Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Efter begge motorcykler var placeret og løseligt fastgjort på de store kævler jeg i forvejen havde lagt til rette ved portalen, var det tid at prøve om Carls traktor kunne løfte den stamme højt nok op, som jeg havde tiltænkt pladsen som ”overligger”. Stammen skal placeres i et par motorcykeldæk, som jeg håber kan bære stammen, og være med til at give indgangen lidt ”motorcykel-krydderi”.

Desværre kunne frontlæsseren ikke nå højt nok op. Nu må jeg finde en anden måde at få den op på. Jeg har allerede en ny plan. Men jeg skal have lavet nogle aftaler inden overliggeren kommer på plads.

P.s. siden kan, eller måske/bør læses nedefra, idet de nyeste afsnit af opbygningen følger umiddelbart herudner *s*

 

Du kan gå direkte til camp'ens egen hjemmeise her

Følg opbygningen i højdepunkter...........

Juli måned 2015. Nedenfor er et billede fra første gang vi så huset, set fra den fjerneste ende af grunden.

2015.08.19. Marken er mejet, og hø'et er slået..........

eller noget! En kæmpe traktor dukkede op på området bag huset.

Bag på den blå kæmpe hang en ret flad genstand. Det viste sig at være en brak-mark-klippe-græs-kort-maskine. Efterhånden som manden bag rattet i førerhuset fik traktoren ført rundt på matriklen, efterlod den kraftige maskine marken pæn - næsten - jævn, med kort klippet græs.

 

Frøer, mus og firben sprang for livet. Ganske viste var hverken store eller små dyr målet for mand og maskine, men eftersom den maskimekaniske genstands hærgen på marken kunne betegnes med et ord: Effektiv. Uden smålig skelen til hvad der kom tæt på de tunge knive, blev det molesteret. Findelt. Ituslået. Der hvor traktoren havde kørt, var tidsler, brændenælder, græs og andre gevækster forsvundet. Og jeg er alvorligt bange for, det også er muligt at finde enkelte kadavere af mus og andre smådyr i det miskmask af organisk materiale der nu ligger på marken.

 

Fra terrassen kan vi nu se ud over en "græsmark", men endnu må vi nøjes med at drømme om alle de mange herlige timer vi skal tilbringe derude. Men forventningens glæde vokser hver gang der sker bare en lille smule.

 

Medens fru Nielsen var i gang med at skrabe gammel maling af vinduerne, havde jeg været i gang med jøllen, ude i de mandshøje brændenælder. Jeg havde ingen intentioner om at slå hele marken med håndkraft, men ville tage kanterne således traktor og slåmaskine kunne ”komme helt ud i hjørnerne”.

2015.08.25. Arbejdet med istandsættelse af huset, skrider planmæssigt frem.

Alle vægge i huset er malet. Døre, vinduer samt rammer (og andet skrammel) har også fået kærlige strøg med behårede pensler, fyldte med maling. Huset dufter frisk og lækker, næsten klar til indflytning.

 

Fru Nielsen er igang med lister til dørene. De bliver slevet for efterfølgende at få en ordentlig omgang med en olieret pensel, som giver listerne et nyt og friskt udseende.

Høet på marken er revet sammen. Overalt på marken spirer nyt græs frem. Vi har været usædvanligt heldige med vejret. Medens vi har haft brug for tørvejr, for at kunne stå udenfor og lave meget af arbejdet, har vi haft fint solskin. Nu hvor vi er næsten færdige med det indvendige, kom et par dage med regn, som marken tørstigt har sukket efter. Når man står på terrassen, kan man næsten høre græsset gro!

2015.11.02. Hvor langt er der, spørger næsten alle. Svaret er, længere end at gå!

Men det er kun fordi vi kan li', nej, vi elsker at være her. Her er så pragtfuldt. På alle måder. Og vi er nået et stykke vej, hen mod vores drøm om at dette lille paradis i VestDanmark skal huse en "Mini Primi Camp" for Bike Adven Turister og andet godtfolk.

