Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Seneste:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2017.01.17. Nyheder på MiniPrimiCampen

 

I de første måneder af 2014, har jeg prøvet Storgaard Wear’s underbeklædning, ''Wind speed 8'', til motorcykelkørsel. Tøjet har jeg kørt med over ca. 10.000 km, herunder en tur til det sydligste Spanien og Portugal i januar måned. Tøjet har således skulle bevise sit værd, under dels meget forskellige forhold, dels meget varierende temperaturer.

 

Min vurdering vil omhandle pasform, kørekomfort, vindbeskyttelse, betjening og temperaturforskelle.

 

Tøjet har, ifølge produktbeskrivelsen fra ”X1.dk”, som forhandler tøjet, designet af ”Storgaard Wear”, windbrak på front og svedtransporterende Polyester-fiber tekstil på bagsiden, som, lover X1 i deres anbefalinger, holder vinden 100% væk fra kroppen, medens de svedtransporterende ”funktionelle fibre” i tekstilet anvendt til ryg og bagside på ærmer og ben, tillader kroppen af komme af med varmen.

 

Overordnet set vil jeg slå fast at tøjet har gjort det godt. Jeg har følt mig godt tilpas i tøjet. Det er lækkert at have på, og føles behageligt blødt de steder det støder direkte mod huden.

 

Pasformen på mit tøj, str. XL er ikke den bedst tænkelige. Jeg føler bukserne er for store, går for højt op i linningen, men har ikke på noget tidspunkt følt det ubehageligt at bære.

Tøjet har ikke bulet ud/ålet på kroppen under motorcykelbeklædningen, hverken under kørsel eller når jeg har bevæget mig rundt på gåben med ”Wind speed 8” på under motorcykelbeklædningen, hvorfor den knap så gode pasform ikke har været årsag til irritation, ud over det synsforstyrrende, når jeg har taget undertøjet på og af.

 

Komforten under kørsel har ikke på noget tidspunkt lidt overlast, tøjet har ikke gjort min bevægelighed mindre. Jeg har haft fuld kontrol over alle bevægelser, har ikke følt tøjet som et irriterende eller bevægelseshæmmende element, men som med alt andet tøj man bærer under sit mc-dress, er det svært ikke at føle sig lidt som ”Michelin Man”, idet også ”Wind speed 8” uanset det sin gode funktion, er et ekstra lag, som gør jeg har følt mig ekstra tyk.

 

Vindbeskyttelsen, som er tøjets væsentligste funktion, er god.

Ved kraftig sidevind, hvilket jeg har oplevet meget af under kørslen i de tidlige forårs måneder i 2014, har tøjet ikke kunne leve helt op til de lovede 100% vindtæthed.

Når vinden kommer ind direkte forfra, fungerer tøjet bedst, og det er rart med det ekstra lag vindbeskyttelse undertøjet giver, hvor yderbeklædningen i form af goretex forbedret mc-jakke og -bukser, er den første ”windbreaker”.

Min erfaring er, at ”Wind speed 8” fungerer bedst for mig, når jeg har en T-shirt og en tynd trøje under.

 

”Wind speed 8” er nemt at tage på. Det er todelt. Benklæderne er med elastik om maven og nederst på benene. Overdelen er med elastik ved håndled i de lange ærmer, høj hals og lynlås ned over brystet.

 

Når solen står højt på himlen, er tøjet varmt at have på under motorcykeldragten. Min opfattelse er, at ”Wind speed 8” og lignende undertøj, er rigtig godt og behageligt til ydersæsonerne.

 

Ved kørsel i vintervejr er ”Wind speed 8” et godt supplement til det ekstra tøj, som vinterkørsel fordrer. Selv om jeg har gjort mig nogle erfaringer med at bære tøjet under kørsel på motorcykel i frostgrader, er disse ikke nok til en endelig vurdering af tøjet til vinterbrug, idet temperaturerne ikke har været ekstreme på nogen måde. Men chilfaktorer på -10 til -15 C har jeg oplevet. I disse tilfælde har tøjet fungeret fint.

 

Sættet "Wind speed 8" er et godt sæt ”undertøj”, tøj til under dit normale motorcykeldress, som mange vil kunne få god gavn og glæde af at anvende! Wind speed hjælper i meget høj grad med til at gøre kørslen i lave temperaturer udholdeligt. Et rigtig godt supplement til at holde vinden væk fra kroppen.

 

I efterår- og vinterperioden 2014 - 2015 har jeg også anvendt tøjet når jeg har været ude at cykle på min "Gamle Hr. Havelåge". Mine cykelture er typisk på mellem 20 og 30 km, i hvad vejr Guderne nu har på lager - ellerpå udsalg om man vil - og igen har Wind speed været et godt og dejligt bekendtskab. Den friske vind der huserer huerude i VandKantsDK har ikke generet på samme måde som når jeg kører uden det vind-brækkende-effekt tøj.

 

"Wind speed 8" fra Storgaard Wear forhandles af www.x1.dk, Snaremosevej 23E, 7000 Fredericia

 

"Wind speed 8" fra Storgaard Wear

 

Undertøjet til de kolde og blæsende dage

 

Af Peter Kr. Riber