Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Seneste:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2018.01.04.

Årets første fællestur

2 personer, 3 uger, 4 lande, 5 tusinde km

 

Ferien i 2014 var planlagt med start sidst i august. En lang sommer med det bedste sommervejr i mange år, håbede vi ville følge med os ind i efteråret. Fru Nielsen og jeg havde samlet tre uger og besluttet vi ville køre en tur gennem 4 lande. Følg med på turen....

 

af Pter Kr. Riber

 

Til side: -II- -III- -IV- -V- -VI- -VII- -VIII- -IX- -X- -XI-

 

Cyklerne er efterset, tanket og pakket. Vi er spændte, glade og forventningsfulde. Nu skulle vi afsted. Endelig havde vi indhentet feriedatoen. Vi var så klar. Havde nogle gode planer, hvor der var taget forbehold for spontanitet og pludselige fornemmelser for gode oplevelser, som ikke var skrevet ind i drejebogen.

Fru Nielsen på hendes Honda CBF 600 og undertegnede på min 211.000 km gamle BMW R1200 GS. Med nyindkøbt telt, masser af "turmad", frisk gas der passede til Jetboileren, hjelmene fra Schuberth, hvor samtaleanlæget var fuldt opladet og - vi mente vi havde alt vi skulle bruge. Hvis det - mod forventning - ikke passede, havde vi internationale kontokort med, og kunne købe os til det vi manglede.

 

 

Himlen var blå. Hvide skyer pyntede. Solen bagte tilpas til vi kun havde t-shirts og mc-jakke på. Når man har kørt motorcykel i flere/mange år, skal man køre længere og længere væk fra hjemmet, inden der komme nye veje. Turen tværs over Danmark er "kendt". Selvfølgelig mangler der nogle detaljer hist og pist, men denne første dag på ferieturen, gjalt det om at komme til ØstDanmark i tide til at nå aftensmaden hos min søster i NordSjælland. Altså motorvej med 110-130 - eller deromkring *s*

 

 

Broen over Storebælt er flot i sol. Undervejs mødte vi toget. Det måtte jeg lige have med på et billed.

 

Hvor herligt. Vi var afsted. Ferieturen var startet. At skrive vi "sang i hjelmene" er en overdrivelse, men glæden over endelig at være afsted, samtidig med solen skinnede i min hvide Schuberth S2 hjelm "overskyggede alt".

 

 

Det danske vejr er Gajol-vejr. Uden at tage patent på oversættelse af dette meget kendte reklameslogan, tror jeg de mener: Vejret kan skifte. Næsten uden varsel. På MidtSjælland krøb vi i ly under nogle store træer. En tordenbyge mindede os om, at intet er 100% forudsigeligt. Heller ikke, eller slet ikke - vejret!

 

Min søster Hanne, kom storsmilende frem i glasdøren med et højt udtalt - hun forsøgte at overdøve motorcyklernes brummen: "Velkommen her", medens hun bredte armene ud til "et pænt-goddag-og-velkommen-knus".

 

 

Tordenbyge, ventetid og landskabsnydelseshastighed. Vi nåede frem til aftensmaden. Min søster er kæmpe go til at lave mad. Desuden er hun og svoger er rigtig gode til at hyge om gæster. Vi føler os meget velkomne, uanset hvornår og hvor tit vi kommer. Herligt med sådan en familie.

I gæsteværelset var en dobbeltseng redt op til os, så vi ikke skulle slå teltet op denne nat. Besøget indeholdt også morgenmad og gå tur på havnen i Lynæs, hvor begge er meget aktive i sejlklubben og på havnen i det hele taget. Dette fik vi syn for efter morgenmanden, hvor der - for jeg ved ikke hvilken gang - var rundvisning på havneanlæget.

 

 

Noget af det nye på havnefronten er 2 shelters, initiativ- og indflydelsesrige personer er igang med at bygge. De to shelters har form som de gamle klinkbyggede både. De er rummelige, flotte og kunne sagtens lokke fru Nielsen og mig til en overnatning eller to.

 

En anden ny detaljer på Lynæs havn er en nyopført grillhytte. De gør meget for at skabe et attraktivt miljø med gode tilbud til sejlere og andet godtfolk.

 

 

Et andet indslag er anvendelse af et tidligere fundament til en vindmølle. På stedet hvor vindmøllen larmede for år tilbage, bygges nu omklædningsfaciliteter til badefolket, herunder vinterbadere! Her er min svoger med i byggesjakket.

