Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Mit personlige udstyr

Sådan passer jeg på mig selv


Af Peter Kr. Riber

Da jeg i et øjebliks sindssyge i efteråret 2018 kontaktede Finn Ingemann, FI Motorcykler, Sorø og bad ham om at skrive mig på listen over interesserede til den transport af motorcykler til Sydafrika, han havde planlagt til starten af januar 2019, havde jeg ikke overvejet alle konsekvenser en sådan udflugt havde for mig.

I første omgang var alt bare fryd og gammen. En udflugt jeg havde drømt om længe, skulle realiseret. Turen ville koste mig den smule jeg havde på kontoen, men - i lighed med mange andre - har jeg fortalt mine arvinger, at hvis der er noget tilbage efter min død, er det fordi jeg har regnet forkert!


Forrest i mit hoved har jeg et formål formuleret, som hedder: Carpe diem? Caveat emptor. (Lev i nuet. Gem ikke til fremtiden) Det er en vejviser og rådgiver til, hvordan jeg skal afvejer og vælger hvad jeg ønsker at gøre.

   Sydafrika har længe spøgt i min fantasi som mål for en udflugt. Annoncen fra Finn Ingemann var en god mulighed for at komme til Sydafrika. Altså meldte jeg mig til.   

   At jeg ville komme i et dilemma, fordi det rent praktisk var således, at jeg skulle undvære mit køreudstyr, fordi dette skulle sendes sammen med motorcyklen, havde jeg ikke på noget tidspunkt med i mine overvejelser.

   Historien om mit udstyr starter jeg med hovedet:


Schuberth E1 med SRC samtale system


Til at beskytte mit hoved har jeg en Schuberth E1 hjelm, som jeg er fantastisk glad for. Pasform og funktion passer perfekt til den form mit hoved har. Den indbyggede solbriller har en fin styrke, som passer til de fleste "solskins- og fintvejr" situationer. Hjelmen er forberedt til - og min hjelm er monteret med Schuberths eget SRC kommunikations system. Solskærmen, den sorte skygge fastgjort sammen med visiret, er- selvfølgelig - justerbar, og indstillet således den skygger for solen, i de flest mulige vinkler. Kun når solen reflekteres af våd vejbane, eller solen står meget lavt på himlen, kan det knibe med at skygge.

   Alt i alt er jeg yderst tilfreds med hjelmen. Det skal dog nævnes at hjelmen, på trods af god luftgennemstrømning, hurtig bliver varm og klæbrig når jeg kører off road / endouro. Jeg er typen der kampsveder, også i det daglige, så det må jeg nok bare lære at leve med.

   E1-hjelmen bruger jeg såvel til off road og endouro, som til ture og udflugter på asfalten.

   Jeg har over årenen haft mange hjelme hvor der står Schuberth som producent. Se hvilke hjelme jeg har pakket "mit hoved ind i : her.


På billedet demonstrerer en af mine gode venner hvor nemt det er at montere SRC systemet i min E1 hjelm

Halsedisser

Næste punkt er halsen, hvor jeg har en "halsedisse", en halsvarmer, også kaldet en buff. Jeg har flere forskellige, som jeg benytter i flæng. Nogen gange har jeg to på samtidigt. De fleste af dem jeg har er af stof. Én er af neopren, som jeg benytter om vinteren. Da jeg ikke har nogen foretrukken halsedisse, nævner jeg ikke procucent navne. Tænker de fleste er nogenlunde ens, uanset hvilket navn der står på det lille mærke, syet fast i et hjørne.

DANE Limfjord II og DANE Brøndby II

Som nævnt ovenfor, kom jeg i efteråret '18 i en situation, hvor jeg nødvendigvis skulle "gøre noget" ved min motorcykeltøj situation.


Fakta var, at jeg i forbindelse med at klargøre min Gamle Slæde, den halvgamle gule BMW R1200GS, kom til at tænkte på, at jeg også skulle sende motorcykeltøj, støvler, hjelm, handsker (og alt mit andet bagage) med samme container som motorcyklen skulle transporteres i. Det var en praktisk foranstaltning. Ved at sende motorcykel og køreudstyr samt øvrige bagage samtidigt, kunne der ikke ske fejlforsendelser i forbindelse med lufthavnspersonalets bagagehåndtering, når jeg skulle flyve ned til motorcyklen. Alt der skulle medbringes under min egen transport til Sydafrika, var håndbagage! Nemt og behageligt.

