Sjældent har vi tænkt længe over hvor vi skulle køre hen, hvis lysten til at kkøre en tur, pludselig skulle melde sig. Ej heller denne søndag. Vejret var smukt. Efterår ja, men lunt, tørt og solen kneb sig gennem de lavthængende tåge- og skybanker. Vi har flere gange besøgt Borbjergt Mølle Kro, og vidste derfor de har et tilbud der hedder "Søndag på Møllen", som inkluderer frokostbuffet og ta-selv-kaffebord.

Vi tog chancen. Kørte ad de mindre kommunale og få private veje mod nord. Målet var Borbjerg Mølle Kro, men hvis der ikke var plads, hvilket jeg var overbevist om der måtte være sådan en alm. søndag i oktober, kunne vi trille videre og finde et andet sted at få lidt at spise. Altså, med tøjet, op på motorcyklerne. Tænde hjelmenes samtalesystem, dreje nøglen, sætte i gear og slippe koblingen. Vi var afsted.

Borbjerg Mølle Kro lå, hvor den altid har ligget. Lige ved søen, som giver vand til møllehjulet, som stadig drejer. Nu om dag er det kun for en synsskyld, men tidligere malede man korn på møllen. Motorcyklerne blev parkeret. Lidt "ulovligt" og upassende, men skidt. Der kom nok ikke nogen HD-folk og desuden er der "blødt" lidt op på reglerne, efter Esther KroMutter har konverteret til Honda *s*

I mit stille indre blev jeg en smule betænkelig, da jeg så de mange biler på parkeringspladsen. Jeg havde ikke forestillet mig der var så mange gæster på kroen. Maven knurrede, og jeg var ikke i tvivl om, at den ville begynde at gø, hvis der ikke var plads til os ved frokostbuffeen. Modtagelsen kunne ikke være bedre. En sød smilende ung quinde mødte op i døren. Hun spurgte om hun kunne hjælpe os, og da jeg fortalte vi gerne ville spise med, smilede hun og spurgte om vi havde reserveret bord? Nej, det havde vi ikke, fortalte jeg, hvorefter hun kunne fortælle at "der er I heldige. Vi har lige knap så mange gæster i dag, så jeg finder et bord til jer".

Vi fulgte hende ind i lokalerne, og sandelig om ikke hun stilede direkte mod et vinduesbord ud mod søen! Whau, hvor flot, og så endda uden at have reserveret. "Nu skal I værså god at spise. Drikkevarer står på bordet ved siden af buffe'en. I lader blot flaskerne stå på bordet, når I har spist. Hvis der er noget jeg kan hjælpe med, siger I til, så finder vi ud af det hele". Se det var da en besked vi kunne forstå. Og så gik vi ellers igang.

Selv om det ikke var gammel sult vi led af, tog vi godt for os af retterne. (Især mig, gjorde altid smilende fru Nielsen opmærksom på!) Maden smagte rigtig godt. Der var rigeligt, selv om vi absolut ikke var alene i lokalerne. Faktisk var der rigtig mange. Der var en fin stemning. Men der var ikke noget der hastede for hverken os eller de andre gæster (sådan så det ihvertfald ud).

Vi nød frokosten. Drak en øl til maden. Lod roen overfalde os. Nød den flotte udsigt og glædede os til vi efter frokosten, skulle gå en tur rundt om søen. Ganske som vi havde tænkt hjemmefra.

Mætte og godt tilpasse, indledte vi turen hjem. Det var sidst på eftermiddagen. Urene var just blevet stillet tilbage til almindelig dansk vintertid, og aftenen nærmede sig med en hast, vi ikke havde vænnet os til. Vi tog de store veje, altså 11'eren hjem. Den har også sin charme, og bl.a. kan man fint sidde og drømme sig lidt væk, eller tænke tilbage på de mange gode mundfulde med kagegodter vi havde forladt.

Vi nåede hjemmet, nr. 51. i Åstedlund. Satte motorcyklerne på plads. Kiggede på hinanden og sagde samstemmende, at det havde været en fantastisk god Løvfaldstur til Borbjerg Mølle Kro.

Tak til Esther og hendes personale for en herlig "Søndag på Møllen". Trænger du til et 'stort kagebord', mangler du et mål for en køretur en søndag, er det længe siden du har inviteret konen/kæresten/familien ud, har du lyst til at gå en tur i dejlige omgivelser med vand, træer og masser af luft, har du mod på at tilbringe nogle timer, en dag eller flere på en gammel kro med masser af atmosfære og hygge, kan jeg varmt anbefale Borbjerg Mølle Kro, hvor Esther Jensen står ved roret og har parkeret alle hendes mere end 2000 elefanter *s*