Mini Primi Camp

Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Første klasse på off road skolen

Første klasse på off road skolen hos Peter H Pedersen, som udnytter det kuperede terræn omkring boligen i Fårvang til at lære håbefulde motorcyklister, kunsten at køre udenfor asfalten. Jeg blev inviteret til at deltage på et kursus. Skyndte mig at sige pænt "Ja takl, det vil jeg mægtig gerne", og mødte derfor op hos Peter AT (som han hedder i motorcykelkredse) en lørdag i april, hvor solen skinnede, lærkerne sang og rovfuglene afsøgte marker og enge omkring den lille rislende Gjelå, som skærer landskabet umiddelbart nedenfor det lille hvide hus, hvor Peter bor sammen med sin hustru Vibeke.


Første punkt på dagens skema var: Morgenkaffe ad libitum med nybagte rundstykker, hvorunder Peter bad os præsentere os selv overfor de andre deltagere. Det var en rigtig hyggelig måde at komme igang på. Inden vi forlod morgenbordet, skulle vi alle skrive under på en "ansvars fralæggelses papir", således Peter ikke efter kurset kunne pådrage sig et ansvar for eventuelle skader vi måtte påføre os selv eller vores motorcykler. Desværre findes der dårlige eksempler på, at sådanne kurser har medført erstatningskrav, fordi ekvipager har forladt kurset med skader på motorcyklen. 

Spændingen steg medens solen langsomt fandt sin vante gang hen over huset på bakken. Vi sad vist alle lidt på nåle for at komme ud og prøve kræfter med de øvelser Peter havde forberedt til os. At vi var ventet, og at Peter havde forberedt sig, viste sig allerede da vi ankom. På fliserne foran indgangsdøren stod Peters aldrende BMW og ude på marken bag huset, stod flere kegleformationer linet op.


Efter en kort introduktion omkring morgenbordet, gik vi ud i solen, og Peter begyndte at "tegne og fortælle", alt medens han pegede og viste hvad han forklarede på den lidt skrammede BMW boxer. Instruktionerne gik på hvordan man sidder. Hvordan man holder på styret. Hvordan styret er vinklet. Hvordan man placerer fødderne på fodhvilerne. Og altsammen ledsaget af underbyggende forklaringer om, hvorfor man står, sidder, holder på styret o.s.v. som han anbefalede. Hvis Peter overlod noget til tilfældighederne, fandt vi kursister aldrig ud af det. 
   Den første halve times tid under Peter AT's vinger, var meget overbevisende! Vi skulle holde ørerne stive og lytte efter hvad der blev forklaret. Peter strøede om sig med stor faglig indsigt og formidlede sin viden i et meget forståeligt sprog. Der var kun få opfølgende spørgsmål, netop fordi Peter forklarede alle sine råd og vejledninger på en måde, så alle kunne følge med.

Efter den grundige gennemgang, blev hver af kursisternes cykler set efter i detaljerne. Betryggende og forebyggende, men også ideelt fordi man derved fik indrettet og indstillet sin egen motorcykel, således det ihvertfald ikke var cyklens skyld, hvis eleven ikke kunne lave øvelserne med det ønskede resultat.


Iført motorcykeldress med diverse beskyttende faktorer indbygget, eller monteret i en brynje, blev motorcyklerne startet op. Som en flok gæs der skulle på græs, kørte hele flokken ud på marken, hvor de rød / hvide kegler ventede med hver deres udfordringer.

   Første indslag var en lang række kegler, som der skulle køres slalom imellem. Altså først den ene vej rundt om én kegle, så den anden vej rundt om den næste.  For at komme rundt om keglerne, eller omkring forhindringer ude i terrænet, forklarede Peter, er det en kæmpe god idé at hjælpe cyklen. Det gør man bedst ved at stå op og træde på den fodhviler, der vender ind mod keglen. Samtidig læner man kroppen lidt den modsatte vej. For at opretholde balancen, må man tippe motorcyklen en smule modsat kroppen. Når motorcyklen "føres rundt" i en mindre vinkel (end 90 gr. lodret), er det pludselig meget nemmere at styre og dreje mellem keglerne.

   Næste øvelse viste også hvor nødvendigt og effektivt det er at "danne et V" med krop og motorcykel, når man skal køre rundt i en cirkel, gerne med fuldt styrudslag.

Efter mange gennemkørsler af såvel slalombanen som cirklen, var det tid hvor alle igen kørte i gåserække efter Peter. Solen bagte, en frisk vind sørgede for at tørre sveden af panden, men den sved der gled ned ad ryggen som et stille kildevæld, måtte ekvipagerne selv sørge for at få væk. Jeg knappede jakken lidt op og åbnede for de luftsluser mit DANE tøj er født med. Dejligt, for man kommer hurtigt til varmen, når man leger udenfor asfalten med sin tunge motorcykel.

   I samlet kortege førte Peter os op til en kande med isvand og glas, således vi kunne få slukket tørsten og få væskebeholderne justeret, hvilket var meget påkrævet. De våde pletter på tøjet under motorcykel dresset, viste tydeligt at vi alle havde "kæmpet" med motorcyklen, for at få den til at gøre, som Peter havde sagt. Hvilket Peter forklarede, vi alle havde lykkedes med. I det hele taget sparede Peter på intet tidspunkt af dagen med at rose os, når vi havde succes med at gennemkøre øvelserne, som han havde forklaret de skulle forceres.

Et glas vand eller to senere, var det igen op på motorcyklerne.. På en lang række førte Peter os ud til en næste omgang. Nu skulle vi for alvor tage os sammen, og høre godt efter. Der var lagt op til kørsel i snæver passage med forhindring.

   Bemærk stenene og den mørke betonklods. Og træerne. Ingen af disse "naturlige" forekomster ude i terrænet flytter sig. Og nej, træerne gør heller ikke. Hverken på Peters matrikel, eller andre steder. Altså må man finde en vej gennem disse.

   Som ved de tidligere øvelser, forklarede Peter teorien og viste derefter "live" hvordan man kører igennem.

   Så var det vores tur! Først den ene vej, så den anden................

Al begyndelse er svært!
Man skal finde sine grænser!
Når man bevæger sig udenfor asfalten, er der mange "faldgrubber"!

Men heldigvis sker langt de fleste "fald ulykker" ved langsom hastighed. Således også her. Der skete ingen skade på hverken mand eller maskine. Og ej heller på stoltheden. Ingen, absolut ingen, der forsøger sig i kørsel i off road verdenen undgår at "tabe" eller "smide" eller "vælte" med sin motorcykel. Sådan er det. Hvis du ikke ønsker at blive en del af den statistik, så hold dig til fast grund under gummiet!

Inden dagens kursusforløb var forbi, havde alle kørt såvel hen over et bræt, som mellem to brædder. Begge øvelser er basseret på indøvelse af at køre efter "visuel styring". Rigspolitiets vejledning til motorcykelkørsel forklarer visuel styring således.
Citat: "Føreren er tilbøjelig til at køre i den retning, han kigger. Det kaldes for visuel styring.
Visuel styring kan give store problemer, hvis man ikke er opmærksom på problemstillingen.
Man kan eksempelvis forestille sig en motorcyklist, der er kommet lidt for stærkt ind i en kurve,
og som bliver opmærksom på et træ i kurven. Da han er bange for at ramme træet, fokuserer han
instinktivt på det – hvilket har den uheldige virkning, at motorcyklen styrer i retning af træet.
Er man først opmærksom på, hvordan visuel styring virker, kan det til gengæld være en god
hjælp – både ved almindelig kørsel og ved pludseligt opståede problemer eller undvigemanøvrer. Eksempelvis kan man ved almindelig gennemkørsel af en kurve have blikket rettet langt
frem og følge det forløb, man gerne vil køre – dette hjælper til en sikker og glidende gennemkørsel af kurven. Ved undvigemanøvrer eller i tilfælde som det tidligere eksempel med træet i
kurven skal man kigge derhen, hvor man gerne vil ende – og altså ikke se på det, man er bange
for at ramme. Hermed øger man sin chance væsentligt for at komme sikkert ud af en farlig situation."


Peter AT brugte sikkert nogle andre ord, men hvilke husker jeg ikke konkret, så jeg lader Rigspolitiets forklaring hjælpe til forståelsen af hvordan man kører hen ad et bræt, et spor o.l. eller som i den anden øvelse, mellem to brædder.
   Det skal lige siges at jeg har oplevet "dybere spor" i sådan en øvelse. Peter har valgt et par brædder, som ikke var særligt høje, hvilket betyder, at man ikke vælter, selv om øvelsen ikke lykkes. "Thumbs up" til Peter for dette.

Hele ovenstående program blev gennemført inden vi gik til frokost. Alle svedte og trængte til væske og mad. Frokosten var perfekt. Herlige smurt smørrebrød, som udover at være pyntet som til fest, smagte rigtig godt. Peter sørgede for at der var vand på bordet. Flaskerne blev tømt flere gange, men heldigvis var der vand nok i hanen, til at de blev fyldt op, lige så hurtigt de blev tømt.

Tilbage på motorcyklerne, skulle vi nu ud og lege på bakken bag huset. Udover at forsøge os med at vende en opkørsel til en nedkørsel, skulle vi også lære hvordan man får sin motorcykel sikkert ned fra bakken, hvis man er uheldig at den går i stå. 


Når vi skiftede fra én øvelse til den næste, skete det ved at vi fulgte efter Peter i en lang række. Allerede ved den første øvelse denne formiddag, slalom, fortalte Peter, at slalom-øvelsen skal sidde på rygraden, og han understregede dette ved, hver eneste gang vi kørte fra en øvelse til den næste, at køre gennem slalombanen. Netop for at man ved kørsel udenfor asfalten, bruger sin krop rigtig meget til at hjælpe motorcyklen gennem landskabet. Man bruger kroppen som en vægtenhed, for at gøre det nemmere at føre maskinen over eller gennem forhindringer.

En ting er at føre motorcyklen på græs. Det kan iøvrigt være noget af en opgave, hvis græsset er vådt. Når græs er vådt, er friktionen lige nul, eller ihvertfald tæt på at være som hvis man kører på is.

   Men en anden ting er at køre i skoven, hvor træerne kan stå tæt. Skovbunden kan være kuperet. Sporet kan være snoet. Alle disse tre faktorer blev vi præsenteret for i en lille lund, hvor Peter, inden vi fik lov at køre på motorcyklerne, fik lov at gå sporet igennem

   Undervejs forklarede Peter om de forhindringer eller farer der lurede. Kig op. Find dit spor så lang foran motorcyklen som du kan se. Sørg for at have hænderne placeret på såvel kobling som bremse. Tænk dig til hvordan du vil "runde" det træ. Se svinget for dit indre øje. Overvej hvordan du vil komme rundt på sporet. Der var masser af gode råd. Alle de ting vi havde øvet om formiddagen, skulle nu for alvor bruges. Det er bestemt ikke ufarligt at køre mellem træerne. Selv med lav hastighed, kan man komme gruelig galt afsted.

   Inden vi blev sluppet løs, viste Peter i praksis, hvordan vi skulle vride os på motorcyklen, for at kunne køre gennem sporet, uden at sætte fødderne til jorden. 

Sveden sprang formelig af kroppen. Vejret var rigtig fint, og pænt varmt, selv om der var en fin brise til at tørre de største dråber væk fra panden. At tøjet klæbede til kroppen, var der ikke noget at gøre ved. 


