Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Generalforsamling med 

godnathistorie

Tenere.dk, et fællesskab for os der elsker at køre på knopper

afviklede generalforsamling i spejderhytte.


Et super godt arrangeret weekendtræf i et smukt septembervejr


Man kan ikke køre til generalforsamling i en forening, hvor grundlaget for sammenholdet er kørsel på alt andet end asfalt, hvis man ikke undervejs finder nogle fine veje med belægning af netop "alt andet end asfalt"!
   I mit tilfælde blev det til nogle skønne kilometer på veje med grus, hvor græset i midterrabatten gik i fin symbiose med omgivelserne. Turen var velsignet af fruen derhjemme, som havde lagt planer uden mig. Vejrguderne var i godt humør. Knallerten, min Yams XT 600 E spandt som en kælen mis. Udsigten til et par dage i selskab med skønne mennesker, gode spændende udfordrende fællesture og overnatning i shelter, gjorde min fredag til SuperFredag. Jeg glædede mig oprigtigt og blev absolut ikke skuffet.

Fremme ved spejderhytten "Kærnehuset" ankom Erik A kort efter. Erik havde sammen med HP havde påtaget sig ansvaret for at stable nogle spændende spor sammen, således generalforsamlingen blev pakket ind i super-fællestur-tilbud. Sikkert for at 'lokke' flest muligt til at møde op til foreningens vigtigste årsmøde.

Selvfølgelig gav jeg en hånd med da Eriks bil skulle tømmes. Og HP fik hjælp til at sætte telte op. Samtidig med vi var i fuld gang med at skabe nogle gode rammer omkring hytten, kunne vi høre skønne lyde fra toptunede enstampere, to cylindrede grusspredere - alle monteret med knoppede dæk, og se disse dukke frem på skovvejene, inden de svang ind på parkeringspladsen foran hytten.

I en pause i anlægsarbejdet, fandt jeg ned til shelterne, hvor jeg skulle overnatte. De tre meget flotte shelters var gemt bag et hegn, placeret på en lille høj, med udsigt til den skovvej, som førte frem til "Kærnehuset". Mellem vejen og shelterpladsen var et blomstrende engområde, hvor jeg havde nemt ved at drømme mig til synet af en lille rudel rådyr, som fredeligt spiste det saftigtgrønne græs

I takt med mavens knurrende lyde, ankom flere og flere. Lydene fra maveregionen var klokke klare signaler om, at der snart skulle tilføres fast føde, således de flydende varer fra små grønne dåser, kunne blive til en cocktail, der gav energi til at fortsætte med at give hånd og dele knus ud til højre og venstre.
   Som i mange andre foreninger, er der i Tenere.dk en fast kerne, som altid dukker op. Dertil kom der, til denne seance, en del fra landets mange kroge, personer jeg ikke kendte i forvejen, men det viste sig meget hurtigt, at de var lige så flinke, rare og skønne mennesker, som resten af flokken i Danmarks (tror jeg) største forening for gruselskere.


Med et glas - fortjent - rødvin i hånden, bød Erik velkommen. I talen var der enkelte gode råd, der var velmente retningslinjer for weekendens forløb og der var de godeste ønsker for at alle måtte få et par herlige dage sammen ude i den endnu grønne skov!

Også et par af tøserne fra "Rosé klubben" var mødt op, og charmetrolden HP skyndte sig at byde de to, Sara og Tina velkomne med et par store glas af den lyse rødvin, som tøserne holder så meget af, og som har givet navn til deres lille gruppe. Gad vide om HP havde bagtanker? Selv påstod han hårdnakket, at det havde han ikke, men da der ikke var andre der blev budt velkommen på samme kærlige måde, har jeg mine tvivl!

"Rosé Tøserne" havde hver sin AMOK hængekøje med. De blev hængt op i et par træer ude i skoven. 
   Medens de to quinder bandt deres natteleje op med knob og sjækler, ankom aftenens gourmet transportable, pizzaer, i store mængder og papkasser.

Dagen sluttede - på bedste spejder maner - med sit-down-og-lad-hvilen-falde-over-dig omkring bålet. 

Allerede førstedagens oplevelser gjorde stort indtryk og lovede godt for hele weekendens forløb. Efter aftensmaden fandt mange sammen i små og større grupper. Nogen vogtede rødvinen i køkkenet. Andre diskuterede, halvsov eller påstod de fulgte med i nyhederne på mobilen, alt medens de sank længere og længere ned i sofaens bløde læder.
   Udenfor hytten var natten mørk. Horisonten fyldt med stjerner. Bålet knitrede. Glade stemmer fortalte mere eller mindre sandfærdige historier. Ildfugle søgte mod himlen. Små brag sendte gnister ud i græsset. Øldåser og vinglas blev tømt. Enkelte tog en lille svingom da højtaleren lod oldies but goodies blande sig i uglens tuden. Alle havde en fantastisk aften.

