Frokosten

var forrørs- varmede-pølser

Efter turen tværs over det meste af Jylland, nåede vi, min gode ven Ole og jeg, skoven øst for Vandel. Førstballevej er en sidevej, som hurtigt dukkede op. Et sted på Førstballevej bor Søren, aka 'Krusefix', med sin familie. Disen havde endnu ikke fået vinger, da vi rullede hen over gruset op til huset.. Som en dyne lå de lette skyer så lavt, at de afsatte dug på visiret. Temperaturen var lige nøjagtig til en køretur på motorcykel, denne første dag i det nye år. Og duggen, den blev fjernet med et viskerblad på venstre pegefinger.

 

Der var et leben rundt omkring i gården og bag stalden. Motorcykler, biler og trailere stod mellem hinanden. På et blødt græstæppe fandt jeg plads til støttebenet. Nogen stod og snakkede. Andre klargjorde cykel. En enkelt rodede med at få liv i motoren. Flere var igang med gymnastiske øvelser for at løse opgaven at iføre sig rustning og andet køreudstyr.

Kaffen, Krusefix gavmildt delte ud af, var varm. Humøret højere end skyerne (hvilket faktisk ikke siger ret meget!) Forventningerne sitrede i luften og blandede sig med lyden fra de mange potter, hvoraf nogen var mere dominerende end andre!

Krusefix bød officielt velkommen. Han var overvældet over fremmødet. Der var ikke færre end 27 ekvipager, som havde fundet hans adresse denne første nytårsdags morgen.

Efter nogle vejledende ord omkring hvordan der skulle køres, ønskede han os alle en go tur, hvorefter hver og én gik til deres maskiner, iførte sig hjelm og handsker, startede motorerne, trådte en enkelt gang på gearpedalen for at finde første gear - og så gik det ellers ned ad den korte grusvej i samlet flok.

Som det blev sagt i velkomsttalen kørte vi ad mark- og grusede veje, gennem en gårdsplads, hvor Søren havde indhentet tilladelse til at vi måtte køre (og hvor folkene iøvrigt ikke var hjemme!)

Kort derefter kom vil til en sektion med en del pløre. Mudder- og vandhuller gjorde det smattet, selv for de cykler der havde gode knopper på dækkene. Jeg var kørende på min Yams, en Yamaha XT 350, med terrændæk, men ikke de gode med fede knopper. Yamsen har stadig de dæk der var monteret ved købet. De har stadig en del slidbane tilbage, og jeg synes de skal slides noget mere, inden der skal rigtige knopper på. Og den klarer sig såmænd ok, bare jeg kører lidt forsigtigt..............

 

Snart var kortegen, med Krusefix i spidsen, fremme ved et "berømt" hul i vejen. Sidste år "druknede" en ældre BMW i det venstre spor. Krusefix kørte igennem i det højre, ligesom mange andre. Men enkelte valgte det venstre spor!

............ alle kom igennem, selv om vandt nåede op til tanken. Nogen mere yndefuldt end andre!

Årets første tur bød på noget så usædvanligt som en følgebil! Som navnet siger, en "følgebil" følger. Normalt som den sidste i rækken.

 

Også følgebilen måtte igennem vandhullet. En bil kan ikke vælge højre - eller venstre spor. Den må køre begge, hvilket Peter, chaufføren, jo så gjorde.

Alle ekvipager var stoppet på den anden side vandhullet, for at se den 8 cylindrede ombyggede Toyota 4x4 køre gennem hullet.

Som allerede noteret kom alle godt gennem vandhullet. Men, en enkelt Honda syntes den havde fået nok, og ville ikke starte efter det korte hvil.

Per 1000-Mc, motorcykel troldmanden fra Alslev tog sig kærligt af cyklen og fik gang i motoren, så alle kunne fortsætte turen.

Videre gik det over mark og gennem skov, forbi huse, gårde og gennem landsbyer. Truppen fungerede. Krusefix viste vej. Ved alle kryds og hvor det iøvrigt var muligt at tage fejl af ruten, blev en mand (ekvipagen lige efter førerhunden) holdende for at vise resten af gruppen hvilken vej de skulle. Rotationsprincippet, hedder det nogen steder. Andre kalder det Sveriges modellen. Uanset navn, det fungerede effektivt og ingen blev "tabt".

 

Næste stop var et længere stop. Der måtte tisses og/eller ryges, men først og fremmest: Det var tid at binde pølser på forrørene! Sjovt som en pose pøler, en rulle stanniol og nogle meter ståltråd kan få smilene frem på voksne mænds ansigter!

 

Billederne nedenfor viser med al ønskelig tydelighed at mænd kan multitaske!

Efter præcis 7 km og 400 m var pølserne færdige! Mere eller mindre. Nogen burde måske ha haft en halv kilometer mere, medens andre skulle have gjort stop efter 5 km.

Om pølsen var sort eller kun halvlunken, ingen lod pølse være pølse, alle blev spist, med og uden forbrændinger, med eller uden ketchup. Forplejningen bestod desuden afdampende varm kaffe ad libitum eller coca cola på dåse.

Om alle blev mætte? Nej, det tror jeg næppe. Dog vidste alle, at turen ikke kører sig selv, hvorfor der atter blev sadlet op, sikkerhedsudstyret monteret på kroppen og turen kunne fortsætte.

 

Endnu et nyt indslag blev tilføjet turen i 2016. Et gruppefoto, lavet af Peter Gjørup Kristensen, aka chaufføren i følgebilen *s*

Som altid var det sidste indslag stående "kaffebord med citronmåne", hvor dagens indtryk blev diskuteret. Årets første tur blev kørt uden punkteringer. Ingen druknede. Der var én nedlægning (hvad jeg så) men derudover ingen skader på hverken mænd eller motorcykler.

 

Nå ja, der var også et par nedlægninger ved det afsluttende "forsøg at nå toppen af bakken" udfordring, som køreturen afsluttes med. På udenlandsk hedder det "hill climb", og den del af turen blev udført det sædvanlige sted. En flok af de ivrigste (yngre) ekvipager underholdt resten af gruppen ved at føre deres maskiner op ad en bakke med omkr. 20-25% stigning. Kun dem med teknikken iorden og gode knopper på dækkene kan klare den udfordring.

Tag-selv-kaffen blev indtaget i Krusefix' værksted, hvor udsmykningen bestod af flere motorcykler og knallerter. På høvlebordet, fyldt med tomme colaflasker og værktøj, står maskinen som kan brygge to kopper kaffe ad gangen. Det tager derfor lidt tid at lave kaffe til godt 25 personer, men tiden føles ikke lang, idet dagens forskellige sektioner og indslag kunne - og blev diskuteret.

 

Efter kaffen og den elskede citronmånekage gik der opløsning i gruppen. Nogen havde langt hjem. Andre knap så langt, men mange ønskede at komme hjem til familien og bruge de sidste lyse timer sammen med dem, denne første nytårsdag.

 

Tak til Krusefix og Tenere.dk som var værter og arrangører. Endnu en herlig oplevelse er tilføjet listen over motorcykeleventyr. Jeg kommer gerne igen *s*