Forleden lørdag kørte jeg Honda'en til Toftlund Mc, hvor Jan skulle gå den igennem. Hondaen er just indkøbt. Den skal være min vintercykel - altså den cykel jeg kører på om vinteren, og den cykel jeg kører på når det skal være sjovt i skoven, på grus, sand og lignende ikke asfalterede steder. Altså den cykel jeg kører på, når jeg ikke vil køre på min Gamle Gule BMW R1200GS'er.

Jan tog pænt imod cyklen lørdag (se her). Aftalen lød på at han ville gå igang med cyklen mandag. Og han skulle ringe, hvis han fandt noget "foruroligende" eller noget der burde tages hånd om. Og især hvis han fandt noget grelt. Jan ringede ikke mandag. Det gjorde Randi, den søde Quinde, der passer telefon, ekspederer ved disken, ordner regnskab, laver kaffe og i det hele taget hygger om såvel ansatte som og især, kunderne. Hun ringede godt middag mandag. Og meldte cyklen klar til afhentning.Men desværre havde jeg fået andet presserende der skulle ordnes, hvorfor jeg måtte udsætte afhentningen med én dag.

Det blev så denne skønne tirsdag. Solen skinnede. Himlen var blå. Der var skyer hist og her, men ikke noget der generede. Temperaturen lå, fortalte DMI, omkr. de 8-10 grader. Lidt op af formiddagen (efter jeg havde været ude og cykle knap 30 km sammen med min gode cykelven, Søren) tog jeg tøj på, fandt hjelm og handsker og begav mig på vej sydpå, kørende på min Gamle Gule. Den skulle jeg ned og bytte. Den skal nemlig ned til Jan & Co og overvintre.

Det tog ikke lang tid at bytte cykler. Snart var jeg afsted på den Lille Ny. Nøj den lød og gik godt. Jan havde serviceret cyklen - efter alle kunstens regler, såvel de skrevne som de uskrevne. Det er jeg sikker på. Motoren spandt og sprang igang, da første gear blev lagt i og koblingen sluppet. Jeg fulgte asfalten til cyklen var varm. Det passede med jeg kendte et par mindre grusede veje og et markspor, som jeg slog ind på.

Kort fortalt, var turen fra Toftlund Mc og hjem næsten dobbelt så lang som fra hjemmet og til Toftlund. Jeg "kunne ikke finde hjem", havde ihvertfald ikke lyst. Det var så sjovt at køre rundt og finde nye og kendte spor og veje, så turen hjem tog meget lang tid og blev noget længere end normalt. Men jeg havde en fin tur. Og cklen, det går som en skøn og dejlig drøm nu, hvor Jan har haft sine magiske fingre i maskineriet. Tak til Jan og Toftlund Mc.