Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Seneste:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2018.01.04.

Årets første fællestur

2 personer, 3 uger, 4 lande, 5 tusinde kilometer

 

En dag til at nå omkring seværdige steder på Öland, er ikke nok. Det vidste vi bare ikke.

Vi gjorde vores indsats - nåede meget, men er nok nødt til at vende tilbage for at se mere!

 

af Pter Kr. Riber

 

Til side: -I- -II- -III- -IV- -V- -VI- -VII- -VIII- -IX- -X- -XI- -XII- -XIII-

 

Med stor tro på vi havde fået lavet et rigtig godt program til dagens udflugt på Ôland, forlod vi vores lejr, kørte et lille stykke tilbage mod Färjestaden (hvor broen fører over til Kalmar), lavede et skarpt drej mod højre, hvorved vi kom ind på en af de rigtig mange veje der fører tværs over øen. I princippet er der kun to veje der går på langs af øen. Resten går på tværs, men er til gengæld pænt korte.

Øen er lang, næsten som et ondt år. Landskabet ligner lidt hvad vi kender fra Vestjylland. Der er fladt. På markerne dyrkes græs, korn og majs. Men så er lighederne vist også fortalt.

Mig bekendt har der i Danmark aldrig være en sådan overflod af flotte og lange stendiger! Kilometer efter kilometer. Jeg synes det er flot, romantisk og imponerende. Vindmøllerne, som optræder i hobetal nær ved gårdene, kunne være fragtet hertil fra Holland. Men jeg tror faktisk ikke engang Holland har så mange vindmøller, som de har på Öland. Flere steder ved de større gårde, stod 2-3-4 eller flere møller, som jeg er overbevist om, tidligere har været i drift for den samme bonde. Ikke engang vIndmøllevingerne kunne se over taget på gårdene, hvilket siger mere om størrelsen end effektiviteten, er jeg sikker på.

Vi gjorde holdt ved en af dem, men den var desværre lukket, hvorfor vi ikke kunne se konstruktionen af selve møllen, men det har vi så til gode.Udefra er de flotte, spændende bygget op af træ. Maleriske og hyggelige, mente fru Nielsen, som ikke ville have noget imod vi slæbte en med hjem som vartegn på marken! Den ide lader jeg hende brygge videre på i stilhed. Mellem du kære læser og mig, er fru Nielsen og jeg ikke helt enige i den sag.

 

Medens vi ligesom var i ruinmode, fortsatte vi turen frem til Borgholm. Det skulle vise sig at være en meget kostbar ruin. Ölændingene ville have pænt mange af de lokale penge for at lade os komme ind og betræde de gamle brosten, jeg antager ligger og fylder i gården på Borgholm. Men igen, min ide med siden er ikke at være turistguide så følg linket og/eller tag selv derop. Vi var ikke indenfor murene.

Vi kørte forbi, så tæt på som det var lovligt og muligt. Fru Nielsen menete ikke jeg skulle forsøge at kommer tættere på, selv om arealet sagtens kunne bære min GuleSvingæder. Jeg kunne ellers sagtens ha fundet et sted at køre ind, hvorfra jeg ikke kunne se skiltene, der fortalte man ikke måtte køre tættere på!

Indrømmet, slottet ser flot, spændende og interessant ud. Ingen tvivl om der er meget, rigtig meget historie knyttet til stedet og bygningent. Er ikke langt fra at mene ruinerne kan være et studie værd!

Meget tæt på Borgholms ruiner, ligger det svenske kongehus' sommerresidens. Vi fulgte en bagvej dertil, men da man skulle gennem en meget stor have/park for at komme til slottet, samtidig med solens høje blus varmede på vores motorcykeldress, således temperaturen inde i dragten steg til ubehageligt høje grader, foretrak vi at køre videre mod nord.

 

 

Næste punkt var mere spændende. Dels fordi det ville bringe os højt op, næsten op til de skyer der hang som vatklumper i alt det blå. Dels også fordi vi håbede på at få et flot overblik over øens nordligste område.

For at komme dertil, bad jeg atter GPS'en om at vise vejen. Korteste rute. Ingen hovedveje Ikke fordi vi havde travlt, men fordi "korteste rute" oftest giver de bedste oplevsler, hvor man så indimellem også må "tage til takke" med stier og veje uden den faste mørke overflade et lag asfalt giver. Og sandelig. Også her fik vi gode oplevsler og spændende "miljø" som bonus.

Sporet så fint ud. For at komme frem til de to spor, en sparsom trafik havde efterladt på den stenede græsmark, måtte vi over en fæ-rist. At køerne hist og pist havde efterladt indhold fra maven, vi ikke ønskede at pynte vore dæk med, gjorde vi flere gange måtte lokalisere disse "kager" og manøvrere udenom. Efter nogen tids kørsel tværs over køernes madkasse, kom vi frem til noget skov. Sporet fortsatte. Kanon fin vej.

 

 

Med få omdrejninger i andet gear, trillede vi gennem skoven for at komme frem til "Långa Erik".

 

Foto Fru Nielsen

 

Frem og tilbage er næsten altid lige langt. Vi tog ikke mål, men da der kun var én trappe, skulle den bruges såvel op som ned.

 

Foto: Fru Nielsen

 

Der er bestemt lagt op til mange timers underholdning og studeren, hvis man tager samtlige tilbud i brochurerne alvorligt og vil besøge alle steder. Vi havde plukket i buketten. Havde valgt nogle stykker vi mente måtte stå som fællesnævner for øen, til vi - måske - kommer tilbage og bruger mere tid end vi havde planer om i denne ferie. "Lange Erik", et fyrtårn på øens nordligste spids så fin og spændende ud på et omslag. For at komme derop, bad jeg Gerda PS finde den korteste rute, men således vi også kom forbi ruinerne ved Gråborg.

Jeg har ikke lyst til at være turistguide. Men jeg vil gerne anbefale Öland som mål for en udflugt, hvis man kan falde lidt i staver over stendiger, gamle vindmøller, ruiner med kirkelig historisk baggrund, flot (og flad) natur. Og meget andet. Om Gråborg vil jeg ikke bruge mange ord. Følg linket jeg har lagt ind, hvis du vil vide mere. Fru Nielsen og jeg har været der. Vi kravlede - næsten bogstaveligt - lidt rundt i græsset omkring ruinerne, og fik begge lavet en del billeder. Her følger et lille udvalg.

 

Foto Fru Nielsen

Foto: Fru Nielsen