Bedømt uden blik for små detaljer, såsom at kortet fryser, at kortvisning ikke kan følge med, at den er blevet meget langsom over tid, at skærmen er blevet noget mørk at se på, samt flere andre lignende drillende og til tider enormt irriterende egenskaber, synse jeg GSP er en fin investering, Et meget brugbart redskab, som jeg har haft rigtig meget fornøjelse af. Og som har bragt mig frem til de steder jeg har ønsket.

Også på denne tur gjorde Gerda PS et godt stykke arbejde. Fru Nielsen og jeg havde nogen egentlige planer, men blot nogle POI (punkter af større interesse), nogle steder vi gerne ville besøge, som vi over planlægningstiden havde fundet via pc og især programmet google. Vi havde ikke gjort noget som helst ud af at finde ruter. Det måtte komme undervejs. Bl.a. fordi vi ville have mulighed for at gøre "nøjagtig som vinden blæste og køre i den retning solens skygger pegede". Derfor kunne vi hele tiden ændre hvilken retning vi ville fortsætte, når vi nåede frem!!

Fra Harlöse ville vi til Öland. Inden havde vi spurgt GPS'en om campingpladser. Altså blev Gerda PS sat til at finde Kalmar. Korteste rute. Planen var teltet skulle stilles op, når vi ikke ønskede at køre mere den dag. Første forsøg efter anvisning fra GPS'ens "Interessepunkter/Logi" viste sig at være en nitter. Historien gentog sig, idet jeg mange (alt for mange) gange har oplevet GARMINS oplysninger ikke passer med virkeligheden, når det drejer sig om overnatningsmuligheder. Ærgerligt, både fordi det irriterer og fordi det undergraver tilliden til produktet. I dette tilfælde fandt vi en flot, høstet stubmark for enden af en villavej!!!

I stedet for at fortsætte søgningen, fortsatte vi nordøst på. Vi ville køre til vi fandt et skilt med "camping-tegnet". Inden kørte vi ad flere skønne veje, et par endda uden belægning. Men fru Nielsen er så vant til grus, at hun end ikke kommenterer. Nogen gange tror jeg slet ikke hun bemærker det.

Solen havde ændret farve inden vi fandt frem til et sted, vi ville overnatte. Ringsjöstrand Camping blev stedet der fik æren af os denne nat. Pladsen kan absolut anbefales som et fint sted at slå telt op. Måske lidt i den dyre ende, ihvertfald for os, men forholdene var fine og iorden.

Arbejdsopgaverne blev fordelt. Jeg tog mig af at sætte telt op. Fru Nielsen startede madlavningen. Aftennydningen var intens og skøn. Nøj hvor vi havde det godt.

Morgenen kom, som morgener nu gør! Solen bagte ned på telt og motorcykler gennem en tynd tåge, medens vi lå i soveposerne og forsøgte at få øjenlågene til at blotte synet af den nye dag. Det tog lidt tid. Ferien var begyndt. Feriemode var indstillet på slow. Intet hastede.

Lejren pakkede vi på motorcyklerne. Endnu havde vi ikke helt styr på hvor og hvordan tingene, telt, soveposer, vaskebøtte, vanddunk, stole og alt det andet, skulle placeres. Hvem skulle have hvad på bagsædet?

Vaskebøtte, ja. En go ven hvade foreslået vi købte en spand eller lign. til vasketøjet. Ideen er, vasketøjet bliver lagt i blød om morgenen i passende mængder vand med vaskemiddel. Tøjet bliver rtystet og skvulpet rundt i løbet af dagens køretur. Når vi slår lejr for natten næsten gang, skal tøjet blot skylles op og hænges til tørre. Hvor meget nemmere kunne det blive? Systemet fungerer. Vi havde meget glæde af "spanden", selv om den bestemt ikke pynter i bagagestakken!

Som altid, fandt alle ting deres plads, selv om vi ikke havde helt rede på, hvor hver enkelt ting skulle være. Men, græsset, hvor vort gear havde rodet rundt over natten, var atter synligt og intet syntes at være glemt! Nøglekort til servicebygning og lejrbom blev afleveret. Første gear blev lagt i - stille og roligt rullede vi gennem et hul i hegnet for at fortsætte mod Kalmar.

Efter et par timers kørsel, var hungeren efter en kop kaffe og et stykke kage, vokset til et krav! I en lysning i en større skov, standsede vi motorerne, slog sidestøtten ned. Kravlede af cyklerne og fjernede hjelmen fra hovedet. Lyden af skoven var herlig musik, selvom vi begge nyder lyden af de to, henholdsvis 4 cylindre der sidder mellem vore ben.

Inden vi fandt ingredienserne til formiddagskaffen frem, kiggede vi forundrede på skovbunden til højre for motorcyklerne. Jorden var rodet op i et stort område. Uden vi har den store erfaring som jægere eller biologer, blev vi hurtigt enige om, det måtte være en flok vildsvin, der for forholdsvis nyligt måtte have gumlet sig vej gennem rødder og andet der måtte være gemt under græsset. Nu vi var kommet lidt væk fra motorcyklerne, tog vi på en mindre udflugt i skoven.

På sådan en skøn dag, hvor intet haster, er det herligt at køre ad små og gerne mindre veje. Sverige har næsten uendeligt mange af disse, hvoraf en stor del er omkranset af skov, belagt med godt tilkørt grus og adgangen ikke spærret af forbudsskilte eller bomme. Desuden er - for en dansker lidt uforståeligt mange - med på GPS-kortet. D.v.s. beder chafføren Gerda PS om at finde en rute, er det ikke udsædvanligt der kommer skønt mange af disse ikke asfalterede veje med i forslagene.

Efter endnu en times tid eller så, begyndte maven at knurre. Sød kage er ikke at kimse ad, men, skal maven ha noget at arbejde mere vedvarende energi ud af, skal der andet end sukker og fint kværnet mel til. Vi ledte efter et sted at gøre et længere ophold, for at kunne indtage noget groft brød og sunde proteiner. Turen gennem skoven fortsatte, til vi fandt et p-skilt. Atter parkerede vi motorcyklerne. Gik lidt ind i skoven, hen over en bro og slog os ned på bredden til en sø. Vi er sikre på, manden smager bedre, når udsigten er god *s*