Mc-eventyristen.dk
BikeAdvenTurist.com
Seneste:
2016.09.14. Rundt på de Brittiske Øer
2016.07.25. Fri leg i Oles sandkasse
2016.07.10. Sommerfest a la Tenere
2016.07.06 BAT TRÆF 2016 er afviklet.......
2016.06.24. Norge Klanen på Revival tur
2016.04.03. Opdatering af Mini Primi Camp side
2016.03.24. Skærtorsdagens leg
2016.03.19. Åbent Hus Toftlund Mc
2016.01.30. Hyggemand i januar
2016.01.18. Kursus i førstehjælp
2016.01.04. Frokosten var forrørs-varmede...
2015.12.19. Update ad Jule Kur Tur 2015
2015.12.08. Update ad Jule Kur Tur 2015
2015.12.06: Go mad på Endrup Kro
2015.11.02. Nye fotos fra etablering af ny
2015.10.25. Kæmpe kaffebord lokkede
2015.09.30. Sidste tur med klubben
2015.09.12. Fri leg i Varde øvelsesterræn
2015.09.09. En dag i lyngen og fællestur
2015.08.10. Der knokles i Åstedlund
2015.07.29. Fynsk ÆggeKage.... uhm
2015.07.19. Sidste. .afsnit af Balkan rundt
2015.07.16. Fra Transfaragassen til Ungarn
2015.07.11. Transalpina - here we come
2015.07.03.Jesper får hjælp i afsnit 7
2015.06.30. 6.afsnit af turen rundt på Blkan tilføjet
2015.06.28. Hummelure blev varmet op.......
2015.06.26.: Afsnit 5 af Balkan Rundt venter på dig
For jeg ved ikke hvilken gang på denne tur, måtte vi - selv om det er svært fordi vi finder det uhyre morsomt at hjælpe hinanden - trække den gule regnbeskyttelsesdragt over motorcykeldreset. Hvad det morsomme er? Tja, det husker jeg ikke, hvorfor du selv må finde på noget.
Ihukommende de vise ord fra "De Nattergale" om at "...... det kan ikke blive lige godt hver gang", viser jeg nedenfor det imponerende bygningsværk "Millau Viaduct". Broen er verdens højeste vejbro. På det højeste sted er der 343 meter ned til bunden af dalen ved den lille franske by Millau, som efter broens opførelse, slipper for det trafik-kaos byen har været så kendt for, når "alle franskmænd" hver sommer skal sydpå.
Mit billede af broen er ikke det bedste jeg har lavet nogensinde. Nærmest tværtimod, men på grund af regn og en nagende sult, havde vi - ihvertfald jeg - for travlt med at finde et sted at komme i ly, læ for at få maveuret stillet tilfreds.
Efter kaffe og et stk. blødt brød som dessert, fortsatte turen. Næste stop blev Le Puy en Velay, syd for Lyon. Den vandtætte dåse med vejviseren under vindskærmen havde dagen igennem vist os rundt ad de skønneste veje, men vores entusiasme overfor nedlægninger i sving og smukke landskaber, led det meste af dagen under indtrykket af de åbne sluser fra himlen.
I Le Puy skrev jeg om aftenen i den Lille Røde: "Vi startede ud i regn. GPS'en havde fundet en næsten uendelig smuk vej gennem skønne dale, hvor floder krydsede ud og ind langs vejen - eller måske det var vejen der krydsede gennem landskabet på grund af floden?. VI kom gennem masser af skove, hvor forskellige arter løvtræer pyntede bakker, bjergskråninger og skabte skel mellem marker.
Langs vejene stod unge som gamle træer, mange med mosbegroede stammer. Et utal af træer stod som slidte monumenter for bilister, der ikke var sluppet helskindet gennem træernes spidsrod formation. De tavse ofre for påkørslerne bar skaderne og viste sårene efter påkørslerne uden at klage, selv om de altid har været den uskyldige part i uheldet.
Træer, så gamle de må have oplevet såvel heste- som æseltrukne vogne, har dannet espalier og givet skygge til rejsende til alle tider, og ihvertfald gjort god gavn som sådan, længe inden den smarte Mr. Ford på den anden side Atlanten, opfandt bilen. Nu, hvor bilen er udviklet til hastigheder mange gange hestens galop, har træer i rabatterne udlevet deres tid som afskærmning. De udgør en evig trussel for bilister, som ikke kan styre deres blikdåser på hjul, og bliver oftere og oftere skiftet ud med kedelige betonafskærmninger eller enkelte små søjler med reflekser."
Alt medens jeg noterede i min Lille Røde, skrev TB på sin RR-rapport. TB noterede følgende, citat hentet fra http://gravel.dk/penguin-tour-2014/
"UPDATE: Quillan to Le Puy – Friday 7th February 2014
Yes, we got up. Yes, we got breakfast. Yes, we put on our rain suits. Yes, it rained. Yes, for almost 4 hours…
Peters GPS took us from 650 meter altitude to 1.300 meter and down again – and up again – and down again… ;-) The roads were absolutely
perfect, only thanks to Peter and his excellent choices as he made the route ;-)
In Millau, we passed the highest/longest suspension bridge in Europe, and enjoyed a late lunch as well. I didn’t notice where Peter was
directed when he asked for a toilet, so as it became my turn before we left, I ended up in Privé department back stage… It took me some
minutes to fight my way through a lot of stuff on my way to a very ‘interesting’ toilet. As I came out, Peter was all happy smile… Wrong door ;-)
We went from valleys with 10 degrees to mountains with 0 degrees… Spice it up with snow on both sides, heavy side wind, cold as h… and of
course in the dark at the end… Two penguins, where happy to check in at the hotel.
Tomorrow we head toward Luxembourg and further on if the wind allow us (the local tv stations predict 80 km/h wind tomorrow…) Hopefully the
same directions as us….."
TB's foto af en våd og kold Penguin, et sted i Frankrig.
I Le Puy nåede vi tørvejr. Det var ikke muligt at spise på hotellet, hvorfor vi - efter vi havde rodet værelset til - gik ud i byen. Dels for at spise, dels for at lave et "kunstnerisk" foto til samlingen af "billeder med andet indhold" (end motorcykler, skønne landskaber og smukke dejlige quinder).
For første gang på denne tur blev aftensmaden indtaget på en grill!: Ja, jeg ved det. Det er ikke lige mig! Og bliver det heller aldrig! Dels mener jeg ikke jeg bliver mæt. Dels synes jeg generelt den mad man indtager på grillbarer er alt for fed og pommes har jeg ikke brudt mig særligt om i mange år. Men altså. Sådan blev det denne aften. Jeg lader billedet stå et øjeblik......til skræk og advarsel!
Regntøjet blev på hele dagen. De mørke skyer fulgte os, omend de over nogen strækninger hold så fast på deres indhold, at vi ikke "nød godt af det", hvilket vi på ingen måde opponerede mod. Tværtimod nød vi de få kilometer vi kørte på tørre veje.
I Trier bookede vi os ind på Stadtwald Hotel i udkanten byen. Lækkert hotel, indrettet efter alle forskrifter for handicappede, inkl. diverse håndtag og hjælpemidler iøvrigt i såvel soverummet som i badeværelset. Samt med tilhørende madhus hvor de er rigtig gode til at lave mad, uhm!
Medens TB gik under den varme hane for at genskabe en tålelig kropstemperatur, skaffede jeg, via et køkken hvor personalet var gået hjem, en god kage til den kaffe jeg bryggede på værelset. En venlig servitrice fandt nøglen til kageskabet og forbarmedes sig over os, to våde gæster fra det høje nord, hvor hun ofte har tilbragt sine sommerferier, fortalte hun, medens hun balancerede kageren over på en tallerken.
Endnu en gang viste min lille JetBoiler sin værd. Kaffen var færdig og kagen hentet inden TB kom ud iført lændeklæde a la håndklæde. Han sendte et veltilfreds smil rundt i rummet, medens han snusede den velduftende kaffeduft ind i lungerne og lod et begærligt blik tage forskud på kagen.
Krydderiet på denne sidste dag, var de kys og den varme modtagelse vi fik, da vi endelig, kl. lidt over 18 nåede Toftlund, hvor vores dejlige Quinder ventede på os. Som det ses på billedet, var kameraet blevet vådt. En våd klud hjalp ikke meget, men billedet fortæller såmænd helt ok hvordan vi følte det: våde, kolde og lidt opløste efter de mange kilometer fra Trier.
Glade og tilfredse var vi: Vi havde kørt vores første fællestur i 2014. Vi havde tilbagelagt godt 7000 km. Vi havde haft mange herlige oplevelser. VI havde nået de mål vi havde ønsket, samt fået tilføjet adskillige delmål vi ikke vidste vi havde, i de 13 dage vi havde været på Penguin Tour 2014.
Nu var turen slut. Men der er lagt mange spændende indslag ind i drømmene for næste tur........... stay tuned, vi kører snart igen *ggg*
Turen denne dag var en rejse gennem de fire årstider, næsten. Oppe i højderne var der sne, undtagen på vejen. Nede i dalene var sneen smeltet væk og foråret smilede fra vejkanter, skråninger og haver. Solen varmede herligt, humøret var højt. Det var skønt kørevejr. Vejene var fri for sne, våde, men der var stadig godt med bid i dækkene.
