Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

 

 

Kaffe må der til, når man er på tur. Og måske skal frokosten suppleres med en pølse eller to? Havnekiosken på Bork Havn er et godt sted til en pause. De laver en rigtig go kaffe, og serverer gerne en SteffHoulberg-pølse til, hvis man har lyster i den retning. Hvilket faktisk er nemt at få, hvis duften af sådanne stegte tarmindpakkede lækkerier når frem til næsen!

Undervejs gjorde min telefon opmærksom på, der var én som ville have fat på mig. Ved et kig på skærmen, visted et sig at være Jens E. Jamen, jeg havde faktisk tænkt på hvorfor mon det var, han ikke nåede frem til start, som de andre?

Jens havde en go grund. Han har et arbejde han skal passe, og netop denne lørdag, måtte han møde på job, fordi der lige var......... Men, han stødte til undervejs, og hvilket held for især Per. Per mistede en skrue (eller to) undervejs, men fordi Jens har helt styr på at man kan "komme til at tabe" noget undervejs, havde Jens en velassorteret værktøjspose med.

Fra Bork Havn til Åsted er der ikke langt. Men uanset længden af vejstykket er kort, kan der opstå ubehageligheder.

 

Det måtte Thomas E erfare. For anden gang på denne tur, kunne han konstatere han var punkteret! En 60 mm lang skrue havde boret sig ind i bagdækket. Altså, endnu en gang, frem med værktøj og lappegrej. Heldigvis er hullet efter en skrue i dækket, nemt og hurtigt at fixe. Ud med skruen, ind med en rasp. Nogle friske frem og tilbag træk i raspens håndtag, gør hullet parat til en "gummiorm" som er forberedt med et meget klæbrigt materiale. Med noget cykellappelim som glidemiddel, trykkes ormen ind i dækket, og bombom, hullet er lappet og cyklen klar til endnu en tur, lige så hurtigt som det rette lufttryk er etableret.

Denne PåskeLørdagsHyggeTur var overstået. Strabadserne var få! ´Én kørte tør for benzin! Én punkterede to gange. Én kørte godt og grundigt fast i noget mudder. Men det var så oss det. Ingen behøvede hjælp til at rejse sin cykel, for der var ingen der væltede eller tabte cyklen! Ingen fik skrammer eller skaber. I det hele tage blev denne tur til netop det Martin og jeg havde håbet, nemlig en dejlig dag i skønt selskab med en herlig flok off rødder.

Kæmpe tak for go ro og orden i gelederne. Vi gør det gerne igen, skal jeg hilse og sige fra Martin.

 

Frokost i påskesolens stråler

 

PåskeLørdag HyggeTur med drengene - og en enkelt pige.

 

"Hvis man kan bruge størrelsen på smil og glimtet i øjnene på deltagerne, når man skal afgøre om en tur har været en "Go tur", er der ingen tvivl om vi har haft en sådan", mente Martin efter vi havde sagt pænt farvel og tak for "Go ro og orden" til hver og én af de ialt 15 ekvipager, der mødte op da Martin inviterede på Påske lørdag hygge tur i det sydvestjyske.

 

Martin fik først i marts måned en idé om at lave en tur til det militære terræn i Borris. For Martin var det første gang han begav sig i lag med sådan en opgave, og spurgte mig, om jeg ville hjæpe ham lidt. Jo, det ville jeg gerne, og resultatet af de to fredage og en søndags indsats, blev en tur på grus-, skov- og andre små eller mindre veje i trekanten mellem Borris, Bork Havn og Kvong.

 

Turen blev offentliggjort på bl.a. Facebook, HARK - og Tenere klubbernes hjemmesider. Med spændte forventninger fulgte vil begge tilmeldingerne, som straks efter offentliggørelsen, i en lind strøm indgik til vores mail adresser.

 

I et smukt forårs vejr modtog vi ekviagerne. Ialt kom 14 mænd og én quinde på hver deres motorcykel. D.v.s. Flemming kom med sin 250 kubikker på en trailer. Ligesom han plejer *s*. Hvilket fik mig til at tænkte på, hvor skønt det når vennerne har lyst til at komme igen og igen.

Da klokken nærmede sig 10, det officielle starttidspunkt, bød Martin velkommen. Forklarede lidt om turen! Hvor vi skulle hen! Hvordan vi kom frem! Hvordan stifinder (undertegnede) ville placere én ekvipage til at vise retning, når vi ændrede kurs!

Kort sagt, Martin gjorde et ihærdigt forsøg på at gøre rede for turen var en hyggetur. At turen skulle køres i et passende lavt tempo og på en måde som gjorde at alle ville kunne følge med, og at vores hensigt var, at ingen blev efterladt til ulven!

Ole Ø var med på turen, og han havde sine videooptagere tændt. Efter redigering kom der denne flotte 7 min. lange film ud af hans anstrengelser. Se filmen, den giver et rigtig godt indtryk af turen: