Mini Primi Camp

Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Sand, støv og sol

Ok, luften var desuden også lidt kold. Ihvertfald om morgenen. Men så var der heller ikke mere negativt at sige om dagens tur. De Herrer Erik A og Hans Peter S havde - som de også tidligere har bevist til alles tilfredshed - lavet en smuk, perfekt og til tider lidt udfordrende ture rundt om Robert Jacobsens grusgrav i nærheden af Egtved.

 

Turen er en gentagelse af sidste års tur, dog ad andre spor og veje. "Rookie 3.1" kaldes den afdeling, hvor også de mere øvede må være med. Oplægget og idéen var fra starten, at turen skulle være for "rookies", altså uøvede, nybegyndere i kørsel udenfor asfalten. Men da der var mange ønsker om at deltage fra ekvipager, som bestemt ikke - under hverken indflydelse af alkohol, bestikkelse eller rosende ord, kan betegnes som begyndere, indvilligede Erik A i, at han ville lave en rute også for de kører som har nogle erfaringer fra tumlerier og kørsel i dirten, støvet, sandet og lignende.

I løbet af morgenen kom folk fra hele landet. Sjællandsk blandede sig med såvel nordjyske- som sønderjyske og fynske dialekter. Gensynsglæde og venneknus blev delt. Kulde blev jaget bort af indre varme, som bredte sig efterhånden som flere og flere opdagede at også deres gode motorcykelvenner havde opgivet hjemmets lune indre, til fordel for Sydøstjyllands morgenbarske temperaturer.


Morgenkaffen bidrog til at opvarme de indre organer. Maden tilføjede energi. Snakken med vennerne gav lysten til at komme afsted næring. Forventningerne steg.
   Erik A havde, sammen med Hans Peter, sørget for det hele, og var endog klar til at filme, da første gruppe blev sendt afsted.

Snart efter var det "mit hold" der blev sendt afsted. Ud over stepper, bakker, små og større grusede veje. Tju hej hvor det gik. Østjylland var en smule "foran" med hensyn til foråret, men kulden havde vi til fælles. Dog, det mærker man ikke så meget når man kører, hvis ellers underlaget hjulene skal forcere er tilpas udfordrende.

Ruten havde indbygget sektioner hvor den tekniske sværhedsgrad varierede. Alt var således som det skal - og plejer at - være når Erik A sætter sig til computeren og laver ruter. 

   Mange off roadkører har det lidt svært med sand. Om det var grunden til Erik A havde fundet sådanne afsnit, skal jeg ikke kunne sige, men der var fint sand til folket, da vi på et tidspunkt skulle følge en markvej, hvor der til højre var et blandet nåle- og løvkrat og til venstre en nylig tilsået kornmark. Det gav problemer til mange at forcere denne strækning. 

Tilbage på gruset, følte de fleste sig "på hjemmebane", og så gik det ellers fremad i højt gear igen.

Morgenmaden var ved at være fortæret. Ny sult var langsomt begyndt at plage mave og nerver. Det måtte snart være frokosttid. 

Og ja. Erik havde - som sidste år - lagt frokostpausen i en skov, hvor der til formålet er indrettet en fin legeplads, hvor de som ikke vil lege, kan sidde og nyde livet og børnenes leg, ved borde med fastmonterede bænke. Nogen skyndte sig at spise den medbragte madpakke, for derefter at slå mave. Det er hårdt at køre motorcykel sammen med knoldhoppervenner.

Som alle ved, ture kører ikke sig selv. Altså var det atter tid at få den svedige våde hjelm spændt omkring hovedet, handsker på hænderne og startet motoren. Noge af turens kvindelige chauffører stillede op og vinkede til os, da mit hold kørte ud på anden og lige så støvede runde.

Erik A og Hans Peter havde en overraskelse til deltagerne, da vi atter var tilbage i Robert Jacobsens grusgrav. En kæmpe gyde med dampende varm kyllinge suppe var stillet op. Sammen med en luns brød, gjorde den varme suppe rigtig godt i maverne. 

Sidst på eftermiddagen var turen kørt. Både rookies og de andre havde masser af rosende ord til ruten, tilrettelæggelse og afvikling. Ingen var kommet til skde, og alle gav udtryk for de havde haft en fantastisk god dag. Absolut en holdning jeg delte.
   Kæmpe tak til Erik A og Hans Peter S for endnu en gang at "køre forrest" og give os andre en fin fin oplevelse.


Til toppen / menu