Mc-eventyristen.dk

BikeAdvenTurist.com


Prinsens Jule Kur December 2019

Prinsens Jule Kur afvikles for sjette gang i 2019. Næsten uanset hvad vejret og føret byder, gennemføres turen. Som altid håber vi på venligt indstillede VejrGuder, som sender godt kørevejr til det Sydvestjyske område.

   Turen ledes, som altid, af eminent dygtige stifinder Ole AI, som er en institution og fast medlem af hoffet omkring Prinsen.


Igen i år får de grovmønstrede knoppede dæk noget godt at mudre rundt i. Ruten byder på smattede og måske glatte veje. Desværre vil Kuren undervejs møde ektioner med asfalt, men kun fordi det er uundgåeligt.   

   Efter en indledende opvarmningsrunde på et par timer, vender Kuren tilbage til start, for at lade batterierne op. HusNissePigen Jeanne har gang I bålet, og varmet godt op under den store gryde. Hun står klar til at øse op af "Prinsens fantastiske GullashGryde". Til Gullasen kan man nyder tørt brød og øl eller sodavand efter lyst og behag. Middagsbordet er placeret under tag, men der er kun den varme vi selv sørger for.

ALLE PLADSER

ER 

OPTAGET

Prinsens Jule Kur Tur er en køretur på motorcykler, kort før juleaften.
Dress code for ekvipager: Alle skal være iført en for tiden passende klædedragt. Nissetøj.
Dress code for motorcyklerne: Alle skal være monteret med knop- eller meget grovmønstrede dæk. 

Imellem to planlagte ruter, påfyldes kurgæsterne ny energi i form af brændende varm gullasch. Inden vi skilles sidst på dagen, drikker vi kaffe og spiser kage.

Når alle er klar og friske igen, køres der atter ud i nature. Endnu en gang  lader Ole os få del i hans fantastiske evner, både som leder af gruppen med Kurens herlige knolddækentusiaster, og som ansvarlig for en spændende -og til tider - udfordrende - rute.

   Omkring kaffetid fører Ole os endnu engang tilbage til start, hvor HusNissen Jeanne har brygget en go kop kaffe og samme HusNissePigen Jeanne byder rundt af hendes hjemmebagte godter.

Prinsens Jule Kur er socialt samvær. Gamle venskaber bekræftes. Nye venskaber knyttes. Historier fortælles og god mad fortæres.

Ruten køres altid i Prinsens baghave. Som vanligt ligger det fast, at turen køres på en sælsom blanding af fast underlag i form af asfalt, beton o.l. samt masser af kilometer (på måske frosne) grus-, jord-, mark- og skovveje. Det anbefales at din motorcykel er monteret med knopdæk eller lignende grovkornede dæk.


Jule Kur Turen gennemføres i et tempo, som fordrer alle deltagere har et passende grundlæggende kendskab til off roadkørsel. Ruten er tilrettelagt således der ikke de helt store tekniske udfordringer undervejs. Der er ikke mange "hardcore" sektioner, for vi skal alle hjem og holde jul uden skader.


Flere af sektionerne / ruterne / vejene/ stierne er genbrug, d.v.s. nogle køres igen og igen, men eftersom årstiderne, vind og vejr skifter, vil selv kendte stier give nye oplevelser og måske udfordringer! Sammen skal vi nyde skovens dybe stille ro (?),  og opleve naturen ved vintertide, hvor træerne  står uden blade, alle huller er fyldt op med vand, græsset er glat og marker er dækket med vinterafgrøder eller ligge hen som bar jord.

Programmet for dagen er:


Mødested:                    Åstedvej 51, Kvong, 6800 Varde

Dato                             Søndag 15. dcember 2019

Mødetid:                       Kl. 09.00 til 09.45

Afgang på køretur:      Kl. 10.00 SHARP


Frokost:                       Ca halvdelen af ruten køres inden vi ramer Mini Primi Campen igen.

                                      Madholdet, ledet af Jeanne, står klar med varm gullashsuppe, tørt brød og en øl/sodavand


Antal deltagere:          Max 15  ekvipager


Pris:                             Deltagelse koster kr. 145 som dækker mad, kaffe, kage og øl/sodavand


Når alle er mætte og varmen er genetableret i kroppen, fortsætter Kuren på anden del..


Slut:                              Omkr. kl. 15 er dagens planlagte (?) ruter gennemkørt. Vi er tilbage ved start, hvor   

                                      Jeanne har varm kaffe og hjemmebagt kage klar.

Efter kaffe og kage, siger vi pænt farvel og ønsker hinanden God Jul og Godt Nytår


TIlmelding

Tilmelding                    Kun ved indbetaling af kr. 145, som dækker gullaschsuppe,

                                      øl/sodavand samt kaffe med kage.

                                      Betaling modtages på mobilpay til 2023 3090 eller til konto:

                                      reg. 6237 konto 0000699160

                                      Tilmeldingen er åben.

Husk at notere at du tilmelder dig Prinsens Jule Kur.

       

Seneste tilmelding:    01. december 2017- Tilmelding er bindende.

               

BEMÆRK:

    Når din indbetaling er registreret, er du tilmeldt....

    Oplys venligst dit mobilnummer, hvis vi ikke kender dig ;-)

     

BEMÆRK også:

    Turen aflyses hvis VejrGuderne ikke er

    os venligt stemte og derfor lader storm,

    regn eller andre naturlige, for årstiden forekommende

    fænomener, forhindrer turen kan gennemføres!


BEMÆRK venligst:

     Prinsen har indført dress code!
     Alle skal møde iklædt den til højtiden passende klædedragt

     Præmie til den bedst udklædte/mest julede ekvipage.

     Prinsen er dommer *s* (alle kneb gælder, bestikkelse modtages, små beløb med   

     taknemmelighed, store med begærlighed)

Billederne nedenfor er fra tidligere år


Der er ingen garanti for turen køres ad de viste lokaliteter.


Reportager fra tidligere års Jule Kure: 2014     2015     2016     2017     2018

"Prinsens Jule Kur 2019" køres som nævnt ovenfor søndag 15. december.


Vi håber vejret arter sig så det bliver muligt at gennemføre turen. Vi satser på at finde 15 ekvipager som har lyst til at dele oplevelsen med os.


Husk og Bemærk: Dress code. Præmie til bedst udklædte ekvipage.


Bemærk - du kan KUN tilmelde dig ved at indbetale kr. 145 på ovennævnte måder, og hvis du melder afbud senere end den 1. december, får du ikke din indbetaling tilbage (ved afbud) idet vi så har købt ind til dig også!


Du må gerne, hvis du melder afbud, selv finde én person der ønsker at deltage på din tilmelding, men I skal selv afregne og der skal gives besked til mig på mail, sms eller ved en opringning.


Vi glæder os enormt - ses vi? Ja, det håber jeg vi gør :-)




 Til toppen / menu