Mc-eventyristen.dk

Vi overlevede. Kom ud uden en eneste af de "grimme syner" jeg er meget god til at danne og forestille mig, blev levendegjort. Heldigvis. Ude i den friske luft, skinnede solen, vi var glade og forventningsfulde. Vi havde stadig en lang dag foran os. Noget af den tid der var denne eftermiddag, ville vi bruge til at køre til Oswiecim. Byen er kendt fordi den huser Auschwitz-Birkenau KZ lejrene, 2 af Anden verdenskrigs meget grusomme lejre hvor drab af jøder og andre var hverdags begivenheder.

Vi valgte igen at finde nogle af de mindre veje for at komme videre, og jeg nåede at fange et glimt af "livet på og langs vejene i Polen".

Besøget i Auschwitz-Birkenau var et must for vores rundtur i Polen. Netop disse to lejre har over årene fået mange ord og følelser frem i mange nationaliteter. Vi gik meget stille rundt i området. Ligesom langt de fleste andre. At være på stedet, hvor tusinder og atter tusinder blev henrettet på grund af en enkelt mands syge fantasier og magt, skabte tanker og følelser inden i mig, som jeg ikke havde været opmærksom på jeg havde grundlag for. Jeg forstår ikke hvordan nogen kan have så enorm magt over andre, at man kan formå tusinder og atter tusinder til at slå millioner og atter millioner af mennesker ihjel! Velvidende det også foregår endnu i vores tid, hvor ekstremister - via religion - slår tusinder og atter tusinder ihjel, alene fordi de tror de er bedre end andre, og dermed har retten til at herske og regere! Stop det hvo som kan, men ikke ved at tage liv, ikke med trusler og terror.

Et liv under jorden har aldrig tiltalt mig. Et arbejdsliv, hvor hver eneste dag er en rejse dybt ned i klipper og under tonstunge bjerge, er ikke noget der huer min fantasi, men som tværtimod fodrer mine klaustrofobiske følelser, som jeg her gang jeg nærmer mig et hul ind i en tunnel eller hule, kryber frem og siger: Hold dig væk.

Jeg lytter ikke, men bekæmper og træner mit "vovemod". Også da vi skulle ind i saltminen i Wieliczka. Et besøg jeg ikke fortrød jeg tog mig mod til at gennemføre. Der er flot. Kæmpe flot og imponerende hvad mennesker har kunnet og stadig kan, fremstille af hårde materialer. I løbet af de godt tre timer rundvisningen varede kom vi vidt omkring i det enorme underjordiske gangsystem minen består af. Ifølge vores guide er der ialt ca 300 km gange i denne mine. Forsøg endelig ikke at blive væk. Det kan være et enormt arbejde at finde dig igen. Af samnme årsag er der konstant kontrol med hvor mange personer hver guide har i sin gruppe, ligesom man bliver talt og talt igen, når man skal op fra minen.

Det forlyder der er omkr. 1700 gæster i minen hver dag. TIl at føre disse mange gæster rundt, er en stab på ca 500 guider. Sagt med andre ord: Man gør et stort arbejde ud af vise stedet frem. Inden man bliver sluppet ud af minen igen, får alle gæster tid for sig selv i et kæmpe rum, hvor der er et virvar af boder, som alle sælger turistede ting påført navnet "Wieliczka Saltmine". Også vi tog en lille ting med hjem, omendskønt vores "donation" set for sig selv, ikke var noget der rigtig gjorde indtryk i minens store "husholdningspung".

Foto: Fru Nielsen

Foto: Fru Nielsen

Til toppen / menuen Til afsnit IX Læs mere om