Hvis du scroller ned på siden og kigger på billederne af marken, hvor en kæmpe stor blå traktor maser sig gennem mandshøje tidsler og brændenælder, andet ukrudt og græs der rækker mod himlen (og næsten kan nå derop) og sammenligner med billedet lige her ovenover, er der tydelig forskel.

 

Græsset er kommet under kniven, brændenælder og tidsler får ikke lov at vokse mere end et par centimer før de blive mejet ned. Læhegn og vores miniskov er blevet studset. Træer har mistet grene, ja nogle er gravet op med rod, andre - især æble- og andre frugttræerhar mistet både top og grene, men har fået en chance for at genetablere sig i rækkerne. Der er lavet stier, og en bro. Et lille skur til brænde er skruet sammen af 5 paller og med tag af et tidligere legehus. En stak fliser udgør den faste grund for nogle store stammer, som jeg ikke med håndkraft har magtet at lave om til brænde i en størrelse, som kan komme ind i brændeovnen. Den bliver i stedet fodret med de mindre stykker, som vi også har rigeligt af. (Hvis nogen mangler brænde, vil jeg gerne sælge noget *s*)

 

Kig på billederne og glæd dig hvis du er til primitiv overnatning. Når dagene bliver længere og solen igen får magt, håber jeg at kunne tilbyde mulighed for at komme her og bo en dag eller to. Vi glæder os meget, hver eneste dag, over stedet og de drømme vi har, og som langsomt tager form. Hvis du jævnligt kigger ind på hjemmeisden, kan du følge med i skabelsesprocessen. Du er velkommen *s*

 

P.s. Billederne er fra en længere periode. De er blandet, og det er muligt at se årstidens skiften.

Hvor regnbuen ender, ligger skatten. Fra mit vindue på kontoret, har jeg flere gange set dette syn! En udsigt der bekræfter vi har fundet vores paradis og skat *s*

2016.05.17. Fra brakeng til skønt fristed................

Ingen grund til at skjule, at forandring tager tid, samt at koster lidt blod, masser af sved og kæmpe lyst og skabertrang. Men så lykkes det også.

Ihvertfald er der stor forskel på hvordan engen så ud da vi flyttede ind på matriklen, og frem til nu. Så sent som i går skete endnu et gennembrud, idet Brian fra BH Bjælkehusproduktion i Oksbøl, indledte produktionen af det shelter, som fremover skal give ly, læ og soveplads til gæster på Bike Adven Turist Place, som vi kalder engen.

 

Samtidig med Brian var igang i Oksbøl, måtte jeg igang herude. Shelteren skal stå solidt, så jeg gravede nogle godt 60 cm dybe huller (ca. 50 x 60 x 60). Og fyldte dem efterfølgende op igen, nu med bedste kvalitet stabilgrus, leveret af Billum Vongmandsforretning ApS. Øverst lægger jeg en flise, hvor shelteret kan stå godt, sollidt, stabilt i mange år. Lige nu er det meget meget svært at få armene ned og endnu sværere at fjerne smilet omkring munden.

 

Shelteret bliver klar til præsentation ved vores Bike Adven Turist Træf 2016. Kommer du og deltager i træffet? Se mere her.

2016-06-26 Færrrrrrdiiiiiiiig.........................

Hvis du får en association til "da dine børn råbte ude fra toilettet", er det ikke helt galt. D.v.s. det er ikke dine børn der råber, og ej heller noget med at skynde sig ud og hjælpe med at "tørre". Nej, det er fundamentet, gulvet, platformen, hvor vores bad- og toiletbygnig skal stå, der er færdig. Det er såmænd det hele.

 

Men for os er det vigtigt, idet vi om kun 4 dage skal indvie vores Mini Primi Camp / Bike Adven Turist Place, hvorfor det jo rent faktisk er ved at være på tide at "håndværkerne" kan melde: "Alt klart, vi er færdige"

Som yngre var jeg pressefotograf, og derfra er jeg vant til deadlines. Jeg arbejdede godt og effektivt, og kunne rigtig godt li' at knokle under det pres der ligger i at få alt klart til avisen skulle afleveres til trykkeriet.

