Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Sidst på eftermiddagen kom Jeanne. Det var tid at sige pænt farvel og køre mod Campen i Nødager.

 

Dagens mange "øvelser på motorcykel" havde tæret en del på kræfterne hos mig. Mit forslag om at "køre hurtigste vej" faldt i go jord hos Jeanne. Hun havde også kørt mange kilometer i løbet af dagen, og var også ved at være lidt træt.

 

At slå lejr på campen tager ikke lang tid. Dels er indtjekning hurtig overstået. Vi kender proceduren, og den er ikke ændret, selv om pladsen har fået nye værter. Vi valgte et sted inde mellem træerne, for en gangs skyld. Faktisk plejer vi at vælge "marken", men vi ville prøve noget andet denne gang.

Det reb jeg har i min tanktaske, som altid ligger der for at kunne bruges som "træk-tov" (hvis motorcyklen sidder fast i mudder/sand eller skal trækkes ud fra skoven) blev brug som tøjsnor. At køre off road giver - mig - sved på panden og mange andre steder. Så af med tøjet og få det hængt til tørre.

Sammen med flere andre som havde brugt dagen i grusgraven i Randers, hyggede vi os om aftenen på campen. Hverken Jeanne eller jeg nåede at se nattens mørke sænke sig over Djursland. Vi krøb i soveposerne forholdsvis tidligt. I erkendelse af kræfterne var opbrugte, måtte vi forsøge at få batterierne ladet op igen ved at sove mest muligt inden søndagen dukkede op af morgendisen!

 

Næsten udhvilede, men med mømme muskler, trak jeg lynlåsen op i teltet og kiggede ud på en skøn blå himmel, hvorfra solen skinnede ubehageligt stærkt i øjnene. Med sammenknebne øjne fandt jeg vej til baderummet. Efter et 2 kr. langt bad, var jeg nogenlunde frisk, og meget sulten.

 

Morgenmad, hyggekaffe ved teltet. Hilse farvel til de som tog afsted før os. Nedtagning af lejren og fastgørelse af grejet på motorcyklerne, tog den tid det nu engang tog. Vi havde ikke travlt. Planen var at vi ville køre når vi var klar. Og vi ville besøge nogle venner og familie på vejen hjemover.

Vi var godt "mætte" efter en skøn weekend. Mætte både i overført og bogstavelig forstand. Kaffe og kage i gode venner og families selskab, havde fyldt maverne. Indtryk af "den vilde kørsel i grusgraven", de mange flotte landskabsscenerier og det dejlge samvær med motorcykel vennerne på campens grønne arealer, og besøgene på vejen hjem, skabte tryk på de små grå hjerneceller. Indtrykkene skulle lagres. En vidunderfuld weekend lakkede mod enden, men det gør ikke noget, når tiden har været brugt til at pleje interesser og cementere sociale relationer.

 

 

 

 

 

Weekend - en herlig lagkage

Allerede inden weekenden var så nær, den var til at overskue, så det ud til at blive noget af en "lagkage med mange lag".

Fredag startede som næsten alle andre dage. Medesn morgensolen krøb over hegnet mod øst, surfede jeg gennem de sider på nettet jeg hver morgen kontrollerer for nyheder og ændringer. Normalt tager det to til tre kopper kaffe, men så er jeg også vågen og klar til at gå udenfor og "se hvad jeg har lyst til at lave i dag", som jeg plejer at forlænge min forklaring omkring "livet som efterlønner"!

 

For nogle dage siden havde jeg fået leveret et læs muldjuord, som jeg jævner huller og lavninger ud med på marken. Græsområderne på marken bliver aldrig helt plane, men jeg gør en indsats for at jævne ud, hvor jeg mener der er behov for dette, således det bliver udholdeligt at smide sit liggeunderlag til en overnatning. Denne fredag formiddag fik jeg skovlet lidt mere jord ud, og da min dejlige kæreste kom fra arbejde hen over middag, gav hun en hånd med, og sammen nød vi det smukke vejr, lige indtil eftermiddagen var på vej til at blive aften. Begge var vi overbeviste om, at vi havde ydet en go indsats, og skulle have en lille belønning.

 

Motorcykeltøjet blevet fundet frem, cyklerne trukket ud fra garagen. Samtaleanlægget blev tunet ind på hinandens frekvens, første gear lagt i og snart var vi på asfalt mod Varde. Carstens MC havde "Åbent Hus", og vi ville ind og kigge.

Eller som Palle, mekaniker hos Carstens MC, så rigtigt udtrykte det: "Du har nok inviteret LilleMor ud og spise", da han kom hen til os ved pølseboden!

Såmænd, ja, og jeg betalte da glædeligt for de gode pølser Varde MC Klub serverede. Med den gode smag i munden fra pølser, sennep og remoulade, gik vi på rundtur. Hilste på flere af vennerne, og kom frem til hjørnet, hvor Schuberth Danmark havde en stand. Claus Behn, fra Schuberth servicerede kunder, med justeringer og skift af viser m.v. på deres hjelme. Jeanne havde gennem nogen tid klaget over hendes hjem trykkede ubehageligt, hvilket hun fortalte Claus.

