Uagtet der - i langt de fleste familier - er meget der skal gøres inden juleaften, havde ikke færre end 20 tilmeldt sig Prinsens Jule Kur 2016.

I lighed med de sidste 3 år, blev Jule Kuren afviklet i smukt vejr. Prinsen var særdeles fornøjet med det høje deltagerantal og ikke mindst, at rigtig mange havde fulgt opfordringen til at møde op iført julekustume.

 

Knap var nattens mørke ved at blive overhalet af dagens lys, førend den første ekvipage ankom til Åsted, på denne fjerde søndag i advendt. Sammen med de tre fra sjælland, der var ankommet aftenen i forvejen, blev han budt indenfor til morgenbordet, hvor vandet var kogt til kaffe og frisk bagt brød var hentet hos købmanden. Snakken gik lystigt til det var tid at bryde op, for at begynde på de sidste forberedelser.

 

Med kinder i samme farve som Nissehuen ankom en lille flok med vrinskende motorer. De havde kørt fra den modsatte side af Jylland for at komme med på Jule Kuren. Desværre var der flere som måtte melde afbud i sidste øjeblik. Én måtte melde fra for at agere vand - og kloarkmester. Han havde fået vand fra førstesalen ned i stuen.Én anden måtte melde fra, da hans bil havde smidt kølervæsken. Den fraværsbegrundelse fik mange kommentarer. Vedkommende måtte have misforstået noget! Han skulle jo ikke køre bil, men motorcykel! Én tredje havde et sygt barn. Synd for barnet og øv for faderen.

 

Med en voldsom trængsel og (a-)larm blev den lille gårdsplads fyldt med motorcykler, værktøj og folk iklædt nissehuer, store maver, røde kapper og alskens andet pynt. En sprød stemning bredte sig. Alle var mere end parate til at køre en tur ud i det SydVestJyske meget lidt julede landskab. Sne og frost glimrede ved deres fravær, hvilket jeg ikke havde spor imod. I stedet for at kunne se frem til frosne vandhuller, snedækkede traktorspor og glatte asfaltveje, kunne vi glæde os over 8-10 graders varme, blå himmel med pænt meget sol samt spor og veje som var rimeligt tørre og særdeles fremkommelige.

 

De tre Sjællændere ankom i en VW Transporter, som man uden at overdrive godt kunne kalde "godt pakket". Der var ikke meget plads tilbage i varerummet. PickPack til 2 kvinder og en mand, tre motorcykler plus det løse, såsom værktøj, ole, benzin og en kasse øl. Jow jow............

Foto: Steen Bach

Planlagt afgang fra Bike Adven Turist Place var kl. 11.00. Præcis kl. 10.54.17 ringede jeg med klokken til fællessamling. Det hjalp ikke meget! Et halvt minut senere forsøgte jeg igen! Med lidt mere held. Næsten alle var samlet, da Maren tog ordet (næsten ud af munden på mig!) for hun havde lidt hun gerne ville sige.

 

På Tøsernes (Pia, Jonna, Birdy, Louise, Sara, Jin, Helle og egne - ) vegne, trådte Maren frem og gav Ole AI og mig en gave, som vi skulle åbne straks. Nøj hvor spændende. Det havde Ole og jeg ikke prøvet før!

Ole og jeg fik hver et krus med et foto af Tøserne. Ole fik et krus med blå hank og jeg fik et med gul. Fantastiski. Krusene var en gave fra Tøserne fordi de havde "haft en kanon god weekend" på Bike Adven Turist Place, hvor Ole havde forberedt en fællestur, som var lige efter pigernes ønsker.

 

Tak til Tøserne. Jeg har nu fået et nyt YnglingsKrus, som jeg sidder og drikke min kaffe af, medens jeg skriver denne RR :-)

 

Efter vi havde sagt tak til pigerne, bød jeg velkommen til Prinsens Jule Kur 2016. Jeg fortalte lidt om dagens program, inden jeg gav ordet til Ole, som forklarede lidt mere detaljeret om ruterne. Ikke så meget snak, turen kører jo ikke sig selv...............

Som det hedder sig i folkemunde, kommer en ulykke sjældent alene. Jens' stunt fik heldigvis en ok udgang. Jens tog ingen skade. Nissedragten fik et mindre hul i bagen. Motorcyklen måtte fortsætte uden glas i baglygten, men ellers var alt ok. Heldigvis.

 

Noget helt andet med SkrigeSkinken. Den har det ikke godt med SydVestDanmark. Heller ikke på denne solbeskinnede Fjerde Søndag i advent ville den køre pænt og ordentlig. Vi var ikke kommet langt, inden cyklen gik i stå. Den ville ikke tage gassen. Selv Per 1000 Mc havde problemer med at få den igang og justeret, så meget at Sara "turde" løbe an på cyklen ville / kunne gennemføre turen. Hun valgte derfor at vinke farvel til gruppen, medens hun blev hentet af Jeanne. Vi andre vinkede tilbage til Sara og fortsatte.