Men nu om dage, synes jeg det er lige spændende nok! Jeg er dog sikker på der vil være et toilet, men om der også er tag på og dør i, det er så knap så sikkert. Men hvis ikke finder vi på noget............. Idéer og initiativer, det skal det ikke skorte på.

Min seje nabo, min gode ven og ham som vi har lejet hus og grund af, har været en kæmpe hjælp i projektet. Uden ham var det simpelt hen ikke blevet det førsteklasses bad- og toilet, som det nu bliver. Søren og jeg har grinet og grædt, kæmpet, arbejdet og knoklet for at få projektet op at stå. Det har kostet blod,sved og masser af knofedt. En kæmpe tak til Søren (og til Viv for at jeg måtte låne Søren i så mange timer *s*)

 

Derfor, skal du med til træffet om ganske kort, kan du godt glæde dig. Vi lever op til rygtet: Mine PRIMI Camp, og under alle omstændigheder er der sket en ikke ubetydelig udvikling i forhold til første gang vi holdt vores BikeAdvenTurist Træf i 2014. Og nøj hvor vi glæder os.............

2016.06.30. Blod, sved og tårer..............

Projektet trækker tænder ud, som man siger. Og projektet har kostet blod, sved og tårer.

Tænderme bliver langsomt trukket ud, fordi alt bare skal være 100% iorden. Søren, nabo, byggepartner, ven og udlejer, er perfektionisten af os to, og det er meget sjældent jeg får lov at "kravle over hvor gærdet er lavt"! Det tollereres bare ikke! Klinker, isærikke hvis det er dem af brasiliansk skiffer. Uanset jeg siger jeg er træt, og ligeglad med den milimeter, har jeg brugt "den forkerte tommestok" (den der er købet i ly af natten) er det en ommer.

Og blodet sprang da jeg blev ramt af et bræt med en skrue, der stak lidt ud. Anden gang var da et bor, der skulle bore et hul i noget plastisk, "stak af" fra manden der holdt boremaskinen!

Svenden springer, når varmen fra solen skinner ubarmhjertigt på de hårdt arbejdende ufaglærte selvbestaltede byggearbejdere.

Tårerne kom da regnen sprang fra skyerne, der lå så lavt og tungt vi næsten kunne nå dem! Dråberne var store og krøb ganske af sig selv gennem støvet, og trak striber på de solbrændte næser og kinder. Det standsede byggeriet ......... men kun indtil vi havde fået sat et "soltag" over fundamentet!

 

Men vi når det........ I dag kommer Brian med bjælker og stiller bad- og toilethuset op. Så mangler vi kun det sidste!!!!

 

Det sidste? Skrev jeg virkelig det? Ja, og hvad mon det så er....... Jo, det er da en pergola, så grisebassen kan blive grillet under tag, i ly for den regn, som ikke,.......IKKE kommer! Jeg har bestilt fint vejr, og det regner jeg så bestemt med vi får til træffet.

Den nye

BikeAdvenTurist Mini Primi Camp

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bag denne portal finder du Mini Primi Camp.

Området er bygget til at være fristed for naturelskende motorcyklister

og andet godtfolk.

2017.05.25. På en skøn solbeskinnet Kr. Himmelfartsdag

blev de to egetræ-motorcykler campen har fået skænket af Inge og Daniel Kunz, sat op ved indgangsportalen.

Inge og Daniel overraskede os med de to flotte motorcykler, og jeg måtte bruge lidt tid på at finde den helt perfekte placering. Ideen om at sætte dem op ved indgangen kom hurtigt, hvorefter jeg gik igang med at ordne pladsen og sætte et par solide fyrretræstammer op.

Min idé var - og er - at de to stammer skal danne en portal, og motorcyklerne skal stå og "vise vej" ind på pladsen.

Vi, min dejlige hustru Jeanne og jeg, er mægtig glade for "cyklerne" og meget stolte over at modtage dem. Vi håber rigtig mange vil komme forbi og beundre de to kunstværker, og måske gætte på hvilke modeller mester Daniel har tænkt på, da han skabte dem ude i skoven ved Sdr. Vissing.

