Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com

Bike, bål, bugs og billig overnatning

 

En weekend tur til MCTC Touring Camp og et shelter på Jegindø.

af Peter Kr. Riber

Medens solen smeltede alt der kunne smelte, medens sveden lavede store fugtige pletter på min t-shirt, slæbte motoren på mit tungt læssede seksakslede vogntog sig brummende hen over Fyn. Jeg fik en uimodståelig lyst til at komme på weekendtur. En sms til min kæreste godtgjorde vi nu var to der havde stor lyst til en udflugt. Flere af vennerne fik også en sms, men ingen havde lyst eller mulighed for at være med.

Vel hjemme fra jobbet blev teltet hevet ned fra hylden, soveposen pakket sammen med liggeunderlaget, vanddunken fyldt fra hanen, rene t-shirts, trusser, strømper og shorts pakket i plastpose, inden de kom i sidetasken. DMI lovede regn. Alt blev pakket i tasker og hægtet på motorcyklen.

Fru Nielsen, som min kædreste hedder i daglig tale, var klar til afgang, da jeg nåede fram til hendes bopæl. Suzukien havde sidetasker, topboks og tanktaske og endnu en bag med liggeunderlag og sovepose.

Fra gården drejede vi til højre, 700 m fremm endnu en gang til højre, gennem et par snævre s kombinationer, hvorefter vi var ude af byen og Danmark lå åben foran os. I det fjerne hang nogle meget sorte skyer lavt og truende over skoven. Naboen fortalte senere om decideret skybrud, som vi ikke havde oplevet fordi vi var kommet afsted inden det brød ud.

Med cyklen i 6. gear kørte vi skyndsomst østerover. Uden at få så meget som en dråbe, nåede vi tværs over Jylland, til Nødager på

Djursland, hvor MCTC's mc-campingplads ligger. Touring Camp hedder pladsen.

Efter vi havde meldt vores ankomst, bestilte vi noget mad og en øl. Nu skulle der ikke køres mere denne dag. Telt blev rejst, vi satte os ud i solen, kiggede på aktiviteterne på pladsen og glemte dagligdagens gøremål.

Campen er ikke kendt for sit gourmet mad, men man kan få forskelligt, man sagtens kan blive mæt af. Desserten var bestilt, da Ulla og Dennis fra Sjælland satte sig. Snakken gik, mørket sænkede sig langsomt. Dagen var brugt, natten var vor egen. Natten slukkede for lyset denne fredag. En sagte snorken fortalte vi sov godt.Lørdag efter morgenmad fortsatte vi turen. Læs flere detaljer ved billederne *s*