Peter havde sat os i udsigt, at vi engang ud på eftermiddagen, skulle ud og køre en tur i hans "baghave". Noget vi alle havde glædet os til, for nu ville Peter vise rundt på stier, spor og veje, hvor vi ville få brug for de ting vi havde lært i løbet af dagen.


I samlet flok, d.v.s. i en lang række, fulgte vi efter Peter. Selvfølgelig rundede vi slalombanen inden vi forlod hans lille paradis. Men så var vi også på vej. 
   April var meget tør i 2019, og derfor støvede det meget. Men alle "åd deres del af støvet", undtagen Peter, for han kørte forrest. Jeg kørte bagerst, og fik derfor fornøjelsen af al støvet. Tak for det, venner!

En af de ting rigtig mange finder meget svært, er at køre i løst tørt sand. Og med rette. Man skal have mod til at give gas. Faktisk er gas, sammen med kroppens placering på motorcyklen, svaret på hvordan man overvinder kørsel på strande eller andre steder, hvor underlaget er dækket af løst tørt sand.

   Teorien er, at forhjulet skal "surfe" hen over sandet, medens baghjulet skal skubbe uden at synke eller smide med sandet. Gassen skal være lige så tilpas at forhjulet ikke synker ned, samtidig med at baghjulet får netop så meget grip, at man fastholder farten (eller øger hastigheden!). Taber man fart, forsvinder forhjul og baghjul ned i sandet, og så er man på den.

   Kroppen - eller rettere - bagenden (røven, om du vil) skal så langt som muligt tilbage over baghjulet, for at lette vægten på forhjulet, og øge vægten på baghjulet. Hvor svært kan det være? Svaret er: Meget Svært!!!
   Men husk, øvelse gør én til mester.


Tilbage på matriklen hos Peter, havde han endnu et par ting på programmet. Bl.a. skulle vi køre ned at en bakke, vende "nedad" og køre retur op ad bakken. Sjovt og svært.

   Som tidligere noteret, er der meget store chancer for man på et eller andet tidspunkt, "kommer til at botanisere"! Man smider, taber eller vælter med sin motorcykel, og så er det meget vigtigt man kan få den op igen. Selv. Med de rigtige teknikker kan man få selv de tungeste motorcykler tilbage på dækkene, hvis man ved hvordan. Udover at der er udviklet værktøjer til brug for dette, er der en række andre muligheder. Et par af disse blev præsenteret på kurset. 

Dagens sidste opgave var at bremse med forhjulet, og vise vi havde lært at bruge kroppen aktivt, når man kører på grusveje.


Efter de sidste gennemkørsler, var det tid for kaffe og lagkage. Vibeke havde lavet de mest fantastiske lagkager. Smagen var formidabel og præsentationen kunne ikke være bedre. En chokoladefyldt creme på bund af bananer og et tykt lag mørkt chokolade på toppen Uhm, den var altså mega go.


Om vi fik spist al lagkagen, det husker jeg ikke, men det var en flot og smagfuld afslutning på en rigtig go dag, hvor alle havde lært meget om, hvordan man kører de første spor udenfor asfalten.

Stor tak til Peter H. Pedersen, Adventure Offroad Course, Fårvang, for en helt igennem fantastisk godt gennemført indføring i kunsten at køre off road. Jeg havde en herlig dag i dit selskab, og kommer gerne igen. Peter er en fantastisk instruktør, som med lune, blink i øjet og pædagogisk gode og forklarende sætninger, forstår at få kursisterne til at lytte og til at gøre de ihærdigste forsøg på at motorcyklen til at adlyde og udføre netop de bevægelser som han påstod vil hjæpe til at forcere det terræn forhjulet peger mod, 


Har Du fået mod på og lyst til at deltage i sådanne kurser, kan jeg anbefale Peter H. Pedersens "Adventure Offroad Course". Kontakt Peter via linket, og hils ham fra mig.


Til toppen / menu