Nedenfor er en reportage fra opsætningen. Stort ak til naboer og vennerne Helle og Carl, som hjalp til med at flytte de tunge motorchkler. Sidst en stor tak til min dejlige hustru, som havde fingeren på kameraets udløser.

 

Motorcyklerne er så tunge, at vi havde behov for en traktor med frontlæsser til at flytte dem ned på plads.

Efter lidt baksen med cyklen, kom den på plads. Medens den stadig blev støttet af traktorens frontlæsser, blev cyklen foreløbigt fastgjort på dens fremtidige parkeringsplads.

Derefter kørte vi tilbage til huse for at hente nr. 2 motorcykel, fra dens midlertidige parkeringsplads.

2017.01.17. Yes, så er jeg igang med det ny år

Faktisk har jeg været lidt igang, og har som det første fået etableret et nyt bålsted. Og er nu nået pænt langt med næste projekt. Første foto er af det "gamle bålsted", samt et brændeskur jeg opførte i oktober.

I stedet for at gøre noget ved det maskinmekaniske, altså arbejde på mine motorcykler, som jeg udmærket godt ved jeg ikke har spor forstand på og ej ejer evner udi, har jeg befundet mig rigtig vel, og fået en del af vinterens skønne årstid til at forsvinde i en hast man ikke skulle tro mulig, ved at jeg med skruemaskine, nye skruer, træ , pller og diverse hjælpemidler, er i fuld gang med at ændre status på et brændeskur.

Idéen til at ændre brændeskuret, det skur jeg lavede for nogle måneder siden, kom forleden da jeg brugte skuret som ly mod en større regnbyge. Medens jeg sad i skuret, og hyggede mig ved dråbernes mange spredte små og større dunk på bliktaget, kom tanken til mig, at hvis jeg nu flyttede brændet, ville jeg kunne lave endnu et shelter, som ville udvide kapaciteten for overnattende gæster i shelter, på vores MiniPrimiCamp, fra 4-5 stykker, til 7-9. Selvfølgelig afhængig af hvor tæt man ligger.

Fra tanke til handling var der ikke så langt, hvorimod der er noget længere fra idé til færdigt produkt. Men jeg har jo såvel tiden som lysten, og materialerne…… eller, det med materialer, jeg håber at finde mere undervejs i byggeriet.

Derfor er det knap så nye brændeskur begyndt at knopskyde mod øst. En tilbygning er under opførelse. En tilbygning hvor det træ der skal, eller i hvert fald kan, bruges til bål, snart skal tilbringe deres sidste timer i fast form.

Arbejdet skrider planmæssigt frem. Dog, med ”plan” skal ikke tages alt for højtideligt. Der er mange af ”planerne” og idéerne der er ændret undervejs. Men alle sammen til noget endnu bedre!

Nogle af idéerne er ændret fordi jeg har været så heldig at finde bedre materialer medens byggeriet har stået på, end jeg havde håbet på. Ikke nok med det, min nabo og udlejer, har været så venlig at donere nogle lægter, som jeg manglede. Derved blev taget noget mere stabilt og holdbart, end oprindeligt projekteret.

Alt i alt, bliver det nye brændeskjul lidt mindre end det knap så nye brændeskjul, som snart bliver opgraderet fra brændskur til shelter. Men størrelsen på det nye, er rigelig til at det kan indeholde alt det brænde, som lige nu, d.v.s. i går, befandt sig i det knap så nye skjul, samt, håber jeg, også rumme det brænde som er i et endnu ældre skjul, som står lidt væk fra bålpladsen.

Desuden har jeg også ændret bålpladsen. Bålpladsen var begrænset af nogle større sten, og fungerede helt ok. Men, jeg havde et lille brændeskjul ”gemt i en lille bakke”. Brændeskjulet var lavet af et par brøndringe. Det fungerede ikke rigtig efter hensigten. Derfor gravede jeg de to brøndringe ud af bakken. Fyldte hullet med jord og gravede den ene ring i jorden, der hvor jeg tidligere havde den mindre stensætning, som gjorde det ud for bålplads.

Ringen er gravet ned så kun ca. 20 cm stikker over jorden. Og er fyldt op med sand. Nu skal det fungere som bålsted. Og det virker.