   Årsagen til det uheldige ved at indlevere udstyr sammen med motorcyklen var, at jeg så ikke havde jakke og bukser, støvler og hjelm, til at fortsætte kørslen over vinteren hverhjemme. Jeg kører hele vinteren, og nyder langt de fleste af de kilometer jeg når at køre, inden foråret sætter igen maler alt grønt.

Noget måtte gøres. Tiden var inde til at se efter nyt udstyr, tænkte jeg. Når jeg tidligere havde behov for nyt, fulgt jeg almindeligvis en pludselig indskydelse og ”fandt” noget som passede i størrelse og opfyldte de krav jeg havde til udluftning, lommer, beskyttelse m.m. Denne gang vil jeg gribe sagen anderledes an. Jeg spurgte på Facebook efter erfaringer med DANE motorcykel beklædning, som jeg havde hørt meget godt om. Jeg var specielt meget interesseret i tøjet er vandtæt, er rart at have på, pasform, har gode udluftnings muligheder og anvendelige lommer!


I løbet af kort tid fik jeg mange svar. Svarene gik fra rimelig neutrale til stor begejstring. Især var rigtig mange særdeles tilfredse med hvor vandtæt tøjet var.

   I mine ører lød det fint. Jeg er dog skeptisk, for jeg har endnu ikke på noget tidspunkt fået mine forventninger til motorcykel tøjs evne til at holde vandet ude, indfriet. Derfor tager jeg stort set altid regntøj uden over køredragten.

 

Nogle mente jeg burde undersøge andre produkter, hvilket jeg også selv havde overvejet. Som tænkt og anbefalet, så gjort. Med min ringe kendskab til materiale og min manglende evne til at gennemskue design, fandt jeg at de fleste af de udbudte designs, lignede hinanden. Forskellene ligger meget i de små detaljer, som farver, stafferinger, placering af lommer, hvordan de lukkes og hvor mange der er. Men især udluftning er blevet et område jeg lægger stor vægt på, idet jeg har en tendens til at svede meget, og hurtigt. Ikke kun når solen skinner, men også når jeg arbejder med motorcyklen udenfor asfalten, samt på grund af noget medicin jeg indtager!

   Et andet væsentligt punkt jeg kiggede på, var prisen! Hvor ligger DANE i forhold til andre mærker, for eksempel et par af de meget omtalte produkter, Rukka og KLIM? Prismæssigt ligger DANE produkter i midten. D.v.s. man kan finde såvel jakke som bukser der er billigere såvel som dyrere!

   Mit valg blev afgjort af pris, funktioner og pasform.

   Jeg valgte DANE jakken Limfjord II og bukserne DANE Brøndby II.Både jakke og bukser har de fleste af de detaljer jeg ønsker af et ”sæt tøj til det hele”.


Jakke og bukser har en god pasform. Sættet sidder godt på min gamle krop. Fortil har jakken en fin længde. Ryggen er gjort længere end fronten, og dækker lænden når man sidder, og når man står op på motorcyklen. Det ydre materiale anvendt til flere af DANE’s  produkter, er 100% polyamid, som er vand- og snavsafvisende samtidig med har en forbedret åndbarhed på grund af materialets åbne struktur, kaldet ”3D_Mesh Zones”. Bukserne er produceret i samme ydre materiale som jakken, dog med en smule polyester blandet i stoffet.


Limfjord II og  Brøndby II har indbygget beskyttelse mod mekaniske påvirkninger, d.v.s. mod stød og slag, de steder hvor det forventes. Albuer, skulder og ryg og knæ. Alle områder har hver sin EU sikkerheds godkendte indlæg i form af SAS-TEC beskyttere level 1. Når man kører udenfor asfalten, med deraf følgende større risiko for styrt, vil nogen foretrække en endnu bedre beskyttelse, oftest i form af en brynje, hvor der også er beskyttelsesplader for brystet. Jeg har sådan en brynje, og hvis jeg vælger at bruge den, er det nemt at fjerne de originale beskyttelser der er i jakken, og bruge jakken alene - altså som en jakke udenpå brynjen!