 

Alle nyheder var set. Alle godkendt af os. TIlbage var at spise en go frokost, inden det blev tid til afgang. Sverige ventede og skulle selvfølgelig ikke vente forgæves. Sjovt som der altid kommer mange små og større ting frem i hukommelsen, når man skal tage afsked. Allerede som barn, tænkte jeg en del over, at det tog en "hulens lang tid" inden gæsterne forlod hjemmet, når der var fløjtet afgang? Sådan også her. Meget skulle have et par ord med på vejen, inden vi kom afsted.

 

 

Gennem,de store skove og byer i Nordsjælland, kørte vi til færgen i Helsingør. Færgen skulle bringe os til Helsingborg, hvorfra vi ville fortsætte mod Harlöse. I et skøn lille hus ventede en kop kaffe, skænket af Jørgen, en udvandret dansker, jeg har mødt et par gange hvor vi vi har udforsket de svenske skovveje sammen. Ved færgelejet i Helsingør viser de flaget. Dog ikke flag fra de lande (bortset fra det Svenske) vi skulle besøge, men et flag der vejrer i vinden når solen skinner, er altid et godt motiv. I dette tilfælde sammen med fru Nielsen, som bestemt ikke gør billedet mindre godt *s*

 

 

En kop kaffe eller te gør godt. Turen over sundet sparede os for nogle få kilometer, men i penge, tror jeg det kan være ligemeget om man vælger færgen eller broen. Dog var vi sikre på vi ville få masser af kilometer på turen, hvorfor vi valgte færgren. Desuden slap vi for at køre gennem København, hvilket bestemt ikke gjorde noget. Vi er ikke så meget for storbyer *s*. Desuden, turen over Sundet tager ikke mange halve timer.

 

Det flade landskab gennem Svalöv og Eslövs kommuner til Lund kommune ofrede jeg ikke meget krudt (læs billeder) på. Ruten gik sydøst, selv om vores største mål i Sverige, Järnforsen, lå nordøst i forhold til Helsingborg. Men Jørgen havde inviteret, og hans kaffe og selskab er altid godt, så en omvej på en 100 km skulle ikke stå i vejen for at køre ned og "godkende" hans nye sted.

Rosa-Marie og Jørgen er flyttet til et skønt ældre hus, hvor udenomspladsen er en skøn plet græs, hvor gamle frugttræer giver skygge og en lille elv giver lyd, til den "markvandring" vi blev inviteret med på.

Vi var i god tid nået frem til Harlöse. Solen skinnede, livet var herligt. På Udkigsstedet" fandt vi en plet med masser af sol. JetBoileren blev fundet frem for at varme vand til en kop kaffe. Nu skulle den kage vi havde fået med af søster, spises. Uhm hvor den smagte godt. Desværre var kagen meget lille, men måske der er flere i kagedåsen næste gang vi besøger de to i Hundested?

 

 

Medens vi sad og nød sol, kaffe og kage, dukkede Jørgen op. Han havde genkendt motorcyklerne på p-pladsen og fandt os bag et skur. Han ville lige fortælle at han nu havde fået fri, og var hjemme om 5 min. hvorefter der var kaffe på kanden hos ham. Fint. Vi pakkede vores grej sammen og fortsatte de sidste få km op til ham.

Velkomstknus, rundvisning i haven, hvor lyden fra Schnitzer potten blev afløst af en sagte men vedvarende klukken fra en å, hvis vand banede sig vej mellem de mange større og mindre sten og klipper, der helt synligt forsøgte at dæmme op for strømmen. Sverige har haft en tør sommer, og åen var næsten tømt for vand. Indenfor drak vi kaffe og spiste kage til, medens hyggelig snak, hvor hændelser siden sidst vi var sammen, blev kortlagt, bedømt og arkiveret. Dejligt at se hvor skønt deres nye hjem er, og hvilken herlig grund med mange muligheder de har fundet. En rigtig perle. Desværre var Rosa-Marie ikke hjemme. Men Jørgen lovede at overbringe vores hilsen.

 

Kaffen var drukket, huset godkendt og de største hændelser diskuteret. Det var tid at sætte kursen mod nordøst. Vores næste mål var Öland. Selv om vi ikke regnede med at ville køre helt frem til øen denne dag, ville vi gerne nå længere op i Sverige, inden natten sænkede sig.