I løbet af i går (16. jan. 2017) blev det nye brændeskur færdigt, næsten. Der kommer lige endnu en ændring, som jeg kom i tanker om i nat! Næste projekt er at få ændret det knap så nye brændeskur, til at kunne fungere som shelter. En opgave jeg brænder for at gå i gang med. Der skal sætte vægge op, der skal laves loft og bund. Jeg er spændt på hvordan det nye shelter kommer til at se ud.

Stay tuned, så kan du se hvad jeg får lavet :-)

2017.01.20 Holy Moses, hvor ser det rodet ud!

Må fastholde tanken om, at det nogen gange ser skidt ud, inden det bliver rigtig godt. Ikke mindst fordi jeg tror det bliver godt. Jeg føler det er en rigtig måde at gøre pladsen bedre på.

Og så tænker jeg desuden at et "shelter" jo ikke er en betegnelse for en helt bestemt type "nat-logi-hus-type"! Der findes mange forskellige modeller, og alle er de shelters i ordets bogstavelige forstand. Et shelter er et sted man kan finde "ly og læ, beskyttelse mod især vejret". Og det bliver vores nye shelter også. Et sted vi håber rigtig mange vil finde fornøjelse og glæde ved at overnatte en enkelt nat eller to. Et sted man kan finde ro og fred, ly og læ, medens man er undervejs.

Om byggeriet vil jeg gerne fortællle at "væggene", de oprindelige, er lavet af paller. Enten i hel form, eller delt op, skilt ad i brædder og klodser og bjælker.

Ydervæggene er nu blevet "tætnet" med vandrette brædder mod syd. Hvor der før skulle være mulighed for at vinden kunne smyge sig mellem brændeknuderne, er mellemrummene blevet plastret til med brædder, således vinden ikke har samme mulighed for at fare gennem "rummet".

Væggen mod vest er blevet beklædt med brædder. Klinket op (tror jeg det hedder). D.v.s. at det ene bræt dækker et lille stykke ind over det underliggende. Derved kan regnen "løbe" ned ad brædderne, uden at komme ind i rummet. Vores vikingeskibe var bygget op på den måde. Den nordvendte væg bliver også bygget op med vandrette, overlappende brædder.

Indenfor er væggene beklædt med krydsfiner, som jeg har måttet købe. Loftet er også krydsfiner, med isolering op mod stålpladerne. Det med stålpladerne er det som skræmmer mig mest. Men jeg håber isoleringen vil mindske lydene fra regn, der lander på ståltaget.

Gulvet, liggepladsen, er også krydsfiner, lagt på nogle gedigne regler.

Indgangspartiet er ikke stort. Faktisk ligner indgangen en dør! Dog kommer der ikke nogen dør i hullet. Pladsen er lidt trang. Men der kan sagtens ligge tre personer. 4 hvis man ikke har noget imod at være lidt social :-)

Der er lavet en lille plads til bagage. Og en hylde til at stille småting på!

2016.10.09. Sommeren er ved at forsvinde ind i historien

Afløseren hedder efterår. Efterår er tiden med de mange mange farver, som på trods af indretningsarkitekter, smagsdommere og andre kloge hoveder, blander sig med hinanden, uden smålig hensyntagen og skelen til, hvad der er in, hvad der kan gå sammen, hvad der er passende, tidens trend og mode.

For Mini Primi Campen betyder det at vi kan se tilbage på et år, ja vi har boet her på matriklen et år, og kan huske hvilke skønne mennesker der indtil nu har opdaget og benyttet pladsen. Vi er mægtig glade for at så mange har besøgt os.

Over året er vores ønsker for pladsen langsomt ved at udvikle sig til at blive det lille Paradis herude i Sydvestjylland, vi har drømt om. Nedenfor følger et lille album af billeder fra pladsen netop nu.