Et af de steder jeg er ekstra opmærksom, er mulighederne for udluftning. For ventilation har jakken et par store flader foran på brystet, én på begge sider af lynlåsen. En flap åbnes med to lynlåse, og afdækker et større område, hvor frisk luft uhindret ledes ind mod kroppen. Luften ledes forbi kroppen af trykket og forsvinder ud bagtil, via en stor lynlåsbeskyttet åbning øverst over ryggen. På såvel under- som overærmerne findes også lynlås der åbner for ventilation. Disse er monteret med net, som forhindrer insekter i at blive suget med ind til kroppen.

   Bukserne har på begge ben, et par store flader som åbnes for maksimal ventilation Nederst på begge ben er indsat en lang lynlås, for at brugeren nemmere kan komme i og ud af bukserne.


Som alt andet -næsten - motorcykel tøj, er DANE sættet såvel vind- og vandtæt som åndbart. DANE bruger i sættet, en aftagelig GORE-TEX ® membran. Her er jeg lidt uenig i hvor godt og fordelagtigt dette er!

   Jeg har tidligere haft en Rukka jakke, hvor dette også var tilfældet, og dengang var jeg ærlig talt ikke særlig imponeret. Ulempen ved dette system er, at man altid skal have Gore-Tex inderjakken med sig, hvilket tager bagageplads. Hertil kan man indvende, at det svarer til at man har sit regntøj med! Og ja, det er da korrekt.

   Men én stor, i mine øjne meget synlig og samtidigt en ikke videre praktisk ulempe er, brugeren får en våd overdel, der er mættet af vand.

   Scenariet er, at man ser der er regn forude. Man standser og monterer Gore-Tex indersættet, og fortsætter turen. Regnen vælter ned øjeblikket senere, hvorefter man har en våd og tung jakke og buks, mwswna man er tør inde på kroppen.

   Når regnen stopper, er man derefter nødt til at fortsætte med GoreTex membranen monteret, idet yderjakke og buks er mættet af vandet! Tager man membranen ud når regnen hører op, bliver man våd under den fortsatte kørsel, af det vand jakken har ”optaget”. Tager man ikke membranen ud af tøjet, kommer man til at svede!


En anden ulempe er, at hvis man gør et stop umiddelbart efter regnbygen, og for eksempel går på café eller stopper for mere kørsel den dag, har man et sæt tøj der tydeligt fortæller man har kørt i regn, fordi sælttet drypper længe efter man har taget det af. Resultatet er, at gulvet hvor sættet hænger, kommer til at sejle!


Alligevel er der en god grund til at jeg har valgt netop dette sæt. Som nævnt ovenfor har jeg altid (næsten) regntøj med. I hvert fald på længere ture, med overnatning o.l. Jeg har derfor tænkt mig at jeg i de varme måneder vil nøjes med at bruge regntøjet, som skjold mod vejrliget, og lade Gore-Tex’en blive hjemme (og dermed også spare lidt bagage plads. GoreTex membranerne optager mere plads end mit regntøj.

   Gore-Tex membranen kommer i anvendelse i ydersæsonerne, hvor den skal hjælpe jakken med at holde kulde og fugt væk fra min krop. Når jakke og buks er monteret med Gore-Tex membranerne, forestiller jeg mig de yder bedre beskyttelse mod kulde.

   Til ydersæsonerne har sættet endnu et aftagelig inderfoer. Nemlig et termo foer, lige til at lyne i jakken og buks. DANE Limfjord 2 er i lighed med DANE Brøndby II tre lags tøj, hvor de to af lagene, kan afmonteres, og anvendes alene eller sammen, hvilket gør DANE motorcykel tøjet meget alsidig.


DANE jakken har en sikkerhedsrem. ”Sikkerheds remmen” er det en rem, der er hæftet fast i jakkens ryg. Den trækkes mellem benene (udenpå bukserne) og fastgøres foran på jakkens inderside. Dermed holdes jakken på plads når man står op, og ”glider” ikke op ad ryggen, hvis man ved et uheld, bliver smidt af og kurrer væk fra motorcyklen. Idéen er fin og undersøttes af en lynlåsfunktion, som holder jakke og buks sammen. og at begge dele er monteret med reflekterende områder syet ind i materialet.

   Såvel bukser som jakke er monteret med reflekser, hviloket øger sikkerheden under kørsel i mørke.


Brøndby II buksen har i begge ben, læderforstærkninger ved knæ og lynlås nederst i benene, for at gøre det lettere at komme i og af bukserne.

Min fantasi rækker fint til at danne et billede af et dejligt varmt sæt tøj til alle fire sæsoner.  I vinter og ydersæsonerne monteres de to membraner, medens man i de varme måneder kører uden disse, hvor de gode udluftnings kanaler yderligere hjælper til. DANE Limfjord 2 og Brøndby II har ry for at være et yderst tilpasnings venligt motorcykeldress til brug i alle sæsoner, hvilket jeg glæder mig til at prøve af.


Sættet bliver taget i brug, lige så hurtigt det er kommet retur fra Sydafrika. Og jeg ser rigtig meget fremad til at prøve sættet af. Jeg tror - og håber - det vil indfrri mine forventninger, selv om disse er "høje som et fuglefløjt".

Leat D3 AirFit body armour

2017.02.10. I løbet af vinteren kom jeg på en tanke........

Mit personlige udstyr skal deles i to sæt. Et sæt som fortrinsvis skal dække mit behov for sikkerhed når jeg kører asfalt, og et andet skal dækker behovet når jeg kører offroad og endouro spor.

   Indtil 2017 har jeg kun haft samme sæt og brugt det all the way round. I store træk har det virket efter hensigten, men jeg har ofte, næsten hver gang jeg har været afsted på en off road tur, kampsvedt efter ganske kort tid. Grunden til dette er, at chaufføren skal arbejde meget mere på motorcyklen, når man kører på løst underlag, end man skal når man "bare skal følge" motorcyklen hen over asfaltbelagte veje.


Mine overvejelser førte til køb af en Leat D3 AirFit body armour, hvorefter jeg kunne køre med en t-shirt, eller en svedtransporterende undertrøje inderst. Udenover t-shirten brugte jeg Leat brynje, som skulle beskytte min overkrop når jeg kører endurospor. Leat'en blev jeg glad for efter første gang jeg havde den på. Heldigvis har jeg aldrig haft rigtig brug for den!


Leat D3 Airfit har en perfekt pasform. De stødabsorberende puder, er monteret i lommer i en tynd langærmet trøje med lynlås.De tilpasser sig kroppens form, efter ganske få minutters opvarmning. Derefter smyger brynjen sig tæt til kroppen, og bliver siddende, til jeg trækker i lynlåsen i venstre side, for at få den af igen.. Lynlåsen er monteret således den sidder i siden, hvorved brystpladen ikke bliver delt, og derfor "passer på" og dækker hele brystkassen, uden at være delt i to!

   Brynjen er meget varm at have på. Både sommer, efterår, vinter og forår. Den er vist lige så varm som en motorcykeljakke med GoreTex og beskyttelsesplader. Men i og med pladerne på Leatt brynjen sidder og bliver holdt fast af den tynde "trøje", er det muligt at køre med den uden en tætsluttende mc-jakke udenpå, hvorfor jeg kan nøjes med en t-shirt eller tynd jakke når det er varmt. Og i ydersæsonner, når det er koldt, bruger jeg en mc-jakke, hvor jeg har taget beskyttelsen ud af, og således kan jeg altid tilpasse overdel med årstiden.

Militær regn parka

Som overdel til brynjen har jeg ledt efter en let jakke, som både er vind- og vandtæt. Jeg mener jeg har fundet "jakken". Det er en millitær regn parka, købt hos 417.dk i Gjerlev J.

   Jakken er af nylon, vejer meget lidt og den størrelse jeg har valgt, giver mulighed for at tage en tyk trøje på indenunder. Derved kan jeg også bruge den som almindelig regnjakke udenover Polo Pharao jakke, som ikke er regntæt, selv om den ifølge producenten burde være det. Men det kan være det er fordi den er for gammel, har kørt med mig inden i, over for mange kilometer i alt for meget varieret vejr.