Ved en pause snakkede vi om manden med mobiltelefonen. Ved et lyskryds i Zaragosa holdt vi for rødt. En mand i tyk overfrakke skråede over vejen med kurs direkte mod os. På fortovet standsede han sin gang, hev en lommetelefon op fra dybet, pegede på os og på telefonen, smilede og formede med munden, nogle ord vi ikke forstod. Meningen derimod, den forstod vi. Han bad om lov at lave et foto af os! Vi nikkede, strøg solbrille-visiret og smilede mod manden på fortovet, som nu kan vise et foto af to GS-chauffører fra DK holdende for rødt i hans by!
Hen mod aften satte vi støttefoden i fliserne ved La Chaumière, et mindre hotel i 11500 Quillan. Fulgte vores efterhånden indbyggede vane, med at smide tasker og tøj hvor det var muligt, iførte os vores "aften kluns", entrede baren, bestilte en øl, hvorefter TB fandt sin iPad for at skrive dagens indlæg i den fortsatte RR, medens jeg søgte efter et billede, som kunne bruges til at illustrere dagens etape.
TB fik et af mine billeder eller brugte et af sine egne. Teksten blev "godkendt" af mig inden opload. Medens TB fjumrede ved tasterne, fandt jeg næste dags mål og rute på kort og GPS, alt medens bunden kom nærmere og nærmere i ølglasset. Dagligdagen hjemme var langt borte. Ud fra højtaleren i restauranten lød en skøn blues, udført på mundharpe og guitar. Den stille hvisken fra nabobordet, passede perfekt til den dæmpede stemning af lykkelig ferie, hvor man sidder stille og lader dagens oplevelser glide forbi i tankerne, medens en intens bøn om at turen aldrig skal standse sendes til de højere magter. Dog, det er med sådanne bønner som med Lotto! Det er altid naboen der vinder!
Værten var lidt af en hyggeprins, eller havde for go tid, for lidt gæster eller for mange penge. Som dessert fik vi et stort glas cognag U/B. Ih hvor den smagte af mere, men vi besindede os, vi har vel karakter! Ihvertfald denne aften *ggg*
Gæt hvad TB laver? Få svaret ved at klikke på billedet?
Gættede du rigtigt?
Bemærk venligst Mr. TB kan multitaske! Han kan spise burger og pommes, drikke øl og skrive RR samtidigt *ggg*
Fra Le Puy gik turen videre mod nord, mod Trier, skulle det vise sig. I løbet af eftermiddagen ændrede vi planer. Vi var såååå...... trætte af regn, våde veje og kolde våde tæer, at vi stoppede "før tid".
I løbet af dagen nåede min motorcykel endnu en gang et rundt tal med mig ved håndtagene. Inden vi stoppede i Trier, kunne jeg forevige skiftet fra det ene hundrede tusinde kørte kilometer, til det næsten. Det så således ud på min 2005 BMW R1200GS *s*
Især de mange håndtag og rækværk der var i badeværelset nød vi godt af, idet alt vores våde, nærmest særdeles våde tøj kom op at hænge, efter vi begge havde undersøgt hvor varmt vandet i bruseren kunne blive.
Vi undskylder meget overfor hotel Stadtwald at vi dels brugte meget af deres varme vand, dels lod udsugningen i baderummet være tændt hele natten, dels at vi glemte at betale for maden i restauranten. Sagen med regningen er bragt ud af verden. Det var en forglemmelse fra begge sider, og vi har deres ord for vi er hjertelig velkomne igen. Et tilbud vi meget gerne tager imod.
Ikke mindst TB blev glad for deres senge, men det kan ikke anbefales at hæve sengen til højeste niveau, inden man lægger sig til at sove. Jeg er ganske sikker på man får en højest ubehagelig overraskelse, hvis man skal op og tisse og glemmer at tænde lyset inden an står ud af sengen.
Når man ligger godt pakket ind i dynen i en elevationsseng, må man gerne se lidt syg ud. Men helt rolig nu, det er rent skab og skuespil fra TB's side. På trods af VejrGuderne så skævt til os på vejen hjem, havde vi det fint, humøret var helt i top og vi nød turen. Men som det altid er, når turen/ferien nærmer sig sin afslutning, er det lidt trist og kun i sjældne tilfælde glæder man sig til at se dagligdagen i øjnene igen.
Natten kom. Natten gik. Vi sov godt. Vågnede i tide til at nå resten af vejen hjem. Uagtet det foregik i regn det meste af vejen, havde vi en go tur. TB bad til Guderne inden vi tog af sted, men lige lidt hjalp det.