Claus tilbød straks at kigge på "klagen". Han fandt målebånd frem, og fandt ud af Jeannes hjelm var en smule for lille til hendes hoved. Det kunne og skulle der gøres noget ved, mente Claus, hvorefter han fandt et nyt "indmad" frem, og i løbet af ganske kort tid, tryllede han indmaden ud af Jeannes hjelm, og indsatte et andet, som - viste det sig - passede meget bedre til hendes hoved. Problem løst, og vi tog glade og tilfredse afsked med Claus, som hævede "skiftet, samt det nye solbrillevisir" var almindelig service, som Schuberth er kendt for :-) Vi var så glade og tilfredse, at Claus fik et stort smil af fru Jeanne til afsked.

Næste lag i weekendens lagkage, var hygge med en go bog og et glas rødvin, medens sofaen varmede ryggen, og brændeovnen klarede resten.

 

Lørdagen kom lige til tiden. Planen for dagens var lagt for meget lang tid siden. AllRoadAdventures, en netbaseret udstyrs forretning, havde inviteret til "Åben Grusgrav" i Randers. Jeg har været i grusgraven ved et par tidligere lejligheder, og kendte de gode stier og skønne stigninger, som jeg havde glædet mig til at prøve kræfter med på min nye Yams. Altså fik jeg pakket lidt forskelligt på Yamsen, og drog afsted efter morgenmaden.

 

Blndt oppakningen var vores Redwerz telt, for jeg havde aftale med Jeanne at hun ville komme til Randers og hente mig, for at vi sammen kunne køre til Touring Campen i Nødager, ude på Djursland, og overnatte. Jeanne skulle på hyggetur med en veninde, og ville så fortsætte op til mig, når de var fædige med deres sightseeing. En rigtig go plan.,

Køreturen fra Åsted til Varde var en skøn oplevelse. Jeg fandt og fulgte nogle af de mindre veje. Samfundet viste sig fra sin skønneste side, med forår overalt hvor øjet kunne se. Gule rapsmarker. Lysegrønne buske og træer. Røde rhonedendron i haverne. Blå himmel med hvide lette skyer. Livet var absolut endnu en dans værd. Og sammen med min Yams, forsøgte jeg mig i såvel polka som vals og mange rock & roll. Pirouetterne, dem ventede jeg med til jeg var oppe i grusgraven. Men der fik jeg så også lavet et par stykker eller tre!!!

Oppe fra indkørslen til grusgraven kunne jeg se jeg ikke var den første der ankom. Det var ikke overraskende, idet jeg havde givet mig go tid til turen nordpå, og det var jo skønt at se, andre også havde fundet vej til de smukke omgivelser legepladsen ligger midt i.

 

Blandt de mange der var dukket op, var mange af mine gode venner og bekendte. Per 1000mc, som for ganske nylig havde købt en "Kinøjser" var også nået frem fra Esbjerg. Han synes rigtig godt om den kinesiske off roader med Honda-klonet motor, men måtte sande at han endnu en gang skulle finde en skrue, som havde løsnet sig selv, og var forsvundet i sandet.

 

Men kom nu ikke her og sig sådan en kineser ikke kan gøre det godt i sten, mudder og sand. Med den rette chauffør (og en go mekaniker) kravler den fint og hurtigt op ad bakker og ned ad skrænter.

 

Jens, også fra Esbjerg, var også mødt op, og hans Yamaha kunne også køre i såvel sand som sten og mudder. I det hele taget var der en leben af glade ekvipager, som nød at leget "i den store sandkasse med deres ynglingslegetøj". Inklusive mig selv. Jeg havde også en herlig dag bland vennerne.

Ole, én af AllRoadAdventures-folkene, fandt tid mellem kundeekspeditionerne, til at lege lidt med sin drone. Jeg er sikker på du kan finde flere fotos og nok også en video fra eventet på AllRoadAdventures.

Jeanne havde sin TomTom monteret, og var stifinder på vejen hjem. Næsten bogstaveligt. Lodsejere med grund ud til de veje vi fulgte, ville måske blive kede af hvis vi kalder de skønne grusede spor gennem Danevang for "stier". Men, underlaget støvede og vejene snoede sig gennem vores lysegrønne forårs klædte landskab. I Sdr. Vissing drak vi kaffe og fik en dejlig snak med vores venner Inge og Daniel, som har Torvehallen. Stedet kan varmt anbefales, som pitstop undervejs, hvor du kan nyde kaffe ad libitum med hjemmebagt kage, eller til overnatning, idet der er tilknyttet et B&B.

 

Derfra var der ikke langt til Brædstrup, hvor vi vækkede min fætter Christian fra middagssøvnen. Christian og Julie kom dog hurtigt op, de påstod de var blevet vækket af en "værre larm" fra vores motorcykler. De tilgav os dog hurtigt, og fik sat noget vand over til kaffe og varmet kage i ovnen. Vi fik en snak og fik sagt pænt tak for bryllupsgaven, et hjertetræ, som vi er meget glade for, og som nu pynter ude på marken, bl.a. sammen med et magnolietræ, som vi også var så heldige at få i gave.