Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Begejstringen ville ingen ende tage

Ténéré'erne til

Sommerfest

Det er stort hver gang Tenere holder sommerfest på campen


For 9.'ende gang arrangerede Søren Krusefix og Jens en sommerlejr for den webbasserede off road gruppe Ténéré.dk på Touring Camp i Nødager, ved Kolind på Djursland.
   Festen har fin tilslutning, omend der sagtens kunne være flere med, men den lille næsten altid samme flok, hygger sig gevaldigt over en weekend, med fælles lejr mellem træerne på MC Touring Club Danmarks campingplads kun for motorcyklister.


For undertegnede startede fredagen med et par sms'er mellem Michael fra Esbjerg og jeg. Vi havde aftalt at følges derop, og skulle blot have koordineret afgang. Enden blev at Michael kom og hentede mig, hvorefter han førte an op gennem Jylland. Aldrig har jeg skiftet gear så mange gange for at komme op til Touring Campen. Michael havde valgt, eller valgte undervejs, hele tiden at skifte retning. Hver gang han så lidt grus spredt ud som en vej, ændrede han kurs. Fint med mig, vi havde en kanon tur derop.


Humøret var højt som afstanden op til skyerne, som dog til vores store fortrydelse, blev lavere og lavere. Hvis VejrGuderne havde forestillet sig de kunne ændre vores humør ved at sende regn ud over os, tog de fejl. På med regntøjet og videre ad de små og mindre veje.


Michael beviste undervejs at man sagtens kan både ryge og rejse samtidig. Også på motorcykel!

På campen var der liv og glade dage. Pladsen var rigtig godt besat af danske og udenlandske motorcyklister. Reelt set hvade arrangørerne glemt at "reservere" vores plads. D.v.s. Tenere-gruppen plejer - og vil meget gerne - bo ved bålpladsen nederst mellem træerne, men det kunne ikke lade sig gøre dette år. Der var telte overalt der hvor vi ønskede at slå os ned, så vi måtte rykke ind mellem træerne.


Det var sådan, er sådan set ok. Først til mølle-princippet gælder, hvilket vi respekterer. Nødtvunget. Og da det indebar at vi i år ikke havde et bål at varme os rund om, manglede der lidt kryderi på stemningen.


Fra alle egne af landet dukkede kendte og ukendte ansigter op. Lejren voksede. Ved fælles hjælp, lidt besværliggjort af de forskellige arbejdsmetoder tidligere spejdere arbejder på, blev den obligatoriske presenning fra Hjem & Fix hængt op i træerne. Anstrengelserne blev kronet med held og fejret med en enkelt øl, da formand Krusefix godkendte arbejdet.


Stole, træstubbe og kævler blev anvendt til den efterfølgende meget tiltrængte drikkepause, som dog fra tid til anden blev forstyrret af nye ankomster, som der jo selvsagt skulle hilses velkommen.

Inden festen rigtig kom igang, var det meget vigtigt for formand Krusefix at indprente, at "Hvad der sker på campen, bliver på campen", og således kunne festlighederne begynde med en skål.


eftermiddagen forsvandt ind i aftenen, som derefter forsvandt ind i natten. På et tidpunkt gik alle i seng, for gemt i sovenposen, at afvente lørdagens fællestur, som er et virkelig højdepunkt.

Der var enkelte som formåede at sove længere end andre. Når uro og larm, duften af friskbrygget instant kaffe og summen fra small talk an mass driver rundt mellem campens stammer, er det svært - ikke mindst hvis man er bare den mindstes smule nysgerrig, at fortsætte med at "spille død" og blive i posen. Uanset hvor hårdt det var for nogen, kom alle mænd og quinder ud fra kludehusene.


Når man er klar til afgang, kører man til samlingspladsen. Parkeringspladsen for gæster, foran ved indkørslen til campen, fungerer fint som samlingsplads, og snart - senest kl. 09.30, skulle alle være parate til at slippe koblingen og køre ud i landskabet.

Djursland er et rigtig godt valg til campingplads for motorcyklister. Jyllands, eller Danmarks "næse" er et varieret, kuperet, skovbeklædt smukt område, hvor alle på to hjul (ja, også dem på trædecykler) kan få deres ønsker om forskellige udfordringer opfyldte. Er man til snoede veje uden asfalt er der masser at vælge mellem. Vil man genre have krøllede veje, men foretrækker en fast og kørevenlig overflade, er der også rigelig af disse. Bakker og dale afløser hinanden i en smuk symfoni, som giver skønne udsigter, ofte med havet som baggrund.


Teneristerne er et meget blandet folkefærd. Der findes direktører, arbejdsmænd og efterlønnere. Mange har grå strå strittende ud fra hovedbunden. Andre har knap nok etableret sig som voksne. Nogen, de fleste har egen motorcykel, men enkelte, som Jan og Mai, deler interessen, og kører som par.


Pauser blev brugt meget forskelligt. Nogen piller, roder eller skruer på motorcyklen. Andre leger videre. Nogen ryger, medens andre snakker, sparker dæk, som det hedder i biker-biblen.

 

Årets fællestur bød også på en kort færgetur over Randers fjord. Medens vi sejlede var det tid for ekstra kontrol af........... jeg ved ikke hvad! Jeg mener at kunne huske Birdy kom frem til, at når enden er go, er altig godt!!!