   Regnparka'en fra 417.dk viste sig over tid ikke at være regntæt i forbindelse med motorcykelkørsel. Om dette skyldes vindtrykket er for stort, eller den bare ikke er god nok som regntøj, ved jeg ikke.

   I forsøget på at gøre den bedre, har jeg flere gange sprøjtet den med silikone spray, men det har ikke gjort en mærkbar forskel.

BMW Gravel støvler

På fødderne har jeg længe brugt et par BMW Gravel støvler i str. 44. De blev indkøbt til helårsbrug. Jeg har tidligere holdt mine tæer og fødder tørre og varme i Forma Adventur Boots, men efter 100.000 km var de ikke vandtætte mere. Jeg var så meget uheldig at jeg købte et nyt par støvler, som jeg forventede mig meget af. Dog bleve jeg skuffet, idet jeg på første tur, hjem fra NordSjælland, kørte i regn fra Roskilde til Varde og mine fødder var bestemt hverken varme eller tørre, da jeg nåede hjem. Øv, og så i helt nye støvler.

   Nu er jeg spændt på mine Gravel støvler. De blev, efter forskrift fra sælger (Xpedit Ølgod), sprøjtet i et par omgange med imprægnering, købt hos Spejdersport. BMW oplyste jeg kan anvende hvilken imprægnering jeg måtte ønske. Og de havde ikke noget på hylderne, så det blev Spejdersport der løb med den handel.

   Støvlerne har gjort det godt. De har været gennem vand og mudder, sol og is og lidt sne.De er tørre, og det håber jeg så de bliver ved med at være. De vil løbende blive imprægneret, fordi det tilrådes fra mange forskellige "kloge hoveder, og vidende hjemmesider"!

   Støvlen er lidt stiv, men det fortager sig sikkert over tid. Jeg har ikke været afsted på ture hvor jeg har brugt dem som "vandrestøvler" og kan derfor ikke udtale mig om hvordan de er på længere gåture (som for mit vedkommende sagtens kan forekomme når jeg er afsted på motorcykel). Men indtil videre er de komfortable og rare at have på.


December 2018. Støvlerne har gjort det godt, men behovet er ændret. Eller, disse BMW Gravel støvler er ikke nok. Ved vores arrangment "Prinsens Jule Kur" var jeg nede og botanisere i en stubmark, og fik - desværre - foden i klemme mellem jorden og motorcyklen, hvilket resulterede i, at jeg brækkede venstre ben, og var ukampdygtig i længere tid.

FORMA Adventure Boots

Efter jeg havde anvendt Forma Adventure støvler i nogle år, ønskede jeg at finde andre støvler, som var mere vandtætte end Forma støvlerne viste sig at være.

Overordnet var jeg rigtig godt tilfreds med støvlen. Den var rar at have på foden. Havde en fin pasform. Den ser rigtig lækker og sej ud. Skaftet har en fin længde, og støvlen kunne fås i sort eller brun farve. Jeg valgte brun,     

   Hvis vejret var til støvler, eller forholdene krævede noget godt fodtøj til en gåtur, var støvlerne rare at have på, og jeg kunne holde ud at gå selv længere ture, uden problemer.

   Men de var ikke vandtætte, og det irriterede meget. Jeg forsøgte at sprøjte støvlerne med silikonspray, men lige lidt hjalp det.

I et forsøg på at forlænge levetiden for mine elskede Forma Adventur boots købte jeg nogle Sealskin strømper. De første gange jeg havde dem på, var jeg overrasket og positiv. Min begejstring er overstået. Efter intens brug over nogle måneder, var de ikke mere vandtætte end mine gamle luffer, strikket af min mor på pind nr. 12, da jeg var dreng. Læs mere om Sealskin strømperne nednfor.

SEALSKINZ strømper

I surrender my self til Sealskinz strømper. Indrømmet, det tog lang tid inden jeg tog mig sammen og købte et par. Men siden jeg købte dem og fik dem leveret ved døren, har jeg brugt  Sealskinz hver gang jeg skulle ud og køre på motorcykel. Eller jeg har haft dem med, hvis det nu skulle begynde at regne. De har holdt mine tæer tørre, selv om mine støvler har været drivvåde. Tørre og varme fødder er vigtige for komfort, tryghed under kørslen og behageligt i al almindelighed.