Vi er glade for og lidt stolte over at så rigtig mange har udtryk glæde ved at benytte pladsen. Vores første 12 måneder her har været forrygende. Vi glæder os i den grad til de næste mange år. (P.s. pladsen er ikke lukket for vinter - så kom bare *s*)

2016.07.08. Sommeren er stadig intakt,

Med lidt held, burde vi have en måned endnu, som hører til kategorien "sommer", når året i deles ind i fire årstider. Hvor herligt og heldigt. For os betyder det endnu flere kan opleve denne skønne tid (selv om nogen måske synes sommeren kun varede én dag sidst i juni), endnu i år, medens de nyder tilværelsen på vores matrikkel.

Matriklen, som vi kalder Bike Adven Turist Place, er nemlig klar til at modtage gæster. Pladsen blev officielt indviet da vi holdt vores Bike Adven Turist Træf 2016, hvor mange af vore venner (både de som vi kender og flere som vi ikke havde mødt endnu) dukkede op for at deltage. For fru Nielsen og mig var det meget livgivende og energiforøgende at se pladsen blive "indtaget" af det ene telt efter det andet. Der var også et par stykker som ikke havde telt med. De boede i shelteret.

 

Projekt bad- og toiletbygning er ikke helt færdige endnu, men toilettet virker, ligesom håndvasken med varmt og koldt vand også er tilsluttet, således man kan vaske hænder efter toiletbesøg, eller skylle søvnen ud af øjenkrogene.

Brusebadet er igang. Men der mangler nogle detaljer, nogle vigtige detaljer såsom blandingsbatteri og bruser, førend det fungerer. Ting tager tid. Vi har tiden og arbejder hver dag på at gøre pladsen mere og mere brugbar. Seneste er der kommet en dør i til toiletrummet.

2016.06.01. Så kom shelteret..............

Brian fra BH BjælkeByggeren.dk i Oksbøl, kom med en trailer trykket godt ned i fjedrene af mange lange lyse bjælker. Til lyden af nogle takfaste klap af en stor hammer, svunget af en stærk hånd, i en hastighed som var det et lego hus der blev sat op, voksede shelteret hurtigt på de fliser, jeg forinden havde gravet ned i græsset.

 

I løbet af et par dage, rejste Brian og John et shelter, som jeg har drømt at kunne tilbyde de der har lyst til en overnatning eller to.Dermed er vores Bike Adven Turist Place kommet lidt nærmere den drøm, vi, min kære fru Nielsen og jeg, har glæder os meget til at se realiseret på den skønne grund vi bor på i Åsted, lidt nord for Varde.

 

Nu glæder vi os enormt meget til at byde gæster velkomne på pladsen. Det er så stort, det her, at det der uendeligt svært at få armene ned.

Efter nogle hektiske timers arbejde, var rammen på plads. Tilbage var at sætte tag og bund på. Brian og Co tog mål, regnede ud og stregede op. Derefter kørte de hjem til værkstedet for at save og tilpasse bjælker og plader til tag og gulv. Tilbage i det sydvestlige hjørne, med åbningen pegende i retning mod solens første stråler (den skinner altid her i Åsted *s*) stod et skelet til et shelter af lyst træ.

Arbejdet fortsatte næste dag, hvor Brian og John kom med tag og bund. Delene var tilpasset hjemme fra værkstedet, men de sidste detaljer blev klaret på stedet. I det smukkest tænkelige sommervejr skred arbejdet frem, medens sveden sprang på panden.

 

En rigtig tømrer, eller skal jeg sige, en tømrer i 2016, går ikke af vejen for at tage en almindelige kendt sav i hånden. Brian ved udmærket hvilken vej sådan en Fuchssvans skal vende, for at klingen kan skære sin vej gennem en stak bjælker *s*

Medens Brian arbejdede med at få taget lagt op, sørgede John for at sætte rigler op til gulvet.

Medens solen skinnede ude på græsset, knoklede Brian og John i skyggen. De sidste skurer var sat i tagpladerne. De sidste seje træk med saven var klaret således gulvpladerne kunne dække "bunden" af shelteret.

 

Snart kunne en tilfreds mester "prøveligge" shelteret, medens han smilende forklarede, at shelteret var klar til brug, men dog ikke helt færdigt. Der skal lægges tagpap på taget, men det må vente en dag eller to. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og nu glæder vi, fru Nielsen og jeg, os helt vildt til at kunne byde gæster velkommen på pladsen og tilbyde en overnatning eller to i "vores shelter".

