

 

Sådan er det ihvertfald hos Toftlund Mc. Hvert år i marts måned bruger de en lørdag til at hylde forårets komme, ved at invitere kunder, venner og forretningsforbindelser til at komme forbi og hilse på.

 

På dagen var VejrGuderne venligt stemte. Ikke at solen skinnede fra en skyfri himmel og fik temperaturerne til at blive 2-cifrede. Men det var ok og fik mange til at trække motorcyklen ud for at vende forhjulet mod Koldingvej i Toftlund. Andre havde endnu ikke fundet udstyr og cykel frem, men ankom i bil.

 

Jan og Poul havde fundet ikke mindre end 10 forskellige motorcykler frem til prøvekørsel. Den mest populære model, den Honda der var mest rift om at prøve, var Honda's reviderede udgave af en adventur motorcykel. Der var kø hele dagen for at komme ud og prøvekøre Honda CRF1000L Africa Twin. Og de fleste, hvis ikke alle, var begejstrede.

Også de andre modeller fra Honda, Toftlund Mc's nye mærke i sortimentet, havde gæsternes interesse.

 

Dagen bød på rigtig mange gæster på den kendte adresse i Tolflund, hvor Toftlund Mc har virket i mere end 20 år. Alt kage var forsvundet da dørene blev lås efter en lang og travl dag. Kaffemaskinerne havde arbejdet uafbrudt og trængte til en afkalkning. Folkene var trætte, men det var glade smil der dækkede ansigterne.

Efter enhver fest, skal der ryddes op. Spørgsmålet efter denne fest er: Hvor mange mand skal der til at løfte en lille Honda 125 MSX ned fra et bord?

Tæl selv............................