På denne, såvel som på næsten alle andre fællesture i off road regi, kører vi efter "Cornerman princippet". Det betyder at man faktisk kan køre helt i sit eget tempo, og dog følge med gruppen, idet cornermanden venter til sidste manden er synlig, inden han må forlade sin plads. En rigtig god rotationsordning. 

Årets fælles tur på sommerlejren bød på et par - eller tre - mekaniske nedbrud, af mere eller mindre alvorlig omfang. Et af de alvorlige var tab af en møtrik. Og ikke en hvilken som helst møtrik. Den møtrik som valgte at falde af, var den møtrik som skulle holde forreste tandhjul på plads på en, ja klart, en KTM motorcykel *ggg*. Pænt alvorligt, men der skete heldigvis ikke ekvipagen - eller passageren - noget. Den møtrik som forsvandt sad på den motorcykel, hvor Mai var passager hos Jan. 

   Jens Troldmand tryllede lidt, og vupti, så var tandhjulet fæstnet igen. Denne gang med et spændebånd. Og det holdt, frem til Randers, hvor der på et veludrustet hjemmeværksted, var netop sådan en møtrik, som der var brug for.

Sådan en reparation giver appetit. Maverne blev fyldt i Hadsund, hvor personalet på en grillbar blev sat i sving med at lave frokostmenu'er til næsten alle. Enkelte - som var mere bevidste om hvad de puttede i munden - valgte at gå til brugsen og finde noget sundt.


Inden afgang skulle en Kawa ha noget "godt strøm". Igen måtte Jens Troldmand trylle med værktøj og fantasi. Og endnu en gang lykkedes det Jens at få liv i mekanikken, således alle igen kunne finde første gear og komme videre på turen. Tæl selv hvor mange der skal til for at gode råd og almindeligt håndværk får en grøn knallert til at spinde som en mis!

For et par billeders vedkommende, vender jeg tilbage til ekvipagen Jan, som havde Mai med som passager. Hu hej, eller som det ofte hedder på "Teneresk" TjuHej hvor det gik. Jan fulgte med hele ruten med Mai som "sandsæk", ikke i sidevogn, men på bagsædet. Det var imponerende at se hvordan parret arbejdede sammen ude på ruten. Stor respekt til begge, der var ingen slinger i deres baghjul.

   Og ja, de næste tre fotos er af Jan og Mai, selv om nr. 2 billede måske ikke ser ud til at de er to.

Når jeg er rundt hos landmænd og andre lodsejere for at spørge om lov at køre på deres jorder, fremhæver jeg altid at alle de folk jeg ønsker at slæbe gennem deres skov eller over deres marker, forbi køer og heste, er lovlige og indregistrerede. Det passer også, men en gang imellem kan det ske en nummerplade falder af i farten! Det skete for Sara. Men ses egentlig ofte.

Fællesturen, lørdagens første højdepunkt, blev vel overstået. Ingen kom til skade. Enkelte motorcykler måtte - traditionen og alderen på såvel maskine som ekvipage taget i betragtning - lide under at blive lidt mere misbrugt, lidt mere ramponeret, lidt mere lappet sammen. Men alt i alt var det kun småting, og resultatet blev, at alle kom i mål, d.v.s. alle kom tilbage til Touring campen.


Dagens andet højdepunkt er fællesspisningen. Maden består af en grillpakke, købt på campen. Det er same same as allways. Pølser, grillspyd med kylling og en bøf fra en død okse. Altsammen tilberedt på grillen af Søren og Jens. Kæmpe fint, velsmagende og nydt i fantastisk selskab.


Jeg har ingen anelse om hvad det er DortheK har været igang med at måle, men efter smilet at dømme, var det noget godt!!!


Ingen sommerfest uden campens romis. Uhm, den er go'.

Endnu en gang blev eftermiddag til aften, som igen blev til nat. Endnu en gang var der nogen der skulle være de sidste, og som - meget naturligt - blev de sidste igen om morgenen. Det var ikke mig.


Søndag kom jeg op i pæn tid, når jeg selv skal sige det. Og Michael havde lavet kaffe, og jeg kunne drikke 3 kopper go varm kaffe, jeg plejer at drikke hver morgen. Herligt, og stor tak til Michael, som hjalp mig med kaffen, fordi jeg havde glemt min egen.e


Lejren blev pakket ned lidt efter lidt. Den ene efter den anden forsvandt stille og roligt. Mange fik en krammer. Alle smilede og gav udtryk for de havde haft en fantastisk weekend.
   Også Michael og jeg, sagde pænt farvel, efter vi havde pakket vores grej på motorcyklerne. Det var lidt trist at skulle afsted, men den følelse har jeg hver gang, og det er en go følelse. Når den fylder kroppen, ved jeg det har været en skøn og herlig tid sammen med dejlige mennesker, som har været samlet om en fælles interesse.

Stor tak for herligt samvær på campen til alle der deltog. 
En speciel og endnu større tak til Søren og Jens for at arrangere en weekend, som alle nød og havde stor fornøjelse af.

Vi ses - forhåbentlig og sandsynligvis inden - men vi ses til 10 års jubilæum på Ténéré sommerfest på campen i 2020. Jeg glæder mig allerede.


Til Menu / toppen