Mini Primi Camp

Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

 

Følg på

Facebook

For døve ører

Et motorcykel kørekursus for Sign Riders


Tekst: Peter Kr. Riber
Foto: Jeanne Riber


Den sidste søndag i april. måned var ikke en helt almindelig dag på kontoret. På programmet var et kørekursus i Odense. Ikke noget usædvanligt i det. Men deltagerne, det var de som mødte op for at deltage på kurset, der var noget anderledes ved. Hvis du kigger på Susan Lauritsen, kvinden der står ved siden af mig, kan du måske gætte hvad der var anderledes ved dette kursus.


Alle deltaqgere var medlemmer af "Sign Riders", en motorcykelklub for døve og hørehæmmede. Derfor var Susan under hele kurset ved siden af mig, for at "oversætte" mine ord til tegnsprog. Forud for kurset var jeg noget nervøs. Jeg har aldrig tidligere arbejdet sammen med en tolk. Mine tanker kredsede rundt om hvordan jeg skulle tale langsomt og tydeligt, bl.a. fordi jeg havde en tanke om, at der blandt deltagerne sikkert var nogen som udover tegnsprog, også kunne "mundaflæse". 
   Svedperlerne på min pande, kunne jeg forklare ved at solen faktisk varmede pænt gennem de spredte skyer. Men jeg vil gerne fortælle, at jeg var meget opsat på, at kursisterne efter kurset, skulle forlade pladsen med "noget i bagagen" de ikke havde med da de kom. Jeg var meget opsat på, at deltagerne skulle have kvalitet og en kæmpe god oplevelse, uanset om de kunne ikke kunne høre mig, eller måske kun kunne høre noget af det jeg fortalte!


Kur set startede som jeg plejer. En kort intro om mig selv, hvorefter jeg gennemgår hvordan man sidder bedst og mest hensigtsmæssigt på sin motorcykel. Det kan siges at være lidt kedeligt, men hertil vi jeg indvende, at helt generelt, er der næsten altid noget ved indstillingerne af spejle, håndgreb, styr m.m. der med fordel kan rettes. Om det var tilfældet på dette kursus, husker jeg ikke. 

Når jeg afvikler kørekurser, til- og indretter jeg de enkelte øvelser efter hver kursist. Nogen får besked på at ændre på dette, andre får at vide de med fordel kan ændre på hint. Beskeder, advarsler eller gode råd tildeles under kørslen, ofte uden at kursisten standser. Jeg snakker eller råber så højt, at ekvipagen kan høre fhvad jeg siger gennem motorlarmen. Husk lige på, at øvelserne - for de flestes vedkommende - gennemføres i første gear ved lave omdrejninger, hvorfor jeg ikke behøver råbe eller tale urimelig højt.

   Men det kunne jeg ikke på dette kursus. Jeg kunne råbe og skrige lige så meget jeg ville! Kursisterne kunne ikke høre mig. Altså måtte jeg bruge tegnsprog, d.v.s. tommelfinger op eller ned. Håndflade mod kursisten for at få ham til at standse. Når jeg havde "mere at sige" end tommelfingeren kunne fortælle, kom Susan, og sammen forklarede vi deltageren, hvad jeg havde at sige.

Billedet herunder er en situation, hvor "fordelen" ved at være døv eller hørehæmmet og kunne tegnsprog vises. Ekvipagen på motorcyklen kan høre hvad jeg siger, men Susan, tolken, oversætter mine instruktioner til tegnsprog, og selv om der er måske 20-30 meter til gruppen, kan de følge med og få del i den forklaring jeg giver. Se det er jo smart. Men dette opvejer selvfølgleig ikke ulemperne ved at være døv. 

"Snak og diskussion i timen" *s* det er naturligvis tilladt. Ikke mindst hvis snakken handler om kursets øvelser og indhold.

Under hele kurset var der smil og humor blandet ind i alvoren. Jeg kan nu afsløre, at medlemmer af Sign Riders er lige så moppende som alle andre motorcyklister. Der er ingen forskel. Og mopningen bliver modtaget lige så postivt og humoristisk som hos os almindeligt hørende (og for nogens vedkommende "vildøve")!

Kørekursets program blev gennemført. Ingen uheld eller skader. Alle gav udtryk for de havde haft nogle herlige timer, og flere har efterfølgende fortalt mig, at de fik meget med hjem, og øve videre på. 
   Jeg vil gerne rette en stor tak til "Sign Riders", ikke mindst Flemming Wang Jensen, for at tage kontakt til mig og være tovholder for kurset.
Tak for jeres gode humør og tålmodighed.
   Tolken Susan Lauritsen skal også have en stor tak for at "oversætte" mine anvisninger, råd og vejledning til finger- og håndtegn, som alle kunne forstå.

Helt generelt, vil jeg sige det således: Jeg kommer gerne igen for at afvikle et nyt kursus.


Til toppen / menu