Vejstykket på næste foto skuffede mig. Efter vindmøllerne skulle vejen ændre karakter og blive til et fedtet markspor, men nej. Landmanden eller vindmølleejerne havde fyldt vejen op med fint hæftigt nedtrumlet stabilgrus, så overfladen var blevet jævn og hård. Øv, men heldigvis havde Ole så fundet en stubmark med majs og et lille dige, vi kunne lege på i stedet.

En enkelt ekvipage havde ikke fundet knopdækkene frem til Jule Kuren. Det gav mere arbejde med maskinen, men selv uden knopper, klarede Hans og hans KTM sig fint igennem muddersporet.

Jeg tror ikke Hans havde problemer med at holde sig varm :-D

Inden første etape var kørt igennem, kom vi til et afsnit hvor vi fulgte et spor gennem nogle grønne enge. Her var det muligt at slappe lidt af ved styret, så jeg fik lavet en statistik. To mand og en kvinde måtte ned på knæ for at hente deres "Dynger" inden de kunne fortsætte turen. Et antal som jo egentlig var helt ok, de sektionsvise temmelig mudrede spor taget i betragtning.

 

Efter turen gennem den smukke engstrækning, nåede vi tilbage til Åsted, hvor jeg troede suppen var klar til indtagelse. Men, det var den knap. Kokken aka Jeanne havde været ude og lede efter Sara og SkrigeSkinken, og dette havde taget lidt ekstra tid. Derfor måtte vi vente lidt, men ventetiden føltes ikke lang, for der var masser at snakke om. Dækmønstre. To-takts eller fire-takts motorer. Motorolie og kædekit. Ture der var kørt siden man sidst havde været sammen. Nyt udstyr til såvel mand som motorcykel. Og meget meget andet.

 

SkrigeSkinken fik sin del af opmærksomheden. Dels måtte Sara stå mål for nogle kommentarer, dels var der et par med mekanisk snilde i hænder og tekniske forstand i ovedet, som forsøgte at "rejse Skinken" og få motoren igang igen. Det lykkedes, men Sara havde opgivet, og ville ikke tage chancen for at skulle hentes et eller andet sted igen.

 

Ifølge programmet var det altså tid til Jeannes Gullashsuppe, og den blev båret ud i en kæmpe gryde, indkøbt til formålet. Suppen blev øst op med de tiln ske i oversize, jeg havde bragt med hjem fra sommerens udflugt til Ukraine, hvor vi på vejen hjem gæstede Rumænien.

Suppegryden blev ikke tømt! Alle blev mætte (påstod de) inden bunden i gryden var nået, og så var der ellers dømt afgang ud på anden sektion.

 

Ole, som havde været på botanisering (sådan så det ud) i en granskov, kørte igen op foran og trak holdet af nisseklædte ekvipager efter sig rundt i vores fælles baghave. Ad skønne af-, bi-, bag- og småveje kom vi gennem det ene smukke område efter det andet.Sine steder var der - i lighed med førsteturen - nogle sektioner som var mere teknisk krævende end andre. Men alle kom igennem. Også Hans på sine semi-off-road-dæk :-)

Sidste punkt på programmet var kaffe og Jeannes hjemmebagte kager. Også denne del af set uppet gjorde lykke. Efter de mange timer i den friske luft, gjorde det godt at sidde med en kop varm kaffe, selv om ingen tilsyneladende frøs. Ihvetfald hørte jeg ingen klager over kulde.

 

Ole AI fik stor ros for sine ruter. En ros jeg gerne vil bifalde og deltage i. Ole AI er simpelthen en stifinder af bedste karat. Jeg håber Ole er klar til næste gang jeg får en ide til en tur. Ole er allerede adviseret og har accepteret at være stifinder til såvel vores Bike Adven Turist Træf 2017, fra 30. juni til 2. juli og til Prinsens Jule Kur 2017, som køres den 17. december.

 

Madmor og alt-mulig-quinde Jeanne, min dejlige kæreste, fik mange roser for sin gullashsuppe og kager. Også her er jeg meget enig, og hun skal have en helt særlig tak for sin indsats, både som den der har overblikket, den der laver det gode mad og serverer og servicerer samt for at jeg må bruge hendes billeder - og for at kunne holde mig ud <3

 

Inden vi sagde pænt farvel, havde vi endnu et punkt på programmet. Uddeling af en præmie til bedst udklædte ekvipage. Der var dømt dødt løb mellem Maren og Jens, så heldigt jeg havde to flasker vin. De fik hver sin. Jens ikke mindst fordi han mødte op , udklædt med dragt, nissehat og julemusik fra rygsækken, men også for det fine stunt han lavede. Maren var igen i år flot påklædt med nissedragt og hat, men havde lidt den tort undervejs at "tabe skæget". En del af skæget sad dog fast i dragten, men det talte vist kun som pynt eller snefnug. Tillykke til de to, og tak til alle der mødte op. Det er simpelthen fantastisk at være arrangør, når så mange har lyst til at møde op være med.

Sidst en kæmpe TAK til alle deltagere, for jeres selskab og måde at være på. Håber vi ses igen, både her og der i mange år fremover :-D

En særlig hilsen til Jens, med tak fordi jeg må bruge dine videoer og vise dem her på siden ;-)