 

Kæmpe tak til Brian og John for deres indsats. Det er kanon godt arbejde de har leveret og vi er meget tilfredse med resultatet.

2016.05.06. Samtidig med vi knokler for at få pladsen klar til at modtage gæster, ikke mindst til vores BikeAdvenTurist Træf 2016, arbjeder jeg også på at skabe "forhindringer" på endourosporet. Ole AI kom forbi og fik æren af - som den første - at gennemkøre de det meste af sporet. Resultatet af gennemkørslen viste flere steder hvor der skal rettes og ændres på forhindringerne. Men det var jo netop også meningen med testen.

 

Vi skulle finde svagheder og styrker. Hvis der er noget der skal ændres, og det er der, skal det gøres inden der kommer gæster for at prøve kærfter med sporet. Jeg ønsker absolut ingen ulykker! Sporet skal være en udfording, men ikke en "ulykkesfælde". Sporet skal bruges til træning for de der gerne vil prøve kræfter med endouro - og off road kørsel. Den skal være sjov og give vame og sved på panden og under sikkerhedsudstyret.

 

Kig på billederne og kom gerne med en kommentar, hvis du mener der er noget der kan gøres bedre!

2016.04.03. Vinter er afløst af forår. Over vinteren er der sket meget på pladsen. Noget er fjernet. Andet er kommet til.

 

Sidste er at arealet omkring bålpladsen, er blevet lidt mere åben, idet et stykke af volden omkring "bålplades hullet" er fjernet. Det giver luft, og, ikke mindst vigtigst, det giver mulighed for jeg kan køre med plæneklippertraktoren, min lille Jonsered, helt ud til kanten. Der er således blevet lidt mindre der skal passes manuelt!

 

Desuden er den mini-endouro-sti jeg er igang med at etablere, har fået en lille bakke.

Lige inden påske kom én af Billum Vognmandsforretnings biler forbi med harpet muld samt noget stabilgrus. Nu er alt dette - sammen med noget af volden fra bålpladsen samt "overflødigt jord/materiale" fra andre steder på matriklen, placeret omkring og ovenpå et par cementrør, som skal fungere som brændeopbevaringssted. Derved har jeg fået lavet en lille bakke, som nu vil indgå i endourostien.

 

Jeg var så heldig at Thomas J *lige kom forbi' med sit grej. En knækstyret Schâffer og en minigraver på larvefødder, som viste sig at være yderst effektive, og meget hurtigere end to mand med skovl og spade! Morten L kom også til Åsted, for han havde lige lyst til at være lidt udenfor på denne dejlige forårsdag. Skønt og dejligt med hjælp til arbejdet. Og med to maskiner, og to mand der kunne operere med disse jernuhyrer, gik arbejdet meget hurtigt. Jeg svedte, for jeg skulle jo give instruktioner og fortælle i detaljer, hvordan jeg ønskede tingene gjort. Det var lidt svært, for jeg har normalt ikke nogen særlig detaljerede planer, men arbejder gerne efter "hvordan udvikler det jeg har gang i, sig".

Men det lykkedes. Til fulde. Mine idéer blev synlige og mine drømme viste sig at kunne realiseres. Endda uden større sværdslag! Thomas og Morten viste sig meget samarbejdsvillige, og de lyttede til hvad jeg (og fru Nielsen) havde af forestillinger. Herligt.

Stor TAK til Thomas og Morten. I gjorde en enorm stor indsat og jeg er en glad mand. Nu et kæmpe skridt nærmere de mål jeg/vi har sat.

2016.03.01. Med de lysere dage, kom lysten til at grave i jorden.

I baggrunden ses en lille høj, hvor man skal op over et par - eller tre- træstammer for at komme hen over højen. Forhindringen er tænkt som en del af endourostien, ligesom den grøft jeg har fyldt op med sten. Grøften endtet (i første omgang) med at blive knap 6 m lang og kører man hen over stenene, får man en oplevelse af stenene er '¨levende'!