Sådan en aften giver søde drømme og dyb søvn, når man endelig kravler ned i soveposen. Når fødderne er dybt begravet og kun håret stikker ud af kropskondomet, som er placeret på et skønt 9 cm højt Exped-dun-liggeunderlag under et grønt græstag i et skønt shelter, og når ens godeste ven ligger kun en håndsbredde mod øst, er det yderst svært, for nu ikke at sige umuligt, at føle en overvældende glæde og fornøjelse ved tilværelsen. Som mange mildt underdrivende ville hævde: "What's not to like"?


Det som kunne være "not to like" var morgenen, men kun og alene fordi den "kom alt for hurtigt". Selvfølgelig hjælper det gevaldigt når man straks kan få øje på en kæmpe edderkop, som i løbet af morgenen havde spundet et flot net, fra mine støvler til shelteret, og som nu sad midt i spindet og ventede på at kunne røgte sit garn. Når jeg løftede blikket lidt, kunne jeg nyde mosekonens bryg over engen, samtidig med jeg længere borte kunne se en smule blå himmel, dukke frem gennem et hul i tågen.


Jeg vil ikke påstå jeg var frisk, men lysten til at komme ud af posen var stor, idet tanken om hvad der ventede et par timer senere, gav uanede kræfter til de ganske vist små, men veludviklede muskler, der hver eneste dag løfter mine øjenlåg, for at jeg kan se hvad jeg har gang i.
   Denne lørdag kunne øjnene skue over et stort, lidt rodet morgenbord, hvor der var rigeligt af alt hvad en sulten mave kunne bruge til at standse sultens stramme greb omkring mavens indre organer.

Rundt om morgenmads bordet var en summen af dybe mandestemmer. Nogen var ikke blevet færdige med at diskutere dæk. Andre ville høre detaljer om dagens ture. Flere holdt mund og sad nærmest musestille, og nød kaffen og de varme rundstykker.
   Som alle andre dage, skulle der tre kopper kaffe til, førend jeg var så vågen, at jeg kunne deltage i snakken. Samtidig var sløret for mine øjne forsvundet, og jeg kunne se der manglede nogle stykker. Sandheden var, at nogen skulle have hjælp til at forlade den - måske lidt ildelugtende - men stadig varme hule, soveposer udgør om morgenen.

Hvis du gætter på "Rosé Tøserne" har du lidt ret. Især den ene havde meget svært ved at "komme så tidligt ud af posen". Til gengæld er det jo sådan - iøvrigt i enhver henseende - at den (eller de) som kommer sidst, de skal ikke vente på nogen!

Medens Tøserne sad placeret på hver sin side af morgenbordet, som var ryddet af, med hver sin tallerken og kop, og nød stilheden i spisesalen, fordi alle andre for længst havde fået morgenmaden indenbords, var gruppen af Tenerister vokset betydeligt. I løbet af morgenen var resten af de tilmeldte dukket op. Næste punkt var, at blive klar til at køre ud på fællestur.


Erik og HP havde arrangeret og tilrettelagt hele tre forskellige tilbud. De to havde lavet ruter til en "Hygge tur", en "Hurtig tur" samt en "Cross bane tur". Samtidig med tilmelding til hytte-arrangementet skulle man melde ud, hvilken af ruterne man ønskede at deltage på.
   Jeg havde valgt hurtig turen. Ud fra mit kendskab til HP og Erik, vidste jeg det ville være en forrygende oplevelse, og jeg stolede på, jeg kunne følge med. Og hvis ikke, måtte de andre vente, men det giver faktisk helt sig selv, idet alle (tror jeg) ture i Tenere.dk -regi køres efter "Corner-man"-princippet.

Kort før klokken 09 kaldte Erik sammen til briefing. Han introducerede ruterne. Fortalte ganske kort om Corner-man rotationen, som vist alle kendte i forvejen. Præsenterede Stifinder og Sweeper på de forskellige hold, og huskede alle på at være tilbage ved hytten, senest kl 16.00 hvor der var kaffe inden generalforsamlingen skulle begynde.
    Erik ønskede alle en god dag, udtrykte håb om at alle ville køre fornuftigt og tage hensyn til hinanden. Endelig formanede Erik alle om at holde afstand og køre efter forholdene, inden han udbredte et ønske om at alle måtte få en kanon god dag.

Hvor mange skal der til at skifte slange i et dæk, der sidder på en fælg, der sidder på en knoldhopper knallert, der køres af en Tenerist?