Strømperne fra Sealskinz er ikke ægte sælskindssokker, "men egenskaberne er de samme" påstår firmaet. Strømperne er 100% vind- og vandtætte og derudover er de også åndbare. Når producenter fremturer med "at deres produkter er så og så gode (ofte lyder det hele urealistisk i mine ører) bliver jeg skeptisk. Jeg er en tvivler!

   Måske fordi jeg så ofte har oplevet reklametekster har været noget - til tider meget overvurderede -, læser jeg sådanne rekster med et overbærende smil om munden. Ja ja, tænker jeg, det er godt med jer. Træer gror ikke ind i himlen. Hvis de gør, skal de godt have meget Substral!


Problemet for mig er, at mine støvler ikke er de "100% vandtætte", som producenten lovede! Jeg får våde og kolde tæer i mine dyrt indkøbte støvler! Det er jeg så træt af, så jeg nu, i stedet for at skifte støvler, købte strømper til 300 kr. parret! Ja, Sealskinz strømper er dyre! Vandtætte støvler med beskyttelse (til off orad og endouro kørsel) er også dyre! Og når nu Sealskin producenten lover ................


Altså jeg købte 3 par Sealskinz på tilbud. Og var meget spændt på at prøve dem.


Fra reklamerne hedder det om anvendelsen:

Strømperne er til dig, der ønsker tørre og lune fødder under kolde og fugtige vejrforhold. Strømperne er

dermed velegnet til alle typer af udendørs aktiviteter, f.eks. til cykelrytteren, der kører gennem en vandpyt

eller et mudderhul, til hverdagscyklisten på vej på arbejde eller i skole, til vandreren, lystfiskeren eller

jægeren. Mulighederne er mange med disse strømper.

   Her kan jeg tilføje at jeg ved mange der kører motorcykel, også bruger disse sokker. Og - nu er jeg

medlem af den gruppe *s*


Specifikationer ifølge producenten

Strømperne fås i følgende farver:  Sort og grå.

Det yderste lag er sammensat af 87% nylon og 13% elastane. De to produkter gør tilsammen at strømpen er vandafvisende og holder faconen.

Det midterste lag er en HydrophilicmMembran, som gør strømpen100% vind- og vandtæt.

Medens det inderste lag er sammensat af 51% merino uld, 30% polyester, 15% acryl, 3% elastodiene og 1% elastane, der sikrer varme og pasform!


Kvalitetsniveau ifølge producenten

Sealskinz strømpen er opbygget af tre lag med individuelle egenskaber, der tilsammen bliver til en sok i en klasse for sig selv. Det inderste lag er fremstillet med blandt andet ægte Merino uld, der giver varmen. Hemmeligheden bag vandtætheden er den midterste membran, som er 100% vandtæt og endelig det yderste lag som holder faconen på strømpen og ikke optager vandet.


Min konklussion efter et par måneders brug

Strømpen er vandtæt. Strømpen er behagelig at have på. Den er varm, men har endnu ikke oplevet den har været for varm. Her skal så indskydes at dette er skrevet i april 2015, hvorfor jeg ikke har haft strømpen på hvor det samtidig har været dejligt varmt vejr. Max temperatur hvor jeg har båret strømpen har været plus 10 C.

   Til gengæld har jeg ved flere lejligheder haft strømpen på over hele dagen. I et tilfælde hvor jeg underviste, hvilket betød jeg gik og stod hele dagen, med strømpen og mine motorcykelstøvler. Strømpen var behagelig. Ikke specielt varm. Men heller ikke kold. Tæerne havde det godt, følte jeg, idet jeg stort set ikke bemækrede jeg havde dem på, hvilket tyder på / jeg tolker derhen at de ihvertfald ikke generer.


Update forår 2017. Efter længere tids brug, ca. halvandet år, må jeg sige at Sealskin sokkerne ikke lever op til "langtidsholdbare". Effekten af det "vandtætte lag" er væk. Mine fødder bliver nøjagtig lige så våde som tidligere, hvis støvlerne er utætte! De er blevet vasket mange gange, men altid kun med alm. vaskemiddel og altid uden brug af skyllemiddel.

INNERheat - varmevest

Vesten med infra røde stråling, holder din krop varm, når det er koldt.