Herunder et par kig ind i æblelunden. De mange æbletræer gav rigtig mange godt æbler, selv om de ikke just fik lys og kærlig pleje. Det bliver der lavet om på til næste æblesæson. Træerne bliver beskåret. Flere af de andre ikke frugt-bærende træer bliver fældet og resten bliver studset.

I læhegnet mod vest, startede jeg allerede i august med at etablere en "Kærlighedssti". Indgangen var i starten en åbning mellem 2 fyrretræsstammer, hvor man skulle bukke hovedet for at komme ind på stien.

 

Nu er der ryddet op. De to fyrrestammer ligger i brændestakken, kløvede for at tørre inden de skal fyres af enten på bål til sommer, eller i brændeovnen til næste vinter. På andet foto er stammerne væk, åbningen er gjort større og der er ryddet op foran indgangen. Tredje foto herunder er et kig et sted på stien i læbæltet, som efterhånden er markeret med kvas og grene ved siderne, som både viser vej og beskytter mod vinden.

Hegnet ud mod marken er blevet studset. Det fik jeg startet op på endnu inden marken blev mejet af den blå traktor, og er nu (okt. 15) nået ned til den grøft der går på tværs af marken.

Grjøften, som har mærket hvor skarp min spade er, virker igen som det dræn, den i sin tid blev etableret til at være. Den leder vandet væk fra markens nederste ende. Der hvor grøften går gennem læhegnet, har jeg etableret en midlertidig bro, så det er muligt at komme tørskoet rundt på stien.

Efter den - i tid - ret korte men særdeles effektive indsats af mand og maskine, så der sådan ud fra terassen, da solen var på vej ned i havet, et sted langt borte bag det vestre hegn! Vi er ovenud tilfredse med besøget af den Blå Traktor. Søren og Vivian og deres piger kom over og fejrede "slaget" sammen med os. Såedes blev afrundingen af denne dags arbejde dejlig hyggelig og familiær *s*

Grunden er 'kæmpe' stor. Den ligner det den er, nemlig en legeplads for "NyByggere". Vi har taget huset og grunden til vores hjerter. Noget af udenomspladsen er ryddet for at blive gjort til vores nye "Mini Primi Camp" - og denne gang er det ikke noget vi laver, for så at rage det altsammen ned igen et år senere!

 

Vores tidligere Mini Camp blev aldrig helt færdig, men den nåede alligevel at blive populær hos mange. Vores glæde voksede hver gang vi fik tilkendegivelser fra vores venner og bekendte, at det var det helt rigtige vi havde startet på. Vores idé og hensigt var Campen skulle ligge tæt på Oksbøl, men sådan skulle det ikke være.

 

Nu flytter idéen med os til Åsted, og vi glæder os for fulde omdrejninger til at byde de første gæster velkomne. Men - det varer altså lidt tid endnu. Der er meget der skal gøres, inden vi kan "åbne leddet" og sige, værsgo' og kom *s*

Dels skal huset gøres klar indvendigt, så vi kan flytte. Det så sådan ud ............. Maja Louise og Anne Maj hjalp til med malearbejdet, samen med deres mor Vivian og far Søren. Martin, Sara og Mette kom også forbi og gav en hjælpende hånd. l

Samtidig med vi havde en sjov dag sammen med hele familien Mathiesen, Mette R, Martin og Sara, blev hele huset malet hvidt indvendigt. Alle gjorde en kæmpe indsats, og det var imponerende som alle tog del i alle de opgaver der var, og som skulle løses, førend arbejdet kunne skride frem.

Kæmpe stor TAK til alle *s*

 

Uden om huset er en grund som kommer under betegnelsen "storparcel". Kun mod vest er der begrænset friplads ud til den kommunale asfalterede vej.

 

Nord for huset er en mindre lund, som har været med til at give stedet sit navn, Åstedlund.

Der, mellem træerne og frem mod huset, bliver grunden ryddet og planeret Træerne studset og buskads fjernet, således der blive en herlig plads omkranset af høje træer.

 

Det er vores plan og vi arbejder ihærdigt på at udføre den.