Svaret kommer senere..................................!

Som det tydeligt ses på billederne, kunne ekvipagerne få støvet til at løfte sig, såvel som få vand i pytter til at sprøjte og sætte skub i vand og mudder i de større vandfyldte huller, så elementerne blev til frådende bølger.
Sagt med andre ord: Alt hvad man som ægte drengerøv/Tenerist kunne ønske, for at få mest mulig sjov og ballade ud af at trille rundt i samfundets mere eller mindre skjulte legepladser, var til stede. Læs sprøde grusede veje, varierede størrelser stendækning, dybt blødt sand, kæmpe mudderhuller, vådt græs, skarpe sving, gode "langsider" (hvor også 5. og 6. gear kunne lægges i og udnyttes), singeltrack og høje spor, skjulte vandfyldte grøfter og snoede veje med asfalt.

Karsten T lærte på den hårde måde, at det kan være en våd omgang at give en hånd til en ven der sidder fast!
Hvad der ikke helt tydeligt fremgår af billedet er, at Karsten hoppede ud på nogle græstuer, som viste sig at være det øverste lag "dækgræs" som gjorde en dyb grøft ”usynlig”! Karstens nye vandtætte støvler, var kun vandtætte når vandet IKKE nåede op over skæfterne!

Svaret på, hvor mange Tenerister der skal til at skifte slange på en knoldhopper er:  1 - bare det er den rette person! Krusefix måtte vise hvordan, da også han punkterede.

En enkelt ekvipage oplevede sin motorcykel vælge en anden vej, end den han ønskede at følge!
Cyklen blev tvær og træt, og lagde sig ned. Der måtte to mand til for at overtale cyklen til at støtte på egne fælge! Men så gik det også hurtigt videre.

En kædeskærm truede med at forlade sin plads i utide. Den måtte derfor hjælpes tilbage på sin rette plads, inden turen for denne ekivpage kunne fortsætte.
Tiden var ved at løbe ud. Hvis gruppen skulle nå tilbage til hytten, således kørerne kunne deltage i generalforsamlingen, måtte ruten kortes af. Ingen ønskede at gå glip af GF, og omstændighederne tvang Stifinder til at tage beslutningen. Altså af sted mod hytten, hen over stok og sten, græs og grus, sand og ....... asfalt!


"Hurtig rute gruppen" nåede selvfølgelig tilbage til "Kærnehuset" i fin tid. Straks vi rundede gårdspladsen kunne vi se en trailer, som ikke havde stået foran huset da vi kørte. Ombord på traileren var en stor rund "tønde", som vi alle hurtigt gættede, indeholdt en gris, som vi snart skulle sætte gafler og tænder i.
Sådan en grillet pattegris gav mig minder tilbage til vores eget BikeAdvenTurist Træf, hvor vi også nyder resultatet af en slagters trylleri over grillrist.

Se reportage fra BAT Træf

Inden vi kom til "Det store Ædegilde" (som jeg godt tør kalde spisningen, fordi der var så meget mad og det smagte så pragtfuldt, hvorfor jeg tror alle "kom til" at spise lidt for meget) skulle den årlige gennemgang og revision af Tenere.dk gennemføres.

 

Bestyrelsen glimrede ved sit fravær. Eller det vil sige, to ud af 7 fuldgyldige bestyrelsesmedlemmer mødte op. Ordstyrer blev valgt uden de store armbevægelser. Og ordstyrer Søren S fik hurtigt og effektivt gennemført dagsordenens punkter. Søren konstaterede generalforsamlingen var lovlig indkald og dermed også beslutningsdygtig. Han fik valgt referent og stemmetællere. Derefter fik formand Jesper M, taletid.
   Jesper satte ord på "året der var gået". Regnskabet blev fremlagt af Kim K. Såvel formandsberetning,  regnskab og budget blev godkendt. Valg til bestyrelsen, suppleanter og revisor blev også hurtigt overstået, ligesom der ikke blev brugt meget tid på de andre punkter.
   Punktet eventuelt udviklede sig til, jeg havde nær sagt - som altid på generalforsamlinger - en underholdende debat med mange fine indlæg og holdninger.

Tilhørerne sad stille og lyttede intenst til hvad de forskellige havde at sige

Sidste punkt, eventuelt, trak en smule ud, men endelig kunne såvel ordstyrer som formand takke for go ro og orden og erklære generalforsamlingen for afviklet for året 2019.


Alle søgte ud i det fine vejr. Rigtig mange var forbi grillen. Grissebassen havde det varmt. Skindet var sprødt og alle kiggede lækkersultne mod skanker og ryg, hvorfra duften bredte sig kildrende til de efterhånden godt sultne Tenerister. Enkelte kunne ikke holde fingrene fra de svulmende sprøde svær.