Vinteren 2014. En sort vest med infrarøde varmeplader kan ændre din holdning til at bevæge dig udendørs når det er koldt. Også på motorcykel. INNERheat varmevest er produceret af 100% polyester i Kina. Vesten har to lommer på brystet og én på ryggen. I lommerne ligger 3 varmelegemer, som med strøm fra et litium batteri, sender infrarød varme ind i kroppen. Vesten er vaskbar når varmeelementerne er fjernet og findes i 4 størrelser S, M , L & XL, som hver kan reguleres til de mellemliggende størrelser, ved hjælpe af 2 lynlåse i hver side samt stretch. Dermed kan flere personer anvende samme vest (dog ikke samtidig). Vesten virker ved hjælp af infrarød teknologi, der opvarmer kroppen indefra (ligesom en forelskelse *s*) Et genopladeligt litium batteri med strøm til 6-8 timers forbrug, afhængig af hvilken effekt man ønsker, følger med. Batteriet er ikke større end det kan ligge i en lomme.


Varmen kan justeres i 5 trin. På trin 1 og 2 mærkede jeg ikke meget. De to indstillinger har jeg ikke anvendt under forsøgene, udover den ene gang jeg prøvede samtlige 5 indstillinger. Trin 3 har jeg anvendt mest. Ved at anvende trin tre mærker jeg en fin varme brede sig i overkroppen.

Nærmest som en beskeden jævn påvirkning, hvor kroppen får hjælp til at holde ”arbejdstemperaturen”.  Enkelte gang har jeg anvendt trin 4. Trin 5 har jeg endnu til gode at bruge live, hvis jeg kan bruge det udtryk!

   Producenten oplyser, at brugeren ved  medium indstilling, trin 3, har et strømforburg som rækker til ca. 10 timers varmepåvirkning.  Ved trin 4 har man ca 8 timer, medens man ved trin  5, højeste indstilling, kan forvente ca 6 timers hjælp til at holde kroppen varm.

   Sagt med andre ord, tag vesten på og få hjælp til at holde varmen hele dagen, hvilket gør vesten til et godt køb, for de motorcyklister, der udnytter sæsonen helt og fuldt, altså starter tidligt og slutter sent på året. Desuden er det indlysende mange vil tage vesten på, de dage man starter motorcyklen inden fuglene begynder at give lyd, eller fortsætter sin tur, efter bonden har aftenmalket sine køer.


Min vest er str. M og passer perfekt til min kropsbygning. Vesten sidder tæt til kroppen og passer fint med en t-shirt under, og en trøje eller vindbreaker uden over. Producenten anbefaler man ikke anvender vesten uden noget tøj under. (Man kan få varmemærker) Når motorcykeljakken (med foer) lynes uden om T-shirt, varmevest og trøje, får jeg fornemmelsen af at ligne ”Michelin Man”, men det er ikke værre end tidligere, hvor jeg havde både en meget tyk trøje og en vindbreaker på under motorcykeljakken. Min bevægelsesfrihed er ikke blevet mindre, tværtimod. Jeg har haft INNERheat vesten på på flere off road ture, hvor jeg bestemt ikke sidder stille på motorcyklen. Tværtimod, som det er meget normalt når man kører udenfor asfalten, står man meget op, og får derfor endnu mere vind direkte ind på overkroppen.

Vinteren 2014 (som endnu ikke er helt overstået ifølge kalenderen) har generelt været pænt mild. Danskerne har ikke været udsat for høje minusgrader og sneen har knap kunne dække jorden (her hvor jeg bor i SydVestDanmark) inden den begyndte at tø og blive til vand. Desværre har jeg heller ikke været på længere ture i kolde egne/lande, og har derfor ikke kunnet teste vesten ved særligt lave temperaturer.

   Når det er sagt, skal det også nævnes at vi her i SydVestDanmark har haft hele dage med éncifrede minusgrader. Tager man så chill faktoren med i beregningerne, betyder det at jeg har kørt med vesten i hvad der svarer to lave tocifrede minusgrader. Så lidt kulde har jeg prøvet!

   INNERheat vesten har fungeret helt efter hensigten.Vesten har holdt min (over-)krop varm. Ikke kun ved motorcykelkørsel. Jeg har brugt vesten ved flere lejligheder. Bl.a. når jeg skulle ind og handle hos købmanden, hvor jeg har cyklet på gamle havelåge. De gange det har været koldt at cykle, har jeg i stedet for en tyk trøje, taget vesten på.


Update november 2015:  Vi oplever i år et efterår med varmegrader omkring og endda lidt over 10 grader. Derfor har jeg endnu ikke fået monteret foer i mit motorcykeldress. Det er herligt. På trods af flere ture, også længere, har jeg ikke følt mig som en anden Michelin-man. Faktisk har jeg til nu klaret mig med en t-shirt, en tyndt trøje samt min INNERheat varmevest på 2. eller 3.

   Faktisk er det en stor fornøjelse at køre på motorcykel, når alle andre (ihvertfald de fleste) sidder i deres bil. Nogen gange forestiller jeg mig de sidder og har lidt ondt af mig. "Staklen må køre på motorcykel......." Men nej, der er absolut ingen grund til at have ondt af mig. Jeg synes det er herligt at kigge på landskabet og nå mit mål, uanset hvilket tidspunkt på året min tur skal køres. Og det er ingen sag når varmen følger mig på turen, skabt af et lille batteri og nogle varmetråde i en vest :-)


Update vinteren 2016-2017 På vores mark, eng omkring huset, er vi i gang med at lave et mini paradis for motorcykefolket. I tilknytning til vores bolig, har vi etableret en Mini Primitiv Camp, hvor vi over vinteren (vinteren, som vi så ikke rigtig har haft *s*) har arbejdet på at gøre pladsen bedre, og gøre den klar til gæster. Når det har været koldt at gå derude, har jeg iført mig vesten, og har sagtens kunnet holde varmen.

POLO Pharao jakke og bukser


Jakker - en knagefuld. Pu ha, jeg har mange. Og har endda solgt nogen undervejs. Min tidligere foretrukne jakke til efterår og vinter var min gamle BMW Tourence 2., som har et godt og kraftigt foer. Den er rød og meget falmet, men den har også kørt mange kilometer med mig indeni. Dog kan jeg stadig finde på at hente den frem og bruge den på en tur, hvis det ikke regner. Den har været vandtæt. Men det er den ikke mere. Den er varm og dejlig, på trods af dens mange års erfaringer som yderbeklædning.


I et par år eller tre har jeg været særdeles tilfreds og glad for at bruge et sæt Polo Pharao motorcykeltøj. Igen, det med at være vandtæt, det varer kun ganske kort. Men til gengæld er sættet rimelig fleksibelt og tyndt, og det med at få regntøj udenover, det har ikke voldt de store problemer. Mange vil huske det kan være noget af en opgave at få regntøj på udenover motorcykeljakken, men hvis regnjakken er stor nok (og dermed så stor den blafrer i vinden under kørslen, hvilket ikke er hverken praktisk eller rart) er det ikke en større opgave, så længe regntøjet er 2-delt. Helt anderledes forholder det sig hvis regntøjet er af kedeldragttypen!   

   Tilbage til Polo Pharao. Tøjet findes i den billige ende af prisskalaen, og dette kan måske skyldes beskyttelsesindlægene. De virker en smule "billige" og jeg er faktisk godt tilfreds med at have ændret til at bruge brynje under. Derved får jeg den beskyttelse mod nedslag som jeg ønkser, samt beskyttelse mod slid (for eks. mod asfalten ved uheld) hvis jeg kommer i den situation jeg "glider" hen over asfaltens slibepapriaftige overflade.

   Jakken har mange gode lommer (som desværre ikke er vandtætte). Den har fine justeringsmuligheder og god pasform. Da jeg fik den første jakke, var der ikke så mange farvemodeller som der er i dag. Jeg kunne vælge lys- og mørkgrø i kombi med sort. Så den tog jeg!

   For bukserne gælder at de har en fin pasform, til mine ben og bagdel. Bukserne har som jakken nogle gode lommer, meget velplacerede og nemme at komme til. Især er jeg vild med lommen på ydersiden af låret. Ikke praktisk at have større hårde ting i hvis man skal rutsche hen over asfalt, eller ramme når man lander! Men ellers, tommelen op for sådanne lommer.