De sprøde svær fra grisens ryg og sider, knust mellem skarptslebne tænder, fornøjede smagsløgene hele vejen gennem spiserøret sammen med salat og flødekartofler. Rødvin, rosé og øl skyllede svælget klar til næste bid. De mange fade med godter fyldte hver kvadratcentimeter på alle borde. Der var rigeligt med mad, og det smagte pragtfuldt.
   Snakken gik. På kryds og tværs over og mellem bordene. Stemningen var helt i top.


Inden bordene var ryddet for mad og service, skubbede Rasmus S. sin stol bagud og rejste sig. Han klarede stemmen med et lille host, inden han fortalte han havde forberedt et indslag til samværet omkring bålet senere på aftenen.
   Sådan en cliff hænger gav store forventninger. Medens aftenen langsomt nærmede sig tiden, hvor bålet skulle tændes, gik folk rundt og snakkede om teknik og kvinder, udvekslede viden og erfaringer om eventyrlige fiskehistorier og mc-dress, om gode oplevelser på rejser og knap så gode erfaringer med reservedele og værksteder. Overalt herskede ro og smuk aftenstemning. På dansk: Der blev hygget.


Endnu inden mørket havde opslugt dagens sidste lys, stimlede folk sammen ude ved bålpladsen. Mange hentede stole fra hytten. Nogle havde selv medbragt siddestativer. Enkelte tog emballagen, der tidligere havde holdt øllerne sammen, med over til bålet for at placere det plastikindpakkede pap mellem de våde stammer og bagdelen. Snart var alle klar, og da klokken nærmede sig 21, dukkede Rasmus op med lommelygte og bogen "Kim Panik og hans venner" hvorfra Rasmus senere læste op om Kim Paniks oplevelser med Sct. Peter og overlærer Severinsen, der havde startet sin Kadett for at køre til bankospil.

Med Rasmus' Gå-Nu-Nat-Historie" i ørerne faldt der ro over forsamlingen. Om det var en pludselig indskydelse, eller et planlagt indslag, ved jeg ikke. Men en af eventets kvindelige deltagere, Jonna, syntes at nu var det nok med det tørvetrilleri. Hun rejste sig og fik i løbet af meget kort tid alle omkring bålet til at rejse sig op, for i skøn fællessang at hylde Danmark ved at synge "Der er et yndigt land". For som Jonna sagde, vi synger vores nationalsang alt alt for sjældent. 

 

Og det kunne hun jo ha meget ret i. Sangen blev fulgt op af en række vitser. Der var - så vidt jeg husker - og så sandt som det plejer at være - en stor overvægt af de vovede i forhold til de mere tugtige. Men det skal ikke komme nogen hverken til gode eller blive til dårlig omtale, så jeg nævner ingen navne. Hverken navne på de som kendte og fortalte historier fra områder og regioner nedenfor bæltestedet, eller navne på de som ikke kunne huske de frække og derfor måtte nøjes med at fortælle lødigt og uden sjofle undertoner.

 

Søndagen startede med et råb: "Er der flere her der skal have morgenmad?".

- Hvad - jo……., mig, hvad er klokken?" fik jeg omtumlet og endnu ikke vågen rablet af mig. Heldigvis var manden der råbte én tålmodig mand, og han gentog, at det var tid, hvis jeg ønskede at få noget mad inden der blev ryddet af bordet. 


Kort fortalt: Jeg nåede morgenbordet. Fik mine tre kopper kaffe. Fik pakket mit grej. Nåede at sige farvel til nogle få, men det var kun fordi ret så mange allerede havde drejet startnøglen og var kørt mod hjemmet. Derved gik jeg glip af mange gode knus og ønsker om at komme godt hjem, men jeg kom godt hjem alligevel og fik også alle mine sager med.  I hvert fald manglede jeg ikke noget da jeg nåede hjemmet sidst på formiddagen.
   Ja faktisk nåede jeg hjemmet lige nøjagtig samtidig med en god ven fra Sverige dukkede op for lige at holde ’Fika' hos mig, inden han drog hjem fra et weekendbesøg i sydvest Danmark. Jeg vidste godt min svenske ven Ulf var i Sydvestjylland, men hverken Ulf eller jeg havde ingen forventninger om at det ville lykkes os at mødes.
   Men, skæbnen ville det således at Ulf - med sit besøg hos os - satte et smukt punktum for en særdeles spændende og fantastisk efterårs weekend i september i det herrens år 2019.
Tak til alle jeg var sammen med - det var så herligt!


Til toppen / menu